Læsetid: 6 min.

Nu vil heteromanden begæres af bøsser

Heteroseksuelle sportsstjerner, skuespillere og marinesoldater står i kø for at posere som passive sexobjekter – ikke mindst for homomagasiner. Det er udtryk for en enorm mentalitetsændring, siger britisk forfatter, og kulminationen på en udvikling, der startede i slutningen af 1980’erne, da store dele af den tunge industri i England blev nedlagt
Når heteroseksuelle mænd underkaster sig andres blikke er det på den ene side en form for underkastelse, men på den anden side en ny form for mandlig dominans. For det at blive kigget på giver en form for magt.

Når heteroseksuelle mænd underkaster sig andres blikke er det på den ene side en form for underkastelse, men på den anden side en ny form for mandlig dominans. For det at blive kigget på giver en form for magt.

Donny O’Malley

14. august 2015

For nogle uger siden blev borgerne i San Diego i Californien vidne til et helt særligt syn. Ned ad hovedgaden gik et optog af pumpede, kortklippede marinesoldater med fuld oppakning, kun iklædt grønne silkeboksershorts. Inden marchen poserede nogle af soldaterne til en fotosession, hvor de struttede med deres blottede baller, smurte hinanden ind i solcreme og sendte kys til hinanden og kameraet. Alt sammen for at sætte fokus på de mange selvmord, som krigsveteraner begår hver dag i USA på grund af posttraumatisk stress fra krigserfaringerne.

Det kan måske virke overraskende, at de ellers så macho marinesoldater lader sig sexobjektificere, af kvinder såvel som mænd – homomagasinet Out Magazine var for eksempel vilde med billederne og bragte dem på deres website – men der er sket meget, siden David Beckham i 2002 poserede for homomagasinet Attitude og dristede sig til at udtale, at han elskede at være et homoikon.

Dengang blev det af flere medier betragtet som helt exceptionelt, at en mandlig sportsstjerne omfavnede den rolle.

Men i dag står unge heteroseksuelle sportsstjerner, skuespillere, marinesoldater og realitydrenge i kø for at posere som sexobjekter, blandt andet til homomagasiner, og for – med halv- og helnøgne selfies – at trække blandt andet homoseksuelle fans til deres Instagram-konti.

»Mandlig ’selvobjektificering’ er en stor ting lige nu,« siger forfatter og journalist Mark Simpson. Han er manden bag begreberne ’metroseksuel’ – der betegner en mandetype, som går meget op i sit udseende – og ’spornoseksuel’ – som betegner den metroseksuelle mands efterfølger, der med store muskler kropsliggør kombinationen af sport og porno.

»Vi ser en lang række mænd, der smider tøjet og smører sig ind i olie for at blive set – og altså bestemt ikke kun for kvindernes skyld.«

Kamp om opmærksomheden

Skuespillere som Channing Tatum (bl.a. fra filmen 21 Jump Street) og Chris Pratt (bl.a. fra Guardians of the Galaxy) blotter således deres veltrænede kroppe – for førstnævntes vedkommende inklusiv baller – for biografgængerne. Og professionelle sportsmænd – lige fra rugbyhold, der laver homoerotiske kalendere, til tennisstjerner som Rafael Nadal og fodboldsspillere som David Beckham og Christiano Ronaldo, der poserer for Armanis undertøj – indbyder både mænd og kvinder til at kigge og begære.

Den 23-årige britiske (heteroseksuelle) realitystjerne Dan Osborne, som er blevet kendt i forbindelse med The Only Way Is Essex, som er den britiske udgave af realityprogrammet Jersey Shore, udtalte i forbindelsmed et fotoshoot til homomagasinet Attitude under overskriften »Sex is fun. Be safe and enjoy it,« at han er blevet nevet i røven en del gange, og at han intet har imod det.

»Måske er det, fordi en fyr ved, hvor svært det er at træne. Så fyre værdsætter det mere,« sagde han.

Donny O’Malley

Mark Simpson mener, at den nye udvikling er udtryk for et markant skift i forhold til synet på homoseksualitet.

»Den måde, hvorpå vi i dag ser unge heteroseksuelle mænd kæmpe om homoernes opmærksomhed, repræsenterer en enorm mentalitetsændring,« siger Mark Simpson.

»Jeg vil selvfølgelig ikke påstå, at alting bare er rosenrødt i forhold til synet på homoseksualitet. Men tidligere – og det var altså ikke mere end ti eller tyve år siden – var det ret almindeligt for en ung heteroseksuel mand ligefrem at protestere imod idéen om, at en homoseksuel mand kiggede på ham, fordi han ville blive afmaskuliniseret af det. Han var nødt til at demonstrere sin heteroseksualitet og sin afsky ved at blive kigget på. Men nu er billedet altså et helt andet.«

Analfrygt

Og faktisk har den angst været stærkt medvirkende til, at mænd afholdt sig fra at træde ind i rollen som sexobjekter, siger Mark Simpson. For en af hovedårsagerne til, at mænd tidligere holdt igen, var, at de kunne blive objektificeret af alle – inklusive folk med penisser.

»På den måde kunne de blive begæret og penetreret af det homoseksuelle blik,« siger han.

»Men det, der altså gjorde mandlig selvobjektificering problematisk tidligere, det, at andre mænd kunne rette et seksuelt blik på dig, er lige præcis det, som mange heteroseksuelle mænd i dag stræber efter. De er udmærket klar over, at mandlig objektificering handler om at nyde og fejre mandlig passivitet, måske især hvis du er straight. Og de elsker det.«

Han forklarer desuden, at en af de ting, der fyldte meget i forhold til homofobi tidligere, var, at man nærede og dyrkede en væmmelse for ’homoseksuelle praksisser.’ Det er aftaget enormt, delvist takket være porno, og det kan være en af årsagerne til den holdningsændring over for homoseksuelle, som Mark Simpson altså ser.

»Unge heteroseksuelle mænd har set alt og prøvet en hel del af det. Og de er meget fascinerede af analsex – også når det handler om, at der kommer noget op i deres egen røv. Så associeringen med homoseksuelle og den ’beskidte synd, sodomi’, som var udbredt i fortiden – og altså ikke nogen særligt fjern fortid – virker ikke længere rigtigt, fordi unge heteroseksuelle mænd selv praktiserer det – eller i hvert fald onanerer til det,« siger han.

»Ud fra hvad jeg ved om heteroseksuelle par, har man haft en hel åbenbaring, der handlede om den mandlige bagdel. Mens det tidligere var helt off limits. Kvinder har muligvis altid godt kunnet lide at kigge på mænds numser, men de gjorde for det meste ikke særligt meget ved dem. Det har ændret sig. Og ofte på baggrund af mænds lyst. Der er ikke længere nogen garanti for, at kvinder tænker, at deres kæreste er homoseksuel, fordi han er bevidst om sin røv, eller fordi han kan lide, at hun leger med den.«

Fagre visuelle verden

Mark Simpson forklarer, at den mandlige forfængelighed for alvor sprang ud af skabet sammen med den metroseksuelle mand for cirka tyve år siden.

»Der var en krise i kønsrollerne i 1990’erne. I England for eksempel, medførte 1980’ernes Thatcherisme, at man fjernede den tunge industri, hvilket betød, at man var nødt til at indstille sig på en ny situation, hvor det ikke længere var givet, at manden var den aktive, som tjente pengene, og at kvinden passede huset og var den, der blev kigget på. Med den metroseksuelle revolution, som fulgte i kølvandet på 1980’ernes udvikling, blev muligheden for at mænd kunne være forfængelige åbnet, og det er den bevægelse, som vi ser kulminere i dag.«

Han mener, at den nye tendens med, at heteroseksuelle mænd smider tøjet og lader sig objektificere, også i høj grad hænger sammen med, at vores verden er så visuel, som den er i dag – med sociale medier, hvor man konstant kan uploade billeder af sig selv.

Derfor er det blevet yderst presserende for alle, altså også heteroseksuelle mænd, at være sexede og visuelt til stede.

»I en visuel verden som vores, eksisterer du nærmest ikke, hvis der ikke er nogen, der kigger på dig.«

I forlængelse af det, forklarer han, er der en dobbelthed i den nye mandlige selvobjektificering, fordi det også er en måde at tage magten på i den visuelle verden.

»På den ene side har vi at gøre med en udvikling, hvor heteroseksuelle mænd underkaster sig andres blikke. Og på den anden side har vi at gøre med en ny form for mandlig dominans. For det at være sexet og at blive kigget på giver en form for magt. Det er noget af det interessante ved denne bevægelse. Det er på den ene side en underkastelse og på den anden side er det kombineret med denne kamp for at indtage en dominerende position.«

Skyggesider

Mark Simpson ser først og fremmest den nye tendens som en frigørelse. Men spørgsmålet er, om der også er skyggesider ved den øgede objektificering af mandekroppen.

»Tidligere blev mandens krop nærmest taget for givet. Men nu er mænd blevet selvbevidste omkring deres kroppe på samme måde, som de er blevet selvbevidste omkring deres maskulinitet. Og der er ikke noget selvbevidsthedsløst sted at være, der er ikke noget sted at gemme sig. I denne visuelle verden er mænd altså pludselig i søgelyset hele tiden, også når de kæmper med deres vægt. Så ja, det kan vel godt skabe problemer,« siger Mark Simpson.

Han påpeger samtidig, at han er skeptisk over for, at der skulle være en direkte sammenhæng imellem det, at mænd har fundet ud af, at de har kroppe og så for eksempel selvmordsraten for unge mænd eller mængden af spiseforstyrrelser hos unge mænd.

»Spiseforstyrrelser er angiveligt steget hos unge mænd, men der er jo også en sandsynlighed for, at de bare bliver opdaget i højere grad end tidligere, fordi vi tidligere tænkte, at spiseforstyrrelser kun var noget, som kvinder og piger havde,« siger han.

»Og ja, alle frigørelsesprojekter har skyggesider.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der kan ikke kommenteres

Steffen Gliese

Og det er jo ikke gjort med det penetrerende blik - for tiden fortæller heteroseksuelle mænd ikke sjældent om fysisk penetrering som den ultimative vej til orgasme, som f.eks. i DR2 sidste lørdag.

Torsten Jacobsen

I er 20 år for sent ude, Information - eller også er det bare Mark Simpsons 'analyse' som kontinuerligt hældes på nye flasker?

Simpson's first book Male Impersonators (1994) [!!] provided the background for his theory of metrosexuality by examining the way men were represented in popular culture – movies, ads, mags, music, male stripping, and comedy – and showing how 'unmanly' passions such as homoeroticism, male narcissism, and male masochism were not excluded but rather exploited, albeit semi-secretly, in voyeuristic virility.

Returning to Freud's theory of universal bisexual responsiveness, Simpson also 'outed' what he saw as the homoerotic subtext of masculinity itself. In particular, Simpson analysed the way movies, ads, pop music, and bodybuilding, had replaced 'real' masculinity, if it ever existed, with something 'sexy and simulated'. In his chapter on Marky Mark and his (then) recent Calvin Klein ads, Simpson argued that the rapper's appearance on billboards in Times Square and on the side of buses 'in his prime and in his underwear', grabbing his 'package' to shift product, graphically demonstrated how the commodification of the male body – 'and gay men's love for it' – had become 'eyepoppingly' mainstream.

Der er en påfaldende forskel på, hvordan medierne beskæftiger sig med emnet objektivisering af kroppen, når det drejer sig om henholdsvis mænd og kvinder. Objektivisering af mænd omtales altid som noget overvejende positivt: Det er spændende, frigørende, ligestillet og progressivt osv.. Når det derimod handler om objektivisering af kvindekroppen, er tendensen konsekvent helt modsat: Det er undertrykkende, diskriminerende, chauvisnistisk og skadeligt osv..

Hans Nielsen, Anne Eriksen, Thomas Toft og Karla F. Fontane anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Netop, Morten Jespersen - en tingsliggørelse og en fiktionalisering. Selvom objektivisering burde dække det første, gør det det jo ikke: objektivisering betyder mestendels at underkaste rationel analyse.

Steffen Gliese

Det er i øvrigt meget sjovt, at vi ligesom iagttager en tilbagevenden til den hegemoni, hvor bøsserne som avantgarde begyndte det, der med forsinkelse spredte sig til majoritetssamfundet, og som man kunne befrygte var forladt med den voksende efterspørgsel i homokredse efter konformisme og 'normalisering', hvor bevægelsen ligesom har været den anden vej.

Karla F. Fontane

På hvilken måde er de mænd på forsiden attraktive? Det ville nu have virket bedre, hvis de havde taget boxer shorts på - og ikke den feminine string tanga. Desuden er mænd med lille ølmave da meget flottere - og bedre i sengen :P ... jeg kan heller ikke sådan rigtig forstå, hvad I vil sige med den der artikel. WOW der er nogle marinesoldater som bliver fotograferet OG kommer i homomagaziner. Jeg kan ikke rigtig se noget extraordinært i det? Det er da mange der gør. Jeg kan heller ikke sådan rigtig forstå, hvorfor det er vigtig at understrege sexualiteterne: kan det ikke være lige meget, om folk derhjemme heller går i seng med mænd end med kvinder? Er det ikke en privatsag?

Lene Kruhoffer, Morten Jespersen og Thomas Toft anbefalede denne kommentar

De synes vel det er befriende at kunne komme ud af skabet og have mulighed for at gå derind igen bagefter. Det er da et skridt i den rigtige retning.

Gert Selmer Jensen

Det var dog nogle forbavsende fede røve, for marinesoldater.!? Laver de ikke noget.?

Arne Lund, Steffen Gliese, Torben Nielsen og Per Jongberg anbefalede denne kommentar

Måske kan amerikanske og engelske forhold udi seksualitetens verden ikke direkte overføres til DK fra USA eller England/UK, da danske mænd siden 1970erne og i hvert fald siden 1980erne og helt sikkert siden 1990erne har været vand til at danske kvinder også godt kan se på dem som sex-objekter. Og selv gå efter at score fyre ude i byen. Og selv tage initiativ til at kontakte fyre i byen, eller ringe til dem, hvis de vil dem noget. Enten på den eller den anden måde.

For cirka 30-35 år siden var der i Information en meget interessant debat om mænds orgasmer; den var spændende, kritisk, interesserende, og højpandet intellektuel. Og man lærte faktisk noget....og blev klogere...

Fænomenet er faktisk kommet til DK, vil jeg mene. Danske kvinder likede billedet af norske mandlige betjente i deres sommerdress på Facebook og Instragram mm. en hel del. Og EkstraBladet kårer hver gang der er håndbold med herrer den bedste hunk indenfor håndboldverdenen. Det, som måske er nyt her, er fodboldspillere nu står frem og åbent erkender, at de enten er homoseksuelle eller støtter homoseksuelle i deres kamp.....

Når selv det danske politi (mener jeg det er?) går med i Pride paraden i morgen i København er vi nået langt her i DK....

Claus E. Petersen

Det er simpelthen utroligt som disse sporty fyre, med deres elite credo, uden at være politiske eller militære bare kan tænde en gammel hetero hvid mand som mig.
Med en smule held er der en trendy drink der bliver, eller allerede er blevet opkaldt efter dette forfriskende bad i en ny kultur og accent.

Anders Bernhoft

Jeg gad rent faktisk læse artiklen. De nøgne soldater hjalp på det. Jeg savner en kort beskrivelse af manden bag teorierne.
Men når det er sagt, kan jeg nikke genkendende til indholdet. Det har ændret sig siden 1994. Der ville heteromænd ikke i samme udstrækning flirtes med og legede ikke med deres seksualitet. Har ingen forksning bag til at understøtte påstanden, kun erfaring fra 20 år i homomiljøet. Så tak for artiklen, som altså var interessant for en homo.

Ikke her på matriklen. Her er vi ikke nået længere end til Morten Korch....

I øvrigt, så fatter jeg ikke hvad Inf vil med alt det ligegyldige livsstilsbras. Overlad dog det til dertil indrettede billedblad - Poltiken.