Baggrund
Læsetid: 5 min.

Mer strøm

Kun fantasien sætter grænser, når Strøm præsenterer musik for folket. Det sker bogstavelig talt til lands, til vands, til himmels og i helvede. Danmarks mest moderne byfestival har endnu engang vist sit værd i virvaret af sensommerens kulturtilbud
Britiske Logos’ optræden i Cisternerne under Søndermarken var på grænsen til det kropsligt udholdelige, især da de kraftige stroboskoplys som en skarp skalpel skar sig igennem mørket og fik publikum til uvilkårligt at lukke øjnene.

Helena Lundquist

Kultur
17. august 2015

Jeg er nødt til at sige det: Det strømmer ud med musik fra hver en sprække i det københavnske byrum i disse dage.

Fra Frederiksbergs rådhusklokker, hvor klokkenist Joanna Stroz har fortolket elektroniske klassikere, fra Cisternenes dyb under Søndermarkens muld, hvor Logos satte musik til verdens undergang og fra metrotogets kupeer, hvor hverdagens rejsende blev til flyvske drømmere under festivalens årlige Trans Metro Express.

Foruden selvfølgelig den dag festivalen stak til søs på båden M/S Bjørnsholm og spillede musik på bølgen blå, eller da den inviterede til rulleskøjtedans i Kødbyen. Det var blot et udsnit af programmet. Strøm er kort sagt en hypermoderne festival, hvor man bestandig holder fokus på samspillet mellem omgivelser, musik og publikums handlinger.

På kirkegulvet

Det er onsdag aften, og jeg ligger på gulvet i Vor Frelser Kirke. Jeg befinder mig midt på kirkegulvet, kigger op i loftet, tænker på det spiralformede spir, der snor sig til himmels over mig. Rundt om ligger folk og slænger sig i fat boy-sække eller sidder koncentreret. Enkelte har endda fundet lotusstillingen frem. Vi er til koncert med Anthony Child a.k.a. Surgeon, som i dag fylder det smukke kirkerum med ambient elektronisk musik. Stykket, der varer i alt tre timer, starter med en mekanisk fuglekvidren. Under de små vinger summer en stadig stærkere tone, som vokser og vokser, indtil rummet er fuldstændig fyldt med klangen. Fra min liggeplads kan jeg se Vor Frelsers overvægtige orgel i lindetræ fra 1698. Lige nu kunne man godt bilde mig ind, at klangen kom fra det tre etager store instrument og ikke fra højtalerne langs kirkens vægge.

Surgeon bringer os igennem nogle grundelementer i ambient: Naturens mest beroligende og værdiladede lyde, havet, fuglene, regnen og braget fra Thors hammer. Samtidig lader han maskinerne rulle i rolige rytmer, der forskyder sig langsomt. Et sted finder de dybe slag sammen, så musikken selv bliver til bølger: tiltagende buldren, voldsom brusen, aftagende buldren, total stilhed. Og så om igen. Der er levende lys ved alle kirkebænke. En projektor kaster blåligt lysende flimmer på væggene i kirkens ene side, så det nøjagtigt ligner, at lynild og regn vælter ned udenfor. Imens siler musikken. Det føles grangiveligt som om, klimakatastrofens første storm har ramt os, og vi har søgt tilflugt i Guds Hus. Venter på undergang eller frelse, en ark måske.

Undergrunden

To dage tidligere er Gud imidlertid død. Det skete i Københavns gamle cisterner, Søndermarkens våde, underjordiske søjlehaller, hvor dagslyset aldrig når ned.

De virker enorme, men kan helt sikkert ikke redde os fra smeltet indlandsis. Strøm har inviteret britiske Logos ned i undergrunden. I 2014 udgav han et af årets bedste elektroniske album Cold Mission, der startede en ny bølge af instrumental grime, en genre af elektroniske, basbaserede hip hop-beats. Logos har specialiseret sig i at bryde genren ned i stadig mere abstrakte fragmenter af rytme og bas. I Cisternerne tog han den hele vejen og efterlod endegyldigt de sidste elementer af klubmusik bag sig. Tilbage stod en rå, usleben form, hvor kun få byggesten gav mening. Som en sang fra helvede blæste bassen flammerne bagover på de levende lys, der stod placeret langs søjlerne i mørket. Det var på grænsen til det kropsligt udholdelige, især da de kraftige stroboskoplys som en skarp skalpel skar sig igennem mørket og fik publikum til uvilkårligt at lukke øjnene. Da man var kommet sig over chokket, kunne man imidlertid nyde lydbølgernes milde massage af ens knoglemarv. Og så opstod langsomt melodierne, enkelte toner der vred sig ud af mørket. Som med meget abstrakt musik i dag, syntes temaet at være en undersøgelse af musikkens grundelementer, frekvens og slag, på mikroniveau, hvor alt forstørres, forsinkes og forarbejdes, så det kan betragtes langt mere præcist.

Knæbøj i parken

Dagen efter Surgeons sakralt ambiente koncert i Vor Frelser Kirke er Strøm rykket ind i Folkets Park. Endnu engang har festivalen formået en kontrast af dimensioner: fra helligdom til profanitetens højborg. Her er Gud blot menneskeligt udvundet opium. En decideret mur af højtalere står placeret foran Folkets Hus, og der runger en kraftig elegant basmusik, fyldt med halftime-rytmer og subbas. Det er en af genrens fineste repræsentanter, Kode9, der sætter plader på. Som grundlægger og leder af pladeselskabet Hyperdub har han gennem det sidste årti sat sit fingeraftryk på nogle af basmusikkens vigtigste udgivelser fra bl.a. Burial, Zomby og Ikonika. De hashrygende, øldrikkende og muntert sludrende parkgæster bøjer på skift deres knæ i takt til musikken. Det er ganske anderledes end de seneste dages totaloplevelser. Mens Surgeon og Logos næsten diktatorisk krævede lytterens hele krop og opmærksomhed, så er det socialiteten, der bestemmer her. Musikken spiller for fællesskabet. I kontekst af Folkets Park føltes det næsten som et politisk perspektiv på de æstetiske oplevelser.

Det politiske fik også ekstra opmærksom på årets Strøm med to dages seminar om kvinder og queers i elektronisk musik, arrangeret i samarbejde med Kapow Collective. Fredag aften blev seminaret afrundet med en feministisk technofest – en af de rareste technofester jeg længe har været til. Det foregik i KB18’s lavloftede og uprætentiøse lokaler i det i øvrigt efterhånden temmelig polerede Kødbyen. Musikken, der kom ud af bl.a. Paula Temple og danske SØS Gunver Rybergs maskiner, var dog alt andet end poleret.

Den var grovkornet og rå, næsten lo-fi og smadret i sin lyd. Nedbarberede strukturer rullede derudad i et højt tempo med kun minimal spændingsopbygning.

Det var på mange måder festivalens mest hårdkogte DJ-sæts, der blev leveret her, og i den feministiske kontekst, som festen præsenterede, kunne man godt høre stilen som en besked a la denne her: Fællesskaberne er også dér, hvor kravene om at please flertallet og dets selvbillede opstår – kan du høre det her beat? Det en stor lort på de krav. Således opløftet følte denne anmelder sig aldeles klar til årets Pride lørdag.

Logos, Cisternerne. Strøm Festival, mandag. Surgeon, Vor Frelsers Kirke. Strøm, Proton, God Goes Deep, onsdag. Kode9, Folkets Park. Strøm, torsdag. A feminist techno explosion, KB18. Kapow Collective, Strøm, fredag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her