Læsetid: 7 min.

Enten er du med os ...

Første dag på det nye drømmestudie er også første skridt ind i et nyt fællesskabs normer og uskrevne regler. På litteraturvidenskab ’namedropper’ de James Joyce, mens statskundskab historisk set har været en politisk kampplads. Det kan gøre ondt at skille sig ud fra gruppen – men måske er tiden ved at løbe fra ’stammementaliteten’ på universitetsfagene?
Første dag på det nye drømmestudie er også første skridt ind i et nyt fællesskabs normer og uskrevne regler. På litteraturvidenskab ’namedropper’ de James Joyce, mens statskundskab historisk set har været en politisk kampplads. Det kan gøre ondt at skille sig ud fra gruppen – men måske er tiden ved at løbe fra ’stammementaliteten’ på universitetsfagene?

Morten Germund

28. august 2015

Det er første aften på rusturen for litteraturvidenskab på Københavns Universitet (KU). Hele dagen har de studerende drukket øl og følt hinanden på tænderne. »Hvilken bog har du senest læst?«, »Hvem er din yndlings postkoloniale kvindeforfatter?«. Nu står en lovende, ung stjerne på scenen, som rusvejlederne har lovprist hele dagen.

»Sig velkommen til den up-and-coming danske digter, Christian Noordsteeern!« lyder det i højttalerne, mens de unge ’ruslinge’ klapper taktfast og begejstret.

Hvad der følger, er et studium udi de usagte sociale regler og konventioner, der hvert år genopstår på litteraturvidenskab på KU. Christian Nordsterns digte giver nemlig ikke rigtig mening. Prosaen er rodet, sætningerne flyver formålsløst rundt i lokalet, men publikum labber det tilsyneladende i sig.

»Genialt!«

»Hvor dybt!«

»Jeg foretrækker nu hans første digtsamling!«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Det´ altid godt at kunne sine klassikere, hvis nogen skulle spørge. Ikke at jeg kan dem eller noget, men jeg har engang prøvet at læse Joyce og til det har jeg kun én ting at sige: complete waste of time. Jeg tror man skal have anlæg for det.

Gert Selmer Jensen

Jo. Det handler rigtig meget om "Modermælken".
Ligesom det kan være næsten umuligt at underkaste sig den Akademiske Dressur.
Især hvis man ikke er prædisponeret via ens ophav.

Den der sociale arv er vildt overdrevet - det er 20 procent af de dårligst stillede, der hænger fast i den, såvidt jeg husker - altså en lille minoritet i en lille minoritet.
Faktisk går man i skole i 10 år for at blive klar til at finde ud af, hvad man kan og vil med sit liv. Det er der en tendens til at glemme.