Læsetid: 4 min.

Steinbecks ’Mus og mænd’ skal smides ud af amerikanske biblioteker

Det vækker bekymring blandt ytringsfrihedsaktivister, at et stigende antal amerikanere erklærer sig som tilhængere af at forbyde bøger og begrænse børns biblioteksadgang til ’upassende’ materiale
Børn læser på bogmessen Bogforum i Bella Center på Amager.

Børn læser på bogmessen Bogforum i Bella Center på Amager.

Ditte Valente

14. august 2015

At inddele bøger efter egnethed for forskellige aldersgrupper vil være »ugennemtænkt«, »ugennemførligt«, og »give anledning til alvorlig bekymring om censur«. Det erklærer amerikanske ytringsfrihedsforkæmpere, efter en meningsmåling har vist, at over syv ud af ti voksne amerikanere ønsker at få indført et vurderingssystem for bøger svarende til det, der allerede findes for film og videospil.

Meningsmålingen omfatter 2.244 amerikanske voksne og blev offentliggjort i juli. Den viser, at på fire år er andelen af amerikanere, der mener, at visse bøger skal være fuldkommen forbudte, steget fra 18 procent i 2011 til 28 procent i 2015. Kun lidt under halvdelen, 48 procent, erklærede sig enige i, at ingen bøger overhovedet bør forbydes – i 2011 var det tilsvarende tal 56 procent.

Ifølge meningsmålingen er republikaneske vælgere næsten dobbelt så tilbøjelige som demokratiske vælgere til at være tilhængere af at forbyde visse bøger – i denne vælgergruppe var 42 procent enige for et forbud – imod kun 23 procent blandt Demokraterne.

I de seneste måneder har forældre i Idaho anmodet om at få fjernet John Steinbecks Mus og mænd fra alle pensumlister i undervisningen, fordi den indeholder bande- og ukvemsord som ’skiderik’ (bastard) og ’satans’ (goddamn).

I Florida har forældregrupper forsøgt at få forbudt to børnebøger, hvis handlinger foregår i henholdsvis Afghanistan og Irak under henvisning til, at de rummer voldeligt indhold og fortæller om andre religioner end kristendommen.

Vurderingssystem foreslået

Næsten to tredjedele – 60 procent – af amerikanere mener ifølge målingen, at børn ikke bør kunne låne bøger på biblioteket, der indeholder ’eksplicit sprog’, mens 33 procent ikke ser problemer heri. 48 procent ønsker at blokere børns skolebiblioteks-adgang til bøger, der rummer passager, som beskriver vold, mens 45 procent mener, at børn bør kunne låne sådanne bøger. En tredjedel mente, at Koranen ikke bør findes på skolebiblioteker, mens 55 procent mente, det burde den. 26 procent var imod, at skolebiblioteker kunne udlåne bøger, »der stiller spørgsmålstegn ved eksistensen af et guddommeligt væsen eller væsener«, mens 66 procent mente, at sådanne bøger udmærket kunne være tilgængelige.

Forslaget om et vurderingssystem for bøger – som også var fremme i Storbritannien i 2008, hvor det imidlertid blev afvist på grund af overvældende modstand fra forfattere, herunder fra Philip Pullman og J.K. Rowling – støttes af over to tredjedele af amerikanerne, viser målingen. 71 procent erklærer sig således enige i, at »at der bør være et vurderingssystem for bøger (i stil med det, som findes for film, tv-udsendelser og videospil)«.

Tilskynder til censur

Men Joan Bertin, leder af ngo’en National Coalition Against Censorship, siger, at »systemer, der vurderer egnethed ud fra alder er både ugennemtænkte og ugennemførlige«, fordi de »bygger på subjektive vurderinger, der vil reducere værkers kompleksitet til et par bogstaver. Og fordi de går ud fra den tvivlsomme antagelse, at alder alene kan afgøre, hvad en given person egner sig til at læse«.

»Hvis et sådant vurderingssystem, der selektivt vurderer værker ud fra specifikt indhold, skulle vinde indpas på offentlige institutioner som biblioteker og skoler, er der grund til bekymring for en reel indførelse af censur«, siger Bertin. Hun tilføjer, at selv om »forlagsbranchen heldigvis ikke ser ud til at være interesseret i at etablere et vurderingssystem for bøger«, så findes der i dag »et væld af private hjemmesider«, for eksempel Common Sense Media, Compass Book Ratings og The Literate Mother, der identificerer og overvåger materiale, som indeholder sex og/eller vold.

»Faren er, at disse tjenester tilskynder forældre til at øve censur ved at protestere mod brug af bestemte bøger i skolerne. Vi har også set eksempler på, at lærere og bibliotekarer benytter tjenesterne, når de selv skal udvælge bøger. Måske fordi de vil undgå materiale, der risikerer at give anledning til klager. Hvis skoleembedsmænd bruger disse webtjenesters vurderinger til at udelukke bestemte bøger, handler de potentielt imod den amerikanske forfatning«, siger Bertin.

Selvbestemmelse eller robotter

Common Sense Media siger om sin tilgang, at den bygger på »sund fornuft, ikke på censur«, og man blot ønsker at levere »oplysninger om indhold til forældre, pædagoger, børn, så de selv kan træffe kvalificerede beslutninger om, hvad de gerne vil se, læse, spille«.

The Literate Mother siger tilsvarende, at målet er »tilbyde pålidelige indholdsvurderinger for børne- og ungdomslitteratur«. Det sker angiveligt ved, at man »læser og rangordner bøgerne objektivt efter fire kategorier: sprogbrug, vold, seksuelt indhold og voksne temaer«.

Ideen er angiveligt at hjælpe dem, der har »et følsomt barn« til at »styre det væk fra bestemte temaer«, og at »anspore til samtaler om bogen med sit læsende barn«.

Hos den amerikanske biblioteksstyrelse, Association of American Libraries, der opgør, hvilke bøger, der har givet anledning til censurønsker, udtaler Kristin Pekoll, assisterende direktør for Kontoret for Intellektuel Frihed, at hun ikke er overrasket over den store støtte til ideen om et vurderingssystem.

»Støtten til vurderinger er ikke overraskende. Mange mennesker vil gerne have garantier imod at blive krænket. Men den slags kan vi ikke opnå igennem bogvurderinger. Selv bøger, der vurderes som meget lidt skadelig, vil stadig kunne krænke nogen. For mennesker er unikke og bøger komplekse. Intet vurderingssystemet kan formidle alt om en bog. I sidste instans bliver man nødt til selv at læse bogen og anlægge sin egen vurdering«, siger hun.

»Frie valg, debat og kritisk tænkning er demokratiets ånd. Læsning skal skabe selvbestemmende individer, ikke robotter. Et vurderingssystem vil betyde, at andre mennesker træffer valg og indfører restriktioner efter kriterier, du måske ikke engang er enig i.«

© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvad med Det gamle Testamente ...

Arne Lund, Rasmus Kongshøj, søren ploug, Torben Nielsen, ulrik mortensen, Carsten Hansen og Ib Heinisch anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

'Mus og Mænd' kan vel godt opfattes som socialistisk propaganda, 'Arternes Oprindelse' taler vel også imod den kristne højrefløjs verdensopfattelse, så den skal også ud.
Det er da godt at sådanne kreationister aldrig får indflydelse i vores uddannelses system.

Anne-Marie Krogsbøll, Torben Arendal og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg er altså lettere forvirret her? Har man da ikke allerede på danske børnebiblioteker sådan ordning som amerikanerne efterlyser? Her er børnebøgerne jo sat op efter et system hvor forældrene - og børnene - selv kan se hvilken aldersgruppe en bog er egnet for, f.eks er der nogle bøger som er vurderet egnede (af bibliotekernes lektørudtalelser) til børn mellem 3 og 6 år, andre er egnede for børn mellem 8 og 12 år. Og atter andre bøger er egnede for teenagere og unge mennesker.

Ingen bør blive forbavset over hvilke idiotiske ting amerikanerne kan finde på. Heldigvis er der stadig flertal for ar bevare lidt af den sunde fornuft, men hvor længe endnu?

Så sikkert som amen i kirken, så vil idiotien brede sig her til os, og inden længe vil der være bekymrede forældregrupper, der vil stille lign. krav. Tendensen ses allerede i Sverige, hvor der er krav om at fjerne Tintin i Congo og lign., og hvor Pippis far ikke længere må være negerkonge, men i stedet skal være konge fra Sydhavet.

De livsangstes bekymringer for de stakkels små er kvalmende og urovækkende, for det er for mig at se en glidebane hen mod en fnugfri og glat fascisme, hvor alle modsætninger og konflikter udraderes. Hvor alt disneyficeres til et stort lallende lyserødt candy floss samfund. Hvor vi alle drikker hyldeblomstte og spiser speltboller, mens en hærskare af statsbetalte livsstilseksperter fortæller os hvordan vi bliver lykkelige.

Længe leve Charles Bukowski.

Arne Nielsen, Karsten Aaen, Torben Arendal, Britt Kristensen, Helmut R., olivier goulin, Tue Romanow og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

O yea boys and girls - it's a jungle out there!
Big Brother has retired and now Big Mama is watching you.

Carsten Hansen

Ja; Det er tosset at foretage en sådan censur.

Desværre sker det overalt i verden; Specielt i de lande hvor religion spiller en stor rolle.

Henriette Bøhne

Da min gamle far ca midt i 1950'erne var ung og nyuddannet lærer ovre på Mols, fik han ansvaret for skolens bibliotek. Ung og ildsprudlende, frisk fra Århus Seminarium, som han var, bestilte han straks nogle bøger af Tove Ditlevsen hjem. Herefter blev han af skolens ledelse tvunget til at gennemgå alle bøger og med en sort tuschpen overstrege alle eventuelt anstødelige ord og passager.
Sådan et samfund er der vel ingen, som ønsker igen?
Min fars oplevelse er en af årsagerne til at jeg altid har måttet læse alle de bøger og se alle de film, jeg ville, uanset alderstrin.

Henriette Bøhne

Michael Kongstad Nielsen,

Jeg kan forsikre dig om, at min far normalt ikke var nogen løgner, så jeg tror skam på historien - og ja, bøgerne skulle udlånes med overstregningerne. Tove Ditlevsens behandling af seksuelle overgreb mod børn i romanen "Man gjorde et barn fortræd" var faktisk sprængfarligt stof i 1950'erne og ikke egnet for unge sjæle, mente man.

Henriette Bøhne

En af min fars kvindelige klassekammerater blev iøvrigt bortvist fra Århus seminarium et halvt år før sin lærereksamen - hun var blevet gravid og kunne derfor ikke forventes at være en passende rollemodel for unge mennesker. Faren til barnet var hun iøvrigt gift med og han gik i samme klasse, men blev ikke bortvist. Han blev skoleinspektør og hun fik aldrig sin lærereksamen. Jeg har selv truffet parret en enkelt gang, men da havde de forlængst fejret sølvbryllup...
Der er ikke noget at sige til, at der kom et oprør, vel?

Henriette Bøhne

En af min fars kvindelige klassekammerater blev iøvrigt bortvist fra Århus seminarium et halvt år før sin lærereksamen - hun var blevet gravid og kunne derfor ikke forventes at være en passende rollemodel for unge mennesker. Faren til barnet var hun iøvrigt gift med og han gik i samme klasse, men blev ikke bortvist. Han blev skoleinspektør og hun fik aldrig sin lærereksamen. Jeg har selv truffet parret en enkelt gang, men da havde de forlængst fejret sølvbryllup...
Der er ikke noget at sige til, at der kom et oprør, vel?

Michael Kongstad Nielsen

Ok., Henriette Bøhne, jeg anklager ikke din far for at lyve. Kunne aldrig falde mig ind. Men når du nu selv bringer historien til tovs, må jeg bare sige, at jeg aldrig har hørt noget lignende. Kommunistiske forfattere som Hans Kirk, Scherfig eller Martin Andersen Nexø blev mig bekendt ikke streget over.

Henriette Bøhne

Michael Kongstad Nielsen,

Jeg påstår jo heller ikke, at det foregik systematisk alle steder - der var jo nok mere tale om lokale fænomer, her på en mindre skole i provinsen; på Mols.
Da jeg i sin tid tog en HF-eksamen i dansk, havde min lærer ikke besvær med at tro historien. Tove Ditlevsen var virkelig en kontroversiel forfatter i sin behandling af temaerne omkring incest og overgreb mod børn og nogle mente det var direkte skadeligt for ungdommen at læse den slags.
Prøv iøvrigt, at se den danske film "Drømmen" om revselseretten og en ung moderne lærer i 60'erne.
Nå, uanset hvad, jeg er en stærk modstander af at censurere litteratur, både for børn, unge og ældre.