Læsetid: 6 min.

Kropspositiv aktivist: ’Vi er nødt til at anerkende, at alle kroppe er gode’

Vi halter bagefter i Danmark, når det kommer til tykke menneskers rettigheder, mener kropsaktivist Andrea Storgaard Brok. Hun kæmper for, at vi skal lægge mindre betydning i den krop, vi møder, og mere i det menneske, der gemmer sig inde i kroppen
’Selv om mange ikke tror det, oplever jeg, at det er dagligdag for mange overvægtige, at de bliver udsat for fysisk eller psykisk vold,’ fortæller Andrea Storgaard Brok, der er kropspositiv aktivist, og som flere gange har været udsat for overfald, fordi hendes krop skiller sig ud fra normen.

’Selv om mange ikke tror det, oplever jeg, at det er dagligdag for mange overvægtige, at de bliver udsat for fysisk eller psykisk vold,’ fortæller Andrea Storgaard Brok, der er kropspositiv aktivist, og som flere gange har været udsat for overfald, fordi hendes krop skiller sig ud fra normen.

Sigrid Nygaard

25. juli 2015

Forleden gik Andrea Storgaard Brok ind i en tøjbutik og tog det største par bukser, hun kunne finde, med sig ind i prøverummet. Bagefter trak hun gardinet til side, så ekspedienten kunne se, at hun ikke kunne hive dem op over knæene.

Besøget i tøjbutikken er et eksempel på Andrea Storgaard Broks aktivisme, og det er langtfra første gang, at hun gør pinligt berørte ekspedienter opmærksom på, at tykke mennesker ikke kan klemme sig ned i det tøj, butikkerne har på hylderne. 23-årige Andrea Storgaard Brok er en del af en spirende global bevægelse, der kalder sig kropspositive aktivister, og som kæmper for alle kroppes rettigheder.

»Klæder skaber magt, og det skal tykke mennesker ikke udelukkes fra,« siger Andrea Storgaard Brok, der understreger, at hun ikke kæmper for flere forbrugsmuligheder, men for lige forbrugsmuligheder.

Og det er der god grund til at kæmpe for, mener Andrea Storgaard Brok. For vores samfund er gennemsyret af et kropshad mod kroppe, der falder uden for normerne.  

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David & Pernille Ploug
  • Mads Østergaard
David & Pernille Ploug og Mads Østergaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aske Wulff Helge

Gud hvor er jeg efterhånden træt af, at hver eneste "minoritet" skal stå frem i en svanesang og begræde deres udfordringer her i livet.
Normalt er det til et vist punkt dog udholdeligt, da der ligger en hvis sandhed i, at majoriteten, ofte inddirekte, undertrykker det uforanderlige hos minoriteten. Det er det ikke her, især da der ikke er tale om noget uforanderligt.
Fede mennesker og slanke mennesker er for det første ikke separate grupper, det her er altså hverken holocaust eller apartheid.
Ydermere er direkte forkert, at det kræver tid og penge at tabe sig. Det kræver selvkontrol. Med mindre man selvfølgelig repræsenterer den ekstremt lille del af befolkningen med en metabolisk lidelse. Det er du, der læser dette, IKKE.
Som vores viden omkring den menneskelige appetitregulering udvides, bliver det gradvist tydeligere, at mad kan påvirke hjernen lig vanedannende stoffer. Dette gør det samtidig klarer, at der ikke er nogen mennesker, der af naturen er fede. Der er således tale om et valg, eller i hvert fald et pseudovalg, om et øget energiindtag relativ til forbrug. Et pseudovalg da afhængig kan være svært at bryde, men dog et valg styret af selvkontrol eller manglen på samme.

Vi har altså etableret, at ingen er skabt til at være fede. Herefter kan vi godt blive enige om at fat shaming eksisterer, samt at dette ikke er et positivt faktum. Intet menneske kan tillade sig at enten fysisk eller psykisk overfalde et andet. Dette sker dog for alle der bare falder lidt uden for en opfattet ide om normalitet, ergo alle. Det kan derfor ikke kædes sammen med et samfundsmæssigt syn på fede men snarer en generel diskrimination af "minoriteter". Vi skal derfor ikke afskaffe fat shaming men snarer fedmen i det store hele, hvis vi vil løse de fedes problemer. Her er løsningen igen: Spis mindre, spis bedre.
Endelig vil jeg slutte af med at påpege, at det er direkte modstridende mod den generelle holding i forskningensverdenen på lig med anti-vaccine-holdingen, at fedme ikke skulle være usundt. At påpege at andre levemåder, som megareksi, anoreksi eller bulimi også er usunde, resulterer ikke i at fedme fremstår som et sundt alternativ. Disse lidelser er nemlig ikke fedmens antitese, og det er overtræning for den sags skyld heller ikke. Disse idéer lægger sig op ad argumentum ad absurdium, idet de ikke forholder sig til, at det foretrukne alternativ til fedme er en sund krop ikke en syg.
Vi kan opsummere følgende: Ja, fede kan tabe sig- Ja, det ville løse fat shaming. Nej, fedmens antitese er ikke tilsvarende sygdom.
Endelig vil jeg påpege noget, som ellers vil gå mig på:
At en designer eller en forretning udelukkende fører tøj i visse størrelser, er deres frie valg, som det er fedes valg ikke at passe dem. Man kan, som forbruger, ikke forlange at et produkt fremstilles, man kan blot forlange retten til at købe, hvad der er fremstillet.

Sascha Olinsson

Kære Aske

Jeg er i det store og hele enig med dig men jeg vil gerne komme med en lille tilføjelse.
I dagens DK bliver selv en anelse overvægt eller faktisk ligefrem normalvægt anset for fedme. Normen som vi alle bliver pacet frem imod er decideret undervægt og dette skaber en kropskultur som er meget usund.

Jeg vil også gerne indvende at kalorie ind minus fysisk aktivitet = kropsstørrelse, ikke passer for alle. Jeg har alle mine dage kunnet spise præcis hvad og hvor meget det passer mig uden at det har haft nogen indflydelse på min slanke figur. Tilgengæld har jeg venner der er fysisk meget aktive og konstant på vagt overfor hvad de spiser som stadig er i den ende af vores skale som vi ser som overvægtige. Jeg kan absolut ikke forklare hvorfor.

Min konklusion er at det ikke er så ligetil som vi rent umiddelbart tror.

Sascha Olinsson

og er det ikke tankevækkende at det åbentbart er mere socialt acceptabelt at have en forretning der hjælper folk i faste forhold med at være utro end at have en butik der sælger tøj til fede mennesker...