Læsetid: 3 min.

DR og TV 2 viser Muhammed-tegninger – aviser gør ikke

På 10-årsdagen for Muhammed-tegningerne vil ingen af de aviser, Information har talt med, genoptrykke dem. En årsdag er ikke relevant nok til at opveje sikkerhedsrisikoen, lyder det
30. september 2015

Den 30. september 2005 bragte Jyllands-Posten Muhammed-tegningerne, der skabte en af Danmarks største udenrigspolitiske kriser. I dag, 10 år senere, viser DR og TV 2 som de eneste af de otte medier, Information i går talte med, tegningerne.

»Vi har ikke noget forbud imod at bringe tegningerne. Vi vil naturligvis ikke gøre det som provokation, men når det er journalistisk relevant. Det, synes vi, det er i morgen (onsdag, red.),« siger Ulrik Haagerup, nyhedsdirektør i DR.

Han understreger, at DR vil bringe tegningerne »hensynsfuldt« ved enten at panorere hen over dem eller vise dem på afstand.

Læs også: 10 år efter

TV 2 havde, ifølge nyhedsdirektør Michael Dyrby, i går endnu ikke lagt sig fast på, hvordan stationen ville bruge tegningerne – ud over et planlagt arkivindslag på tv2.dk regner han dog med, at stationen både vil vise tegningerne på TV 2 News og i 19 Nyhederne.

Michael Dyrby mener dog ikke, at 10-årsjubilæet i sig selv gør det relevant at bringe tegningerne.

»Hvis det er journalistisk relevant, så har vi ikke noget imod at affotografere en avisside, tegningerne var på. Det afhænger af, hvilke typer historier vi laver,« siger han og tilføjer, at det er hans erfaring, »at det at udgive på tryk har større effekt end på tv«.

DR og TV 2 kommer muligvis af den grund til at stå alene med at vise tegningerne i dag. I hvert fald gør hverken Ekstra Bladet, Kristeligt Dagblad, Fyens Stiftstidende, Berlingske eller Information det. Nogle begrunder beslutningen med, at tegningerne ikke har redaktionel relevans, mens andre indrømmer, at sikkerhed spiller ind. Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Lisbeth Knudsen, erkender, at sikkerhedshensynet har vægtet højt.

»Vi ønsker ikke at sætte menneskeliv på spil for en tegning,« siger hun og tilføjer, at det ville være »journalistisk relevant og rigtigt« at bringe dem. Hun vil ligesom de andre medier, Information har talt med, ikke afvise at bringe tegningerne på et senere tidspunkt.

Ny trusselkultur

Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, kalder det »først og fremmest en redaktionel beslutning«, at avisen i dag ikke bringer tegningerne: »Vi har simpelthen sagt, at vi ikke vil provokere bare for provokationens skyld,« siger han og anerkender, at det faktum, at Ekstra Bladet deler hus med Jyllands-Posten, spiller ind.

»Vi er selvfølgelig mere forsigtige, end man ellers ville være,« siger han og afviser, at beslutningen skulle være taget på koncernniveau.

»Det er en beslutning, som er truffet her på Ekstra Bladet alene. Og det er der fuld respekt for hele vejen rundt.«

Også Kristeligt Dagblad kalder beslutningen et »redaktionelt valg«.

»Men der er ingen tvivl om, at trusselskulturen er blevet en ny virkelighed,« siger avisens ansvarshavende chefredaktør, Erik Bjerager.

Argumentet om, at det på årsdagen har journalistisk relevans at bringe tegningerne, deler Per Vestergaard, chefredaktør på Fyens Stiftstidende, ikke: »Vi har aldrig bragt tegningerne alene for at vise, at vi tør, kan eller har ret,« siger han.

Chefredaktør på Information, Christian Jensen, forklarer, at Informations beslutning om ikke at bringe tegningerne i dag blandt andet er baseret på en afvejning af relevans mod potentielle konsekvenser.

»Vi finder ikke, at det, at det tilfældigvis er 10 år siden, er en stærk nok anledning til at risikere de mulige konsekvenser, det kan have på en dag, hvor vi må gå ud fra, at særligt den muslimske verdens øjne er rettet mod Danmark,« siger han.

»Al relevans siger, at vi burde bringe dem, men der er andre forhold, der er tungere vejende. Sikkerhed er ét aspekt, men det handler også om, hvad kan vi forvolde af skade derude. Vi er ikke interesserede i at skabe en ny Muhammed-krise.«

Det har ikke været muligt at få et interview med Politikens ansvarshavende chefredaktør, Bo Lidegaard: »Svaret er, at jeg ikke udtaler mig om vores redaktionelle valg, før de er effektueret,« skriver han i en mail.

Det har på trods af adskillige henvendelser heller ikke været muligt at få en kommentar fra Jyllands-Postens ansvarshavende chefredaktør, Jørn Mikkelsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

nå, men så begynd nu at planlægge tyveårsdagen, hvor I alle viser dem.....ellers vil ytringsfriheden rotere sig i graven.
ps. kig eventuelt på Rudi Carrell sagen fra 1987. Diplomatisk kæmpekrise, fordi en klipsketch viste iranske kvinder smide brysteholdere en mass op på ayatollahen, a la Tom Jones.. Ambassadeballade, mordtrusler, kansler på et ytringsfrihedsknivsæg, iransk indenrigspolitik, shahens tidligere relation til Vesttyskland etc.

Benta Victoria Gunnlögsson

Det eneste der er kommet ud af Mohammedtegningerne, er en skamridning af ordet ytringsfrihed. I dag bliver det brugt i flæng til at udtrykke sig hadefuldt, retorikken er kommet under lavmålet i ytringsfrihedens navn.
Jeg syntes at ordet ytringsfrihed er et smukt ord som vi alle skal tage vare på. Fordi man, i ytringsfrihedens navn, kan krænke mennesker, er der ikke nogen der siger man skal.

sjovt som det glemmes, at ytringsfriheden er forudsætningen for udgivelse og ventilering af allehånde religiøse skrifter, deriblandt ekstreme udsagn.........

Frede Andressen

Tegningerne blev bragt af JP for at starte en diskussion om selvsencur i medier og kultur-kredse som følge af berøringsangst overfor islam.
Det må man sige lykkedes over al forventning.
Jeg selv og mange andre mente ikke dengang at det var en berettiget diskussion.
Begivenhederne dengang og siden har vist at denne tankegang var forkert og at det at bringe tegningerne var ikke blot berettiget, men helt nødvendigt.
Så tak til JP for en øjenåbner.
Har tegningerne så hjulpet i at mindske selvsencuren??
Nej, på ingen måde.
Men det kan man ikke klandre JP for, men alene de der forsøger at påtvinge andre deres syn på "religiøse helligdommes ukrænkelighed".
Man kan så derfor kun frygte at den udvidede selvsencur kun opfattes som en sejr af disse middelalderligt tænkende og som et nederlag af de mere sekulære og rettigheds-kærlige.
Der er derfor fortsat grund til at eksercere ytringsfriheden, for at den ikke skal blive slap og forskrækket, for til sidst at løbe forskrækket ned i et musehul sammen med åbenhed og debat, så mørket igen kan sænke sig over vore samfund og efterlade demokrati og åbenhed som parenteser i historien.