Vi er deforme og forkrøblede, men vi er også seksuelle mennesker

I Toronto er der en luksussexklub, der hedder Oasis Aqualounge. Det er en vandtematisk klub, hvor swingere og singler kan mødes. Man kan således flirte rundt i swimmingpoolen og i spa-badet, og man kan slutte vandfesten af på en af de store king size-senge i de tilstødende play-rooms.

Alle kan i princippet få adgang. Det vil sige alle, der er i stand til at gå op ad trapperne til tredje sal, hvor de seksuelle lege udspiller sig.

Stella Palikarova bor i det kvarter, hvor Oasis Aqualounge ligger. Som del af sin akademiske karriere på Toronto University har hun beskæftiget sig meget med handikapproblematikker og seksualitet i relation til især kvinder med handicap og deres erfaringer i forhold til dating, sex og seksualitet. Og hun har derfor altid været nysgerrig efter at se, hvad der sker til sexklubbens events. Men hun sidder i kørestol og er dermed en af dem, der ikke kan forcere klubbens trapper.

»Jeg begyndte at tænke en del over det, og jeg kom frem til, at det ville være spændende at lave et seksuelt event, som var fuldstændigt tilgængeligt for alle – uanset førlighed. Et tilgængeligt play-party,« siger Stella Palikarova til Information via Skype.

Eventen, som blev afholdt sidste weekend i Toronto, var ikke tænkt som et orgie, som mange medier ellers har fremstillet det, pointerer Stella Palikarova. Det er tænkt som et event, der skal sætte fokus på kroppe med handicap og seksualitet.

»Det er et play-party, og der er derfor plads til, at deltagerne kan være seksuelle med hinanden under eventen. Men det handler i første omgang om at sætte fokus på nogle af de centrale problemer for folk med handicap, blandt andet at de ikke kan få adgang til steder, hvor de kan finde partnere, hvor de kan finde sex, hvor deres potentielle elskere kunne være. For hvordan vil du overhovedet få adgang til din seksualitet, hvis du ikke kan omgås de mennesker, som du kunne være tiltrukket af,« siger Stella Palikarova.

Hierarki

Eventen handler altså dels om at protestere over den manglende tilgængelighed i samfundet – blandt andet i forhold til datingarenaerne. Men det handler også om at markere, at kroppe med handicap bliver fuldstændigt overset i det seksuelle hierarki, som Stella Palikarova påpeger.

»Vores arbejde udspringer i høj grad af en følelse af, at kroppe med handicap er fuldstændigt usynlige eller fraværende i vores kultur. Vi hører om kønnede hierarkier hele tiden, og hierarkier i forhold til kroppens former, eller racialiserede hierarkier, men når det handler om kroppe med handicap, er det, som om de ikke engang er en del af hierarkiet. De er bare fraværende. Især når det handler om sex og dating,« siger hun og forklarer, at hun i sin opvækst altid blev accepteret af sine kammerater, men at tanken om, at hun skulle date på lige fod med de andre, var helt utænkelig for dem. Og den tilgang er meget betegnende for den vestlige kultur, mener hun.

»Handicap og seksualitet er en form for final frontier – yderste grænse. Som kultur ved vi slet ikke, hvordan vi skal forholde os til det.«

Tilgængelighed

Stella Palikarova begyndte at arbejde på eventen sidste efterår, da hun mødte marketingsdirektøren for Oasis Aqualounge, Fatima Mechtab, og folkene omkring klubben gik ind i projektet og hjalp med at finde tilgængelige lokaler for begivenheden. Stella Palikarova tog også kontakt til handicapaktivist, gayblogger og skribent for The Huffington Post Andrew Morrison-Gurza, der har stiftet den kropspositive bevægelse Deliciously Disabled.

Deliciously Disableds grundlægger, Andrew Morrison-Gurza, er handicapaktivist, gayblogger og skribent for The Huffington Post og mener, at man bør være lidt hård i filten og gøre opmærksom på at handicappede også er seksuelt aktive væsener.

Tanja Tiziana

Deliciously Disabled, som er smeltet sammen med eventen, handler i rigtig høj grad om at gøre kroppe med handicap synlige som sexede og seksuelle kroppe – blandt andet ved at opfordre folk med handicap til at tage frække billeder af sig selv og dele dem på de sociale medier med hashtagget #deliciouslydisabled.

For Andrew Morrison-Gurza – som også er med via Skype – mener ikke, at folk er grundlæggende diskriminerende eller ekskluderende over for kroppe med handicap.

»Jeg tror bare ikke, at de er blevet tildelt en regulær mulighed for at se kroppe med handicap for, hvad de virkelig er. De har kun fået mulighed for at se de negative stereotyper. Vores motto er, at vi vil gøre handicap tilgængeligt. Tilgængeligt for hele verden. For popkultur, for alle. Vi må vise, at folk ikke behøver at være bange. Stella og jeg kan ikke gå og være bange, for vi lever med vores handicap hver dag.«

Deliciously Disabled og eventen i Toronto er altså først og fremmest tænkt som platforme til at diskutere handicap, tilgængelighed i det sociale rum, og ’tilgængelighed’ i forhold til at føle sig sexet og eftertragtet. »Det handler i høj grad om at gøre folk opmærksomme på, at vi findes, og at vi er seksuelle mennesker ligesom andre. Ligesom det også er tænkt som en platform, hvor folk, der ikke har handicap, kan komme og være nysgerrige og stille ’os’ spørgsmål omkring vores begær og så videre,« siger Stella Palikarova.

I forlængelse af det, vil de gerne være med til at kickstarte en mentalitetsændring.

»Som homoseksuel mand med et handicap vil jeg for eksempel gerne opnå, at man kan åbne et homomagasin og se en fyr i en kørestol i bar overkrop, og at folk kigger på det og tænker ’yeah, det er hot,’ men også at de tænker ’fint nok, no big deal,’« siger Andrew Morrison-Gurza.

Alle kan få handicap

Andrew Morrison-Gurza tror, at en af grundene til, at kroppe med handicap er uden for det seksuelle hierarki, er, at det »skræmmer livet af folk« at tænke på, at alle har risiko for at få et handicap.

»Hvis vi placerer kroppe med handicap i hierarkiet, bliver vi mindet om, at vi selv kan blive på den måde. Vi lader være med at tale om de her kroppe, fordi det på den måde bliver uvirkeligt,« siger han.

»Som regel, når vi taler om de her ting – når man overhovedet taler om det – gør vi det inden for akademiske rammer og inden for nogle ’ufarlige’ rammer, gemt bag distancerende begreber. Men når man smækker det op i ansigtet på ikke handicappede folk i real time og siger: ’okay, du vil tale om sex og handicap, sådan er det,’ så synes de, at det er skræmmende.«

Normalt har kroppe med handicap mest været synlige i en medicinsk kontekst, hvor det primært handler om, hvor ’forkert’ denne her krop er, forklarer Stella Palikarova. Den bliver set som en afvigelse fra normen og fokus ligger som regel på, at den ikke fungerer som den ’normale krop’ gør.

»Så tænker vi, at ’kroppe med handicap er for skrøbelige, svage og syge, og hvordan skulle den nogensinde kunne være sexet eller indgå i et romantisk forhold.’ Med andre ord inviterer de tilgængelige modeller for kroppe med handicap ikke folk til at tænke, at denne her krop kan være sexet eller seksuel.«

Med eventen og med Deliciously Disabled vil de udfordre de tilgængelige modeller for, hvordan man ser kroppe med handicap. Men de vil ikke bare promovere en eller anden lykkelig fantasiforestilling om kroppe med handicap.

»Vi vil ikke bare fokusere på det positive ved handicap. Vi fokuserer på realiteten omkring handicap the good, the bad and the ugly,« siger Andrew Morrison-Gurza.

»Hvis jeg har en dårlig dag, hvor min krop ikke gør, som jeg gerne vil have den til, hvor jeg har smerter, eller hvis nogen har afvist mig på grund af min handicappede krop, vil jeg fortælle folk om det alligevel, for det er en del af virkeligheden.«

Det handler om at være ærlig, for et handicap er ifølge Andrew Morrison-Gurza ikke noget, der skal overvindes eller fornægtes med den ’rette mentale indstilling’.

»Jeg tror ikke på ideen om, at man skal overvinde sit handicap. Jeg tror, at det er langt mere konstruktivt at fokusere på, at vi skal lære at leve ’i harmoni’ med vores handicap. Jeg har ikke lyst til at komme mig over mit handicap, for det er en del af min person. Min krop er fuldstændigt forkrøblet, deform og totalt handicappet, og det er jeg helt med på, men det er netop derfor, at jeg startede Deliciously Disabled. For at skabe et rum, hvor man kan tale om disse ting på en ærlig og åben måde, hvor man overhovedet ikke fornægter handicappet,« siger Andrew Morrison-Gurza og påpeger, at han ligesom alle andre også bare gerne vil leve et godt og rigt liv, ligesom han gerne vil have en god fest i teatret i Toronto.

»Jeg er meget fokuseret på den politiske del af eventen. Men jeg vil ikke stå til festen og tænke: ’Er der en mentalitetsændring på vej? Sker det lige nu?’ Jeg vil først og fremmest have en skøn fest.«