Steinbecks ’Mus og mænd’ skal smides ud af amerikanske biblioteker

At inddele bøger efter egnethed for forskellige aldersgrupper vil være »ugennemtænkt«, »ugennemførligt«, og »give anledning til alvorlig bekymring om censur«. Det erklærer amerikanske ytringsfrihedsforkæmpere, efter en meningsmåling har vist, at over syv ud af ti voksne amerikanere ønsker at få indført et vurderingssystem for bøger svarende til det, der allerede findes for film og videospil.

Meningsmålingen omfatter 2.244 amerikanske voksne og blev offentliggjort i juli. Den viser, at på fire år er andelen af amerikanere, der mener, at visse bøger skal være fuldkommen forbudte, steget fra 18 procent i 2011 til 28 procent i 2015. Kun lidt under halvdelen, 48 procent, erklærede sig enige i, at ingen bøger overhovedet bør forbydes – i 2011 var det tilsvarende tal 56 procent.

Ifølge meningsmålingen er republikaneske vælgere næsten dobbelt så tilbøjelige som demokratiske vælgere til at være tilhængere af at forbyde visse bøger – i denne vælgergruppe var 42 procent enige for et forbud – imod kun 23 procent blandt Demokraterne.

I de seneste måneder har forældre i Idaho anmodet om at få fjernet John Steinbecks Mus og mænd fra alle pensumlister i undervisningen, fordi den indeholder bande- og ukvemsord som ’skiderik’ (bastard) og ’satans’ (goddamn).

I Florida har forældregrupper forsøgt at få forbudt to børnebøger, hvis handlinger foregår i henholdsvis Afghanistan og Irak under henvisning til, at de rummer voldeligt indhold og fortæller om andre religioner end kristendommen.

Vurderingssystem foreslået

Næsten to tredjedele – 60 procent – af amerikanere mener ifølge målingen, at børn ikke bør kunne låne bøger på biblioteket, der indeholder ’eksplicit sprog’, mens 33 procent ikke ser problemer heri. 48 procent ønsker at blokere børns skolebiblioteks-adgang til bøger, der rummer passager, som beskriver vold, mens 45 procent mener, at børn bør kunne låne sådanne bøger. En tredjedel mente, at Koranen ikke bør findes på skolebiblioteker, mens 55 procent mente, det burde den. 26 procent var imod, at skolebiblioteker kunne udlåne bøger, »der stiller spørgsmålstegn ved eksistensen af et guddommeligt væsen eller væsener«, mens 66 procent mente, at sådanne bøger udmærket kunne være tilgængelige.

Forslaget om et vurderingssystem for bøger – som også var fremme i Storbritannien i 2008, hvor det imidlertid blev afvist på grund af overvældende modstand fra forfattere, herunder fra Philip Pullman og J.K. Rowling – støttes af over to tredjedele af amerikanerne, viser målingen. 71 procent erklærer sig således enige i, at »at der bør være et vurderingssystem for bøger (i stil med det, som findes for film, tv-udsendelser og videospil)«.

Tilskynder til censur

Men Joan Bertin, leder af ngo’en National Coalition Against Censorship, siger, at »systemer, der vurderer egnethed ud fra alder er både ugennemtænkte og ugennemførlige«, fordi de »bygger på subjektive vurderinger, der vil reducere værkers kompleksitet til et par bogstaver. Og fordi de går ud fra den tvivlsomme antagelse, at alder alene kan afgøre, hvad en given person egner sig til at læse«.

»Hvis et sådant vurderingssystem, der selektivt vurderer værker ud fra specifikt indhold, skulle vinde indpas på offentlige institutioner som biblioteker og skoler, er der grund til bekymring for en reel indførelse af censur«, siger Bertin. Hun tilføjer, at selv om »forlagsbranchen heldigvis ikke ser ud til at være interesseret i at etablere et vurderingssystem for bøger«, så findes der i dag »et væld af private hjemmesider«, for eksempel Common Sense Media, Compass Book Ratings og The Literate Mother, der identificerer og overvåger materiale, som indeholder sex og/eller vold.

»Faren er, at disse tjenester tilskynder forældre til at øve censur ved at protestere mod brug af bestemte bøger i skolerne. Vi har også set eksempler på, at lærere og bibliotekarer benytter tjenesterne, når de selv skal udvælge bøger. Måske fordi de vil undgå materiale, der risikerer at give anledning til klager. Hvis skoleembedsmænd bruger disse webtjenesters vurderinger til at udelukke bestemte bøger, handler de potentielt imod den amerikanske forfatning«, siger Bertin.

Selvbestemmelse eller robotter

Common Sense Media siger om sin tilgang, at den bygger på »sund fornuft, ikke på censur«, og man blot ønsker at levere »oplysninger om indhold til forældre, pædagoger, børn, så de selv kan træffe kvalificerede beslutninger om, hvad de gerne vil se, læse, spille«.

The Literate Mother siger tilsvarende, at målet er »tilbyde pålidelige indholdsvurderinger for børne- og ungdomslitteratur«. Det sker angiveligt ved, at man »læser og rangordner bøgerne objektivt efter fire kategorier: sprogbrug, vold, seksuelt indhold og voksne temaer«.

Ideen er angiveligt at hjælpe dem, der har »et følsomt barn« til at »styre det væk fra bestemte temaer«, og at »anspore til samtaler om bogen med sit læsende barn«.

Hos den amerikanske biblioteksstyrelse, Association of American Libraries, der opgør, hvilke bøger, der har givet anledning til censurønsker, udtaler Kristin Pekoll, assisterende direktør for Kontoret for Intellektuel Frihed, at hun ikke er overrasket over den store støtte til ideen om et vurderingssystem.

»Støtten til vurderinger er ikke overraskende. Mange mennesker vil gerne have garantier imod at blive krænket. Men den slags kan vi ikke opnå igennem bogvurderinger. Selv bøger, der vurderes som meget lidt skadelig, vil stadig kunne krænke nogen. For mennesker er unikke og bøger komplekse. Intet vurderingssystemet kan formidle alt om en bog. I sidste instans bliver man nødt til selv at læse bogen og anlægge sin egen vurdering«, siger hun.

»Frie valg, debat og kritisk tænkning er demokratiets ånd. Læsning skal skabe selvbestemmende individer, ikke robotter. Et vurderingssystem vil betyde, at andre mennesker træffer valg og indfører restriktioner efter kriterier, du måske ikke engang er enig i.«

© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen