Interview
Læsetid: 4 min.

Forfatter Ida Holmegaard: ’Ferien er en skrøbelig tilstand’

Det kræver overordentlige ressourcer at nyde og strukturere sin ferie. Den tid, der skal være så dejlig og ustruktureret. I sin debutroman ’Emma Emma’ undersøger Ida Holmegaard, hvad tid er, når vi ikke skal arbejde, sove eller nå noget
Kultur
22. august 2015
I ’Emma Emma’ udforsker Ida Holmegaard en anderledes tid, der er renset for de rutiner og ydre strukturer, der ellers organiserer og inddeler den almindelige dagligdag.

I ’Emma Emma’ udforsker Ida Holmegaard en anderledes tid, der er renset for de rutiner og ydre strukturer, der ellers organiserer og inddeler den almindelige dagligdag.

Ulrik Hasemann

Ida Holmegaard ser næsten for sommerlig ud til at gå indendørs. Der er et mennesketomt på cafeen på Frederiksberg. Alle andre lader til at være ude og nyde sommerferiens sol. Det skal Ida Holmegaard midlertidig ikke, men hun skal tale om den, sommerferien. Den er nemlig ét af de centrale temaer i hendes nye roman, Emma Emma.

»Det er en sommerbog, der interesserer sig for sommeren og ferien som fænomener. Den foregår i et sommerferielandskab, hvor ingen skal nå noget,« fortæller forfattere. Og i Emma Emma behøver man ikke en gang at sove. Agnes, romanens fortæller og hovedperson, lider af søvnløshed – men det er egentlig ikke et problem, da der jo ikke er noget, hun skal nå. Søvnløsheden og den permanente feriefølelse knytter sig i høj grad til den danske sommer, mener Ida Holmegaard. »Lyset kan jo ikke bruges som tidsinddeler i en skandinavisk sommer. Og den tid, som er i bogen, er en tid, der har en udpræget mangel på overgange og afbræk. En tid, der er sådan ... flydende, udflydende.«

Renset for rutiner

Men sommerferietiden er ikke bare vidunderligt udflydende, lang og lys. Den er også besværlig at orientere sig i. Agnes’ veninde, Emma, spørger på et tidspunkt Agnes, hvad hun egentlig har tænkt sig med sin fremtid og Agnes svarer: »Hvad angår min fremtid, synes den mest af alt at bestå af tid, og den har jeg meget svært ved at finde ud af, hvordan fungerer.«

Romanen udforsker en anderledes tid, der er renset for de rutiner og ydre strukturer, der ellers organiserer og inddeler vores daglige liv. »Der er i romanen en lyst til at komme ud over, at situationer skal struktureres ud fra nytteværdi og nyttetænkning alene,« siger Ida Holmegaard. »Den rejser spørgsmål om, hvorvidt der findes andre strukturerer og måder at tænke tid på, der giver mening. I den måde vi tit strukturerer vores tid på, er der en nyttetid, som nogle andre i ens liv bestemmer over – hvor vi eksempelvis skal tjene penge. Og så er der en anden tid, hvor man kan tage til Bermuda og være fri af ansvar. Jeg har tænkt meget på, om der ikke også kan være en tredje tid. Hvis den nytteorienterede tidsopfattelse ikke giver mening for én, hvilke andre tidstænkninger og tidsinddelinger kan man så gå til?«

Det giver hverken romanen eller Ida Holmegaard et specifikt svar på. Er romanen istedet en kritik af vores nytteorienterede måde, at leve vores liv på?

»Jeg har svært ved så store linjer, tror jeg. Jeg ville måske kunne sige noget om det, hvis jeg var sociolog, men for mig handler nærmere om konstant at undersøge den enkelte situation,« forklarer hun. Hun har i sin skriveproces været inspireret af David Forster Wallace og Lorrie Moores forfatterskaber. »Deres karakterer forvilder sig tit ind i et lokkende ferieunivers, der så bliver til en slags forlystelsesørken, de ikke rigtig kan slippe ud af igen,« siger hun.

Der er nogle ganske særlige ritualer og fejringer, der markerer sommeren og strukturerer ferieuniverset, forklarer Ida Holmegaard. Hun fremhæver fejringen af Sankt Hans som en ganske særlig og stærkt ritualiseret begivenhed: »Sammen koreograferer man en begivenhed, som skal være et hus for nogle bestemte følelser, man kan have sammen eller en bestemt betydning, man gerne vil skabe sammen,« siger hun.

Feriereglement og -uniform

I sommerferien gælder også nogle særlige regler, den har endda sin helt egen uniform, som det indledningsvist beskrives i romanen: »(...) de løse skjorter, de brune ben, det er ikke til at tage fejl af. Vi er indmeldt i sommeren. Det er næsten en uniform.«

Det er nogle meget ritualiserede og krævende rammer, der følger med ferien, mener Ida Holmegaard.

»Det er en underlig skrøbelig tilstand, og det kræver så mange ressourcer at holde ferie. Det kan så nemt gå galt. Det er på én gang meningen, at man skal have det både afslappet og intenst, men det kan virkelig hurtigt blive kedeligt og rastløst.«

Altså er sommerferien en dobbelttydig størrelse. Agnes’ situation bærer også den dobbelthed i sig: Hun er droppet ud af universitetet og træder lidt vande. Og det rører måske ved en særlig forestilling om fremtiden, der er karakteristisk for Ida Holmegaards generation.

»Jeg er vokset op i 90’erne, hvor alting var muligt og hvor der altid var penge nok. Lige indtil der ikke var flere. Jeg nåede lige at lære om højkonjunktur i gymnasiet før det blev lavkonjunktur. Og siden da har der været en meget præsent fortælling om undergang eller om en ikkeeksistens af fremtid,« fortæller hun.

Der er i bogen et bagtæppe af lavkonjunktur midt i den sommer, der lover evig sol og ferie. Agnes bor for eksempel i en dejlig andelslejlighed, der pludselig er blevet meget dyr at bo i grundet dårlige lån og kriseøkonomi.

»Jeg siger ikke, det er synd for os. Jeg ved ikke om, det er rigtigt, at der ikke er nogen muligheder eller fremtid. Men jeg tror, at der er noget underligt ved at vokse op i en tid og i et løfte om evig højkonjunktur – og så pludselig at skulle omstille sig og tænke på en helt anderledes måde.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her