Nyhed
Læsetid: 2 min.

Prisen for en karriere i popmusik er ofte en tidlig død

Amy Winehouse og mange andre musikere er døde i en alder af 27 år. I så høj grad at man kalder det The 27 Club. Ifølge forskning er det er en myte, at 27 år skulle være en særlig farlig alder. Til gengæld er det et faktum, at musikere dør tidligere end os andre
The 27 Club refererer til det fænomen, at flere musikere er døde i en alder af 27 år. Heriblandt Amy Winehouse, Jimi Hendrix, Kurt Curbain og Jim Morrison.

The 27 Club refererer til det fænomen, at flere musikere er døde i en alder af 27 år. Heriblandt Amy Winehouse, Jimi Hendrix, Kurt Curbain og Jim Morrison.

Tim Ireland

Kultur
30. juli 2015

Drab er en hyppigere dødsårsag blandt hiphoppere end blandt udsendte soldater. Det konkluderer professor i psykologi ved University of Sydney Dianna Kenny efter at have gennemgået årsagerne til næsten 13.000 dødsfald blandt musikere i populære genrer de seneste syv årtier.

»Personer, der går ind i rapmusik, hip hop eller punk arbejder i en profession med meget høj erhvervsmæssig risiko sammenlignet med krig. Vi mister ikke halvdelen af vores hær i kamp,« siger hun til The Washington Post.

Det gør hiphopscenen til gengæld: Mere end halvdelen af dødsfaldene blandt hiphoppere i perioden skyldtes drab.

Den australske professor ønskede at undersøge myten The 27 Club. Et begreb der er opstået, fordi en lang række kendte musikere er døde som 27-årige. Som for eksempel Kurt Cobain, Jim Morrison, Janis Joplin, Jimi Hendrix og den dokumentaraktuelle Amy Winehouse.

Således indsamlede Dianna Kenny oplysninger omkring 13.000 musikeres død i perioden fra 1950 til juni 2014 – fordelt på genrer undersøgte hun, hvordan de døde, og hvor gamle de var. Derefter udvalgte hun statistik fra en sammenlignelig del af den amerikanske befolkning, der døde i samme periode. Hun opdagede, at The 27 Club er en myte. Det er faktisk ikke særligt farligt at være 27 år som musiker.

Til gengæld er det generelt farligt. Både når det gjaldt mord, dødsulykker og selvmord, var der markante forskelle mellem den almindelige befolkning og musikere.

Procentdel myrdet

popstjerner myrdet

Kilde: The Conversation
Data: USAs center for sygdomskontrol samt USAs nationale center for sundhedsstatistik

I en artikel på forskningsforummet The Conversation skriver Dianna Kenny:

»I løbet af de undersøgte syv årtier var musikeres gennemsnitlige levealder op til 25 år kortere end den sammenlignelige amerikanske befolknings. Antallet af dødsulykker var fire til 10 gange højere. Selvmordsraten var mellem to og syv gange højere. Og mordraten var op til otte gangere højere end den amerikanske befolknings.«

Farlig musik

Musikerne døde altså ikke bare yngre end den sammenlignelige amerikaner. Voldelig død var også mere almindeligt.

»Det her er tydelig bevis for, at ikke alt er godt i popmusik,« skriver hun.

Procentdel døde i ulykker

popmusikere døde i ulykker

Kilde: The Conversation
Data: USAs center for sygdomskontrol samt USAs nationale center for sundhedsstatistik

Dianna Kenny undersøgte også, om der var særlige forskelle mellem genrerne, og fandt ud af, at 51 procent af dødsfaldene blandt rap- og hiphopmusikere skyldtes mord. Hun påpeger dog i sin undersøgelse, at det er en forholdsvis ny genre, og derfor har mange af de aktive endnu ikke nået den alder, hvor de er i risiko for at udvikle aldersbetingede sygdomme som lever- og hjertesvigt.

Men selv det taget i betragtning er resultatet opsigtsvækkende – blandt de almindelige amerikanere, der døde unge i perioden, var mord en sjældenhed. Dianna Kenny fandt desuden ud af, at metal- og punkmusikere var særligt udsatte for dødsulykker, og at 19 procent af metalmusikerne døde for egen hånd.

Procentdel døde ved selvmord

popmusikere døde ved selvmord

Kilde: The Conversation
Data: USAs center for sygdomskontrol samt USAs nationale center for sundhedsstatistik

Psykologiprofessoren mener, at resultatet af hendes undersøgelse bør mane til eftertanke i musikbranchen: »Industrien bør blive bedre til at genkende og hjælpe unge musikere, der er i problemer. I det mindste bør de personer, der lever af disse unge mennesker, lære at se tidlige tegn på følelsesmæssige problemer, kriser, depression og selvmordsrisiko og at sætte nogle støttefunktioner i værk, der tilbyder hjælp og omsorg.«

Læs også: En buffet af omsorgssvigt

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Felix Austin

eg har meget undt af de sølle triste skæbner, som livet aldrig har været venlig imod og som aldrig har haft chancen eller talentet for, virkeligt, selv at kunne ændre sin og andres skæbne.
Til gengæld kan jeg kun beklage at de der både har brugt sine talenter og muligheder dårligt, ikke magtede mere end de gjorde.