Læsetid: 9 min.

Hvad lærte vi af borgerkrigen i Bosnien?

20 år efter Srebrenica-massakren er der en tung lære at tage med videre. Nemlig at rammen er sat for implementering af væbnede konflikter, når identitetspolitikken bliver den centrale politiske mobiliseringsbasis, og multikulturen skal administreres i praksis
Ofre for Srebrenica-massakren stedes til hvile under en kollektivt begravelsesseance efter at være blevet dna-identificeret fra en massegrav. 20 år efter massakren på de ca. 8.000 muslimske indbyggere, er den stadig et kontroversielt emne.

Amel Emric

11. juli 2015

Det er tyve år siden, at de bosnisk-serbiske styrker under general Ratko Mladic påbegyndte massakren på de bosniske muslimer i Srebrenica.

Det var kulminationen på de grusomheder, som havde kendetegnet landet siden krigsudbruddet den 4. april 1992. Men der skulle gå tre år før det internationale samfund med USA i spidsen kort efter Srebrenica greb ind og næsten øjeblikkeligt standsede volden.

Imens var vi dagligt vidne til, at alle skeletterne fra Anden Verdenskrig væltede ud af skabene med etnisk had, fordrivelser, mordkampagner og koncentrationslejre. Som om man i et hjørne af kontinentet havde besluttet sig for at genopføre forbrydelsen og tragedien. Og med os alle sammen som lammede og uforstående tilskuere.

Vi erindrer desperationen hos den bosniske udenrigsminister Haris Silajdžić, der ind i kameraerne fra de internationale TV-stationer råbte: »I optager et folkemord, og I gør ingenting!«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Vi skal lige have med, at Srebrenica var et såkaldt FN garanteret område understøttet med udstationerede vestlige tropper fra et Natomedlemsland.

Derfor kunne Alija Izetbegovic tillade sig at trække sine tropper væk fra byen, der i realiteten kun blev forsvaret af de hollandske FN-tropper - med efterfølgende mord på 8.000 mennesker til følge.

Alle ved, at de 8.000 mennesker bestod af mænd og store drenge.
Ingen har tal på de utallige voldtægter på de muslimske kvinder, der fandt sted ved samme lejlighed.

Min egen lære af Srebrenica tragedien er, at FN aldrig - som i a-l-d-r-i-g - skal stå i spidsen for nogen militær operation.

Steffen Gliese

Nu var det jo ligesom serberne, der endnu engang var den aggressive imperialistiske magt i fuld firspring efter satisfaktion for slaget på Solsortesletten.