Læsetid: 7 min.
En sport for den ene procent
En lille elite i tennis tjener store penge, mens en tæt underskov af spillere under den absolutte verdenstop kæmper en hård kamp mod økonomisk ruin. Og uligheden bliver stadig større
11. juli 2015
Når der i denne weekend spilles finaler i Wimbledon, kan vinderne hos både damer og herrer ikke bare se frem til royale kindkys og håndtryk, men også flere præmiepenge end nogensinde før. Cirka 19,5 millioner kroner er der til hver af de to vindere af singlerækkerne, og i det hele taget er det en god forretning at være med på græsset i London. Roberta Vinci spillede kun i 66 minutter, før hun var slået ud af første runde, men ikke desto mindre pakkede italieneren godt 300.000 kroner i tasken for sine anstrengelser.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Problemet for menneskeheden, store dele, er mental elektronisk doping. (TV, mobiltelefon,Ipad etc.)
Tennis og alt det andet er noget man ser, istedet for noget man spiller.
Hvorfor er den kritiske del af hjernen så passiv overfor et passivt liv, der fyldes med de kendte istedet for med en selv?
Drop skærmen og prøv en cykeltur medens de viser Wimbeldon Finale.
Vi er da mange, der har stor fornøjelse af at spille tennis - også selv om vi ikke skal tjene en krone på det.
Legeelementet i boldspillet er nok det mest befriende ved at være aktiv.
Ja elektronikken kan påvirke den cellektroniske tankegang, god ide af droppe TV.
Tennis, cykling, svømning, hardball, etc. etc. er langt sjovere og sundere for en selv, frem for at se på de kendtes pengemaskine.