Læsetid 8 min.

’Facaden krakelerer jo alligevel’

Når pensum begynder at sabotere ens sociale liv, eller tvivlen på egne evner pludselig fylder for meget, kan man mest have lyst til at skjule det. Men det bedste, man kan gøre for at få det bedre, er at være åben omkring det, fortæller studerende og studenterrådgivning
Camilla Randsøes første studie føltes ikke rigtigt. Efter at have talt åbent om sin tvivl, har hun nu gennemført det første år på sit nye studie geografi på Københavns Universitet.

Camilla Randsøes første studie føltes ikke rigtigt. Efter at have talt åbent om sin tvivl, har hun nu gennemført det første år på sit nye studie geografi på Københavns Universitet.

Sigrid Nygaard
28. august 2015

Camilla Randsøes læsegruppe var begyndt at snakke om, hvilke fag de helst ville have på deres 3. semester. Første år var ved at være overstået, og de glædede sig til at fortsætte efter ferien. Men Camilla Randsøe kunne ikke komme i tanker om noget fag, hun gerne ville have. Hun havde nemlig slet ikke lyst til at læse på Roskilde Universitet længere.

»Jeg kunne ikke sidde og lyve, så jeg blev nødt til at sige det,« siger Camilla Randsøe.

I dag har hun netop afsluttet sit første år på Københavns Universitet, hvor hun læser geografi, og det passer hende meget bedre end den samfundsvidenskabelige basislinje, hun havde på Roskilde Universitet.

»Da jeg dengang sagde det til de andre, gav det mig endnu mere klarhed om, at det var det rigtige, for de prøvede at overtale mig til, at jeg ikke skulle skifte studie, og det kunne de ikke.«

Nærmest fra begyndelsen havde hun tænkt, at alle fagene var uinteressante, men hun troede, det var meningen, at det skulle være kedeligt og hårdt at gå på universitetet. Hendes drøm havde hele tiden været at læse geografi, men hun var usikker på, om hun ville kunne klare det faglige. Matematik har aldrig været hendes stærke side, men det var nødvendigt at være dygtig til matematik på studiet. I dag er hun 26 år og har fået mange erfaringer fra sin første oplevelse med studiestart. Hun har derfor lært, hvor vigtigt det er at være ærlig over for sig selv og sine omgivelser.

»Det gør en stor forskel, at man kan tale om sine usikkerheder eller svagheder. For eksempel kan jeg sige til min gruppe, at jeg ikke er så stærk i det matematiske, men at jeg vil gøre min del af arbejdet på andre måder.«

Alle vinder

Studiestarten på universitetet kan virke overvældende, eftersom det ikke alene handler om en ny skole, men også fører et nyt liv med sig. Mange flytter hjemmefra lige inden universitetet, måske endda til en ny by, og på universitetet skal man være mere selvstændig end på ungdomsuddannelsen.

Derfor kan man godt blive nervøs over de mange nye udfordringer man skal møde, siger Anders Demuth Heinecke. Han er psykolog og vejleder hos Studenterrådgivningen.

»Det er en del af problematikken, at når man bliver lidt nervøs, så holder man kortene tæt ind til kroppen. Man taler ikke om det, og så hører man ikke, at de andre har det på samme måde.«

Fordi man gerne vil holde facaden oppe, taler man ikke om, at man er bange for at dumpe. I stedet taler man kun om de fag, man har klaret godt. Det er meget naturligt blandt nye studerende, at de gerne vil fremstå stærke over for de andre, fortæller Anders Demuth Heinecke. Han har til daglig samtaler med studerende, der er ensomme, eller som tvivler på sig selv eller deres valg af studie.

Men hvis man ikke deler tankerne med sine medstuderende, kan det i værste tilfælde betyde, at man trækker sig mere og mere fra det sociale, ikke engagerer sig og hurtigt føler sig anderledes og ensom.

»Vi ved, at det sociale betyder rigtig meget i forhold til, hvordan man klarer studiet. Sandsynligheden for at droppe ud er større, for hvis man ikke taler med sine medstuderende, er det sværere at komme igennem.«

Anders Demuth Heinecke vil derfor anbefale studerende, at de deler deres bekymringer med de andre. Alle vinder ved, at man taler om det, mener han. Når man deler sine følelser med de andre, vil man nemlig højst sandsynligt opleve, at man slet ikke er alene med dem. På den måde er det også nemmere at joke, og det letter alvoren.

Ingen husker dine 02-taller

Camilla Randsøe har været vant til at klare sig godt fagligt, og på Roskilde Universitet fik hun udelukkende topkarakterer. Men da hun begyndte på geografi, faldt fagene hende ikke lige så naturligt, og hendes karakterer faldt drastisk.

Når man altid har været en af de dygtige, er det svært at acceptere modgangen, og det har taget hende et års tid at forlige sig med, at hun ikke altid kunne klare alle opgaver lige så godt, som hun havde håbet.

»Det gør lidt ondt nogle gange, når man ikke slår til fagligt, men jeg synes, man skal huske at vende den om. Man husker jo ikke selv, hvornår de andre har klaret sig dårligt. Folk er ligeglade med, om du får 02, der er jo ingen, der går og tager noter,« siger hun.

Selv om det faglige har været krævende, er Camilla Randsøe stadig begejstret for geografi. En del af det skyldes, at hendes holdkammerater fra begyndelsen har været gode til at tale åbent om deres bekymringer for svære eksamener eller opgaver. På den måde har hun ikke følt sig alene eller vendt nervøsiteten indad.

»Det er synd, hvis man sidder og prøver at opretholde et eller andet image, for man ender jo ofte i en presset situation, når man laver gruppearbejde, og så krakelerer facaden alligevel. Du kan lige så godt få svesken på disken med det samme,« siger hun bestemt og griner.

Hvis man er ærlig og åben, inspirerer det også de andre på holdet, så de tør være åbne om det, de er bekymrede for. På den måde er det nemmere at være »cool med det«, som Camilla Randsøe siger.

Alene med bøgerne

Lea Ries læser medicin på Københavns Universitet og er nået til 4. semester. Hun oplevede sin studiestart som enormt god; hun deltog med glæde i alle de sociale arrangementer og fik hurtigt mange venner. Det var først på 3. semester, at det nye studieliv begyndte at blive hårdt. Pensum blev tungere, det faglige niveau blev hævet, og det krævede al den tid, Lea Ries havde.

»Til tider gik det ikke op i andet end bøger, og der kunne jeg godt føle mig ensom, fordi jeg ikke havde tid til at se mine venner. Det påvirkede mig meget, fordi jeg er et meget socialt menneske, så studiet føltes meget hårdere, fordi jeg var så meget alene,« siger hun.

På et tidspunkt fik hun snakket med sin kæreste om, at hun egentlig ikke havde det så godt og følte sig ensom. Hun havde sagt nej til mange invitationer til fester, og efterhånden var folk holdt op med at invitere hende, fordi de troede, hun ikke havde lyst til at være med.

Fordi hun havde engageret sig meget i det sociale liv og de nye venskaber, havde hun nogle gode relationer til folk på studiet, som hun følte sig tryg ved. Derfor kunne hun godt fortælle de andre, hvordan hun havde det.

»Da jeg fik talt med de andre, fandt jeg ud af, at jeg ikke var den eneste, der havde det sådan. Men det var ikke nemt at sige. Jeg har aldrig før prøvet at føle mig udenfor.«

Vant til at brillere

Selv om det overordnet har været en virkelig positiv oplevelse at starte på medicin, er Lea Ries taknemmelig for, at hun så hurtigt fik gode venner, fordi der har været så mange nye ting, hun skulle tage stilling til på egen hånd.

»Jeg tror, jeg har været heldig, for jeg har hurtigt klikket med nogle mennesker. Især i min læsegruppe har vi talt meget om, at studiet kan være hårdt, og at man nogle gange kan føle sig utilstrækkelig. Det har været en kæmpe støtte.«

På medicinstudiet har de fleste studerende talrige 12-taller i karakterbogen, når de kommer fra gymnasiet, og niveauet er så højt, at man kan føle sig som en af de svage studerende, selv om man altid har været dygtig. Det vidste Lea Ries, allerede inden hun begyndte. Derfor har hun brugt meget tid på at forberede sig på, at det ikke handler om at være den bedste. »Er man først kommet igennem nåleøjet og blevet optaget på medicin, skal man jo nok komme ud på den anden side og blive en dygtig læge. Men det første 02 skal da lige sluges, når man har været vant til at brillere med 12-taller,« siger hun.

De første semestre har båret meget præg af, at Lea Ries lige er flyttet hjemmefra og stadig er i gang med at finde ud af, hvordan hun skal disponere sin tid. Hun vil gerne være en god kæreste, en god veninde og en dygtig studerende, samtidig med at hun gerne vil blive ved med at være engageret spejder, som hun har været hele sit liv. Men det kan være svært at få tid til det hele, og det hjælper at spørge de andre om, hvordan de får studielivet til at hænge sammen.

»Det kan være farligt, hvis man ikke taler med andre om det, fordi man kommer til at tro, at det kun er en selv, der er en dårlig studerende, men de andre synes jo også, det er svært,« siger hun.

Et andet slags fællesskab

Efter den svære periode på 3. semester er Lea Ries ekstremt taknemmelig for, at hun prioriterede det sociale liv så højt i begyndelsen af studiet. For det var det, der hjalp hende igennem. Det er også Anders Demuth Heineckes erfaring. Hos Studenterrådgivningen kan de se, at det gør en markant forskel for studietiden, hvis de studerende har grundlagt venskaber på universitetet. Derfor opfordrer han til, at man deltager så meget som muligt i sociale aktiviteter. Hvis man ikke naturligt er god til at opsøge andre, kan det være en god idé at melde sig til for eksempel festudvalget eller en sportsaktivitet, hvor man automatisk vil være en del af en mindre gruppe mennesker.

»Inden man starter, kan man jo forberede sig mentalt ved at sætte et mål op; at man helst skal tale med én om dagen for eksempel. Det kan også bare være at spørge, ’hej hvor kommer du fra?’.«

En væsentlig forskel fra ungdomsuddannelserne til universitetet er, at gruppestrukturerne kan være anderledes. Måske er man vant til at have et par tætte slyngvenner i sin folkeskole- og gymnasieklasse, men på universitetet bygger de sociale relationer i højere grad på faglighed. Derfor råder Anders Demuth Heinecke til, at man forsøger at finde en god læsegruppe. Det er Camilla Randsøe enig i. Men anden gang hun begyndte på et nyt studie, havde hun allerede lært meget. Derfor tog hun det mere roligt og pressede ikke sig selv til at være med til fester eller arrangementer, som hun ikke havde lyst til. For selv om det sociale er enormt vigtigt, opfordrer hun til, at man tager det roligt.

»Det betød ikke noget for mig, om folk havde været med på rustur eller ej. Hvis bare man gør en indsats socialt efterfølgende og engagerer sig fagligt,« siger Camilla Randsøe.

Og hvis det virker som om, alle de andre har mere styr på alting, end man selv har, skal man bare have mod til at fortælle, at man er usikker, for så opdager man hurtigt, at man ikke er den eneste.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu