Læsetid: 11 min.

Et plaster på det betændte sår

Hudfarvet hæfteplaster blev i ugens løb et omstridt samtaleemne, da en svensk blogger anklagede apotekernes farveløse sortiment for at være et eksempel på hverdagsracisme. Men kan et plaster overhovedet være racistisk – eller er det kun mennesker, der kan? Information er dykket ned i den betændte debat
Der er større og vigtigere problemer med diskrimination i Danmark end farven på et stykke plaster, mener folketingsmedlem Mattias Tesfaye (S).

Ulrik Hasemann

15. august 2015

For to år siden faldt Toby Meisenheimers søn og slog sit hoved. Den 38-årige amerikanske middelklassemand og far til seks (to biologiske med lys hud og fire adoptivbørn med mørk) gjorde, som alle andre fædre formentlig ville have gjort: Han trøstede sin søn og gav ham et plaster på panden. Et lyst plaster, for han havde ikke andre – og så slog det ham pludselig: ’Det ser forkert ud’. Aldrig før havde Toby Meisenheimer studset over farven på det beige plaster, men nu hvor det pludselig sad og lyste op midt i panden på hans egen søn, kunne han med ét ikke få øje på andet: ’Hvorfor kan man ikke købe mørkt plaster til mørk hud?’, tænkte han – og fordi han også er selvstændig erhvervsdrivende, var hans næste tanke: ’Hvis ikke det findes, må jeg opfinde det selv’.

»Jeg ønskede, at der skulle være et valg,« forklarer Toby Meisenheimer over telefonen fra sit kontor i Warrenville lidt uden for Chicago, Illinois. Herfra har han siden december sidste år drevet den lille startup-virksomhed Tru-Colour Bandages, der leverer plastre til alle dem, som er »trætte af at skulle vælge mellem tegneseriefigurer og nuancer af beige«.

»Makeupbranchen laver i dag alle mulige former for produkter, der matcher forskellige hudfarver, men det samme er endnu ikke sket inden for hæfteplasterbranchen. Der findes nogle enkelte nichefirmaer, der tilbyder mørke plastre, men konceptet har aldrig for alvor vundet indpas, og det ønsker vi at ændre på. Det handler ikke om, at en hvid far nu vil forsøge at slå mønt på et produkt til sorte mennesker; det handler om en far, som forsøger at ændre måden, plastre bliver produceret og markedsført på, så hans børn ikke behøver at vokse op i den samme ensfarvede verden,« siger Toby Meisenheimer, der understreger, at hans motivation er mere personlig end politisk.

»Min søn vil altid blive spurgt, hvorfor han ikke ligner sin mor og far, og derfor er jeg meget optaget af at anerkende ham, som den person han er. Og her har farven på plaster altså noget at sige. Jeg kan ikke løse problemerne i Ferguson og Baltimore eller andre af de større systemiske problemer i samfundet. Men jeg føler, at der lige her er noget meget småt, som jeg rent faktisk kan gøre noget ved. Jeg kan lave et plaster, der passer til min søn.«

‘Det er lidt pinligt ...’

I ugens løb forsøgte bloggeren Paula Dahlberg, en venstreorienteret aktivist med colombianske rødder, at løfte den samme erkendelse ind i en skandinavisk sammenhæng. I et radioindslag på Sveriges Radio langede hun ud efter den såkaldte ’hvidhedsnorm’, som hun mener dominerer de svenske apoteker, og som gør det praktisk umuligt at opstøve plaster, der matcher hendes egen mørke glød.

»Oftest forsøger jeg at finde gennemsigtigt plaster, som er lidt mere diskret, fordi der ikke findes plaster i min egen hudfarve,« forklarede Paula Dahlberg, der kaldte det for et eksempel på svensk ’hverdagsracisme’.

Tilstede i radiostudiet var også Eva Fernvall, der er kommunikationschef for Apoteket, Sveriges pendant til Apotekerforeningen i Danmark, og hun tog ikke bare kritikken til sig, men undskyldte også for, at det overhovedet var nødvendigt at bringe emnet op.

»Det er desværre lidt pinligt, at vi ikke har tænkt på det selv,« sagde hun og lovede for åben mikrofon, at Apoteket for fremtiden vil finde en leverandør, der kan levere plaster i andre nuancer end grisefarvet.

Og her kunne debatten for så vidt godt være stedt til hvile – i ren mindelighed og gensidig forståelse – hvis det altså ikke var, fordi lydbølgerne allerede var blæst over sundet til Danmark, hvor det efterhånden er blevet en nationalsport at gøre grin med politisk korrekte svenskeres sproglige sanering af stødende ord.

Ekstra Bladet var ikke sen til at spørge Nationen! til råds i en meningsmåling, der ikke overraskende viste begrænset forståelse for det svenske initiativ – og under hashtagget #plastergate strømmede lignende stikpiller ud på Twitter: ’Farven på plaster? Seriøst? Hold nu kæft en farce’.

Også Danmarks nuværende udenrigsminister Kristian Jensen følte i kampens hede trang til at kommentere debatten på sin egen facebookside med ordene: »Er endnu en gang glad for at jeg ikke bor i Sverige ...« – en kommentar, han i går dog måtte trække tilbage for at forhindre en mindre diplomatisk krise med broderlandet.

Akademisk problem

Et andet dansk folketingsmedlem, socialdemokraternes Mattias Tesfaye, står til gengæld ved sine holdninger i den aktuelle debat. I ugens løb lagde han et billede ud på Twitter af den amerikanske rapper Nelly, der er kendt for altid at bære et lille hvidt plaster på sin venstre kind, og ledsagede sit opslag med ordene: »Gangsterrappen har for længst kommenteret denne diskussion. Svenskerne er laaaaangt bagude ...«

»Jeg vil dig give den svenske blogger, som har startet hele diskussionen, ret i én ting,« uddyber Mattias Tesfaye til Information, »nemlig at termen ’hudfarvet’ plaster er udtryk for en hvidhedsnorm. Det anser hun så for at være et problem, men det har jeg aldrig gjort.«

For den 34-årige søn af en dansk mor og en etiopisk far er den aktuelle debat på kanten til det akademiske.

Som barn bemærkede han ganske vist, at farven på det ’hudfarvede’ plaster ikke matchede hans egen hudfarve, lige som han også noterede sig, at det ikke var den brune tusch, der blev efterspurgt, når de andre børn i børnehaven bad om den ’hudfarvede’: »Men jeg har aldrig oplevet den slags som diskriminerende. Til gengæld har jeg oplevet mange andre former for diskrimination i det danske samfund, som er værd at tage fat om,« siger han og lister en række eksempler op:

»8 ud af 10 praktikledere på tekniske skoler har hørt virksomheder sige, at de ikke vil have en perker. Alle, der har en mørk hudfarve, kender risikoen for at blive stoppet af en dørmand i byen. Og taxaselskaberne ved udmærket godt, hvad det vil sige, når kunder ringer og bestiller en H.C. Andersen-vogn. Det er rigtige problemer for rigtige mennesker,« siger Mattias Tesfaye, der ærgrer sig over, at det i stedet er diskussioner om plaster, som får lov at løbe med opmærksomheden i den offentlige debat.

»Det provokerer mig faktisk en smule, at de diskussioner, som er komplekse og svære at løse, ofte bliver afsporet af de her lidt mere letbenede debatter om, hvorvidt der må være en afrikamaske i en Skipper Mix, hvad forlystelserne i Djurs Sommerland må hedde, og hvilken farve vores plaster skal have. For det er med til at fjerne fokus fra de rigtige problemer med diskriminering,« siger Mattias Tesfaye, som understreger, at han godt kender bevæggrundene bag de mange bestræbelser på at luge ud i gamle ord og begreber, der i en moderne sammenhæng kan virke diskriminerende eller ligefrem racistiske:

»Jeg kender godt argumentet om, at ord er med til at danne mønstre, som diskriminationen kan bygge oven på. Men min egen oplevelse af det er, at det lidt er noget langhåret snak.«

Hvilken farve er hudfarvet?

Rikke Andreassen, lektor i kommunikation ved Roskilde Universitet, tilhører netop denne gruppe af metaforisk set langhårede akademikere, der har specialiseret sig i emner som etnicitet og racehistorie. I 2006 skrev hun en videnskabelig artikel i tidsskriftet Speak Up!, der tager den såkaldte hvidhedsnorm under kyndig behandling under overskriften: Hvis hud passer hudfarvet plaster til?

»Der er rigtig meget af vores sprog, som gør det hvide til norm. Så kan man diskutere, om det er racisme eller ej, men det er i hvert fald udtryk for, at vi er omgivet af mange hverdagsting, som har et ekskluderende potentiale. Vi er et mangfoldigt samfund, men der er en masse små uskyldige praksisser i vores samfund, som ikke er fulgt med,« siger Rikke Andreassen.

Hun peger på, at debatter af denne art ofte ender i uforsonlige opgør, fordi vi ganske enkelt ikke er enige om præmisserne for diskussionen.

»Der findes to måder at definere racisme på,« siger hun: »Den ene fokuserer på intentionen bag handlingen, mens den anden fokuserer på resultatet af handlingen. Der er næppe nogen apoteker, som sælger lyst plaster for bevidst at ekskludere alle ikkehvide, og derfor kan de og mange andre blive stødt over, at nogen opfatter det som racistisk – for det var jo aldrig intentionen med deres handling. Den anden definition siger, at handlinger i sig selv kan være racistiske, uanset hvad intentionen er. Altså, at det godt kan være racistisk, når man nede i børnehaven får at vide, at man skal male med den hudfarvede maling, uanset at der ikke ligger nogen ond vilje bag udsagnet. Og jeg tror, at når vi bliver ved med at have den her diskussion, så er det simpelthen fordi, vi er uenige om definitionen af racisme,« siger hun.

En sort historie

I en amerikansk reklamefilm fra 1955 ser man en hvid husmor stå i sit køkken og koge æg. Hendes teknik er bemærkelsesværdig: I stedet for at bruge en ske fører hun ægget fra bakken over i gryden med et stykke Johnson & Johnson-plaster, som hun hæfter til æggets krumme flade, inden hun nedsænker det i det kogende vand.

»Måske vil du ikke koge æg på den her måde, men du vil gerne have den ekstra beskyttelse fra et Band-Aid plastikplaster«, siger hun og smiler til kameraet, mens en mandlig voice over kommenterer det nye plasters forbedrede design med ordene:

»Pænt, hudfarvet, næsten usynligt.«

Dengang i 1950’ernes USA var ’hudfarvet’ lig med farven på den kønne husmors blege arme; det var en underforstået præmis, som det store hvide flertal ikke satte spørgsmålstegn ved. Til gengæld gik det ikke ubemærket hen i den sorte amerikanske befrielseshær.

I 1969 udgav den Harlem-baserede aktivist Preston Wilcox en militant tegneseriebog med titlen White Is. Her optræder blandt andet en tegning af en ung, sort mand klædt i tøj fra De Sorte Pantere og med et hvidt plaster hæftet tværs over panden på ham. Billedteksten lyder: »White is a flesh colored bandaid« (Hvid er et hudfarvet plaster).

Siden har flere forsøg på at designe og markedsføre mørke plastre til den sorte del af befolkningen været gjort. Senest for små 20 år siden, da iværksætteren Michael Panayiotis skabte Ebon-Aid (et spinoff på det altdominerende amerikanske brand Band-Aid), der tilbød plaster »udelukkende beregnet til mennesker af farve,« som der stod på æskerne.

Man kunne blandt andet vælge mellem nuancerne: sort lakrids, kaffebrun, kanel og honningbeige. Efter nogle få år måtte Michael Panayiotis dog lige som sine forgængere sande, at markedet endnu ikke var klar til hans produkt.

Solskoldede børn

Mattias Tesfaye har stor forståelse for, at kampen for det brune plaster betyder noget særligt i en amerikansk sammenhæng, hvor en fortid med sorte slaver og raceadskillelse har efterladt sig dybe sår, som kræver meget mere end et plaster at helbrede.

Men man kan ikke oversætte det amerikanske samfunds historie direkte til en moderne dansk nutid, mener han.

»Jeg synes ikke, at man kan flytte problematikken ud af sin specielle kontekst. For en kvinde i Harlem betyder et flesh-coloured plaster noget andet, end det gør her i Danmark. Vi har ikke den samme historie. Ganske vist har vi også en kolonihistorie, men når vi diskuterer det her, er det jo ikke, fordi der render en masse mennesker rundt i Danmark fra de vestindiske øer, som føler sig diskriminerede, for så synes jeg måske, at vi havde en diskussion. For mig har det karakter af et opfundet problem.«

–Men hvis et ord som ’hudfarvet’ er med til at pege på, at man ikke tilhører den hvide norm – hvad er der så i vejen med at finde en anden måde at tale om den lyserøde tusch på?

»Der er forskel på at blive gjort opmærksom på, at man ser anderledes ud, og så på at blive diskrimineret, fordi man ser anderledes ud. Når jeg henter mine børn fra dagsinstitutionen en varm sommerdag, kan pædagogerne finde på at sige: ’Vi har ikke givet dem så meget solcreme på, for de bliver jo alligevel ikke solskoldede’. Det opfatter jeg ikke som diskriminerende, men som en banal konstatering af fakta. Jeg siger ikke: ’I må finde noget solcreme uden faktor, så mine børn ikke føler sig udenfor’. Hvis vi voksne ikke gør det til et problem, så opfatter børnene det heller ikke som et problem.«

’Hvem går det ud over?’

For Rikke Andreassen handler debatten hverken om skyld eller skam, men om at skabe rammerne for et mere rummeligt samfund.

»Det handler ikke så meget om, at vi skal undgælde for vores fortid, som det handler om at imødekomme vores fælles fremtid. Der er så mange små ting, vi kan ændre på, uden at der går noget af os: Vi kan undgå at sige ’neger’, vi kan undgå at sige ’eskimo’, vi kan undgå at sige ’hudfarvet’. Det er en måde at imødegå fremtiden på, så den bliver mere rummelig for os alle,« siger hun.

Men det er ikke et argument, der overbeviser Mattias Tesfaye.

»Det er rigtigt, at plastrenes farve er udviklet i en tid, hvor stort set alle danskere havde den samme hudfarve, og at man derfor kan sige: Plastrenes farve er ikke fulgt med tiden. Men det er jo bare en konstatering, det er ikke en problemformulering. Jeg synes, man må spørge sig selv: Er der et problem? Er der nogen, der føler sig krænkede, eller er der udelukkende nogen, der føler sig krænkede på andres vegne? For mit eget vedkommende kan jeg sige, at jeg har oplevet at blive afvist på et diskotek masser af gange, og dét oplever jeg som krænkende. Men jeg har aldrig oplevet det som krænkende at skulle tage et plaster på med en anden hudfarve end min egen.«

–Kunne du forestille dig at købe plaster i en matchende hudfarve, hvis de kunne fås på apoteket?

»Nej, for nu er jeg jo gift med en hvid kone, og jeg gider ikke betale for to pakker plastre. For når det kommer til stykket er jeg nok mere jyde end mulat.«

Fra sit kontor i Chicago har Toby Meisenheimer en bøn til alle, der deltager passioneret i debatten om det hudfarvede plaster: Lad være med at gøre det til et problem.

»Lad en mulighed som denne eksistere, lad det være et valg, hvem går det ud over?« siger han pragmatisk over telefonen fra Chicago og tilbyder samtidig en illustrerende sammenligning:

»Jeg er venstrehåndet,« begynder han, »og på det decilitermål, vi har derhjemme, er måleenhederne skrevet ned på en sådan måde, at man skal aflæse dem på den modsatte side af skålen, når man holder den i sin højre hånd. Men jeg holder den i min venstre, og det betyder, at jeg bliver nødt til at dreje hele min krop rundt om skålen for at se, hvad der står. Det oplever jeg på den ene side ikke som en diskrimination af venstrehåndede. Men hvis jeg på den anden side en dag skulle finde på at lave en version til venstrehåndede, så håber jeg heller ikke, at folk har et problem med dét. Det handler bare om at skabe flere valgmuligheder,« siger Toby Meisenheimer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Carstensen
  • Jakob Silberbrandt
Jens Carstensen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Pedersen

Endnu engang er Mattias Tesfay fornuftig at høre på ;o)

Nic Pedersen, Søren Peter Langkjær Bojsen, Ole Hansen, Tino Rozzo, Fam. Tejsner, Lilli Wendt, Britt Kristensen, Janus Agerbo, Per Andersen, Bjarne Nielsen, Vivi Rindom og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Mængden af varer som man undrer sig over 'ingen' producerer når det ligger så lige for
er enorm.
Det har ikke noget at gøre med at det, som man tager udgangspunkt i hinsidan, er pinligt og 'unævneligt' at være mørk i huden - og der er vi jo generelt uenige med broderlandet ;
- derimod skyldes det at det er meget sejere og hurtigere gevinst at aktiehandle og sådan, når man er initiativrig forretnings-dims.

Steffen Gliese

Danskerne er bare for naive endnu engang: selvfølgelig skal man kunne få plaster i forskellige hudfarver. Hvorfor tror man, at plaster har den farve, det har nu? For at matche hudfarve.
Hele den vrængende modstand overfor alle forbedringer, der er gode for mennesker på mangfoldige små måder, er ulidelig.

Mathilde Hoeg, David Zennaro, Merete von Eyben, Jesper Hansen, Janus Agerbo, Mark Helsing, Ole Frank, Thomas Aniss og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Carsten Cederholm

Der er ikke noget racistisk i at man ikke har lavet plastre i alverdens hudfarver. Vores samfund indrettes primært til dem der er flest af. Dvs. der er ikke alle steder der er handikap-parkeringspladser (ellers ville de stå tomme), det er ikke alle steder man sælger vegetarmad, har lyd på trafikovergange for blinde, kan gå rundt uden tøj på osv. osv. Hvis der er et marked for det, er jeg sikker på at der nok skal blive lavet plastre med forskellige farvernuancer. Ellers står det jo folk frit for, selv at lave plastre med forskellige farvenuancer.

Racisme er et stigende problem i Danmark (og sikkert også i Sverige). Skal vi ikke fokusere på den reelle racisme frem for farven på plastre?

Calle Hansen, Helge Sørensen, Carsten Wienholtz, Benny Jensen, Kim Strøh, Rasmus Valentin, Per Andersen, Jakob Bonde, Mihail Larsen, Hans Aagaard, Klaus Lundahl Engelholt, Ib Heinisch, Karsten Aaen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Jeg er venstrehåndet og har derfor brug for venstrehåndede køkkenredskaber. Det kan heldigvis fås.

Jeg er grisefarvet ligesom standardplasteret, og jeg har derfor aldrig overvejet, at det kan være et problem for dem, der ikke er grisefarvede. Men selvfølgelig er det et problem, det kan jeg godt forstå nu, hvor jeg konfronteres med problematikken.

Det største problem er nok (plastret er bare et symptom blandt mange andre symptomer), at majoriteten ikke anerkender og accepterer, at en minoritet kan have andre behov end den gængse standard.

David Zennaro, Elisabeth Andersen, Janus Agerbo, Mark Helsing og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Skal vi så til at se på bestik, tallerkner og glas derefter eller skal gazebind produceres i div. farver, der matcher - herre hjælp os.

Peter Nørgaard, René Skov, Felix Austin, Kim Strøh og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ja, Anne Eriksen, det vil absolut være det mest hensigtsmæssige.
Farver er dog på mange måder vældig gode vejvisere, også i husholdningen.
F.eks. fremstiller man dejskrabere i farver - det er praktisk, når man skal finde dem i skuffen eller i den krukke, mange har deres husholdningsredskaber stående i.
Der er masser af usigeligt ligegyldige dimser og nips, som opnår salg på at være aparte - eller på at være gjort sjældne, så en kunstig efterspørgsel opstår, vi behøver blot tænke på Imercos vase - og det accepteres, for det har ingen betydning; ligeså snart noget rent faktisk tilføres en betydning, udsættes for en analyse, eller tolkes, viger folk tilbage, så er der tale om noget konsekvent, betydningsbærende, for nogen vigtigt. Og det er det eneste tabu, vi har tilbage - eller: et tabu, vi har opfundet, fordi vi flygter fra ansvar og konsekvens.

Henrik L Nielsen

Egentligt er det lidt en skam at man nu skal til at konfronteres med sin hudfarve selv når man skal købe plaster. Er der ikke ting nok der skiller os ad?

Steffen Gliese

Ja, Henrik L. Nielsen, nu er ideen med dette plaster jo faktisk at begrænse denne form for skillen sig ud med en mere diskret farve.

Findes der mon sort gips? eller gult? eller brunt gips? Hvad gør mennesker med en anden hudfarve end der er flest af heroppe i Norden, når de har brækket benet eller armen eller hånden? Får de så mon ikke gips på? Og er gips ikke hvidt?

Jeg kan simpelthen ikke se problemet her. Dahlberg fra Sverige ringede ind og skrev at der står hudfarvet på de små kasser til plastic hun havde set. Nu har jeg også selv plastre liggende i en skuffe. Og det Hansaplast - præcis som mor også anvendte i min barndom - altså når vi havde slået os - og der står altså ingen steder hudfarvet på denne lille kasse til de her plastre. Farven på plastrene er aldeles ikke hvid; den er mellemting mellem grøn og brun....vel nok en slags beige.

I USA og muligvis i England/UK er der da sikkert et marked for brune eller sorte plastre pga. den sammensætning som befolkningen har i de her lande, men i Sverige og i DK eller i Norge og Finland? Næppe.

Og der er altså en grund til at f.eks. gazebind er hvidt; den at er at det skal være sterilt. Præcis samme grund er der til at doktorkitler og sygeplejerskers kitler stort set altid har været hvidt - op indtil nogle få år siden. Hygiejne og sterilitet.

Personligt har jeg intet imod at folk får et valg, jeg tvivler bare på om der kan sælges nok plastre i hverken Sverige eller Danmark så det økonomisk kommer til at løbe rundt - i begge lande.

Ahmed Mannouti, Mads Kjærgård, Helene Kristensen, Hans Larsen, Anne Eriksen, Felix Austin, Jakob Silberbrandt, Rasmus Valentin, Jakob Bonde, Hans Aagaard, Carsten Hansen og Vivi Rindom anbefalede denne kommentar

De sælger da blå plastre med Kalle Anka og Musse Pigg i Sverige, har dem selv:o)

Jens Thaarup Nyberg, Karsten Aaen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Og så kan svenskernes påståede forargelse vist i øvrigt koges ned til at danske Ritzau har kontaktet danske Drude Dahlerup, som mener at svenskerne er vældigt forargede, og at den danske udenrigsminister skal undskylde til intet mindre end hele det svenske folk!

Den svenske udenrigsminister, Margot Wallströms, reaktion derimod var nærmest bare et skuldertræk: "… Man får förlåta sådana där övertramp. Han lär sig säkert."

David Zennaro, Jens Thaarup Nyberg, Kristian Thomasson og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Peter Hansen
Man bliver netop først konfronteret med det når man skal til at bede om plastre i "den rigtige" farve. Jeg skal nu til at vælge plaster ud fra om det er til mig, min kone eller et af de blandede børn i forskellige nuancer i stedet for blot at tænke på at hele et sår. Det er ganske konfronterende.
Det er endnu en af samfundets "politisk korrekte" måder differencere mig og mine ved at gøre det ubevidst racistisk, hvis jeg bruger forkert plaster på mine børn. Gad vide hvilket signal jeg har sendt med Hello Kitty plastre mår jeg selv har benyttet dem.

Jeg kan, med glimt i øjet, allerede se børnehavens indberetning: "Faderen giver udtryk for racisme over for barnet ved at benytte for lys plaster til barnet, hvilket er skadeligt for barnets tarv og forvirrende for dets selvforståelse".

Calle Hansen, Helene Kristensen, Britt Kristensen, Felix Austin, Jakob Silberbrandt og Kim Hansen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

multikulturel sameksistens 101: Et pædagogisk lærestykke i én (meget kort) akt:

Stor Ståhej For Ingenting

Dramatis personae:
Sort
Hvid

Danmark, nutiden. Sort og Hvid sidder ved et bord og tegner

Sort: Ræk mig lige den hudfarvede tusch!

Hvid: (rækker sort en lyserød tusch)

Sort: Hey, Det var sgu da egentlig en racistisk handling?

Hvid: Hvad?...Åhh..gud, det tænkte jeg sgu ikke lige over (ler forlegent)

Sort: No biggie!

TÆPPE!

Søren Peter Langkjær Bojsen, Paul Peter Porges, Carsten Wienholtz, Morten Østergaard og Henrik L Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

ja kan man ikke få tiden til at gå på anden vis, så kan man altid hidse sig op over et plaster i Sverige eller en lyserød tusch.
Og verden går videre....

Peter Nørgaard, Paul Peter Porges og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet handler faktisk ikke om noget politisk korrekt, men om noget æstetisk. Det handler ikke om omsorgssvigt, men om markedssvigt. - Og derfor måske om en uerkendt racisme på markedet, hvor man overser de handelsmuligheder, som flygtninge og indvandrere udgør.
Og så minder det også om de basale tings betydning - og at ligestilling kun indtræder, når man er villig til at gøre imødekommende forskel.

David Zennaro, Carsten Wienholtz, Jesper Hansen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jeg er grisefarvet ligesom standardplasteret, og jeg har derfor aldrig overvejet, at det kan være et problem for dem, der ikke er grisefarvede. Skrives der.
Har det aldrig været et problem at ligne et svin eller er det en sammenligning du er stolt af ? I øvrigt findes der masser af sorte og sortbrogede svin.

Bjarne Nielsen

Det starter med en tilfældig persons bemærkning om, at det kunne være fornuftigt at sælge plastre i flere "hudfarver", og forslaget modtages positivt i Sverige blendt dem, der ikke tidligere har været opmærksomme på, at plastre traditionelt fremstilles "hudfarvet", men dermed kun er "hudfarvede" svarende til flertallets hud. Jeg er en af dem, der ikke tidligere har tænkt på det som et problem, men brugt hvad der var i skabet af hudfarvet eller Mickey Mouse plaster og egentlig foretrukket de sjovere plastre. Ganske banal lille bitte historie.

Hvorfor er det at danske medier blæser denne lille historie op til en så markant sensation, at en politiker straks ser sig foranlediget til at komme med en spontant dumsmart bemærkning og gøre nar ad vores svenske naboer?

Den virkelige racisme er der masser af i hverdagen, men er der mere salg i at tage en banal uproblematisk historie op end at behandle samfundets alvorlige problemer med alle dem, der ydmyges og diskrimineres og forbigås, fordi de har en anden hudfarve, ser "arabiske" ud, taler anderledes eller tror på andre guder end Folkekirkens ritualer og pengeguden?

Calle Hansen, Hans Larsen, Carsten Wienholtz, Troels Ken Pedersen, Steffen Gliese, Janus Agerbo og Mark Helsing anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Hvilken farve plaster har man i Mellemøsten ?
Og hvilken farve i De midt-Afrikanske stater ?

Frank Hansen, Felix Austin og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
Peter Andersen

Når følsomme mennesker taler om 'racisme', må de i sagens natur også anerkende, der findes forskellige racer. Eller hvad ?
Næste tiltag indenfor bandagering må således være introduktion af sort gips...
Hysteriet er omsiggribende.

torben - nielsen

Jeg er sikker på, at hvis der er tilstrækkelig efterspørgsel efter plaster i andre farver end beige, så vil der også være en producent, som vil være parat til at dække behovet.

Det er jo ikke sådan at mørkere plastre er dyrere eller dårligere end beige farvede, mørkere mennesker har bare ikke efterspurgt mørkere plastre.

Jeg ser denne debat som et udtryk for afsporet og yderligtgående politisk korrekthed.

I stedet for at blive fornærmet over problemet, så start dog en produktion af mørkere plastre og så løs problemet!!!

Peter Jensen, Helene Kristensen, Felix Austin, Jakob Silberbrandt, Kim Hansen, Jakob Bonde og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar

Er det ikke pudsigt at vi nu åbenbart ikke skal have en debat: hvor er det dog forfærdeligt at man snakker om det her!
Var det ikke meningen at vi i Danmark (!) skal have fuldstændigt uhæmmet ytringsfrihed, fordi det jo var så fantastisk at vi snakkede om alt, uanset hvor racistisk det var?
Hvis det nu er blevet politisk ukorrekt at snakke om plaster, burde vi så ikke reagere dyrisk for at forhindre det korrekte?

Nej. Vejen til stemmer og popularitet i Danmark er gennem at støtte racisme og udlændingefjendtlighed - og der er konstant fokus på at udbygge denne korrekthed, og vi har bygget en national identitet op omkring disse værdier.
Der er et større marked i at krænke, mobbe og chokere, end der er i anti-racismen: dette kalder vi demokrati, og denne kultur skal man støtte hvis man vil blive ægte dansker.
Det er sikkert også helt i orden hvis man f.eks. kun støtter hvide skuespillere, fordi jyderne jo sikkert ikke gider at se andre hudfarver (evt. fordi det er 'politisk korrekt'). Et marked uden regler, styret af racister...

Tesfaye indikerer at noget kun kan være problematisk hvis man selv har følt sig krænket. På den måde sikrer man at majoriteten aldrig har nogen interesse i at udforske racismen og udbrede konceptet på en logisk måde.
Det er forskellen mellem et primitivt folkestyre (pøbelvælde) og progressiv, liberal demokrati (retsstat): i retsstaten skal man lære sig at tænke konsekvent - ikke bare på sine egne interesser og begrænsede oplevelser. I en retsstat ville folketinget have endnu mindre frihed og indflydelse, mens udefrakommende, kompetente jurister sikrer at landet styres forsvarligt under (og i øje med) fundamentalistiske, liberale principper.
Med andre ord: sådan nogen som Tesfaye skal kende sin plads, og evt. fokusere mere på ting de er gode til, f.eks. til at bygge en mur eller lignende, i stedet for at spilde skatteyderens penge på mere folkeligt ævl.
Det er simpelthen latterligt at nogen som ham, som nok har mange kompetencer, også skal spilde deres egen tid på at blot stjæle nogen stemmer fra de endnu mere fascistiske DF'ere.

Men vores nationalistiske folkelighed bliver mere og mere arrogant og agressiv overfor vores naboer. Fremtrædende politikere indikerer at man støtter sydstaterne i Sverige, og øresundsregionen skal nu defineres som en del af Danmark, mener man.
Mens Stockholm vokser naturligt og ligner (lidt mere) et multikulturelt New York, kan vi kun glorifiere vores taberstatus og bonderøvhed gennem nationalsocialistisk forening. Bl.a. internettet gør at det der før bare var ubetydlige mindreværdskomplekser nu kan udvikle sig til alvorligere sygdomme: dvs. at folket udvikler sig fra idiot til kriminel psykopat.

Muligvis kan man håbe at fokus på forholdsvis trivielle sager som plaster kan holde den rabiate pøbel i skak noget længere endnu.
Desværre har mediernes latterliggørelse af anti-racismen - i kombination med den manglende fokus på grundlæggende frihedsrettigheder - det resultat, at vi lukker os selv inde i vores fællesskaber endnu mere, og fortæller os selv hvor fantastiske vi nok er.

_______________________

Ok. Hvad så? Nu ved vi at spørgsmålet om plastrene er interessant, og at det vanvittige folk skal reguleres.

Sundhedssystemet skal være indrettet på den måde at alle kan få den bedste mulige individuelle behandling. Det kan f.eks. kræve en meget dyrere behandling for en person med sort hudfarve end den tilsvarende behandling for en med hvid farve. Generelt bør man ikke overbetale for medicin og behandling hvis det ikke vil føre til et klart bedre resultat: det gør vi p.t. ikke, fordi vi er mere interesseret i at støtte vores medicinalindustri (hvilket er en form af racisme).

Er plasterens farve betydningsfuld m.h.t. effektiviteten af behandlingen? Plasteret skal ikke bare beskytte såret, men også hjælpe patienten at føle sig godt tilpas.

1) Hvis det har betydning:
-Sælg plastre i flere farver, og sørg for at man enten kan male eller printe et cover til plasteret med egen, tilpasset farve.
-Alternativt kan man 'printe' plastrene i butikken med individuelt tilpasset farve.

2) Hvis det ikke har betydning:
-Vælg en neutral farve, f.eks lysegrøn eller psykedelisk, til alle plastrene, så at de ikke matcher nogen hudfarve.
-M.h.t. PR og evt. stilkrav fra visse forbrugere kan man dog også her sørge for at plastrene nemt kan tilpasses forskellige behov.
-Apotekrnes produkter skal ikke være tilpasset en stil forbundet med en race, nationalitet eller etnicitet.

Evt. ville transparente plastre være endnu bedre, men så skal de virkelig være transparente i de fleste vejrforhold...
Man kunne sikkert også forbyde alt salg af uegnede, masseproducerede plastre på det frie marked (f.eks. hvide plastre).

Det virker lidt irriterende, ligesom plastre også kan være i brug, men der findes altid en løsning... :-)

Herman Hansen

Det politisk korrekte plaster... Hvis man graver længe nok efter guld, finder man guld.

Der må være adskillige milliarder at tjene på dette plaster, da langt den største part af klodens homo sapiens ikke matcher nutidens plaster.

Herman Hansen

Godt jeg ikke ejer en hvid bil. Den falder sikkert snart i pris. Heldigvis er min en politisk korrekt farve. Den er grøn ;-)

Troels Ken Pedersen

Jeg hæfter mig ved at det er danskerne og ikke svenskerne, der har tabt sutten over dette her. I betragtning af at vi er for racisme-cool til at hidse os op over hudfarvede plastre er det da lidt sjovt, så meget, vi kan komme op og ringe over dette her.

The lady doth protest too much, methinks.

Mathilde Hoeg, Karsten Aaen, Kristian Thomasson og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Troels Ken

Når vi morer os over "Over-kill" hos broderfolket, så er det altså os der overreagerer !.

Pudsig logik .

Steffen Gliese

Overkill er at fare op over den udmærkede ide at markedsføre plastre, der afspejler folks forskellighed.

Vibeke Rasmussen

Snarere end at være optaget af hvad en kejtet dansk udenrigsminister i et forgæves forsøg på at fremstå som om han har humor – og bekræftet, at det har han ikke – har sagt, er jeg ret sikker på at svenskere, modsat den danske professor, er langt mere optaget af og bekymrer sig om det nethad, der er opstået efter mordene i Ikea. Og med god grund.

Martin Hansen

Hvordan kan det forresten være, at visse mestrer frabeder sig "perkere", at dørmænd i visse tillælde afviser kunder, når der er tale om "perkere" eller at taxikunder anmoder om en dansk chauffør?

Hersker der ubegrundede fordomme mod "perkere", gående på de som gruppe i højere grad en generelbefolkningen har en uønsket adfærd?

Helene Kristensen

Den smarteste løsning er da gennemsigtigt plaster, så kan alle bruge det for hudfarven ses igennem. Men selve det lille stykke gazebind bliver nok nødt til at vedblive at være hvidt, da det er meningen at man skal kunne kontrollere sårets beskaffenhed (bløder det stadig eller er der gået betændelse i) det kan man nemlig se straks uden at flå plasteret af og dermed forstyrre helingen.

Lilli Wendt, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Fra artiklen: ”…vil finde en leverandør, der kan levere plaster i andre nuancer end grisefarvet”

Der ligger en tydelig nedladenhed i, at betegne mennesker der er lyse i huden som grisefarvede, og jeg er ret sikker på, at hvis man på tilsvarende vis kaldte mørklødede mennesker for f.eks. kofarvede, ville der prompte være en del, som ville betegne dette som åbenlys racisme.

Det er jo sådan set ret afslørende for debatten, at man er meget fintfølende for, hvad der kan opfattes som racistisk overfor folk med rødder i andre verdensdele, men ikke så meget som ænser, at der også findes det modsatte perspektiv. Men som i al anden politisk korrekt debat, er der nogle der på forhånd er defineret som de gode/undertrykte, og andre der tilsvarende forsøges stigmatiserede som onde/undertrykkere. Her kan man mere reelt tale om, at der gør sig en undertrykkende norm gældende.

Plasterproducenterne lever af at imødekomme forbrugernes ønsker, og de ville givet vis elske at tjene penge på at sælge plastre i mørk hudfarve, men efterspørgslen har åbenbart ikke manifesteret sig. Og man kunne da også godt have en mistanke om, at dem der påpeger denne mangel, slet ikke ønske sig disse plastre, da de måske hellere vil opretholde dette letkøbte bevis på en hvidhedsnorm.

Jakob Bonde, Carsten Hansen og Felix Austin anbefalede denne kommentar

P.S. Det fede ved, at folk rent faktisk kan se plasteret er, at man får omsorg: hvad er der sket ect. og nåh, hvor er det synd.
P.P.S. Jeg overvejer snart, om jeg ikke skal anklage skolesystemet og højskolesangbogen for alle de ganske, jeg har måttet synge med på, at den danske sang er en ung, blond pige, at min pige er lys som rav - ja i det hele taget var min barndom i 60'erne præget af skolebøger, børnelitteratur og -film med blonde og blåøjede piger som definitionen på den danske pige. Det kunne jeg - som folk troede var rundet af spanske eller lignende rødder, når de da ikke kærligt kaldte mig en lille sigøjner - da godt engang imellem blive lidt træt af. Utallige er de gange, jeg har fået kommenteret min hår- og øjenfarve. Meeeeen - decideret traumatisk var det altså ikke.

Elisabeth Andersen, Gert Selmer Jensen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Ja, Herdis Weins. :) Tænk bare på, hvor gerne små børn vil have plaster på, også selv om de slet ikke er kommer til skade. Ikke alene kan det kaste omsorg af sig, men kan også – hvis familien ellers ligger inde med den slags plaster. Og hvilken småbørnsfamilie gør ikke det. Ser strengt over læsebrillen på de familier, der ikke gør ;) – ved hjælp af farvestrålende plaster med tegneseriefigurer o.lign. give forøget, velkommen opmærksomhed.

Carsten Hansen

Hvad med vores klare racistiske nationalflag ?

Som der står i en gammel sang:

"Vort Dannebrog er smukt,
Det vifter hen ad Havet
Med Flagets røde Bugt.
Og stedse har sin Farve hvid
Dit hellige Kors i Blodet,
O Dannebrog, i Strid."

Svenskerne korser sig jo også i deres flag.

Martin Hansen

Der er ikke noget galt med hudfarve eller at bruge udtrykket.

Lige som himlen kan være blå, grå eller mørk, og alt imellem, så kommer hudfarver i mange udgaver.

Når vi siger hudfarve vil sammenhængen afsløre dets nærmere betydning - og det være sig mørk som lys.

Og såvel hvide som sorte må have hhv. hvidhedsnormer og sorthedsnormer - der er ikke noget galt med normer i sig selv.

Frank Klevenhaus

Jeg ved ikke hvorfor jeg pludselig kommer til at tænke på Black Jack kondomer. Det faldt mig bare ind.
Undskyld i sommervarmen!

I mit hus er der mange forskellige plastre - mest med Disney figurer eller andre tegneseriefigurer i alle farver, for det er som regel ungerne, der får småskrammer. Det er altid fint at have noget at vælge imellem, så der kan skiftes mellem gul bund Mowgli eller brun bund Dalmatinere eller rød bund Rasmus Klump. Desværre er det ikke muligt at se, om såret har det godt, når plastret er farvet, eller om det bløder.

Årsagen til at plastre, gazebind og andre forbindstyper gennem tiderne har været holdt i lyse farver skyldes vel egentlig, at man ud fra et hygiejenemæssigt og sårhelingssynspunkt har ønsket at kunne holde øje med om der blev blødt igennem, eller om plastret blev beskidt og dermed kunne inficere såret. Dette er lettere at se, når plastret er lyst. Det er faktisk ret svært at se om ungerne har rodet i jorden med et brunt dalmatinerplaster på fingeren, mens et lyst plaster hurtigt vil give en indikation for at der skal nyt på. At det lyse plaster så har farve som "lys tegl rød", ja denne historie må vi nok langt tilbage i tiden for at få svar på, men mon ikke det har noget at gøre med "markedsefterspørgsel".

Så - giv tid giv tid - hvis der er efterspørgsel, så vil det sikkert komme på markedet, helt af sig selv.

Peter Nørgaard

Gråt gaffa tape over alle landes skatteministres munde, bare en daws tid. Og sort hæfteplaster i alle landes ministres pander, når de deltager i fjernsyns udsendelser.

Minister betyder - som I ved - tjener på latin. Så plastrene falder - helt automatisk - af ministrenes pander, når de er tjenere for flertallet.

Sider