Læsetid: 7 min.

En sport for den ene procent

En lille elite i tennis tjener store penge, mens en tæt underskov af spillere under den absolutte verdenstop kæmper en hård kamp mod økonomisk ruin. Og uligheden bliver stadig større
Søren Hess-Olsen – her fotograferet under en tidligere kamp i den danske elitedivision – har haft masser af succes som tennisspiller, blandt andet i USA, hvor han har haft et tennis-stipendie, toppet universitetetsrækkens interne rangliste og vundet en prestigiøs doubletitel. Alligevel er der meget langt til rent faktisk ikke at sætte til på at konkurrere professionelt i sporten.

David Bering

11. juli 2015

Når der i denne weekend spilles finaler i Wimbledon, kan vinderne hos både damer og herrer ikke bare se frem til royale kindkys og håndtryk, men også flere præmiepenge end nogensinde før. Cirka 19,5 millioner kroner er der til hver af de to vindere af singlerækkerne, og i det hele taget er det en god forretning at være med på græsset i London. Roberta Vinci spillede kun i 66 minutter, før hun var slået ud af første runde, men ikke desto mindre pakkede italieneren godt 300.000 kroner i tasken for sine anstrengelser.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Knudsen

Problemet for menneskeheden, store dele, er mental elektronisk doping. (TV, mobiltelefon,Ipad etc.)
Tennis og alt det andet er noget man ser, istedet for noget man spiller.
Hvorfor er den kritiske del af hjernen så passiv overfor et passivt liv, der fyldes med de kendte istedet for med en selv?
Drop skærmen og prøv en cykeltur medens de viser Wimbeldon Finale.

Vi er da mange, der har stor fornøjelse af at spille tennis - også selv om vi ikke skal tjene en krone på det.
Legeelementet i boldspillet er nok det mest befriende ved at være aktiv.

Ja elektronikken kan påvirke den cellektroniske tankegang, god ide af droppe TV.
Tennis, cykling, svømning, hardball, etc. etc. er langt sjovere og sundere for en selv, frem for at se på de kendtes pengemaskine.