Læsetid: 5 min.

Kugleregnen ved Wounded Knee

Weekendavisen har afsløret, at Jacob Holdt ikke var til stede i en scene i sin bog ’Amerikanske Billeder’, sådan som han skrev. Det har ført til en omfangsrig debat om Holdts troværdighed, men også om Weekendavisens metoder såvel som Informations påståede rolle i sagen
Jacob Holdt har indrømmet, at han ikke var til stede i den belejrede del af Wounded Knee i 1973.

Morten Langkilde

27. august 2015

Jacob Holdt er næsten blevet en institution i dansk gymnasieliv. Der findes i hvert fald meget få gymnasieelever, som ikke har set hans lysbilledshow, Amerikanske Billeder. Holdt har været en helt for dele af venstrefløjen, »den moderne Jesus-figur«, skriver Bo Bjørnvig, journalist på Weekendavisen, ligefrem. Men i sidste uge kunne Weekendavisen afsløre, at Jacob Holdt har opdigtet at være til stede i en scene, han beskriver i bogen Amerikanske Billeder. Det har ikke bare ledt til en debat om Jacobs Holdts troværdighed og metoder, men også om Weekendavisens egne metoder i dækningen af sagen. Også Dagbladet Information er blevet viklet ind i debatten og kritiseret for at beskytte Holdt.

Først til sagens udgangspunkt, Weekendavisens afsløring: I Amerikanske Billeder skriver Jacob Holdt, at han i 1973 var i ildkamp med FBI og delte tipi med indianerlederens enke i byen Wounded Knee i indianerreservatet Pine Ridge. I den engelske udgave af Amerikanske billeder skriver han, at han sammen med sine kammerater lå »in trenches in snow and sleet for weeks« : »bullets were whistling over my head«. Og i den danske udgave skriver han: »Det tog hårdt på mig, når kuglerne fløj hen over hovedet,« men hans rapporterede »Vi er i krig« hjem til Kristeligt Dagblad.

Læs også: Blüdnikow: Jeg gik ud fra, at Holdts artikler optrådte i Information

Martin Kasler, en – med Weekendavisens ord – »(meget) højreorienteret blogger« har regnet sig frem til, at den sidste skududveksling mellem Wounded Knee-besætterne og de amerikanske myndigheder fandt sted fredag den 27. april – to dage før Jacob Holdt satte fod på Pine Ridge.

I artiklen i Weekendavisen lægger Holdt sig fladt ned og indrømmer, at han ikke var til stede i den belejrede del af Wounded Knee:

»Indenfor, hvor de lå og skød ud mod FBI, anede jeg ikke, hvad der foregik. Jeg var ikke derinde, jeg havde livet kært. Vi kaldte hele området Wounded Knee. Jeg har aldrig tænkt på at skelne mellem den lille belejrede landsby og supply camp’en nogle kilometer derfra, hvor jeg var. Eventen hed Wounded Knee,« siger Jacob Holdt til Weekendavisen og forsvarer sig med, at han brugte, hvad han kalder ’Jan Stage-metoder’:

»Jeg gengav bare, hvad jeg hørte fra alle dem, der var lige så bindegale, som jeg var. Jeg prøvede at gøre det objektivt ved at sige ’vi’.«

»Du foregav at have set ting, du kun havde hørt om?,« spørger journalisten, hvortil Holdt svarer:

»Ja, måske, det har jeg åbenbart gjort. Jeg har sikkert tænkt, at hvis ikke det var dramatisk nok, er der ingen, der tager den her historie, så der er jeg nok gået lidt over bord for at sælge historien.«

Siden har Holdt i et læserbrev i Weekendavisen og i P1-programmet Mennesker og Medier trukket i land og forklaret, at det faktisk var Weekendavisen, der brugte de såkaldte ’Jan Stage-metoder’, fordi han ikke mener, at han var blevet forberedt på præmisserne for interviewet og derfor ikke havde haft en chance for at opfriske sin hukommelse.

»Først næste dag (efter interviewet med Weekendavisen, red.) fik jeg tid til at læse bogens kapitel igennem og åndede lettet op og skyndte mig at skrive til journalisten: »Hvert et ord (i Am. Billeder) kan jeg stå ved. Også det du slog ned på om ’at ligge i skyttegrave i sne og slud i ugevis’.« Bortset fra en diskutabel sætning om »kuglerne der fløj over os«, som jeg har nok af billeder af skydende indianere til at illustrere en vis sandhed i, falder hele forsøget på at mistænkeliggøre Amerikanske Billeder som ’opdigtet’ til jorden,« skriver Holdt i debatindlægget i Weekendavisen.

Holdt har også rettet skytset mod de øvrige medier, fordi han mener, at de ukritisk har taget Weekendavisens historie til sig og på baggrund af den har udledt, at der er grund til at så tvivl om sandhedsværdien af Amerikanske Billeder generelt.

Martin Kasler har ikke lagt skjult på, at han ikke tror, at Wounded Knee er det eneste, som Holdt har pyntet på. I kommentarsporet under et indlæg med anklager mod Holdt på sin blog skriver Kasler, at Holdt »lyver stærkere, end en hest kan rende« og sår tvivl om andre konkrete eksempler i Amerikanske Billeder.

’Mis-Information’

»I går tilsendte jeg kulturmarxisterne på Information et kronikforslag, hvori jeg går til stålet omkring en central historie i Jacob Holdts Amerikanske Billeder. Fra Information modtog jeg et autosvar, der oplyste, at der kunne gå flere dage før man hørte fra redaktionen. Få timer efter lå der en mail fra bladets kronikredaktør, der afviste mit kronikforslag. Pladshensyn, hævdede han.«

Sådan skrev Martin Kasler på sin blog i juni, hvor han også publicerede det debatindlæg, som han havde forsøgt at afsætte til Information. Også Weekendavisens journalist Bo Bjørnvig skriver, at Kasler fik sit debatindlæg »i hovedet igen fra Dagbladet Information, der jo i sin tid trykte de første beretninger fra Holdts USA-rejse«, mens hans journalistkollega på Berlingske Bent Blüdnikow bruger hele to debatindlæg på at antyde, at Information har holdt hånden under Holdt af ideologiske grunde. I det sidste af de to indlæg, som har titlen »Mis-Information«, bruger Blüdnikow Holdt-sagen som afsæt for en generel kritik af Informations fortid:

»Der ligger en scoop-historie i at grave i Informations fortid, hvis altså ikke kollegiale hensyn forhindrer det. Det var ikke blot Holdt, der smurte ekstra på for at fremme revolutionen, nej, det gjorde store dele af journalistflokken på Mis-Information.«

’Ville ligge godt i Information’

Antydningen af at Information skulle have vurderet Kaslers debatindlæg på baggrund af andet end redaktionelle kriterier, afviser Informations fungerende debatredaktør, Jon Faber. Han mente ganske enkelt ikke, at det var en god nok tekst.

»Den egnede sig ikke som kronik, men set i bakspejlet skulle emnet selvfølgelig have været bearbejdet journalistisk på avisen.«

Kulturredaktør Anna von Sperling fortæller, at hun bestemt ville have overvejet at sætte en journalist på sagen, hvis hun havde set debatindlægget.

»Jeg synes da, at det er ærgerligt, at det var Weekendavisen og ikke os, der bragte historien. Det er jo en oplagt god historie, som ville ligge rigtig godt i Information – ikke mindst fordi vores forlag jo udgav Amerikanske Billeder i 1977,« siger Anna von Sperling, der forsikrer, at Informations kulturredaktion ikke tager om venstresnoede koryfæer eller kolleger med fløjlshandsker.

»Der har jo i flere omgange været blæst omkring Informations tidligere skribent Jan Stage, der som bekendt havde et mildest talt kreativt forhold til reportagegenren. Det har vi jo ikke været bange for at skrive om selv,« siger Anna von Sperling, der dog ikke bebrejder kritikerne, at de spekulerer i, at der lå mere skumle motiver bag, at Informations debatredaktion afviste kronikken.

»Det er vel et sundt journalistisk instinkt at spørge, om der ligger mere bag en given sag. Det havde vi nok også gjort, hvis det var den anden vej omkring, men jeg håber da, at vi havde ringet og spurgt, hvordan det hang sammen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mihail Larsen
Mihail Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Sørensen

For mig at se, så gøre den ene eller den anden anden løgne metode ikke en løgn mere sandt og jeg foretrækker sandheden....

peter fonnesbech

Man kan vel generelt som udgangspunkt, gå ud fra at de allerfleste aktører som optræder i medierne, samt medierne selv, har en interesse i at understrege et dramatik budskab for bedre at sælge et budskab eller fortælle en historie.

Indenfor restaurations branchen findes en ordning hvor man graduere den enkeltes restaurants køkkenhygiejne i form af forskellige typer Smileys.

I medieverden kunne man overveje en tilsvarende ordning, for vi ved jo allesammen at løgne og overdrivelser er en daglig foreteelse, som finder sted i næsten alle dele af samfundet, og som er særlig udtalt i den politiske verden.

Enhver artikel kunne afslutningsvis ende med et ikon , som klart fortalte i hvilken grad en overdrivelse/løgn havde fundet sted i den pågældende artikel.

Disse ikoner kunne skabes ved at udstede en offentlig konkurrence med en pengepræmie for den bedste samlede løsning.

For enkeltheden skyld vil jeg i dette forslag kun operere med 5 kategorier :

1) en microløgn

2) en lille løgn

3) en mellemstor

4) en stor

5) en gigantisk løgn

Havde dette system været implementeret på det tidspunkt , hvor Jacob Holdt skrev sin artikel, ville den blive efterfulgt af ikonet for en microløgn, værre var det heller ikke.

Hvad der sidenhen er løbet igennem åen (mediestrømmen) af løgne i den ene og anden størrelse behøver vi vist ikke at opholde os ved lige nu.

Henrik Brøndum

Jacob Holdt har utvivlsomt bragt urigtige oplysninger - der har enhver der åbner munden. Det morsomme er vel at det først er nu over 40 år efter - at der er nogen der er i stand til at lirke i hjørnerne?

Endnu mere morsomt er det at opfatte amerikanske billeder som overvejende politisk - når værket er overvejende eksistentielt/filosofisk/sociologisk - hvorfor hader den sorte befolkningsgruppe sig selv?

(Enhver venstreorienteret med mere end to brikker ville midt i 70'erne - hvor de fleste lande i Afrika kørte Sovjet-inspireret aldrig drømme om at tage afro-amerikanernes levevilkår - der trods alt var adskillige gange bedre en afro-afrikanernes levevilkår - som eksempel på en kritik af USA/Kapitalisme - det havde da været et kæmpe selvmål).

jacob holdts billeder handler ikke om usa, de handler om hans ego, selvforståelse om vest europas selvforståelse. jacob holdt formåede at skævvride flere generationers verdensbillede og en stor undskyldning ville være på sin plads. en journalistisk karriere bygget på urigtige oplysninger er det noget at være stolt af?

@henrik brøndum
jeg vil nærmere spørge hvorfor jacob holdt hader sig selv og sin vesteuropæiske kultur.

Søren Kramer

Det her er selvfølgeligt en stor historie - et sand scoop - for dem som betragter Holdt som et sandhedsvidne. De må være skuffede.

Jeg har det indtryk, at dagens dokumentarister / dramadokumentarister ( eller hvad de nu kalder sig) meget ofte pynter på virkeligheden og undskylder det med f eks , at der må være "rum" for en (kunstnerisk?) tolkning .

Så hvorfor falde på halen og blive forarget over Holdt ? Hans billeder er gode nok ?

Så vidt jeg ved, har Holdt ikke forulempet andre med sine eventuelle fantasier om egen indsats - havde han gjort det, så ville sagen være "ulækker".

Søren Kramer

Ja billederne er da super !, faktisk også i sig selv selvom Holdt ville mene noget andet - de er bare ikke mere objektive end de mere eller mindre sande historier Holdt ellers sætter dem ind i.

Specielt i dag når der laves dokumentar på DR/TV2 så skal der skrues godt op for dramaet. Ellers gider vi ikke se det og det bliver for kedeligt. På røven i Nakskov er fremragende dokumentar - og der er gjort rigtigt meget ud af historiedelen og speak. Professionelt skrevet og speaket.
Hvem Holdt sover med i tippien er nok mere til den kedelige side i dag, men det har har åbenbart været vigtigt dengang og han har vel ment han stod i en højere sags tjeneste og derfor fint kunne pynte på det.

Begår man ikke lidt en fejl, når man sidestiller litterære / kunstneriske vidnesbyrd med journalistiske / historiske vidnesbyrd? Rummer litteraturhistorien ikke talrige eksempler på vidnesbyrd og beretninger der havde et anderledes forhold til sandheden, end som en faktuel historisk sandhed? Jorge Semprún der sad i kz-lejr skriver selv, at han var nødt til at digte en masse ekstra, for at kunne formidle en "dybereliggende" sandhed. Det samme er Elie Wiesel blevet beskyldt for massevis af gange. Man kunne jo få den tanke, at Holdt prøvede at sige noget mere generelt om USA gennem et særligt narrativ der benyttede sig af fiktion og løgn.

En historie om elefanter og græshopper. Det er selvfølgelig ikke OK, hvis der faktiske fejl i Holst bog. Men det er i størrelse, vand i forhold til de urigtige glansbillede vi er blevet serveret af USA's medløbsagenter i medierne gennem tiderne.

Søren Kramer

Holdt præsentation af virkeligheden og vores fortolkning af den, er virkeligheden. Om det så er Holdt eller Monet - jeg kan ikke se nogen forskel.
Men amerikanske billeder er sket. Det er historie og tingene er forandret som følge af det. Det ændrer nogle løgne ikke en tøddel på, uanset om man synes de er ubetydelige eller ej. Billederne står der jo stadigvæk og de er stærke.
Når de gamle vrede knarker kommenterer på det her handler det om dem selv.

Herman Hansen

Et par linjer krydret med lidt lystfisker historie og hele fortællingen falder til jorden... Hvor herre bevares.

Om 100 år viser beregninger fra den ekstreme højrefløj sikkert, at Adolf Hitler slet ikke var så slem :-(

David Zennaro, Carsten Mortensen, Calle Hansen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

Herre gud da.. Manden er jo et ikon og symbol for de veltalende ressourcestærkes "oprør" i 70'erne.
Man kan dårligt forlange at pensionsnære kultur radikale kystbane socialister pludseligt vil fare ud af de lune ideologiske huller og begynde at forholde sig kritisk til manden.. eller Che Guevare eller autonome på "byggeren" eller noget af det andet de har bygget deres ekstrovrte identitet op på.

Søren Kramer

Slap af. Se på billederne og det Holdt ville vise. Sæt det i perspektiv i forhold til en tippi 2 dage whatever liggyldigt. Få proportionerne og stråmændene på plads. Det er jo helt komisk.

David Zennaro, Alf Blume og Olaf Tehrani anbefalede denne kommentar
Hans Jørgen Vodsgaard

Søren Rehhoff.
Mange tak for linket. Interesant vinkel at Holts mytomani var politisk begrundet i et forsøg på at sværte USA for hermed at svække opbakningen til NATO: også vinklerne på hans venskab med Dragdal og færden i 70'ernes venstreradikale miljø var ukendte for mig.
Troede at han var en naiv human hippie kristen og så var han måske benhård politisk manipulator med relationer til KGB. Overraskende.

Claus E. Petersen

@Søren Kramer

Jeg har intet problem med Jacob Holdt.
Faktisk kan jeg godt lide hans umiddelbare indgangsvinkel til mennesker.
Det jeg studser over er de mennesker der forsøger at forsvare ham.
Manden er æresmedlem af ku-klux-klan og har intet problem med at fortælle om hvorfor og om de mennesker, så man skulle tro at han kunne stå selv, uden nogen der forsvarede ham.

Claus E. Petersen

@ Hans Jørgen Vodsgård

"Troede at han var en naiv human hippie kristen"

Det troede jeg da også.
Nu er mit selvbillede splittet, og jeg kan ikke finde min selvværdsgruppe på iPhonen.
Skide tak!

Tænk sig - har det yderste højre og den dertil indrettede lydavis i det Berlingske hus, ikke andet at lave, end at jagte 40 år gamle fejl og mangler osv. Om Holdt sad i skudlinien dengang? - og hvad så? Der er andre dagsordener i dag.
Minder om DR's infame udsendelsesrække om de røde lejesvende, hvor også Bent Blüdnikow var dukkefører. Siger lidt om den hævngerrighed, der hersker i dét miljø, og om at man her aldrig - ALDRIG - tilgiver noget som helst.
Se til Bent Jensen sagen mod Dragsdahl - vi har ikke hørt det sidste ord i denne sag. Klikken om Bent Jensen helmer ikke før de får "ret".
Dårlige tabere, det er hvad de er.

David Zennaro, Alf Blume og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar