Et af Sofie Hagens mest sete shows på youtube handler om de fordomme, hun bliver mødt med, fordi hun er tyk. Om at hun ikke kan være på flysædet. Om at hun ikke kan nå at hælde slik op i skålen, før hun får spist det. Og om at det må være svært for hende at løbe, fordi der sidder for meget fedt mellem sidebenene. Den 26-årige komiker er ellers af mange kollegaer blevet advaret mod at joke med at være tyk, fordi det er en kliche. Men for Sofie Hagen er humoren en strategi. Hun kalder sig selv kropsaktivist og er en del af en voksende international bevægelse, som vil gøre op med ideen om, at tykke mennesker er ulækre, grimme og mindre værd.
»For nylig var der en mand, der kom hen til mig efter et show og roste mig for, at jeg turde stille mig op på scenen og tale om at være uattraktiv. Det indfanger meget godt, hvad vi er oppe imod. For jeg står ikke og taler om at være uattraktiv. Jeg ser mig selv som attraktiv. Du kan godt være smuk og tyk på samme tid. Det er ikke en modsætning,« siger Sofie Hagen, som for tre år siden flyttede fra Danmark til London for at arbejde som stand-up komiker. Hun mener, at folk lytter mere positivt, når de griner.
Læs også: Synes du også, at det er den tykkes egen skyld?
»Det er svært ikke at hade dig selv, når du er tyk, for samfundet har travlt med at fortælle dig, at du ikke er okay, som du er,« siger Sofie Hagen, der har været on and off på slankekure, siden hun var otte år. Sidst hun var hjemme og besøge sin mor i Danmark, talte hun sig frem til 36 slankebøger mellem sine aflagte ting. Det var først, da hun var omkring 20 år og begyndte at læse på universitetet, at hun fandt ud af, at det kunne være anderledes. At der var et modsvar til den depression og spiseforstyrelse, som hun på grund af sin tykke krop døjede med som teenager.
Skamfuldt at være tyk
Når det tog så mange år for Sofie Hagen at indse, at man godt kan være smuk og tyk på samme tid skyldes det, at fat shaming – eller på dansk fedmeudskamning – gennemsyrer hele vores samfund. Det betyder også, at der ikke går en dag, uden at Sofie Hagen bliver hængt ud for sin vægt. Enten af folk, der direkte antaster hende eller af folk, som hvisker om hende, når hun går på gaden. Derfor har hun – for at slippe for kommentarerne – gjort det til en vane altid at have høretelefoner på, når hun går alene rundt. Og på de sociale medier, hvor fat shaming også trives i stor stil, er hendes forsvar at blokere dem, der er for grove – som i går, hvor der var en fyr, der skrev »Hæng dig selv, fede dyr« på hendes twitterprofil.
»Det nytter ikke noget at begynde at diskutere med sådan en. Hvis jeg kan mærke, at folk har lyst til at lytte, så taler jeg selvfølgelig med dem. Men der er mange gange, hvor det ville være direkte dumt at svare igen. Hvis jeg er alene og sidder og venter på bussen, og tre mænd råber et eller andet grimt efter mig på grund af min vægt, så er det selvfølgelig bedst bare at ignorere det,« siger Sofie Hagen, der oplever, at der er en større forståelse for at være tyk i England end i Danmark. Både fordi der er flere tykke mennesker i England, men også fordi englændere generelt er mere politisk korrekte og bevidste om, hvordan de taler om andre mennesker. Det er også en af grundene til, at hun bor og arbejder i London.
»I England er der stort fokus på ikke at udstille minoriteter. Derfor er man nødt til at være meget nuanceret, hvis man skal joke med at være tyk, og det ikke skal falde til jorden,« siger hun og fortæller om en af sine jokes, der starter med sætningen: »Jeg kan godt lide min krop.« Når hun i Danmark fremfører den, oplever hun, at folk begynder at grine, fordi de i sig selv synes, det er sjovt, at der står en tyk kvinde på scenen, som siger, hun kan lide sin krop. I England hujer de, fordi de synes, hun er sej.
»I England er der generelt et stort fokus på, at man ikke skal le af tykke mennesker – fordi stigmatisering af tykke medvirker til selvmord, spiseforstyrrelser og psykiske lidelser. Det oplever jeg, at man generelt er ret opmærksom på,« siger Sofie Hagen. Hun peger på, at Danmark halter efter, når det kommer til at tage kropskampen op. For mens, det er svært at finde danske rollemodeller, findes der et hav af internationalle rollemodeller. Blandt de mest insisterende fortalere står plus size modellen Tess Holliday, der vejer i nærheden 130 kilo og den tykke yogainstruktør Jessamyn Stanley.
Mere fakta, tak
Hvis du som barn er blevet drillet med, at du har briller, går det over, når du bliver voksen. Når man er tyk, går det ikke over. Det er helt legalt blandt voksne at mobbe tykke mennesker
Sofie Hagen
At fat shaming er så stor en del af vores samfund hænger sammen med den måde, der bliver talt om tykke mennesker på, ikke er basereret på fakta, mener Sofie Hagen. I den offentlige samtale bliver der sat lighedstegn mellem tynd og sund, mens tykke mennesker bliver anklaget for at være usunde og ligge samfundet til last. Men vi er nødt til at være mere nuancerede end det, hvis vi skal gøre op med udskamningen.
»Tynde mennesker kan sagtens være usunde, ligesom der er tykke mennesker, der lever et sundt liv. Hvis vi skal gøre op med forestillingen om tykke mennesker som lade og dovne, er vi nødt til at have den dimension med. Det kræver virkelig ikke stor indsigt at vide, at tynde mennesker også kan være usunde,« siger hun. Samtidig mener hun, at spørgsmålet omkring mental sundhed er noget, vi glemmer, når vi taler om kroppe og sundhed.
»Jeg går op i mental sundhed. Det er det vigtigste for mig. Derfor vil jeg heller aldrig prøve at tabe mig igen. Jeg ved, at jeg vil få det rigtig dårligt, hvis jeg prøver. Jeg har været på slankekur så mange gange, og jeg duer bare ikke til det. Selvfølgelig vil jeg gerne leve sundt, men jeg er kommet frem til, at det ikke skal være på bekostning af min mentale sundhed,« siger Sofie Hagen, som tidligere har lidt af overspisning. En spiseforstyrrelse, der først sidste år blev anerkendt på linje med anoreksi og bulimi, og som betyder, at man spiser mad i enorme mængder.
Telt med hul til hovedet
En anden grund til, at fat shaming er så udbredt, skyldes, at de store firmaer og modeindustrien ifølge Sofie Hagen prøver at undertrykke tykke mennesker. Hun kan ikke huske, hvornår hun sidst har købt tøj i en fysisk butik. Ikke fordi hun ikke vil. Men fordi der ikke er nogen butikker, der har tøj i store størrelser.
»Medmindre du gerne vil gå rundt i et telt med et hul til hovedet, så kan du som tyk ligeså godt opgive at købe tøj i en fysisk butik. Hvis modefirmaerne lavede tøj i større størrelser, ville de legitimere tykke mennesker. Men det er de ikke interesseret i, for de lever af at sælge produkter, der kan få én til at komme skridtet tættere på ’den perfekte krop’,« siger Sofie Hagen.
Hun mener, at alle mennesker har en eller anden erfaring med at blive mobbet. Forskellen er bare, at når man er tyk, så fortsætter mobningen, når man er voksen.
»Hvis du som barn er blevet drillet med, at du har briller, går det over, når du bliver voksen. Når man er tyk, går det ikke over. Det er helt legalt blandt voksne at mobbe tykke mennesker, og det underbygges af tv-stationer, filmselskaber og store firmaer, der konstant minder dig om, at du ikke er god nok, hvis du er tyk,« siger Sofie Hagen.
»Jeg plejede at se rigtig meget Friends, indtil det gik op for mig, at hele ideen med Fat Monica er at gøre grin med tykke mennesker. Det gider jeg simpelthen ikke se på,« siger hun.
De få gange, hun alligevel har tændt for fjernsynet, når hun har været på besøg i Danmark, har hun fået et chok over den måde, tykke mennesker bliver fremstillet på. Det gjorde hun også, da et slankefirma for nylig indrykkede billboard-reklamer med en meget tynd model under overskriften »Are you beach body ready?« på metrostationerne i London.
»Man kan godt tage det standpunkt, at det er dumt at give de her firmaer opmærksomhed ved at kritisere dem. Men jeg tror ikke på det. Det vigtigste er at give en stemme til dem, der bliver berørt af reklamerne og fortælle de tykke mennesker, der ikke ved, at de har andre muligheder end at føle skam, at det har de,« siger Sofie Hagen om de reklamer, der vakte så stor harme blandt englændere, at en halv million mennesker skrev under på, at kampagnen skulle fjernes. Sofie Hagen, der selv deltog i protesterne, mener, at det er udtryk for en »ekstrem holdning i vores samfund«, at man ikke som tyk kan gå på stranden.
»At være tyk og gå på stranden i bikini er som at give en fuckfinger til hele verden. For man sætter dig op imod alle dem, der har travlt med at fortælle en, at ens krop ikke er okay. Derfor er det så vigtigt at tale om det her. Vi skal alle have lov til at føle, at vi er velkomne på stranden, « siger Sofie Hagen, der mener, at det slet ikke kan undgås at blive betragtet som en form for aktivist, hvis man er tyk og holder af sin krop.
»Aktivisme er at leve som en tyk person og være ligeglad med, hvad andre tænker og samtidig forsøge at være rollemodel for unge piger og drenge, der tror, at de skal hade sig selv. Jeg ville ønske, at jeg som 14-årig havde set en tyk komiker tale om, at hun elskede sig selv. «
Se Sofie Hagens optræde med sit stand-up show her:
Fedmeudskamning
En fed amerikansk supermodel tager modelbranchen med storm. Hjemmesiden Reddit har forbudt undersider med fedmehad. Kropspositivistiske aktivister tager kampen op imod stigmatiseringen af den overvægtige krop. Der sker med andre ord noget med synet på den fede krop.
Men der er stadig lang vej igen, for mobning af fede mennesker, også kaldet ’fat shaming’ – fedmeudskamning, er meget udbredt.
Samtidig er synet på den tykke krop baseret på standhaftige myter og forfejlede forestillinger om sundhed og om, hvem der har ansvaret. Information sætter i denne serie fokus på fat shaming og kropspositivistisk aktivisme.
Seneste artikler
’Har I aldrig set en tyk pige i undertøj før?’
31. juli 2015Med over 800.000 følgere på Instagram, over en million Facebook-likes og en stjernemodelkontrakt har verdens første supermodel i supersværvægt lagt en bombe under hele modeindustrienHvem bærer ansvaret for fedtet?
27. juli 2015Hvis det ikke er argument nok, at det at droppe hadet til fede mennesker, vil være det mest humane, må det, at alt tyder på, at det vil være til stor gavn for vores samfund, være et argument, som de fleste bør kunne tilslutte sigKropspositiv aktivist: ’Vi er nødt til at anerkende, at alle kroppe er gode’
25. juli 2015Vi halter bagefter i Danmark, når det kommer til tykke menneskers rettigheder, mener kropsaktivist Andrea Storgaard Brok. Hun kæmper for, at vi skal lægge mindre betydning i den krop, vi møder, og mere i det menneske, der gemmer sig inde i kroppen
Er det også godt at få diabetes og andre følgesygdomme? Man kan da ikke være glad for en krop, der fører til sygdom. Denne fedmedebat er skæv, og jeg synes, det er uetisk at opfordre andre til at acceptere noget, der ikke er godt.
Hvordan har din krops mindretal det? Hvad synes din krop om dig? Svarene giver sig selv.
Er det mindre uetisk - eller måske endda helt i orden - at mobbe og latterliggøre en gruppe mennesker på grund af deres udseende?
Mange mennesker, deriblandt overvægtige, kæmper med et lavt selvværd. Hjælper man dem ved at skubbe yderligere til det?
Lav dog de forenede tykkes klub og lad os andre i fred... Jeg vil bestemt ikke på tvinges, hvilket kvindeideal der er smuk og sensuel - Det bestemmer alene "lille Herman" ;-)
Diabetes 2 er ikke en følgesygdom af overvægt men derimod en insulinreaktion på raffinerede kulhydrater og sukker. Der er masser af slanke mennesker, der får diabetes. Diabetes kan holdes på lavblus ved at undgå at spise raffinerede kulhydrater og sukker. Fedtindholdet i fødevarer påvirker ikke diabetes, da man undgår insulinstigninger. Derfor indgår LCHF diæten nu i Sverige som et godkendt alternativ til standard diabeteskost - tjek selv den svenske diabetesforening.
Ligeledes er overvægt og et normalt kolesteroltal ikke nogen garanti for at undgå hjertesygdomme. Masser af slanke mennesker og masser af mennesker med lavt kolesteroltal får hjertesygdomme. Stress er en væsentlig faktor i forhold til hjertesygdomme.
Ligesom ekstreme motionsformer (professionel fodbold/håndbold, etc. kan give slidskader på kroppen, så kan overvægt give slidskader.
Undskyld, hermed en rettelse til min tidligere kommentar:
Der skulle stå: Ligeledes er normalvægt og et normalt kolesteroltal ikke nogen garanti for at undgå hjertesygdomme.
DK er landet hvor alle grines af, ligegyldigt om de er tynde eller fede, mørkehåret eller lyshårede, arbejdssøgende eller handicappet. Et land hvor intet respekteres skaber individer som i sidste kun glæder sig til andres ulykker eller stand up comedy. Very latrinær og ligeledes grænsende til det kvalmende. Jeg kommer fra en kultur og land hvor en griner med og ikke ad som her til lands. Ironi og sarkasme hører til dem med mindreværd og som ønsker andre i samme båd. Desværre har jeg boet for længe i dette sted, men drømmer glædeligt om det jeg kommer fra og inderst inde er. Ligegyldigt det danske "Du skal ikke tro du er noget".
Hvis det ikke var fordi tøsen på det klip ævler op og ned om hun er fed, så ville jeg slet ikke tænke over det. Hun er meget sjov, sød, lidt for kejtet, som hun står og holder om den mikrofonstang. Hun snakker som om hun har selvtillid, men det ses ikke helt.
Ak, at være normal - måske er det fordi, der ikke sker ret meget - at man snakker om vejret og kritiserer?
Jeg er efterhånden træt af at høre at samfundet gør dit og dat, spar mig for de generaliseringer. Jeg kender flere der ikke ser "fede" som dovne end jeg kender nogle der gør. Faktisk har jeg meget sjældent hørt nogle bekendte udtale sig nedladende overfor overvægtige.
Jeg ved ikke hvor den tese er opstået henne, men det er næppe ude i en ret stor del af befolkningen. Der er ca. 45% af voksenbefolkningen der er BMI overvægtige, det er altså tæt på at være Majoriteten, og lur mig ikke om det om nogle år er over 50% som i nogle af de engelsk talende lande.
Faktisk var fede mennesker engang attraktive, omend det er meget længe siden, så viser det lidt hvor meget kulturen spiller ind på idealet. Men det er ikke ensbetydende med at dem der ikke lever op til idealet er det modsatte. Det hedder trods alt et ideal og det betyder heller ikke at alle finder idealet attraktivt.
Jeg har for ivørigt hørt om mange mænd der finder større kvinder attraktive, hvorom jeg nærmest aldrig har hørt mænd omtale en tynd pige som attraktiv. De gange man har, kommer svaret prompte: Er du til børn! - TAK FOR KAFFE
Det er rigtigt, at der bliver gjort meget nar. Tænk på fjernsynet og de udsendelser, der skal være morsomme. Det handler mest om at gøre nar ad nogle, der ikke er for kloge. De er meget populære. Hvorfor? Der må være et udbredt ønske om at gøre nar.
Man hverken taber sig eller bliver mere sund af at hade sin krop, snarere tværtimod. For nogle overvægtige er overspisning en form for trøst og for nogle endda en form for selvskadende adfærd - det forbedres derved ikke af selvhad. Jeg synes det er positivt at hjælpe folk til at få en sundere livsstil, hvis de har behov for det og beder om det. Men at bede nogle om at afsky deres egen krop er for mig at se ekstremt og dybt skadeligt.
Stig Tanggaard
Jeg synes, dit indlæg er nedladende: "tøsen ævler. Hun er kejtet" . "Og hun skjuler, åbenbart, sin usikkerhed".
Jeg læser det, som om hun har flere " fejl", efter din mening. Måske er jeg også bare usikker på, hvorvidt dit indlæg er rigtigt forstået. Så må du endelig rette mig. Jeg er, heller ikke, perfekt.
Forleden var der en anden artikel i Information:
http://www.information.dk/539788
Denne omhandlede grundlæggende set præcis samme underliggende problemstilling som nærværende artikel.
I den første artikel opgav jeg faktisk at læse med i tråden, idet det tilsyneladende ikke er gået op for nogen, hvad det underliggende problem er ! (Lilli's kommentarer forholdsvis undtaget :-)
Igen her udviser folk en forbløffende mangel på forståelse for det reelle problem !
Det reelle problem er IKKE, hvorvidt diverse individer er i stand til at handle korrekt ind i diverse supermarkeder.
(her kunne man i øvrigt relatere og referere til Mazlov's behovspyramide - og forholdsvis nemt konkludere, at mennesker på de nederste 2 trin ganske enkelt ikke har energi, ressourcer, tid og penge til at prioritere; at læse varedeklarationer, gå op i fedt, protein og kulhydrat indhold i diverse madvarer, afsætte tid til til fysisk træning, og generelt set at informere sig om hvad de bør spise, og hvad de bør undgå).
Næeehhh .... Det reelle problem er følgende:
- Vores forbruger samfund har skabt en fødevare industri der i deres profit hunger gør alt for at få os til at købe mere og større mængder af diverse fødevarer !
Og hvordan gør de så det - jo - de propper fødevarer til med raffineret sukker/kulhydrat, idet det har vist sig at dette skaber et afhængighedsforhold i den menneskelige krop. (indtagelse af rent raffineret sukker får ganske enkelt vores krop til at ville have mere).
Endvidere lykkedes det dem i stor grad - for at gøre ting billige - at processere alt det sunde ud af stort set alle fødevarer; korn, frugt, grønt, etc.
Og fødevarebranchen har i mange år haft selv 'videnskaben' med sig (mest pgra. penge under/over bordet selvfølgelig :-)
- ta' fx. A. Astrups lovprisning af Danisco, fedtforskrækkelsen (som til en vis grad desværre stadig eksisterer) og fx. den traditionelle madpyramide med kulhydrat for neden og protein og fedt for oven (groft generaliseret forstås).
(fx. madpyramiden var direkte bestilt og betalt af amerikanske industrier som ønskede at finde ud af hvordan de billigst muligt kunne brødføde deres arbejdere - og havde rent faktisk ikke noget med sundhed at gøre oprindeligt - se fx. Menneskeføde af T.Nørretranders).
Med hensyn til fedt skal man være specielt opmærksom på, at der er GODT fedt og SKIDT fedt.
(mættet fedt=skidt, flerumættet fedt=godt, groft generaliseret igen). Og at det er direkte livsfarligt ikke at spise fedt - alle den menneskelige krops celler skal have fedt til cellemembranerne.
Fx. er der adskllige større forsøg der har vist, at man ganske enkelt ikke tager på af at spise fedt.
(forsøgsgruppe med normal kost plus ekstra fedt af den gode slags vs. kontrolgruppe på normal kost ... har desværre ikke lige nogen links ved hånden til disse primært amerikanske forsøg).
Overskydende fedt bli'r ganske enkelt 'skyllet' ud af systemet igen via tarmsystemet - og ikke oplagret som fedtdepoter i kroppen. Det fedt der derimod bli'r oplagret i kroppen er typisk nedbrudt sukker der ikke finder anvendelse som energikilde til celler og muskler.
Så længe folk opfatter fedme som et individuelt problem kommer vi ikke videre.
Hvordan vi så håndterer fødevareindustrien er et andet problem, men inden vi accepterer, at det er disse der er problemet, tror jeg ikke på at der sker noget overhovedet.
(trods nok så mange politiske sundhedsreformer, kampagner etc.)
Lilli
Jeg ved ikke hvad din motivation er for at sprede misinformation, men det er altså for vigtigt et emne til at det kan stå uimodsagt, uagtet at du personligt kan bruge det til noget.
At påstå at diabetes ikke er en følgesygdom af fedme ud fra logikken, at slanke personer også kan få diabetes, er som at påstå at rygning er ufarligt fordi ikke-rygere også kan få lungekraft.
Der er op til 100 gange!!! større risiko for diabetes hvis man er fed. Hertil er der markant øget risiko for: Hjertekarsygdomme, blodpropper, galdesten, brystkræft, livmoderhalskræft, tyktarmskræft, nyrekræft, åndenød, søvnapnø, galdesten, nedsat fertilitet, smerter i knæ, hofter og ryg samt endelig problemer med personlig hygiejne. Hertil de psysiske problemer som mindreværdsfølelse og social isolation.
Fede er uomtvistelig usundt og livsforkortende. Der er således al mulig grund til at holde BMI i den rigtige ende, og der er absolut ingen gevinst ved at være overvægtig.
@Martin Lund:
Det var dog helt uhyggeligt så stivnakket du kan være på disse debatsider :-)
Jeg nærlæste lige Lilli's indlæg igen, og Lilli komme IKKE med noget misinformation !!!
Diabetes-2 er ikke kausalt en følge af overvægt. (at de derimod er stærkt korrelerede er vi ikke uenige om).
Diabetes-2 er cellernes manglende evne til at udnytte det tilgængelige sukker, og insulinens hjælpende rolle i denne proces !
Diabetes-2 er typisk kausalt forårsaget af for stort og for længevarende raffineret sukker indtag.
(meget specifikt en følge af det fødevare tilbud vi er blevet præsenteret for specielt de sidste 30-40 år).
Dette sukker indtag er så også typisk det der kausalt forårsager overvægt. (idet det ikke forbrændte sukker forbli'r i blodbanen og i sidste ende aflejres som fedtdepoter).
Mikael Velschow-Rasmussen - helt enig, undtagen i forhold til "politiske sundhedsreformer, kampagner," som givetvis giver udtryk af et ønske om at borgernes helbred er vigtigt!
Derimod kan man ikke spotte den samme nidkærhed i støtten til billig sodavand/ øl, benægtelsen af især svinekøds beskaffenhed (også MRSA) og pris/ dyrevelfærd, støtte til store medicinalvirksomheder og en ureflekteret accept af medicins skadelige virkninger også i relation til priserne for ny medicin, hvor personale afskediges for økonomisk balance.
Fødevareindustrien har frit spil, idet det vigtigste synes at være de sorte tal på bundlinjen i stedet for et helhedssyn i forhold til menneskers sundhed og et godt miljø.
Mikael
Jeg blander mig på grund af den massive misinformation, de underlødige interesser og det dybe selvbedrag der præger disse debatter.
Man kan ikke læse sig til et vægttab, ej heller kan man bruge videnskabelige undersøgelser til at bortforklare fedme eller bagatellisere omkostninger ved fedme.
Aktuelt forsøger du og Lilli at bortforklare sammenhængen mellem fedme og diabetes ved at henvise til at videnskaben ikke kan fremvise den kausale slutning at fedme giver diabetes. Videnskaben kan i det hele taget meget sjældent løfte beviset mellem årsag og effekt når det kommer til sygdomme. Dette er også fuldstændig uvedkomne i denne sammenhæng, for det vigtige er, at det er den livsstil der fører til fedme, der giver op til 100 gange så stor risiko for diabetes i forhold til en normalvægtig.
Gå langt uden om stivelse i enhver form. Raffineret sukker, er det rene gift, så det spiser/drikker
man selvfølgelig intet af. Spis løs af især grønne grøntsager, og bær, især de kraftigt farvede.
Begræns indtaget af eksotiske frugter. Og få så dit "brændstof", gennem animalsk protein, og
gode fedtstoffer, alle tre typer vegetabilsk + animalsk. Og fyld på med frø og nødder.
Herefter vil din krop elske dig, ( ikke mindst din bugspytkirtel ), og du kan stort set glemme alt
om diabetes, og overvægt.
Jeg glemte lig at nævne at " transfedtsyrer ", som er kunstigt behandlet og kemisk ændret olie/ fedt, af billigste slags, som vores krop slet ikke kan behandle/nedbryde ordentligt, også skal
betragtes som den rene gift.!
Kageindustrien bruger stort set ikke andet. Resten er hvidt mel og raffineret sukker. I rå mængder.
Jeg har iøvrigt intet imod "tykke" mennesker. Men det er synd hvis de mishandler deres krop,
med dårlig kost.
Mikael
Jer ser nu at du trods at i parentes erkender at mange fede får diabetes. Beklager. Det ændre dog ikke på at Lillis indlæg er misinformation eller i bedste fald blot støj.
Martin Lund
Det er netop ikke misinformation hun kommer med, grunden til de overvægtige er overrepræsentation i statistikken skyldetes ikke at de er overvægtige, men at overvægtige statistisk set har og lever mere usundt end andre. Fedme kan være et symptom på dårlig livstil, men det er ikke fedmen i sig selv der er det farlige men derimod livsstilen.
Mikkel
Det er vi overhoved ikke uenige om. Ligeledes har Lilli ret i at professionelle fodboldspillere, efter 35 års hård træning og kampe, kan få problemer med bentøjet ligesom overvægtige kan. Javel ja, men de er overhovede ikke i forøget risiko for den af alle de andre sygdomme den overvægtige udsætter sig for. Derfor er det blot støj at bringe det op i en fedme debat. Det hjælper ikke den overvægtige.
Hun er slank i forhold til amerikanerne. Faktisk er hun ikke særligt tyk.
https://www.pinterest.com/haabet2003/obese/
Sofie Hagens kronik udstiller på glimrende vis hvor fedme tragedien har sit udspring.
Hun var allerede som 8 årig fed, og på sin første slankekur. Barnet har åbenlyst været udsat for et regulært svigt af sine forældre, der ved at lade det være op til deres barn, at afgøre hvad og hvor meget der måtte spises, har mistet sit ernæringsmæssige kompas.
Hermed mister barnet muligheden for at følge sine kammerater i den fysiske leg og i idræt. Hurtigt bliver det træls at blive udstillet, og fysisk aktivitet undgås ved alle lejligheder. Sport er udelukket.
I voksenlivet, socialt belastet på den ene eller anden måde, forsøges så en række vægttab der indbefatter oftes hele to radikale ændringer i livet. En kostændring der rokker fundamentalt ved indgroet vaner, der rækker helt tilbage fra før man kan huske, samt helt uprøvet fysisk aktivitet. Den er svær.
Under den fysiske aktivitet opfattes sved på panden og forhøjet høj puls som et faresignal og træningen indstilles og opgives. Den jævnaldrende der tidligere har været fysisk aktiv, men som blot har sagt ja-tak til for meget kage på seneste, ved godt at det blot er tegn på, at træningen for alvor kan begynde, og finder hurtigt stort velbehag under og efter træning.
Kosten bliver bliver hurtig lidt tør idet, og man kløjs i forsøget. Slankekuren fejler, og fiaskoen sætter sig på sindet.
I en ny bog eller på internettet forsøget det nu, igen, om man kan læse sig slank eller om man kan finde lindring i pseudovidenskab.
For Sofie Hagen har fedmen skabt hende så mange problemer at hun kan leve af at fortælle om dem.
For alle andre er det blot en tragedie.
Derfor, motiver og hjælp din ven eller kollega til et vægttab og lad ham opleve livet i fuldt flor og høste livets goder. Men først og fremmest, påtag dig dit ansvar som forældre, og guide dine børn uden om sumpen.
Mandag var jeg til en lille koncert i en naerliggende landsby. Jeg satte mig paa en stoleraekke af plastikstole, der var sammenhaegtede, saa de enkelte stole ikke kunne flyttes.
Lige foer koncertens start, kom en "kraftig", laes temmelig fed, fyr og indtog nabostolen. Min stol var den yderste i raekken, saa det lykkedes mig at blive haengende paa kanten paa den ene balle koncerten hele igennem, men bekvemt var det bestemt ikke. Det var faktisk ubehageligt. Hvordan fyren oplevede aftenen ved jeg ikke.
Der er nok at tage fat paa, naar samfundet skal indrettes til "kraftige" mennesker.
Kære Martin,
Jeg er absolut ikke ude på at negligere at fedme og overvægt er en stor opgave for samfundet og en kæmpe udfordring for den enkelte. Men det der skal til, er faktisk en nøgtern selvransagelse på samfundsplan og ikke en pegen-fingre ad det enkelte individ, som blot er symptomet på at vi i samfundet har gjort nogle gevaldige fejl på fødevareområdet, i vores samfundsindretning og struktur, og dertil kommer at vi har tilladt industri og landbrug at svine vores miljø til.
Lige nu skælder vi ofrene ud, mens vi lader de skyldige gå fri.
Du har fuldstændig ret i, at fedme også kan føre til diabetes 2 - men dette er IKKE tilfældet for rigtig mange overvægtige som har et fuldstændigt normalt blodsukkertal. Dette syntes jeg er interessant at påpege, så vi sikrer at finde den korrekte skyldige i disse sygdommes opståen.
Om man får diabetes afhænger måske af genetiske faktorer, som kan gøre en mere eller mindre sårbar over for raffinerede kulhydrater. Diabetes 2 var primært tidligere en sygdom for ældre medborgere, men nu er antallet af diabetes 2 ramte stigende for også børn og yngre mennesker. Dette skyldes sandsynligvis ændring i levevis i form af stort forøget indtag af raffinerede kulhydrater og sukker, der samtidig giver fedme, da insulinstigningen kommer ud af balance og dermed giver fedtaflejringer. Hovedårsagen til den store diabetesstigning skyldes derfor en forøget indtagelse af raffinerede kulhydrater og sukker.
Fedme kan også ses som et "bi-produkt" af insulinstigningen. Derfor har den svenske diabetesforening også anerkendt LCHF diæten som værende et værdifuldt alternativ til de traditionelle diabeteskostråd. LCHF diæten holder insulinet i ro, og medfører derfor en bedre insulinbalance.
I forhold til hjertesygdomme, så er det interessant at se, at mere end halvdelen af alle hjertepatienter har et normalt eller lavt kolesteroltal.
Ligeledes er det efterhånden dokumenteret at stress, angst og depression medfører markant øget risiko for karsygdomme, som f.eks. blodpropper i hjerte eller hjerne.
Der er helt normaltvægtige mennesker, hvoraf mange også er veltrænede, der får disse sygdomme. Den genetiske sårbarhed spiller også her en rolle for hvem, der er modtagelig.
Igen mener jeg at det er vigtig at se på den egentlige årsag, som i særdeleshed er vores stressede levevis og kortisol hormonets rolle for disse karsygdomme. Det er påvist at økonomisk stress, familiemæssig stress, ulykker, overanstrengelse, arbejdsløshed, mobning m.m. kan give alvorlig hjertesygdomme som følge af depression og angst relateret til disse faktorer.
Fedme sættes i øvrigt også nu i sammenhæng med vores antibiotikaforbrug som ødelægger tarmfloraen, pesticider, p-piller og østrogenlignende stoffer i vore omgivelser. Ligeledes er der masser af medicin, som virker vægtforøgende. Faktorer, som er meget svære for det enkelte individ at kontrollere og som først nu er blevet sat under lup.
Da kosteksperterne igennem de sidste mange år har promoveret en kulhydratrig kost, hvor fedt er bandlyst, kombineret med en stigende stresset levevis, hvor fødevarefabrikanter har erstattet fedt med sukker og raffinerede kulhydrater, og kombineret med let tilgængelig junkfood, så er den store fedmeepidemi en naturlig følge. Efter sigende virker sukker og raffinerede kulhydrater som kokain i hjernen i forskellige grader og er dermed stærkt vanedannende.
Et relevant spørgsmål er derfor "hvis skyld er det at folk bliver fede" ? Er det kun den fede selv? eller har kosteksperter, fødevarefabrikanter, manglende pesticid- og kemikalielovgivning også en skyld?
Har vi alle en skyld, når vi mobber den fede, som trøstespiser for at overleve på trods af stress? Tror vi virkelig at hån og mobning hjælper den fede?
Har vi alle en skyld, når vi sender folk ud i en negativ arbejdsløshedsspiral, som giver depression og angst?
Har vi alle en skyld, når vi glemmer basal venlighed og næstekærlig rummelighed?
Hvem er det vi skal pege fingre af?
Det er afhængighedsproblematikken, der skal tages fat på, og her kan de fleste vist være med.
Problemet med livstruende fedme er, at man ikke bare holde en pause og trappe lidt ned... alkohol og drugs er ude af kroppen på en max et par uger - det er fedtet ikke. Og forældre til tykke børn bør rammes på børnechecken...
Kære Bill, se venligst disse links...:o)
Videnskab.dk:
http://videnskab.dk/krop-sundhed/fedme-epidemi-skyldes-hverken-gener-ell...
Gary Taubes: Why we get fat:
https://www.youtube.com/watch?v=qEuIlQONcHw
Lilli Wendt, spændende læsning !! Dykkede lidt i problemet med børn født fra 1942-71 af uforklarlige årsager pludselig bliver fede (relateret artikel om tykke maver) og jeg fik mistanke til homogenisering af mælken ... men kunne ikke lige finde årstallet for hvornår dansk mælk begyndte at blive homogeniseret. Ja, der er lidt til de lange vinteraftner :-)
Sofie Hagen vil selvfølgelig (lige som alle andre) hellere være slank end fed.
Hun gør en dyd af nødvendigheden.
Derved snyder hun sig selv - men formodentlig ikke ret mange andre, der tydeligt mærker desperationen og sorgen bag masken.
"Man kan kende et samfund på hvordan det behandler sine svageste"
Syndes den her debat helt glemmer noget grundlæggende, nemlig industrien som mål rettede producere produkter som ikke er beregnet til at blive spist i en hel omgang, fx chips? hvor mange Informantions læser spiser den 1/6 GDA "Guideline Daily Amount" af deres Chips... kobler man det samme med linket som Lilli Wendt, kommer ind på handler det om tilgangs vaner. og vi alle sammen som små har lært at spise slik pose helt tom. mere vil have mere. for så sælger man jo mere.
Men så der også lige definitions retten på hvad et god og sundt liv er, du kan sagtes spise godt men dykket for meget motion at det skader dig, det jo bar en om vendt problemstilling.
Det kommer jo dybeste set ned til at handle om Livskvalitet ( det der gør det værd at leve) og livs kvantitet ( det der holder dig i liv) og hvem er retten til at definere det?
Jeg forsker til dagligt i modifikation af insulin ift. diabetes, og har skrevet speciale heri. Jeg har undersøgt emnet ret grunding videnskabeligt, og jeg vil gerne aflive et par myter vedr. diabetes 2.
I kan starte med at få et link:
http://www.diabetes.org/diabetes-basics/myths/
Fedme øger sandsynligheden for at udvikle diabetes 2. Der er ikke nogen tvivl. LHCF-kuren har gjort en helt masse nysgerrige mennesker forvirrede. Prøv at lade være med at skyde skylden på raffinerede kulhydrater eller gener alene. Det er bare ikke så simpelt. Problemet er, at de fleste ikke forstår samspillet mellem kulhydrater, insulin og fedt. Det er helt forkert, at sukker omdannes til fedt.
Problemet er, at når vi indtager kulhydrater og sukker (raffineret eller ej), så stiger blodsukkeret. Fordi et forhøjet blodsukker resulterer i alverdens upraktiske hændelser så som blindhed, skade på organer, dehydrering mm., så har kroppen en insulin-mekanisme. Insulin signalerer til muskel-, fedt- og leverceller, at det er tid til at optage glukose fra blodet. Diabetes 2 patienter har en svækket insulin-signal mekanisme, og får derfor problemer med forhøjet blodsukker. MEN: Insulin er samtidig involveret i fedt-omsætning, idet insulin signalerer, at fedtet skal lagres i stedet for at forbrændes. Det der virkelig giver fedt på kroppen er når man overspiser. Holdes måltiderne små, så går det sjældent den gale vej.
Så kan det være det går op får jer, hvorfor LHCF-kuren virker: Når man indtager få kulhydrater, så holdes blodsukkeret - og dermed insulin-niveauet lavt. Der er derfor meget lidt insulin til stede til at signalere fedt-lagring. Det har nok været praktisk engang, at hvis der gik dage mellem måltider, så var det en fordel når man endelig fik noget at spise, at energien i fedt blev lagret, således at man herefter ville kunne gå længere tid uden føde og vinde energi fra sine fedt-depoter. Så, Lilli, LHCF-kuren virker mod diabetes - men den forårsager også et vægttab, hvilket er ligeså relevant, for fedme er altså medspiller i udvikling af diabetes. Et problem er dog at vi kender ikke langtidsvirkningerne på LHCF-kost.
Jeg er ikke meget for populær-effekten, hertil paleo-dieter - som desuden er videnskabeligt aflivet:
https://www.youtube.com/watch?v=BMOjVYgYaG8
Og man behøver heller ikke lede længe for at mærke den store salgs-industri der er bag LHCF - fordi det er nyt og populært.
I stedet vil jeg slå et slag for en anden kur mod både diabetes og fedme, som er sværere at tjene penge på:
https://www.youtube.com/watch?v=ktQzM2IA-qU
Ovenstående ‘talk’ kan også hjælpe til forståelse af problematikken. Og så er denne løsning bedre for vores miljø, og videnskabeligt bevist bedst for vores levealder (hvorimod ingen mennesker har kørt på LHCF eller paleo længe nok til at skabe statistikker heromkring). Ifølge statistikkerne lever vegetarer og mennesker med let indtag af kød længst. Store kødspisere lever kortere, det samme gør veganere. Men jeg tror nu godt man kan leve lige så sundt som veganer hvis man er meget bevidst omkring hvad man indtager, og sørger for at få B12 vitamin mm.
Kolesterol var oppe i medierne for nogle år tilbage, og er siden blevet helt misforstået. Det er utroligt vigtigt at få kolesterol, da de fx indgår som essentielle strukturelle dele i cellevæggen. På et tidspunkt spekulerede nogen i, at forhøjet kolesterol kunne lede til blodpropper mm., men det er sidenhen blevet vist, at det er svært at få for meget kolesterol. Jeg ville blot nævne, at man endelig ikke må være kolesterol-forskrækket og spise fuldstændig udenom. For meget kan være et problem, men for lidt er endnu værre.
Til den dominerende Mikael Velschow-Rasmussen:
Der er masser af fokus på bl. a. økologi og grøntsager i Danmark. Jeg må antage, at du når du benævner ‘fædevareindustrien’ udelukkende henvender dig til ‘junk’-siden. Du ender altså med at argumentere for, at mennesker er får, som ikke har viljestyrke nok (eller ikke har fri vilje), og derfor ikke kan gøre noget ved deres individuelle fedme-problemer. Den vil jeg gerne vende om, med henvisning til menneskehistoriens lange række af viljestærke mennesker som formåede at kæmpe sig ud af de mest utænkelige situationer, og som kunne ændre historiens gang.
Problemet i menneskets forståelse nu om dage, er at vi forventer at ting kommer let til os, og at vi ikke behøver tage et særligt ansvar for vores eget liv. Måske betyder livet simpelthen ikke nok for fede mennesker til at de formår virkelig at kæmpe inderligt for at kurere sig selv. Vi er svage fordi vi er vandt til at have det for let. Jeg ønsker mig en befolkning som vokser mentalt som individer, og som samling, som viser både vilje og styrke. En befolkning som gør noget ved deres problemer. Som skriver til politikerne og samler underskrifter sammen til, at der bør sættes grænser på sukkerindholdet i mad, at sukker og dårligt fedt burde beskattes. Som lægger en rygende lort ved indgangen til McDonald’s. Ikke en befolkning som skal reddes fra den åh så onde fødevareindustri.
Vi er enkelte individer, og hver enkelte menneskes valg gør en forskel. Alt andet er ansvarsfralæggelse. Det her er rent brok og ingen handling. Internet-samfund paralyseret af facebook og online stimulering. Tag en svær beslutning, råb højt og kom ud og lev livet. Opsøg løsninger i stedet for at begræd problematikken.
Sumobrydere lever i gennemsnit mere end 10 år mindre end resten af den japanske befolkning, og dør oftest af de samme sygdomme som overvægtige: Hjerte-kar-sygdomme og diabetes.
Overvej den her: Når overvægtige lever længere, hvem taler vi så om? Dem som har levet som overvægtige hele livet, eller dem som har været overvægtige de sidste 5 år inden de døde? Ældre mennesker har naturligt mere fedt end yngre mennesker, og bliver lettere overvægtige.
P.S. Jeg er enig i at vi skal tale pænt til hinanden, men jeg tror at ansvars-tagen, hjælp og støtte er vejen frem.
Sofie Hagen gør noget som er værd, at lægge mærke til, hun tager til London og fyrer den af, så hun tilhører et lille segment som er værd, at lægge mærke til.
Jeg har hørt, at normal vægtige personer også kan blive syge.
Menneskekroppen er forunderlig. Menneskesindet er bare ...
Mads Østergaard:
Hele artiklen - og adskillige af de andre artikler i serien - handler om skismaet mellem selvbillede og omverdenens billede. Om skellet mellem idealet og virkeligheden. Om at leve på den ene eller den anden side af samme skel, og hvordan man overlever.
Du koncentrerer dig 100% mekanistisk om kroppen, og går ganske uden om det væsentlige, nemlig sindet.
Jeg vil gerne spørge dig, om det er fordi du ikke tror overvægtige og fede HAR noget sind, eller om det er fordi du bare ikke tager det alvorligt? Eller om du mener "at alting ordner sig med vægttab", så du slet ikke behøver at tage stilling til overvægtige som mennesker, individer, med vidt forskellige historier og vidt forskellig baggrund?