Læsetid: 10 min.

Land og by er ved at vokse fra hinanden

Efter folketingsvalget sad mange tilbage med en slags aha-oplevelse: Er Danmark splittet op i to halvdele, land og by? Ja, siger etnologen Mark Vacher. Og ikke bare på grund af provinsens lukkede daginstitutioner og manglende arbejdspladser. Splittelsen mellem land og by bunder i højere grad i fundamentalt forskellige opfattelser af, hvad det gode liv overhovedet er
’Bymenneskene bruger fritiden på at bygge en hule i deres gamle villahaver og køre mountainbike med deres venner. Ellers kan de ikke mærke, hvem de er,’ siger Mark Vacher, der som etnolog selv har været med til at udvikle projekter, der skulle sikre storbyhaver med spiselige planter.

Tine Sletting

18. juli 2015

Hvert et gadehjørne i Tønder og opland er siden folketingsvalget blevet endevendt i jagten på svar på spørgsmålet: hvorfor prioriterer danskerne så forskelligt? Jobmangel, lukning af institutionerne og fremmedhad har fået skylden for den gule klat hen over især de landlige områder på danmarkskortet, som Dansk Folkeparti-stemmerne til manges overraskelse dannede efter en valgkamp, hvor mange i de største byer ellers havde været mest optaget af de nye værdier, som Alternativet havde sat i spil.

Ifølge etnolog Mark Vacher, lektor i europæisk etnologi på Københavns Universitet, som har specialiseret sig i urbanitet, findes der en grundlæggende splittelse mellem land og by, som ikke bare handler om politik, men også om værdier. Og som det er nødvendigt ikke kun at kigge mod Tønder for at forstå.

For det er faktisk byboerne, der har bevæget sig væk fra de værdier, der i dag primært dominerer i provinsen, men som engang herskede i hele landet. Den bevægelse fra land til by, vi har set over de sidste to generationer, hvor befolkningen i landdistrikterne siden 1940 er blevet halveret, mens befolkningen i byerne er blevet fordoblet, har nemlig betydet, at Danmark er gået fra overvejende at være et produktionssamfund til i dag stadig at bestå af produktionscentre på landet, men især af konsumcentre i byerne. Og værdierne i konsum- og produk- tionssamfundet er så forskellige, at det kan være svært for os at sympatisere med folk, som lever under en anden samfundsnorm end os selv.

Byrummet er nemlig et sted, der faciliterer forbrugeren, som er kendetegnet ved at stræbe efter at være i kontakt med sig selv og mærke sine behov. I produktionssamfundet, derimod, ser man sig selv som del af et produktionsapparat.

»Det at gå på arbejde er det vigtigste i produktionssamfundet, hvor din arbejdskraft er en vare. Præmissen er, at din krop er et instrument – ikke en krop, der skal lægges mærke til,« siger Mark Vacher, som understreger, at der naturligvis er folk i byen, som relaterer sig mest til produktionssamfundets værdier og omvendt.

»Men pointen er, at der er stor forskel på idealet om hele tiden at mærke sig selv, og logikken om at man skal arbejde hårdt for at fortjene sin fritid,« siger Mark Vacher, som peger på kulturanalytikeren Jean Baudrillard, som i en række tekster fra 1960’erne om konsumsamfundet sætter ord på det nye skel.

»Baudrillard var en af de første til at påpege, at der ikke længere kun var modernitet og produktion, men at der var andre dynamikker på spil. Hvor vi engang gik på fabrik, og det var det, der gjorde os vigtige i en samfundsmæssig optik, er forbruget noget, man putter ind i sig, og derfor medfører forbruget et skifte i, hvordan vi er vigtige i samfundet.«

Konsumlogik i byudvikling

Ifølge Mark Vacher afspejles de dominerende værdier i konsumsamfundet tydeligt i den måde, der bygges nye bydele på i de store byer. Det vigtigste er ikke, at hjemmet ligger tæt på arbejdspladsen, men at det ligger i nogle omgivelser, hvor vi har mulighed for at dyrke os selv. Det er ombygningen af det gamle Irma-tårn i Rødovre et eksempel på. Mark Vacher sad selv med i den tænketank, som skulle udvikle projektet, og han hæfter sig ved, at al beplantningen skulle være spiselig, såkaldt urban gardening. Det, mener han, vidner om, at det performative aspekt er afgørende for mange bymennesker.

»I 1960’erne og 70’erne gik man ned i supermarkedet. Man havde ikke behov for at mærke, hvor salaten kom fra, for det var sgu ikke ideelt at bruge tid på at skulle ned og plukke sin egen salat. Og sådan tænker mange også i produktionssamfundet i dag,« siger han og henviser til, at diskussionen om det gode byrum i København også afspejler konsumtankegangen. Den kredser nemlig ofte om idealet om at skabe offentlige rum, hvor der er mulighed for at dvæle og tale sammen.

»Men hele det med, at man skal sætte sig ned og dvæle, er netop antitesen i de rum, hvor kroppen er en del af produktionsapparatet. På landet er konceptet med at nørde sig selv ikke bærende,« siger Mark Vacher og understreger igen, at det er for firkantet at sige, at der ikke er noget dvælende i provinsen.

»Det er der i høj grad, men det foregår primært, når man kommer hjem, og i mindre grad som alle mulige projekter uden for hjemmet. Dermed ikke sagt, at alle i byen går rundt og tænker, at de ikke har fortjent at holde fri, men forestillingen om det gode liv kan være meget varierende – selv i et lille land som Danmark,« siger Mark Vacher.

Sidde og sidde

Mange bymennesker har ifølge Mark Vacher en mere flydende grænse – eller slet ingen grænse – mellem arbejde og fritid, end det er tilfældet i produktionssamfundet. Bymennesket betragter fritiden som en mulighed for at realisere sig selv. Derfor er det vigtig, at fritiden er fyldt op med aktiviteter og projekter.

»Bymenneskene bruger fritiden på at bygge en hule i deres gamle villahaver og køre mountainbike med deres venner. Ellers kan de ikke mærke, hvem de er,« siger Mark Vacher

Fritid i produktionssamfundet er imidlertid noget, man har gjort sig fortjent til.

»Derfor er der i produktionssamfundet stor værdi i at sidde ude på sin terrasse og slappe af og bare sidde og sidde, som jeg kalder det,« siger Mark Vacher og påpeger, at de modstridende forståelser af, hvad værdifuld fritid er, er afgørende for at forstå, hvorfor vi kan have så svært ved at sætte os ind i, at nogen vil leve deres liv på en anden måde end os selv.

»Det kan for eksempel være meget svært for mig og mine byvenner at forstå, at man bare kan sidde og sidde der med sin kaffe. I konsumsamfundet er det ikke sådan, at man, når man kommer hjem og har fri, endelig er færdig med at udstå noget. Man forventer, at arbejdet giver én noget tilbage.«

Derfor er arbejdet også identitetsskabende på forskellig vis: Hvor en ansættelse er afgørende for den enkeltes selvforståelse i produktionssamfundet – det er den, der gør, at der kommer mad på bordet, og at man gør sig fortjent til en fritid – er det i højere grad profession og uddannelse, der er afgørende i konsumsamfundet, hvor man oftere skifter job og generelt ikke er lige så tæt knyttet til sin arbejdsplads, som det er tilfældet i produktionssamfundet.

»Når man bor i byen, er man ikke arbejdsløs, men ved at skrive en bog. Når man er arbejdsløs på landet eller i provinsen, kan man til gengæld virkelig mærke det.«

Hysteri

Det er ikke bare fritiden, der er et projekt i konsumsamfundet. Det er kroppen også.

»Det hele er fandeme et projekt,« som Mark Vacher siger.

»Prøv at tage dine fætre og kusiner fra provinsen med ind i smoothiebaren i Torvehallerne. Det hedder ’boost det ene’ og ’boost det andet’, og man blander noget, som man ikke kan forudse, hvordan smager. I hele det der ’jeg skal kunne mærke, hvad jeg vil have og kende mig selv’ ryger vi ud i en hel masse valg. I produktionssamfundet virker det kompliceret, uoverskueligt, fragmenteret og, ja, unødvendigt,« siger Mark Vacher og påpeger, at det samme er tilfældet med konsumsamfundets »besættelse af kroppen, hvor man skal mærke efter, hvad for en krop, man gerne vil have«:

»Hvis man ikke kan efterleve det, er man en doven taber. I produktionssamfundet anses den slags som noget hysteri – der er noget tomt, noget hult over det.«

Og det samme skel kan ifølge Mark Vacher ses mellem ferieidealerne for i de to samfundstyper. I artiklen »Consuming Leisure Time, Landscape of Infinite Horizons« har han gennemgået, hvordan den voksende middelklasse i 1960’erne begyndte at forbruge den danske kystlinje, og sommerhuskonceptet opstod. Han viser i artiklen, hvordan en række film fra perioden, som begynder at have sommerferien som ramme, herunder Far til Fire-filmene, illustrerer feriens nye status og tilstedeværelsen af en ny, forbruger-orienteret klasse. Tendensen understreges af, at danskerne i samme periode begynder at forbruge masseturisme, som især bliver manifesteret med Spies.

»Med den nye forbrugende klasse begynder der at opstå en opfattelse af, at når du får fri, har du tom tid, som skal fyldes op med noget,« siger Mark Vacher.

Og fordi turisme uanset variant er forbrug, er det ikke bare konsumsamfundet, der forbruger turisme. Det gør man også, når man tager på ferie i produktionssamfundet. Det er blot en anden form for forbrug, forklarer Mark Vacher:

»Det, der sker i de år, er, at når producenterne har fri, bliver de pludselig konsumerende. Det er der, den vælter. Det interessante ved charter er netop, at det er produktionsfolket, der tager fri for at tage på ferie,« siger Mark Vacher og uddyber:

»Charter er en meget indstuderet måde at holde fri på, mens klicheen på storbymennesket er, at ferien skal blive en del af mig, give mig noget og sætte sig i mig.«

Han nævner sin egen mor, som flyver cyklen til Sicilien og cykler hjem til Danmark som eksempel.

»Ligesom smoothien gør, at man bliver sund, så bliver ferien også noget, der sætter sig i én i konsumsamfundet. Hvis man har været på charter, kommer man naturligvis opladt tilbage, men det er ikke en oplevelse, som sætter sig og udvikler én. Det er slet ikke målet i produktionssamfundet. Målet er, at man skal slappe af, fordi man har gjort sig fortjent til det efter at have arbejdet et helt år.«

Trummerum

Om vi opholder os i henholdsvis produktions- og konsumsamfundet, betyder ifølge Mark Vacher også noget for vores opfattelse af hjemmet.

»For eksempel er et godt hus, som man har råd til, i produktionssamfundet hele forudsætningen for, at man kan at holde fri. Du går netop på arbejde for at have det hus at komme hjem og holde fri i. Derfor udgør tyve og røvere, der kommer og overskrider din ejendomsret, et af de største overgreb, man kan forestille sig,« siger Mark Vacher, som har forsket i, hvad hjem betyder for danskerne. Fælles for både by- og landbefolkningen er behovet for et forudsigeligt hjem – at vi ved, hvad vi kommer hjem til.

»Men hvad den uforanderlige tilstand så skal bestå af, er vi ikke enige om. Forestillingen om vores hjem griber helt ned i, hvordan vi forventer, at vores hverdag ser ud, og hvordan vi er sammen med vores familie. Og derfor er det noget, vi tydeligt kan mærke, når vi møder folk, som lever efter andre værdier end os selv. Derfor føles det ret voldsomt for en københavner eller århusianer at komme på besøg i en lille provinsflække. De sidder bare i den der trummerum og drikker den der kaffe, og der sker ingenting.«

En brudt kontrakt

Hvad kan disse værdiforskelle så fortælle os om de politiske geografiske forskelle, som tegnede sig i valgresultatet? Ifølge Mark Vacher har de modsatrettede værdier om ferie, fritid, krop, hjem og arbejde stor betydning for, at vi sætter krydser i hver sin ende af stemmesedlen. Eksempelvis forklarer udvandingen af produktionsarbejderens særlige rolle i velfærdsstaten efter hans vurdering en god del af den massive støtte til Dansk Folkeparti ved valget.

»Velfærdsstaten er kendetegnet ved at være konstrueret omkring lønmodtageren. Kanslergadeforliget, vil nogen sige, var en måde at pacificere arbejderklassen på. Andre vil sige, at det var en måde at sikre dens rettigheder. Uanset hvad, har velfærdsstaten leveret ydelser til arbejderens forældre, børn og kone, før kvinderne kom på arbejdsmarkedet. Arbejderen indgik en kontrakt med staten, om at den skulle tage sig af hans nærmeste, mens han gik på arbejde. Det var det, han fik igen for at betale verdens højeste skat,« siger Mark Vacher, som forklarer, at der med globaliseringen og Danmarks bevægelse fra at være et land, der primært lever af industri og produktion til at leve af viden, er sket et skred i solidariteten mellem arbejder og stat.

»Det skred, der kommer med konsumsamfundet, handler om, at arbejderen ikke længere er den bærende præmis. Hele det ideologiske fundament i velfærdssamfundet udvandes. Dem, arbejderen havde indgået en aftale med, begynder at trække sig væk og svigter sin del af kontrakten,« siger Mark Vacher.

»Når staten siger, at spillereglerne er ændret, og det ikke længere er arbejderlogikken, der er dominerende, giver det pludselig mening at anfægte det høje skattetryk eller at kræve bedre velfærd.«

Produktionssamfundets opfattelse af fritiden som noget, man har gjort sig fortjent til i kraft af hårdt arbejde, kan ifølge Mark Vacher være med til at forklare, at mange i yderområderne stemmer på DF, som i vidt omfang arbejder for en opretholdelse af den oprindelige velfærdsstats kontrakt med arbejderen, f.eks. om den økonomiske sikring af alderdommen. Det skyldes eksempelvis, at produktionssamfundets opfattelse af fritiden som en vare, vi har købt, fordi vi går på arbejde, også smitter af på vores forventninger til alderdommen.

»Logikken er, at når jeg betaler min skat, så er det ikke bare en investering nu og her, men også i en tryg alderdom. Når den offentlige sektor bliver mindre, er det lønarbejderne, der rammes. Også selvom det er dem, der er mest nedslidte. Derfor siger mange ’hov, vi er nødt til at beskytte dem, der har fortjent det’.«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen Duurloo
  • Thomas Oxvig
  • Lisbeth Wacher
  • Mikael Velschow-Rasmussen
Steen Duurloo, Thomas Oxvig, Lisbeth Wacher og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Felix Austin

Dem, arbejderen havde indgået en aftale med, begynder at trække sig væk og svigter sin del af kontrakten,

Resten kan springes let hen over

morten Hansen, Niels Duus Nielsen, Preben Haagensen, Uffe Illum, Peter Hansen, Lilli Wendt, Henrik Nielsen, Karsten Aaen, Torben Kjeldsen, Jens Kofoed, Jacob Egeskov, Morten Lind, Anne Eriksen, Steffen Knudsen, Bjarne Nielsen, Elise Berg, Nille Torsen, Kirsten Kathrin, erik mørk thomsen, Carsten Mortensen, Sven Elming, Steffen Gliese og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

En meget lang artikel, fordi den siger det samme en masse gange. En grov forsimpling af problematikken vil jeg mene - ommer

Jørn Andersen, Rolf Andersen, Morten Lind, Anne Eriksen, Anne Sass Bak, Bjarne Nielsen, Elise Berg og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Det virker paa mig som nogle af Alternativets vaelgere er blevet helt skraemte. Er det mon formand Mao: "Landsbyerne omringer Storbyerne!" Der goer sig gaeldende?

Torben R. Jensen

Trods snakken om ændret livsstil, så er det økonomiske/sociale argumenter, der bruges som forklaring på folks politiske holdninger,
Livsstilen, hvor arbejde og fritid flyder ud i en samlet døgnrytme, svarer i øvrigt til Thomas Højrups "karrierelivsform", som man må forvente er mest udbredt i byerne.

Karsten Aaen, Anne Eriksen, Elise Berg og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Problemet med megen journalistik er, at et enkelt, i sig selv måske udmærket, perspektiv præsenteres som FORKLARINGEN, hvilket selvfølgelig, som det ovenfor bemærkes, er noget forsimplet sludder. Mark Vacher har en teori med en vis forklaringskraft, hverken mere eller mindre, men udtømmende er den naturligvis ikke. Det håber jeg da heller ikke, at han selv bilder sig ind, omend vi akademikere jo har en irriterende tendens til at lade teori forme empiri, snarere end omvendt.

Interessant er det for eksempel, at Mark Vachers i sin tese opererer med en ret simpel dikotomi: produktionsdanmark og konsumdanmark, som så igen mere eller mindre direkte knyttes op på en dikotomi mellem bonderøvsdanmark (land) og hipsterprojekt-danmark (by). Et genkendeligt billede, bestemt, men spørgsmålet er, om det er fordi virkeligheden er sådan, eller om genkendeligheden skyldes at en bestemt diskurs dominerer markant i medierne, og nu åbenbart også blandt etnologer.

Min tese, som måske snarere er et aksiom, lyder:

"Hver gang du umiddelbart samtykker og tænker: 'ja, sådan er det jo!', er der grund til alarm - grund til at tænke efter en ekstra gang: 'er det nu også sådan?' "

morten Hansen, Niels Duus Nielsen, Kristian Rikard, Kari Hald, Jakob Silberbrandt, Torben Kjeldsen, Jacob Egeskov, Jørn Andersen, Rolf Andersen, Morten Lind, Anne Eriksen, Jørgen Steen Andersen, Bjarne Nielsen, Elise Berg, Claus Jørgensen, olivier goulin, Torben R. Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Han har ikke særlig meget ret, folk herude i provinsen gør nøjagtigt det samme og søger nøjagtigt det samme, hvis det er noget, er det en generationsforskel.
Vi herude med hurtigt internet får vores varer fra Frankrig og har i årenes løb opbygget venneskarer i det meste af verden, hvoraf det dog er et fåtal, vi har mødt fysisk.
Vi servicerer og hjælper også gerne hinanden over nettet, og den nysgerrige, men let kluntede til at dyrke egne grøntsager, der er en del af udgangspunktet, er ikke rigtigt tilfældet hos dem, der aldrig rigtigt har forladt naturen, men godt kan finde ud af at bestille frø og spirer fra England eller Italien.
På en måde er det jo bare, at tingene synes at komme senere til byboerne, der er for ophængte med egne projekter og overvejelser, selvom de bare kan tage hjem til deres bedsteforældre og se, hvordan alting hænger sammen.
Men denne fremmedgørelse på et par generationer spejler sig jo også i den forandring, der sker med mange unge, der er deres families første student og senere akademiker. Det går nok meget godt for første generation, der har rødderne endnu, men så er der ligesom for meget afstand, man har bevæget sig væk, og socialdemokratiet fjerner sig fra vælgerbasen.

morten Hansen, uffe hellum, Sus johnsen, Henrik Nielsen, Torben Kjeldsen, Jørn Andersen, Morten Lind, Anne Eriksen, Jørgen Steen Andersen, Bjarne Nielsen, Nille Torsen, Claus Jørgensen, Peter Günther, Vivi Rindom og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Arne Kruse Nielsen

Louise Grønkjær Flot artikel . Læst her en sen nattetime. Rigtig mange gode formuleringer af årsager og vinkler på arbejdslivet by og land. Indenon en masse også økonomi på højt plan om samfundets ansvars flugt fra forventet modydelse for samfundstjeneste og altså mellem linerene overførsel og ligestilling og hurtigt over i konsum og forbrugsadfærd produktions arbejder vs. viden arbejder - ikke rigtig noget budskab - alle lamper, eller kontakter tændes. Men en del til overvejelse ... eget adfærd og livsvalg da TRIGGET ... GODT nok artikel ;-)

erik mørk thomsen

Rent overklassefis

Sus johnsen, Eskild Nielsen, Henrik Nielsen, Bjarne Nielsen, Elise Berg, Felix Austin, Nille Torsen, Michael Kongstad Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg er vist ikke helt med på, om produktionsarbejdere bor på landet,
mens konsumenter bor i byerne? Jeg har muligvis misforstået et eller andet, men der produceres vel også o og omkring byerne, hvor de vel næppe kan være vidensarbejdere allesammen - eller hur?

Men bortset fra det: Den tendens, etnologen her giver udtryk for, hvor ser han den fra?
Bor han i byen og på hvilken måde lægger han da afstand til sit eget udgangspunkt i sin analyse?
Man kan jo som bekendt ikke forholde sig rent objektivt til noget, som man selv er en del af.

Eskild Nielsen, Henrik Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Bjarne Nielsen

Sikke en gang uvidenskabeligt vrøvl.

Fremmedgørelse og industrialisering findes både i byer og på landet. Landbrugsproduktionen er mere og mere en industri med store landbrug og kødfabrikker med masseproduceret dyremishandling af over 100.000.000 dyr.
Kødfabrikker findes også i byer, og der produceres også i byer.

Kulturforskelle findes i mange dimensioner, som kunne være interessant at få afdækket, landkommuner, bykommuner, Thisted, Ringsted, Virum, Hvidovre osv.

Men artiklen her indeholder ingen fakta, kun nogle uunderbyggede hypoteser.

morten Hansen, Eskild Nielsen, Preben Haagensen, Maria Skov Pedersen, Peter Hansen, Henrik Nielsen, Kristian Rikard, Kari Hald, Vibeke Rasmussen, Anne Eriksen, Torben R. Jensen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Jonas Pedersen

Okay, der er da vist lige rigeligt med dårlig stemning her i kommentarerne - husk lige det gode humør. Hvis man havde regnet med at få hele den nuværende samfundsudvikling forklaret i en artikel på hvad? 2 sider? Så skulle man måske lige skrue forventningerne lidt ned. Jeg synes faktisk, at den her artikel giver nogle ret fine perspektiver, på trods af den lidt kluntede opdeling i "produktions-" og "konsum-" samfund.

Som en af de mange der er vokset op godt ude på landet, og nu har boet i byen i et stykke tid, kan jeg da nikke genkendende til en masse af det, der bliver beskrevet. Især den, med forskellen på hvordan man holder ferie, passer PERFEKT på min omgangskreds. Det gør beskrivelsen af, hvordan man bruger sin fritid også.

Niels Duus Nielsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Henrik Nielsen og Erling Lindqvist anbefalede denne kommentar
Martin Nygaard

Ha ha!
Sikke noget sludder.
Jeg undres ved menneskets trang til at fremhæve forskel før lighed blandt hverandre.
Os mod dem.
Dumt dumt dumt.
Hvem sagde solidaritet?

Børge Rahbech Jensen

"Når man er arbejdsløs på landet eller i provinsen, kan man til gengæld virkelig mærke det."

Det kan især mærkes, når de fleste andre er på arbejde eller fortæller om deres arbejde. Det kan også mærkes, når samtaler indledes med standardspørgsmål som "Hvad laver du så?". Det er anderledes i de store byer med mange studerende, der fylder gadebilledet det meste af dagen.

"Derfor udgør tyve og røvere, der kommer og overskrider din ejendomsret, et af de største overgreb, man kan forestille sig,"

En anden årsag er formentlig, at personfarlig kriminalitet ikke er så udbredt og ikke får så meget omtale som tidligere, mens berigelseskriminalitet får mere omtale, især hvis den begås af udlændinge.

En vigtig faktor for de beskrevne forskelle på land og by er, at medierne fortrinsvis fortæller om og henvender sig til København. Det medfører, at befolkningen i de større byer sandsynligvis bedre kan genkende sig selv i det, der fortælles, end befolkningen i de fleste provinsbyer og på landet kan. Det bliver ikke bedre af, at snak om historier fra medierne fylder meget, når der hygges.

Det minder mig om, jeg stadig er uenig i en påstand i en overskrift til en artikel, der kræver abonnement. Aktuelt mener jeg, det bidrager til Dansk Folkepartis fremgang, når medier i dag fortæller, at en mand, der skød nogle soldater i USA, skrev koranvers. Det bidrager til et budskab om Islams farlighed, som ikke modsiges ret meget i byer og egne, hvor mennesker med mørk hud er sjældne. Noget tilsvarende gælder, når medier og politiet fortæller om indbrud og tricktyverier begået af østeuropæere. Det er uklart, om Sønderjylland har specielt mange indbrud, eller de "blot" har fået en følelse af, at de åbne grænser gør dem sårbare, fordi de er tættest på grænsen. Det er langt fra første gang, koranvers er forbundet med terror i medierne. Den vigtigste ændring de seneste ti år er faktisk, at Islamisk Stat har overtaget Al Qaedas rolle som muslimsk trussel. I forhold til østeuropæere er berigelseskriminalitet nu suppleret med arbejdspladser, som østeuropæere tager fra danskere.

Nå ja, Bjarne Nielsens kommentar minder mig om endnu en forskel på de største byer og de fleste provinsbyer: De fleste provinsbyer er ikke store nok til opdeling i befolkningsgrupper. Ganske vist er befolkningsgrupper fordelt på forskellige boligområder, men de blandes, når bl.a. de er på indkøb eller besøger kulturinstitutioner. Der er ikke mange butikker endsige musikscener i et gennemsnitligt parcelhusområde i en provinsby.

Anne Eriksen

Hvad skulle vi dog gøre uden eksperter, der kan putte os i kasser?
Mark Vacher er tydeligvis selv overbevist om rigtigheden af hans budskab og er naturligvis en konsumorienteret, dejlig med salat i altankassen!
Nu er det nok sådan, at man forsøger at få det bedste ud af det sted, man bor og forhåbentlig arbejder.
Politisk set er det vist mest nærliggende at sige, at "produktionssamfundet" bliver sultet og nedprioriteret - skal vi så alle bo i byerne?

erik mørk thomsen, Felix Austin, Henrik Nielsen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar

Det er helt ok Mark Vacher har sine videnskabelige tanker om land og by. Mange er også rigtige set fra kulturelle og karriere perspektivet. Men den helt store "synder" i det overordene perspektiv, er og bliver de politiske tiltag der besluttes af politikerne. Vi er da godt nok individuelle mennesker med hver vore behov. Men vi kommer ikke uden om at da man gennemførte den meget omfattende kommuneomlægning og sygehus struktur i 00érne gav det det endelig dødsstød til de små og nære samfund. Det i sig selv var et meget stort demokratisk tilbageskridt. Men også især omstruktureringen af de offentlige institutioner. Man centraliserede virkelig mange institutioner som var tæt på borgeren. Tanken var rationel, ville man hævde. Men resultatet det kan man jo se i dag . Jeg tror ikke engang jeg bliver nød til at sige, at det er min mening. Jeg skulle mene det fakta. Samtidig omformede man selve de økonomiske spilleregler i offentlig regi. Fra at være bunden af buget tilskud, skulle man nu levere regnskab med en bundlinje. På samme måde som en privat virksomhed. Tænk på man lavede vore kloakforsyning om til A/Sér . I tilfælde af nogle havde penge nok kunne en kommune sælge kloak systemet. Til en rig tysker f.eks. Var det ikke et Spansk firma der købte rettigheder til Bilsyn. Der er mange eksempler. Det siger sig selv at kvaliteten forsvandt. Nogle skal jo tjene pludselig havde et personligt overskud. Et overskud der før gik i fælleskassen. I sygehussektoren har vi mærket det. Patienten hurtig ud, så får man mere i kassen o.s.v.. Det er min mening at disse politiske beslutninger har størst indflydelse på land og by debatten.

Niels Duus Nielsen, Felix Austin, Henrik Nielsen, Jakob Silberbrandt, Jens Kofoed, Erling Lindqvist og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

»Det at gå på arbejde er det vigtigste i produktionssamfundet, hvor din arbejdskraft er en vare. Præmissen er, at din krop er et instrument – ikke en krop, der skal lægges mærke til,«

Det var dog en sær ide; men det er vel bare ideale præmisser, ikke at forveksle med rigtige menneskers tanke på sig selv.

Steffen Gliese, Helene Kristensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

Så landbefolkningen og bybefolkningen er hver i sig selv en mere eller mindre homogen størrelse?

Det er jo næsten ligeså rablende langt ude, som det man må ligge øre til fra medier, meningsdanner og folkekære politikere nu om stunder.

Jeg håber vitterligt de kan se den ikke holder. Ellers trænger vedkommende da til at komme udenfor universitetsdøren og udleve livet i byen!

En lille tur til Ama'r og derefter en tur på Østerbro og/Frederiksberg kunne måske ikke skade. Det ville vise at mangfoldigheden i byen også indenfor de to fastsatte kategorier i høj grad eksistere indenfor byen.

Personligt lidt svært ved at se hvem der ikke i en eller anden udstrækning er en del af konsumsamfundet

“Produktionssamfundets opfattelse af fritiden som noget, man har gjort sig fortjent til i kraft af hårdt arbejde, kan ifølge Mark Vacher være med til at forklare, at mange i yderområderne stemmer på DF, som i vidt omfang arbejder for en opretholdelse af den oprindelige velfærdsstats kontrakt med arbejderen, f.eks. om den økonomiske sikring af alderdommen.”

Racistisk prægede tankemønstre er mere udbredte i provinsen end i de større byer. Derfor får DF flere stemmer der. Jeg syntes det er pinligt at etnologen skøjter udenom fakta. Men som så mange andre ligger han vel under for tidens blåstempling af DF, hvor udsagn der er lidet flatterende for partiet anses for tabu.

Konsum-samfund og produktionssamfund? I det første konsumerer man for "at være i kontakt med sig selv og føle sine behov", og i det andet ser man sig selv som et tandhjul, en del af en maskine.

Og det er dét? 2 muligheder? Ufatteligt deprimerende tese og den vildeste forsimpling af samfundet jeg til dato har læst. Jeg kan ikke genkende mig selv i nogen af typerne, og jeg ser kun en overfladisk lighed med virkeligheden. Gudskelov er de fleste mennesker dybere end hvad der her skildres.

Sven Elming, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Vibeke Rasmussen og Mikkel Nielsen anbefalede denne kommentar
Erling Lindqvist

Information har simpelt hen blot spurgt en etnolog v/KU om denne fagperson kunne bidrage til en artikel i avisredaktionens interesse i at afdække forklaringer på DF-fremgangen ved seneste folketingsvalg. Information kunne også have valgt at kontakte f.eks. professor Jørgen Goul Andersen eller Lars Olsen for den sags skyld. Emnet har i hvert fald fyldt en del i mediernes efterrationalisering - og også i kommentariatet. Hvem husker ikke nogle af velkendte mediekommentatorer, opinionsinstutter tale ud om, hvilke præmisser de ellers burde have fanget op for derved at blive endnu bedre til at forudsige Dansk Folkepartis seneste vælgerfremgang?

I forlængelse af Per Madsens indlæg finder jeg, at artiklen overordnet giver en supplerende årsagsforklaring til DF-fremgang som en reaktion på værdiskift, urbanisering mv. Baggrunden er helt klart også de folkevalgte politikerbeslutninger om strukturændringer såsom bla. kommunalreform i 2007. Men hvorfor fik vi så egentlig Strukturreformen i 2007?

Jeg vil hævde, at netop kommunalreformen i 2007 (hvor den øgede mentale og geografiske afstand mellem borgerne og borgernær velfærdsservice)også er én blandt flere dynamikker i forklaring på DF-fremgangen). Jeg kan i hvert fald godt få øje på, at DF-fremgangen er én afledt effekt af velfærdsstatens finansieringskrise, hvor den brede befolknings stadig flere ønsker om mere og bedre velfærdsservice for samme, næsten uændrede (skatte)finansiering også medfører politiske beslutninger om strukturelle tilpasninger af den offentlige sektor, og hvor forenkling og besparelser i det offentlige administrationsapparat netop var en løsning på et økonomisk problem med at sikre fortsat social integration, men skabte samtidig et forstærket marginaliseringsudtryk på flere parametre (land/by, værdiforskelle, tradition/fornyelse), hvor DF blev oplevet som det eneste troværdige talerør for dem, der følte sig overset i dagens Danmark.

Apropos strukturreformen vil jeg også hævde, at vi om få år står overfor en yderligere strukturreform, der igen tænkes at skulle håndtere de finansielle udfordringer i den offentlige velfærdsproduktion, og hvor marginaliseringstendenserne også vil kunne forstærkes yderligere. Den fremtidige politiske konstellation - og effekten heraf - bliver i så fald bliver tilsvarende interessant at opleve. For hvad bliver så gevinst vs. omkostning af at have f.eks. en halvering af kommunerne og evt. oveni fjerner regionerne, som vi kender dem idag?

Jens Thaarup Nyberg, Niels Duus Nielsen, Henrik Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Indrømmet: Jeg har ikke læst artiklen til ende. Da jeg kom til denne letkøbte årsag/virkning -sammenhæng i forbindelse med et ombygningsprojekt i Rødovre:

"… al beplantningen skulle være spiselig, såkaldt urban gardening. Det, mener [Mark Vacher], vidner om, at det performative aspekt er afgørende for mange bymennesker."

og til trods – eller måske snarere trods, hæ – læste videre, gik det snart op for mig, at dét forsimplede eksempel vist var symptomatisk for alle etnologens slutninger: Ét eksempel fører til en helt generel konklusion. Så gav jeg op.

Steffen Gliese, Peter Hansen, Anne Eriksen, Tue Romanow, Torben R. Jensen, Lise Lotte Rahbek og Dennis Berg anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Fremgangen for DF KUNNE også helt enkelt ligge i, at man er så forb..... træt af at blive lovet gule og grønne skove, og så...
At vi/ de så kom fra asken til ilden, er så endnu en lærestreg.

Preben Haagensen, Vibeke Rasmussen, Felix Austin, Henrik Nielsen og Keld Albrektsen anbefalede denne kommentar
Keld Albrektsen

Både artiklen OG kommentarsporet flyder over med letkøbte generaliseringer...
"Vi herude med hurtigt internet..." gør sådan og sådan. Nej, du gør sådan, og du kender sikkert flere, der gør. Men sådan gør f.eks. jeg ikke, og heller ikke mange af dem jeg kender.
"Racistisk prægede tankemønstre er mere udpræget i provinsen..." Suk. Det er muligvis korrekt, men så vil jeg gerne have at vide hvorfor. Det er simpelthen for nemt (igen) at fortælle os, at det bare er dumme "rednecks", der stemmer på DF.
Man får jo næsten indtrykket af, at storbyboerne tror, der marcheres med hvide hatte og brændende kors "i provinsen"...
Jeg ved ikke rigtig, om jeg har en konklusion, udover at det ville være fedt hvis vi holdt op med at vi absolut skal ensrettes.

Niels Duus Nielsen, Peter Nørgaard, Olav Bo Hessellund, Vibeke Rasmussen, Felix Austin, Henrik Nielsen, Helene Kristensen, Erling Lindqvist og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Vi har jo reelt et topartisystem i Danmark.
Enten sidder centrumvenstre eller centrumhøjre på regeringsmagten.
Måske har den del af befolkningen, som ønsker forandring, troet at der ville komme bare en lille forandring, hvis de stemte på DF. (eller Å, eller Ø eller LA)
Det sker bare ikke.
I Danmark har vi i praksis et topartisystem, og det er der øjensynligt rigtig mange mennesker i Danmark, som har det helt fint med.

Tue Romanow, Peter Hansen, Henrik Nielsen, Helene Kristensen, Kristian Rikard, Erling Lindqvist, Dennis Berg, Anne Eriksen og Keld Albrektsen anbefalede denne kommentar

Rahbek:
Jeg er enig, selvom jeg ville gå så langt som at kalde det et-parti-system, fordi der ingen reel forskel er, når det kommer til stykket.
Heldigvis ser vi en erosion, bort fra de hidtidige regeringspartier. DF, EL, LA og Alternativet fik tilsammen mere end 40% af stemmerne. Desværre er disse stemmer fordelt på fløjene og kan ikke samarbejde. Men jeg tror (håber) at DF-vælgerne på et tidspunkt vågner op og indser, at de ikke får rød politik med DF og vender tilbage til hvor de hører til. DF modarbejder ligefrem røde interesser, og det er på tide, at folk for øjnene op for det.
Skreddet fortsætter forhåbentligt og rammer på et tidspunkt den kritiske masse, hvor status quo ikke længere kan opretholdes.

Niels Duus Nielsen, Felix Austin, Henrik Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Erling Lindqvist

Ja, jeg kommer i tanke om en artikel lige efter folketingsvalget, hvor Information bragte en artikel med Johanne Schmidt-Nielsen og med overskriften "Nuancer af blåt" . Det er jo nærmest sådan, at hele spektret af partier er præget af efterhånden.

I mangel af andet kan det hænde, at man ud fra denne optik, med udelukkende grader af farven blå at vælge imellem, stemmer på det mindst værste alternativ ud fra en individuel oplevelse af, hvilket parti, der fremstår mest troværdigt, driftssikkert og har klare budskaber og prioriteringer.

erik mørk thomsen, Peter Hansen, Felix Austin, Henrik Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Leve af viden??? var det ikke mere korrekt at skrive leve af service???? Service har
været det dominerende erhverv/arbejde siden 1970'erne!

Jens Thaarup Nyberg, Henrik Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Det er cafe-latte og hipster kulturen, der har indtaget storbyerne. Det overvejende flertal her lever hovedsageligt af ikke manuelt arbejde og tjener en indkomst over landsgennemsnittet. Ude på landet er man stadig ikke bange for, at reparere sin lidt ældre bil, blive sort under neglene, dyrke jorden og renovere sit hus selv.

Tue Romanow, Steffen Gliese, Peter Hansen, Henrik Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Henrik Nielsen

"I artiklen »Consuming Leisure Time, Landscape of Infinite Horizons« har han gennemgået, hvordan den voksende middelklasse i 1960’erne begyndte at forbruge den danske kystlinje, og sommerhuskonceptet opstod." Dette er blot et enkelt eksempel på. at bymiddelklaseetnologen kun kan se verden gennem sit bymiddelklassefilter. For ham er "sommerhuskonceptet" opstået blandt hans forfædre i bymiddelklassen. Det, der skete i 60'erne, var at flere fik råd tl sommerhuse eller ferierejser, men der var skam allerede et "sommerhuskoncept" i 1930. Læs bare redaktionssekretær H. Briz fra Holbæk: http://www.ellingelyng.dk/Odsherred%20Sommerbyen%20ved%20Sejeroebugtens%... .

God ferie til alle konkurrencestatens ofre!

Grethe Preisler

Det værste ved de danskere, der bor og lever i Udkantsdanmark, er næsten, at der ikke er ret mange af dem, der læser Information. Hvis årsag de fleste af dem er ret uvidende om, hvad der menes og skrives om dem og deres eksotiske vaner og ubegribelige adfærd i "det forum, hvor landets bedste hoveder diskuterer de mest presserende emner", på grundlag af noget, en af kloge-Ågerne fra Københavns Universitet har observeret under sine feltantropologiske studier blandt de eksotiske indfødte nord og syd og vest for Valby Bakke og ladet gå videre til en reporter fra det nyhedsmedium, hvor landets bedste hoveder henter stof til deres diskussioner om de set fra vinduerne i St. Kongensgade 40C, 1264 København, mest presserende emner i agurketiden.

Måske er det også bedst sådan. Hvad man ikke ved, har man ikke ondt af, og det skulle jo nødigt komme så vidt, at udkantsdanskere i hobetal mødte op i St. Kongensgade bevæbnet med høtyve og leer for at kidnappe den ansvarshavende agurketidsredaktør og trække ham/hyn/hende for retten for bagvaskelse og injurier mod befolkningen i Udkantsdanmark.

Henriette Bøhne, Tue Romanow, Henrik Nielsen, Anne Eriksen, Olav Bo Hessellund, Kristian Rikard, Herdis Weins og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men, Erling LIndquist, det er jo ikke rigtigt, at folk vil have en bedre service, de kæmper for at bevare den, der var - i stedet for at hælde pengene i et vildtvoksende kontrol- og administrationsapparat, der ikke muliggør, men forhindrer bevarelsen af den samme service, bl.a. pga. nogle fejlagtige opfattelser af fordele ved centralisering, der ikke holder vand, fordi decentrale beslutninger også indebærer en masse skjulte og uformelle løsninger, der prissættes i et centralt system.
Man kan sige, at når der sættes priser på aktiviteterne i samfundet, er der ikke råd til noget, men når de blot udføres og lønnes efter overenskomsterne ad hoc, rækker de langt længere.
Derudover er det vigtigt at fastholde, at det er demokratiske beslutninger tæt på borgerne, der skal være gældende for den offentlige sektors arbejde - også på bekostning af effektive beslutningsgange, der ikke tager hensyn til den sociale og kulturelle virkelighed.

Maria Skov Pedersen

artiklen har da nogle pointer, men når den fremstiller det som om man enten er konsument eller producent, så forenkles billedet så meget at det nærmer sig en forvrængning. Når jeg tænker på alle de mange de mennesker, jeg kender, i forskellige dele af landet, er det kun få, der passer ind i enten den ene eller den anden kategori. Artiklen beskriver jo kun ekstremenerne på yderfløjen, men ikke det store flertal her i landet, som ligger midt i. Noget andet er jo, at det enkelte menneske ofte flytter sig i løbet af sit liv, både mellem landsdele, mellem hans kategorier og mentalt. F.eks. mig selv - opvokset på landet, boet længe i en storby (i udlandet, ikke lille, navlebeskuende Kbh) lige nu fastansat i en mindre jysk by men i et kreativt miljø med et tankesæt, der nok er mere storby end landsby, men i fremtiden måske bosat på landet, men som selvstændig, eller måske i udlandet igen - hvad ved jeg. En blanding af det hele, ligesom mine venner.

Skulle vi nu ikke lige lade være med at lade som om landet er endnu mere splittet end det faktisk er. Jeg ser forskellene mere mellem fag og til dels alder end geografisk. Og mht valget så var der jo faktisk ret mange udenfor Århus og Kbh, der IKKE stemte på DF. Og nok også en del DF'ere i de byer, selvom de ikke var flertallet. Man må lige nuancere sagen lidt.

Michael Sørensen

Meget unuanceret artikel der bærer præg af teoretiseret skrivebordsarbejde. Udkantsdanmark er produktionsdanmark hvor man bare sidder og sider i sin fritid og hvor arbejde og fritid er skarpt opdelt? Bymennesker er konsumdanmark hvor man hele tiden er aktiv og hvor fritid og arbejde flyder sammen? Den holder bare ikke vel.
I byerne er det nemlig sådan at huslejen er ca. dobbel så høj og statistisk bruges der også med garanti flere penge på fastfood, cafe osv. Dvs. at som udgangspunkt skal man løbe hurtigere i byen end på landet. Her hvor jeg bor i udkantsdk som I kalder det, der kan pizzahandleren dårligt løbe rundt, mens der ikke kan komme nok på Nørrebrogade.
De fleste mennesker i byen er altså stadig alm. ansatte lønmodtagere der har fri kl. 16.00 og som på slaget 16.00 smutter så du ikke kan se røgen for bar fodsåler. Ingen skarp opdeling her mellem arbejde og fritid og tesen om at alle i byerne består af de kreative der arbejder hjemmefra på nettet er jo mildest talt naiv.
Der er flere og flere mennesker som nu ser en større frihed i at bo på landet fordi udgifter til et sted at bo er halv pris, med dobbelt så meget plads og en stor grund med plads til gratis økologiske grønsager, gratis tørring af vasketøj i vinden, lån af værktøj hos naoben hjælp til nyt tag hos genboen osv.
Prøv og se i byerne i weekenden og konstater at cafeer og restauranter er stuvende fulde til morgenmad, brunch, luch, eftermiddags øl, late night drinks osv. I provinsen er byggemarkederne dermed stuvende fulde og få sidder derhjemme på verandaen som omtalt, nej alle er ved at bygge verandaen om, mens lattefolket i byerne netop sidder og sidder, på nær de 2½ time om ugen de bruger på fitness og som de får blæst op til at lyde som om de lever i fitnesscenteret.
Skribenten af denne skrivebords artikel har glemt at tage forbehold for at det er dyrt at bo og forbruge i storbyen og at det netop tvinger byboeren til at være en større producent, en mere effektiv yder og mere af en 8-16 hamster på trædemøllen. Her i "udkantsdk" har jeg friheden til kun at arbejde halv tid for at holde skruen i vandet, med dobbel så meget plads og en masse jord til, mens man i storbyen hjernevasket knokler en hvis del ud af bukserne for en 2½ værelse med larmende naboer og orjjj man en cafe latte.

Maria Skov Pedersen

et andet aspekt af det her er, at rigtig mange af de traditionelle landboere, nemlig landmændene, ikke var lønarbejdere men selvstændige erhvervsdrivende, hvor arbejde og fritid i den grad flød sammen. Det var derimod arbejderne i byerne, der havde skarpt opdelte grænser mellem fritid og arbejde. Selvom de er på retur, er der stadig mange selvstændige landmænd på landet, og også mange andre selvstændige, der lever lidt på samme måde.

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Felix Austin og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Eskild Nielsen

Hallo etnolog ekspert. Du har misset de væsentligste parametre i din "videnskabelige" forskning: socialklasse/uddannelse og hånd- eller åndsarbejder.
Man kan da endog meget fint bo ude på landet og skrive en bog.
Det er dog en stor fordel, hvis der er ordentlig internet.
Hvilket politikerne har snakket om i årevis.
DE SKAL BARE LAVE EN LOV OM, F O R S Y N I N G S P L I G T FOR FIBERNET-BREDBÅND, SOM DER ER FOR EL TELEFON (KOBBERLEDNING) OG VAND. Lidt statsstøtte, som til vindmøller, til TDC er nok nødvendig.

Eskild Nielsen

Hallo etnolog ekspert. Du har misset de væsentligste parametre i din "videnskabelige" forskning: socialklasse/uddannelse og hånd- eller åndsarbejder.
Man kan da endog meget fint bo ude på landet og skrive en bog.
Det er dog en stor fordel, hvis der er ordentlig internet.
Hvilket politikerne har snakket om i årevis.
DE SKAL BARE LAVE EN LOV OM, F O R S Y N I N G S P L I G T FOR FIBERNET-BREDBÅND, SOM DER ER FOR EL TELEFON (KOBBERLEDNING) OG VAND. Lidt statsstøtte, som til vindmøller, til TDC er nok nødvendig.

Søren Kramer

Det er en af de artikler hvor man læser første afsnit. Derefter spoler til bunden for at se om der er lidt plaster fra Danmarks Statistik og ser om der er lidt underholdning længere nede i kommentarerne.

Den med høtyvene og oprøret fra vredens børn fra udkantsdanmark var en kreativ vinkel når det ellers er lidt svært at mase noget med neoliberalisme og imperialisme ind. Artiklen mangler lidt her - det er klart.

Peter Jensen

Det begynder dårligt i artiklen, med opstillingen af kategorierne by mod land. Meget få mennesker bor på landet i Danmark, så en meningsfyldt kontrast må være mellem små og store byer. Tønder, der åbenbart omtales som et eksempel på ”land”, er så ganske afgjort en by, selvom det er en meget lille by. Spørgsmålet er så, hvor stor en by skal være for at falde under kategorien ”by”, i denne artikel? Er det f.eks. de 20 største byer, de fem største, eller er kun den helt store - hovedstaden – et eksempel på en rigtig by? Denne usikkerhed om begreberne præger generelt denne type debat, og er med til at give den en noget sløset karakter.

Dertil kommer, at der for en meget stor del af borgerne i såvel de største som de mindste byer, er tale om stort set det samme livsgrundlag. Pædagoger, lærere, lagerekspedienter, kassedamer, sosuassistenter, kontorassistenter og mange andre jobfunktioner, er lige velkendte og udbredte i København, som de er i Tønder og andre små byer. Modsætningen mellem beboere i store og små byer, som værende helt forskellige typer, er altså ganske kunstig. Artiklens identifikation af byboerne, lader til at svare nogenlunde til, hvad der før finanskrisen var på mode at kalde for ”Den kreative klasse”. Men selvom denne type vokser i udbredelse, jo større byerne er, repræsenterer den ikke storbyerne i bred forstand.

Det modsætningsforhold der udvikles mellem borgere i små byer og borgere i større byer (og altså ikke mellem by og land!), skyldes næppe så meget nogen form for forskel i mentalitet, men nærmere konkrete forskelle i livsvilkår. bl.a. på baggrund af centraliseringen. Men det er da klart, at når nogle i storbyen vælger at forestille sig mentalitetsforskelle mellem små og store byer, så falder disse ud til storbyens fordel.

Søren Peter Langkjær Bojsen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Lisbeth Wacher

Hvorfor skal det gøres til et performativt overskudsprojekt at dyrke grøntsager og bage sit brød selv?
I mit nordlige vandkants - Danmark er den københavnske begejstring over urban gardening og hjemmebag mest en kilde til dyb undren.
Uden for Valby Bakke har nyttehaver eksisteret i mange hundrede år; en del steder, som en vigtig del af en familiens levegrundlag. Så den såkaldte produktionsarbejder i udkantsområderne ved sandsynligvis langt mere om salatdyrkning end den såkaldte konsumentarbejder gør.
M.V. har en oplevelse af, at man i storbyen er optaget af sin egen performance. Men det er næppe sundt hele tiden " at skulle mærke sig selv"; man risikerer kun at blive et selvoptaget, narcissistisk individ, og det er vel næppe vejen frem.

Peter Nørgaard

Mange bor i Udsyns Danmark. En del af Magteliten bor i Udkants Danmark, der ligger på Slotsholmen.
For nu at skrive det m e g e t kort /;-)

Niels Duus Nielsen

Der er vist nogen (mange) her i kommentarsporet der har glemt hvad statistik er. Når en statistiker hævder, at mænd er firkantede, siger han jo ikke, at alle mænd er firkantede, men at der er belæg for at tillægge den maskuline del af befolkning en vis tendens til firkantethed, ikke at der overhovedet ikke findes runde mænd eller firkantede kvinder. Bemærk det lille ord "tendens", som jo har en præcis statistisk betydning, en betydning som mange fra humaniora åbenbart ikke kender.

Så selvfølgelig findes der praktisk anlagte bonderøve i byerne og hjælpeløse livsstilseksperter på landet, det er bare ikke tendensen, ifølge etnologen, der må formodes at have sin statistiske teori nogenlunde præsent, da det jo indgår som en væsentlig del af hans fag.

At "det forum, hvor landets bedste hoveder diskuterer de mest presserende emner" udviser så stor uvidenhed med hensyn til basal (og banal) statistik samt etnologiske forskningsmetoder skuffer mig lidt.

Men kun lidt. Janteloven er stadig i kraft, også her i spalterne, desværre kombineret med en tiltagende anti-intellektualisme. "Hvad bilder sådan en idiot sig ind at sige noget generelt om os danskere, vi fatter ikke statistik og vi anerkender kun de statistikker, der bekræfter, hvad vi tror på i forvejen" som der står mellem linierne i alt for mange kommentarer her.

Det er så bare ærgerligt, at den demokratiske valghandling selv kan betragtes som et udvidet statistisk forskningsprojekt, hvor man spørger alle involverede; et projekt, som man ikke uden videre og med dårlige argumenter kan benægte eksistensen og virkningerne af. Eller det kan man godt, læs blot alle de sure kommentarer efter valget, desværre udstiller man bare sin egen uvidenhed ved at gøre det.

On-topic: "Hele det ideologiske fundament i velfærdssamfundet udvandes. Dem, arbejderen havde indgået en aftale med, begynder at trække sig væk og svigter sin del af kontrakten."

Her tolker etnologen på sine data, for ovenstående sætning har han formodentlig kun indirekte statistisk belæg for at fremsætte. Men i mine ører lyder det plausibelt, mine egne erfaringer udsiger det samme. Så hvad skal man tro? At der er overensstemmelse mellem mine mavefornemmelser og statistikkens resultater plejer at være noget, jeg tillægger stor vægt, når jeg formulerer mine holdninger.

Der er tale om et kontraktbrud, hverken mere eller mindre. Derfor har en stor del af befolkningen valgt at stemme på politikere, der (endnu) ikke er belastet af dette kontraktbrud. Er det virkelig så svært at forstå?

PS: Jeg er født og opvokset i provinsen og har boet hele mit voksenliv i storbyen, og jeg har friske personlige erfaringer med livet begge steder. Så kom ikke her...

Mikael Velschow-Rasmussen, Karsten Aaen, Felix Austin og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

»Men pointen er, at der er stor forskel på idealet om hele tiden at mærke sig selv, og logikken om at man skal arbejde hårdt for at fortjene sin fritid,«

Så logikken er for de troende, og idealet for de bevidste ? Visse vasse: det er kapitalistens logik, og den ansattes ideal.

Jens Thaarup Nyberg

’Bymenneskene bruger fritiden på at bygge en hule i deres gamle villahaver og køre mountainbike med deres venner. Ellers kan de ikke mærke, hvem de er,’
Det må da være omvendt; fordi de mærker hvem de er, udfører de homo ludens´ evige ritualer.