Læsetid: 6 min.

Krigen om BBC er brudt ud

Der er lagt op til et dramatisk livtag mellem den britiske regering og verdens ældste og største public service-medievirksomhed. Det kan let få store konsekvenser i Danmark
BBC frygter, at de reformer, som den britiske regering indfører i øjeblikket, vil resultere i et mindre folkeligt BBC. 
 ’Befolkningen vil have BBC til at informere, uddanne og underholde. Dette inkluderer Vild med dans og Bagedysten. Offentligheden vil både have rigtige operaer og sæbeoperaer,’ har Labour-oppositionens kulturordfører Chris Bryant udtalt til forsvar for BBC i Underhuset.

Yui Mok

18. juli 2015

Den konservative britiske regering offentliggjorde torsdag, hvad nogle britiske kommentatorer betegnede som en »krigserklæring« imod BBC, mens andre beskrev det som et oplæg til nødvendige reformer af det offentligtejede mediehus, der ofte beskrives som »alle public service-stationers moder«.

Kulturminister John Whittingdale gik på talerstolen i Underhuset og præsenterede regeringens Green Paper, som på 88 sider sætter dagsordenen for den kulegravning af BBC – et ’review’ – der inden udgangen af 2016 skal resultere i en ny 10-årig kontrakt mellem regeringen og BBC, det såkaldte Royal Charter.

Signalerne er klare: Først og fremmest vil regeringen pille ved BBC’s grundlæggende program- og distributionsprincipper.

»BBC-programmer skal være distinkte og ikke have de samme formål som kommercielle medievirksomheders, som for eksempel at maksimere antallet af brugere, lyttere og seere,« sagde kulturminister Whittingdale, der bebudede en kritisk gennemgang af BBC’s programsammensætning, kvalitet og produktionsformer og lagde op til det, han kaldte en »nøgleopgave«, nemlig at vurdere, om det brede public service-princip holder vand. »Med så mange flere medievalg må vi stille spørgsmålet, om BBC fortsat skal forsøge at være noget for alle mennesker,« sagde han.

Den britiske regering lægger dermed op til en debat om både omfang og bredde af public service i Storbritannien. Men også til en debat om BBC’s styreform. Den hidtidige struktur, hvor BBC Trust, en selvstændig kontrolorganisation, der »repræsenterer offentligheden« og har fungeret som en bestyrelse uden for organisationen, har efter kulturministerens opfattelse ikke virket tilfredsstillende og skal erstattes af enten en traditionel bestyrelse, af den statslige mediekontrolorganisationen, Ofcom, eller noget tredje.

Og når det drejer sig om BBC’s kommercielle milliardomsætning, der nu ligger i datterselskabet BBC Worldwide er regeringen klar til at overveje »alle muligheder« i reformprocessen, hvilket ikke udelukker hverken en delvis eller fuld privatisering af salgsorganisationen.

Bredt eller smalt

Som i den danske debat om DR’s virke, er licensen også til debat i Storbritannien, men kulturministeren er ikke klar til at afskaffe den i den kommende 10-årige charterperiode. Men han er klar til at reformere den. Man kan af tekniske grunde ikke afskaffe licensen på kort sigt, men abonnementsbetaling kan være en langsigtet løsning, mener ministeren, der også luftede tanker om en kortsigtet reform med en husstandsafgift. I modsætning til Danmark kan man i Storbritannien se BBC via nettet uden at betale licens – og det, regeringen kalder en husstandsafgift, ligner den danske medielicens.

BBC frygter, at regeringens oplæg »kan resultere i et formindsket og mindre folkeligt BBC«, står der i en pressemeddelelse, som organisationen udsendte efter offentliggørelsen af regeringens oplæg. »Det vil være skidt for Storbritannien og det vil ikke være det BBC, som offentligheden har kendt og elsket i over 90 år,« hedder det.

Et ekko af den danske debat

Dele af den britiske debat om BBC virker som et ekko af den danske debat om DR og licensen. Med regeringsoplægget i Storbritannien er der lagt op til en skærpet diskussion om, hvordan landets store public service-organisation i fremtiden skal håndtere en medievirkelighed, der har forandret sig grundlæggende, siden BBC indgik det nuværende charter i 2006. Det handler også om BBC’s milliardinvesteringer på web, som ikke mindst de regionale dagblade i Storbritannien mener stækker deres konkurrenceevne.

Det handler i høj grad også om, hvorvidt public service fortsat skal opfattes folkeligt og bredt – som debatten om DR-seermagneter Den store Bagedyst og Vild med dans. Her mener BBC, at det nu er vigtigt at høre, hvad offentligheden siger – det er befolkningen, der skal afgøre om den slags programmer eller kanaler som Radio 1 og Radio 2 skal fortsætte, skriver BBC i pressemeddelelsen med tydelig adresse til regeringen. BBC’s generaldirektør, Tony Hall, understregede tidligere på ugen, at »BBC er ikke ejet af medarbejderne eller politikerne. Vi er ejet af offentligheden, den er vores aktionærer.« Labour-oppositionens kulturordfører, Chris Bryant, gik i Underhuset straks til modangreb på regeringen: »BBC er hjørnestenen i britisk kultur, og befolkningen vil have BBC til at informere, uddanne og underholde. Dette inkluderer Vild med dans og Bagedysten. Offentligheden vil både have rigtige operaer og sæbeoperaer,« sagde han. Han benyttede også lejligheden til voldsomt at kritisere det ekspertudvalg, der skal hjælpe kulturministeren med den kommende BBC-kulegravning. Flertallet af eksperterne er folk fra virksomheder, der er i direkte konkurrence med BBC, hævdede Bryant.

BBC under pres

BBC er i de senere år kommet under stort økonomisk pres. I 2010 fastfrøs regeringen licensen på 145,50 pund (ca. 1.400 kr.) og tvang BBC til selv at finansiere sin internationale nyhedstjeneste, BBC World Service, som indtil da var blevet betalt af Udenrigsministeriet. Det svarede til en budgetnedskæring på 245 mio. pund årligt. Og sidste onsdag måtte BBC acceptere endnu en nedskæring på 630 mio. pund (godt 6 mia. kr.), da finansminister George Osborne meddelte, at BBC selv skulle betale den licensfritagelse for alle borgere over 75 år, som regeringen hidtil havde finansieret.

Til gengæld fik BBC’s generaldirektør et løfte om, at licensen ville blive dyrtidsreguleret indtil 2020. Dermed fik regeringen gennemført en sparerunde i Arbejds- og Pensionsministeriet ved at lade BBC i stedet for ministeriet betale pensionisters licens. Generaldirektør lord Hall var ikke glad; han fik diktatet ugen før og måtte i hast flikke et kompromis sammen. Han advarede regeringen om, at konsekvensen af en så stor nedskæring kunne blive, at BBC måtte lukke den populære radiokanal Radio 2, og at BBC’s regionale dækning også kunne blive et offer for budgetreguleringen.

Men, som The Guardians mediejournalist Charlotte Higgins skrev, var det farligt for BBC, da Labours George Brown i 2001 indførte licensstøtten til de ældre. Det flyttede en pæn del af BBC’s indkomst fra den beskyttede licens til et ministerium, hvis budget altid er genstand for omskiftelige politikker.

Og endnu farligere – den ’sikrede’, pristalsregulerede licens ville fortsat være afhængig af BBC’s fremtidige størrelse. Og den er med offentliggørelsen af regeringens udspil i torsdags langtfra sikret.

For to uger siden offentliggjorde BBC, at 1.000 administrative medarbejdere ville blive skåret ned og med den seneste milliardnedskæring vil det næppe blive sidste gang, at organisationen bliver slanket.

Alle skal spare, også BBC

Mens kulturminister Whittingdale omhyggeligt undgik at bruge ordet ’krav’ i forbindelse med sit oplæg torsdag, var finansminister George Osborne mere direkte, da han af Daily Telegraph blev spurgt om konsekvenserne for BBC. Når alle offentlige instanser skal spare, skal BBC også, sagde han og tilføjede at BBC i øvrigt altid truede med at lukke populære programmer eller kanaler, når de mødte sparekrav, men at BBC var en meget effektiv og dygtigt ledet organisation, der altid havde været i stand til at tilpasse sig. Men, sagde finansministeren, BBC kunne jo gøre noget ved sin massive tilstedeværelse på nettet.

»BBC er blevet den nationale avis i stedet for at være den nationale broadcaster. BBC’s website er et godt produkt, men ambitionerne er ved at blive en smule for overmodige.«

Der er lagt op til et dramatisk livtag mellem den konservative regering og verdens ældste og største public service-medievirksomhed i det kommende år. Udviklingen vil uden tvivl blive fulgt med intens interesse i Danmark, hvor BBC altid har været et forbillede for DR. Public service på radio, tv – og siden på nettet – er oprindeligt en britisk opfindelse. Og den britiske politiske håndtering af netop public service kan sagtens få konsekvenser i Danmark, hvor den voldsomt ændrede medievirkelighed er lige så virkelig, som den er i Storbritannien.

Lasse Jensen er mediejournalist, fast klummeskriver i Information og medlem af regeringens Public Service-udvalg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heidi Larsen

Virkelig kedeligt at den her artikel kun er for betalende abonnenter. Det er en vigtig debat der foregår i UK, den kommer også her i landet.

Lise Lotte Rahbek

Jeg synes det er mest irriterende, at jeg som gratist kan se de artikler, jeg ikke har adgang til.
Det er dog fuldstændigt forståeligt at Information gør, som de gør.

Det ændrer bare ikke på mange gratisters økonomiske begrænsning ift abonnement.

Anders Kristensen, Karsten Aaen og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

"’Befolkningen vil have BBC til at informere, uddanne og underholde ..." siger Labour-oppositionens kulturordfører.
Det er nogle kedelige, forslidte etiketter. Hvorfor ikke bruge "orientere, oplyse og kulturformidle".
Offentligt ejede radio/tv-stationer som BBC og DR bør ikke overtage de kommercielle kanalers shows og underholdningsprogramflade, og vokse sig umanerligt store på denne vitaminfattige kost. DR kunne sagtens halvere sit budget og samtidig være en kvalitetsrig og dækkende public service-kanal.

Maj-Britt Kent Hansen

Som abonnent er jeg lettere forvirret over Informations nye tiltag.

Jeg mener, at der over alle artikler med rødt står "Abonnement". Betyder det, at der skal abonnement til at læse/kommentere artiklen, eller betyder det, at "systemet har registreret, at IP-adressen/jeg har abonnement???

Hvad er det I (registrerede brugere) kan se/ ikke kan se. Kan kommentere/ikke kan kommentere?

Så vidt jeg kan se er I alle registrerede brugere - og I har kommenteret artiklen. Har I skullet betale derfor?

Hører gerne nærmere!

Heidi Larsen

Maj-Britt Kent Hansen, jeg kan som ikke-betalende abonnent kun se første og andet afsnit af denne artikel og så fader den ud i ingenting. Så selvom jeg er registreret og logget ind, kan jeg ikke se mere på de artikler der er mærket abonnement, for jeg er gratist. Men Information har valgt at jeg sagtens kan kommentere på dem.

Håber det forklarede dine spørgsmål.

Maj-Britt Kent Hansen

Tak, Heidi - det gjorde det.

Men det er da tosset, at man kan kommentere noget, man ikke kan læse til ende. Det giver jo meget let en mærkelig, evt. afsporet debat - os kommentanter indbyrdes.

Lise Lotte Rahbek

Maj-Britt K.H.

Jeg vil tro, det handler om at motivere de nærige gæstelæsere og evt. trolle til at betale et abonnement. Nogle af vi andre gratister er alligevel håbløst uformuende og visse oven i købet vel opdragede.

Anders Kristensen, Karsten Aaen og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Kære Maj-Britt, hvis en registreret bruger er sådan en som mig, så kan jeg fortælle dig, at der sker det når man klikker på en artikel med mærkatet "abonnent", at så får man kun de første par afsnit af artiklen at se, derefter fader teksten ud og forsvinder. Man kan dog godt kommentere på det, selvom man ikke kan læse det. Det kræver en særlig evne til at gætte, hvad der står, og her kan billedteksten være en stor hjælp.

Maj-Britt Kent Hansen

Tak Lise Lotte og Michael.

Selvfølgelig kan Information ikke leve uden betalende abonnenter, og i virkeligheden er Information vel også bedøvende ligeglade med, om vi kommenterer eller ej. Bare det er synligt, at vi læser, skimmer eller hvad vi nu gør. Vi er lokkemad for dem, der skal betale for at få reklamer på. De seneste dage er jeg uanset, at jeg har overgivet mig op til flere gange blevet forfulgt af en bred bræmme om disse 3.-kolonne-aktører, som jeg enten skal læse om eller acceptere.

Har så netop undersøgt "dagens avis" for lørdag-søndag og konstateret, at kun 7 ud af 38 artikler er fuldt tilgængelige. Jeg mener at spore en tendens til, at der er fokus på sex, fedme og stress i de fuldt tilgængelige artikler. Nok fordi I netop IKKE har jeres primære læselyst inden for de områder, og derfor skal ærgre jer over, hvad I går glip af - læs: de fadede artikler.

Jeg synes, at det vil være kedeligt at jeres kommentarer enten ikke kommer pga., at I kun får et ekstrakt, eller at kommentarer til noget, man ikke har læst til ende, bliver en satsning både for kommentanten og for Information. Moderator kan få travlt med slettelakken fremover.

Derfor er der nok ikke andet for end at betale.

Lise Lotte Rahbek

Maj-Britt K.H

At betale abonnement vil betyde for mig, at jeg skal prioritere benhårdt mellem mad, min hobby eller nyheder på Information. Der er ingen tvivl om, hvad jeg må vælge fra.

Vibeke Rasmussen

Udtrykket 'gratist' brugt om læsere af og eventuelt debattører på avisers netudgaver, har jeg aldrig mødt andre steder end her på den mindst ringe.

Udtrykket blev i sin tid indført af Information selv, men det er ærgerligt, synes jeg, at det også bliver brugt af læsere. For er der grund til ligefrem at skamme sig over, at debattere uden selv at have betalt for et abonnement? Hvilket der jo kan være mange, og mangeartede, grunde til.

Hvorfor mon andre medier ikke udskammer deres uformuende/ikke-betalende net-brugere på den måde? Eller overhovedet?

I øvrigt har jeg fuld forståelse for, at aviser opsætter en betalingsmur på deres net-udgaver. Menøh, på andre medier har man nu forstået at gøre det noget mere diskret end hér. For det kan da ellers nok være, der er kommet colour på tossen. ;) Sagt af én der desværre forgæves har prøvet at få indført en tilsvarende farvelægning af links. Så de kunne ses tydeligere og skilte sig ud. Men så skulle altså ikke være. :(