Læsetid: 10 min.

Hvordan synes I selv, det er gået?

Der er ikke den avis, det magasin eller den tv-eller radioudsendelse, som de to mænd bag den nye ’Klovn’-film, komikerne Frank Hvam og Casper Christensen, ikke har optrådt i. Alle emner er blevet vendt, alle spørgsmål stillet, og hvad gør Informations filmredaktør så, når han som den sidste skal tale med de to herrer?
’Det kan være, at vi har været for voldsomme i den her omgang,’ siger Frank Hvam om den massive presseomtale af den nye Klovn-film, ’Klovn Forever’. ’Det vil vi gerne sige undskyld for.’

Ulrik Hasemann

25. september 2015

Det er enhver journalists mareridt. Foran mig på en hylde i Hovedbanegårdens store bladkiosk står tre forskellige magasiner med enten Casper Christensen eller Frank Hvam eller dem begge på forsiden. På en togtur fra Midtsjælland har jeg lige læst DSB’s månedlige magasin, Ud & Se, som også har Casper på forsiden og et stort interview indeni, og i de seneste uger er min Twitter-strøm og Facebook-væg flydt over med trykte og elektroniske mediers interview med de to komikere. Interview, der alle handler om makkerparrets nye film, den sorte, grovkornede komedie Klovn Forever, hvori de ligesom i den populære tv-serie Klovn og den første film, kæmpesuccesen Klovn the Movie, spiller fiktive udgaver af sig selv.

Der er tre dage til premieren på Klovn Forever, og lige om lidt skal jeg, som den sidste i hele Danmark, lader det til, interviewe de to komikere om filmen – og jeg aner ærlig talt ikke, hvad jeg skal spørge dem om. Desperationen lurer. Jeg har ikke læst alle de andre interview, men jeg kan ikke forestille mig, at der er ret meget, de to ikke har talt om: Forholdet mellem fiktion og virkelighed i Klovn-universet, inspirationskilder, umodne mænd og dominerende kvinder, midtlivskriser, grænseoverskridende humor og livet, døden og maskinerne mere generelt.

Hvad skal jeg finde på? Hvad skal være min friske og originale vinkel? Jeg synes ikke rigtig, at jeg kan lade som ingenting. Måske skal jeg bare være ærlig og sige det til dem med det samme. Måske skal jeg få Frank og Casper til at interviewe hinanden.

Det sidste er, hvad kulturredaktøren foreslår, da jeg sms’er til hende og klager min nød. Vi indser dog hurtigt, at det nok er for sent at bede dem om det. Vi bliver enige om, at jeg skal sige det, som det er, og i stedet forsøge at lave en slags evaluering på det enorme pressearbejde. Spørge dem om, hvordan de egentlig selv synes, det er gået. Med alt det pressearbejde.

Og det er, hvad jeg gør, da jeg en halv time senere sidder over for Casper og Frank hos Have Kommunikation, det pr-bureau, der håndterer presse på Klovn Forever, og som har skullet gøre både film og bagmænd så synlige i tiden op til premieren.

Barnlig race

– I optræder på alverdens avis- og magasinforsider og har udtalt jer om stort set alt nu. Det her bliver formentlig det sidste interview, I kommer til at lave i den her omgang, og jeg ved ikke, hvad jeg skal spørge om.

Casper Christensen (CC): »Vi kan ikke hjælpe.«

Frank Hvam (FH): »Vi føler os fuldstændig udbollede nu. Helt tyndslidte. Vi gør det jo frivilligt, men vi har været meget igennem. Vi er jo også tit i sådan nogle lidt hurtigere medier, radio og tv, hvor der tit skal forgå noget ekstra. Hvor man hele tiden skal kastes ud i en improsketch.«

CC: »Nej, det er ikke impro, det er meget mindre end det. Det er kraftedeme det med: ’Gider du ikke lige sige godmorgen?’ Det er ikke en improsketch, vel!?«

FH: »Nej, det er irriterende. Men det er også spørgsmål som: ’Hvad er det pinligste, Casper har lavet?’ ’Hvad er det pinligste, du har lavet.’«

CC: »Ja, det får vi meget af.«

FH: »’Skriv din vens største skavank ned på et stykke papir.’«

CC: »Den havde vi i morges.«

FH: »Vi er teenagere i mange af de sammenhænge. ’Hvad er din yndlingsfarve?’«

– I synes ikke, at I selv har bedt om det med hele Klovn-universet?

CC: »Nej, jeg synes faktisk, at vi viser et meget ærligt og nuanceret blik ind i den voksne mands hjerne. Og hvis man synes, det er barnligt, så er manden som race barnlig.«

Sex er skønt

– Er der så noget, I ikke har fået snakket om undervejs? Noget I mangler at få sagt?

Casper Christensen: »Vinklen er måske: Hvordan er det at lave så meget presse? Det sidste interview. En opsummering af, hvordan det er gået med alle de andre.«

FH: »Vi er eksperter på området. Det er ikke så tid, du møder nogen, der har været så meget igennem på så kort tid.«

– Det kunne være en slags evaluering?

CC: »Det er præis det, jeg mener. Det var det ord, jeg ledte efter. Nu bruger Frank ordet ’udbollet’.«

FH: »Det lyder ikke så pænt.«

CC: »Nej, men det er jo også en rar fornemmelse, synes jeg. At være godt udbollet. Ja, det er rart. Er det ikke det?«

FH: »Jeg har ligget nederst så. Det kan jeg godt love dig.«

CC: »Det er jo for helvede ikke os to, der har været sammen.«

FH: »Men jeg har taget imod.«

CC: »Sex er da skønt, og jeg synes ikke, at et lokalradiointerview kommer helt op på siden af et godt samleje. Synes du det?«

FH: »Det handler jo om, at hver eneste gang, man fortæller noget privat om sig selv, så vil man gerne have, at det står mål med det, der kommer ud af det. Men indimellem er man i nogle sammenhænge, hvor en eller lokalradiovært, som overhovedet ikke har forberedt sig, alligevel har held med at fange én på det forkerte ben, så man får sagt mere, end man egentlig har lyst til, om sig selv. Det, synes jeg, somme tider er lidt hårdt.«

CC: »Jeg giver dig helt ret. Der sker også nogle gange det i de her interviews, hvor man har siddet i to og en halv time med en eller anden sød og rar og smuk og dejlig journalist ... Som komiker har man et gen, som gør, at man gerne vil gøre folk glade. Det er derfor, at vi er fucking startet i det her lort. Og man kan jo godt se på journalisterne, når de ikke synes, at de får nok, og så prøver man at være sjov, hvilket også bliver lidt pinagtigt, eller også giver man en luns af sit privatliv. Folk spørger, om man ikke i forvejen ser det hele udstillet i filmen. Men det er slet ikke der, det bliver ubehageligt. Der, hvor man virkelig føler sig hudløs, eller er gået over sine egne grænser, er altid i selskab med pressen, fordi man er gået for dybt i interviewene.«

FH: »Det er langt værre end det, man laver på lærredet. Så længe man snakker om filmen, er alt fint, men mange gange kigger folk på én og siger: ’Ja, vi har jo set filmen, og den var da meget sjov, men hvad med dig?’«

CC: »Det, vi laver i filmen, er fiktion, og det er jo også derfor, at det ikke gør ondt. Det er ligegyldigt. Jo, vi bruger vores egne navne i filmen, men vi taler jo om figurerne i tredjeperson. Vi siger jo ikke, ’Så går du ind ad døren.’ Vi siger, ’Så går Frank ind ad døren.’ Men når jeg bliver spurgt om, hvordan det er at have Jarlen som svigerfar, og hvordan jeg sagde det til ham, dengang jeg blev forelsket i hans datter, er det jo mig som menneske, der sidder og kaster alt muligt op.«

Pressepedalen i bund

– ’Klovn Forever’ blev lanceret på filmfestivalen i Cannes i maj, hvor I sammen med filmens og seriens instruktør, Mikkel Nørgaard, stillede jer til rådighed for pressen og fik en del omtale ud af det. Var det første led i en gennemtænkt strategi?

Frank Hvam: »Ja, det var første bølge.«

– Hvor meget har I selv været en del af pressestrategien?

Casper Christensen: »En del.«

– Det virker, som om I har sagt ja til alt?

CC: »Vi er en del ind over det. Ideen med Cannes har vi selv været med på. Vi vil gerne have, at det hele har en international overbygning, fordi noget af filmen foregår i udlandet. Den første film var jo en succes. Hvordan topper vi det? Vi skal jo stå på skuldrene af os selv. Så vi åbner ballet i Cannes og prøver at løfte ... Det er også et skuespil det hele. Men vi synes også, at det er et meget sjovt stykke arbejde.«

FH: »Vi har da trykket pressepedalen i bund denne gang, og det handler om, at vi er en lille smule ydmyge – ja, det lyder utroligt. Men vi har været væk i fem år med Klovn, og man kan ikke bare regne med, at folk helt automatisk ser en Klovn-film, fordi vi kommer med en Klovn-film. Vi ved ikke helt, hvor Klovn er i folks hoveder, og der er i hvert fald en masse unge mennesker, som ikke var med, da vi viste Klovn-serien eller den første film. Dem skal vi ud at have fat i. Det ville også være irriterende, hvis vi bagefter fandt ud af, at folk ikke vidste, at der var en Klovn-film.«

CC: »Hvis nu der ikke kommer så mange tilskuere, som vi håber, vil det være ærgerligt, hvis man vidste, at man kunne have gjort mere for at gøre opmærksom på filmen. Vi går til det med sådan en, ja, jeg vil ikke engang sige ordet ydmyghed, men det gør vi faktisk.«

FH: »Jeg sagde det for dig.«

Aldrig slappe af

– Har I reelt været nervøse for, at ingen ville huske jer – tv-serien var en stor succes, og den første film solgte næsten en million billetter?

Frank Hvam: »Ikke nervøse, men hvis man skal sige det lidt hårdt, så må man aldrig slappe af eller tro, at den er hjemme.«

Casper Christensen: »Man må ikke bare læne sig tilbage. Det kan godt lyde, som om det er med livrem og seler, men hellere det. Danmark er et stort land, og mens man kører rundt på landevejene, tænker man: ’Hvordan fanden skal vi få fat i de mennesker på den gård eller i det boligkompleks?’ Skal vi have en femtedel af landets befolkning i biffen, skal der sateme slås på tromme.«

– Men bliver I ikke trætte af at høre jer selv snakke?

CC: »Jo, er du sindssyg.

FH: »I den grad.«

– Hvad gør I så for at holde det ud?

FH: »Det handler om flere ting. Man håber på, at journalisten på en eller anden måde inspirerer.«

CC: »Eller aflyser.«

FH: »Så er der også den mulighed, at vi sidder sammen, når vi laver interview. Det er altid nemmere og sjovere.«

CC: »Du skal tænke på, at vi gennemlæser og godkender artiklerne*. Det vil sige, at man læser meget om sig selv. Første gang, man læser et eller andet, tænker man: ’Det var en meget sjov historie, jeg fik fortalt der.’ Når man i ottende interview kan læse den samme historie, bliver man træt af, at man er så uoriginal. Også selv om folk rundt om i landet kun læser ét af de interview. Men man føler sig virkelig uoriginal efter sådan en omgang. Som om man kun har tre ting at sige.«

FH: »Jeg tror ikke, at journalisten er glad for, at du bruger vendingen, ’vi godkender interviewene.’«

CC: »Det gør vi jo.«

FH: »Vi godkender det faktuelle.«

CC: »Det er jo det samme.«

FH: »Og vi skubber selvfølgelig alt, hvad vi kan, til formuleringer og føjer ekstra jokes til og prøver at virke klogere, end vi er.«

En lose-lose-situation

– Men bliver det ikke overkill med alle de forsider og interviews? Jeg stod på Hovedbanegården og kiggede på tre magasinforsider med jer på samme hylde. Er I bange for, at det skal blive for meget?

FH: »Nu har du da gjort os bange. Nu cykler jeg derned, alt hvad jeg kan, og skiller de tre blade fra hinanden og lægger nogle andre blade ind imellem og vender dem rundt.«

CC: »Selvfølgelig er vi bange for overkill – nu du siger det ... Det er fandeme en lortesituation, vi er endt i.«

FH: »Det er en loose-loose-situation.«

CC: »Det må vi regne med, at Have Kommunikation har styr på.«

FH: »Du skal også regne med, at du har et lidt større overblik over mediebilledet end de fleste almindelige forbrugere har. Caspers mor ringede f.eks. den anden dag for første gang i hele det her forløb og sagde: ’Det var da nok et godt interview.’ Og da havde han så været i Café Hack på P4. Det er det eneste, hun har hørt om hele filmen.«

CC: »På den måde rammer man forskellige mennesker. Det er inddelt i målgrupper, så vidt jeg har forstået. Men hvis en artikel bliver lagt på Facebook, kan man se, hvad folk skriver, og jeg kan se, at der er nogle mennesker, især 60 plus kvinder fra Midtjylland, som har fået nok. De skal ikke se filmen, og der er nogle af dem, der er lidt trætte af mig. ’Hver gang jeg tænder for min pc’er og radio, dukker den idiot op.’«

FH: »Men vi kan love, at det stopper igen. Lige om lidt stopper det fuldstændigt. Så trækker vi stikket ud. Så er vi ikke til at få fat i overhovedet. Så kan der gå flere år, før man hører fra os igen.«

CC: »Vi prøver faktisk at gemme os indimellem, så når vi kommer med noget, vi gerne vil fortælle, så bliver det et festfyrværkeri af presseomtale.«

FH: »Det kan være, at vi i nogle sammenhænge har været for massive. Det kan være, at vi har været for voldsomme i den her omgang, og det vil vi gerne sige undskyld for.«

CC: »Der er jo ikke nogen, der har sagt det, Frank. Der bliver spurgt, om det bliver for meget.«

FH: » Det er bare Christian, der siger, at det er alt, alt, alt for meget.«

CC: »Nej, han spurgte ... Han sagde faktisk, at han selv havde tænkt på, om det var overkill.«

FH: »Hvad tror du, at det betyder?«

CC: »Så skal vi måske bare ikke lave det her med Information.«

FH: »Vi stopper nu.«

* Denne artikel er ikke læst og godkendt af Casper Christensen og Frank Hvam

’Klovn Forever’ havde premiere i går. Læs Informations anmeldelse af filmen her

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg så den første film og jeg syntes ikke Frank og Casper er en slags frisindets mother Theresa, der skal hjælpe os til at være os selv som mænd - tværtimod. Det gjorde også lidt ondt at se dansk humor gå fuldstændig på røven....

De er så totalt ligegyldige, og jeg synes at det er ufatteligt, at der overhovedet er nogle der bruger tid på at beskæftige sig med dem.

Anne Eriksen, Holger Madsen, Arne Lund, Gert Selmer Jensen, Herdis Weins og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Anker Nielsen - det tror jeg heller ikke cineasten Christian Monggaard ville bruge sin tid på, hvis det ikke var fordi, det hørte med til jobbet som filmanmelder. Han har min dybeste medfølelse, men hvad pokker - man skal jo leve, og vi går jo alle til spækhøkeren for grøden.

Anne Eriksen, Arne Lund, Gert Selmer Jensen, Anker Nielsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Dan Johannesson

Klovn har en fantastisk sans for det groteske, det smertefuldt pinlige og Frank Hvam forstår at inkarnere begrebet idioti på måder der næsten ikke kan slides op. Jeg syntes de er geniale og befriende bobler af humor, i en tid, der - i sin iver efter effektmålinger, 'vækst' (der på vanlig homo idiotis facon, er det modsatte, nemlig destruktion af vores eksistensgrundlag) effektivitet og målhirakier, - virker mere sindsyg, end de to komikere nogensinde vil kunne præstere.

Frank og Casper udstiller det moderne menneskes konfuse og i virkeligheden ynkeligt sårbare eksistens, og minder os om at alle de alvorlige mænd derude, også bare er tosser med bar pik og bremsespor af og til. Det har selvhøjtidelighedens og elitens mange håndlangere og medløbere i den grad brug for at blive mindet om.

Anders Jensen, Kim Øverup, Per Torbensen, Dennis Berg og Anders Hede anbefalede denne kommentar

Kære Jens Jørn Pedersen og andre debattører

Hvad eller hver er det, der er plat og uden humor? Interviewet eller Casper Christensen og Frank Hvam?

Personligt, tror jeg ikke, jeg nogen sinde har grinet så høj og så meget som af Klovn. Den måde, serien udstiller middelklasse middelmådighed og kendislands kæmpeegoer går lige i mine lattermuskler. Den indfanger på sublim vis vores selvbedrag og -iscenesættelse.

Hvis man føler sig kaldet til at kommentere noget kultur, man ikke bryder sig om, kan det være fordi, det falder en for brystet, at det ikke er finkulturelt. Det kan også være fordi, man føler sig ramt eller slet og ret, at man ikke har meget andet at tage sig til end at kommentere alt, hvad der bliver skrevet om I Information.

For at vende tilbage til det kulturelle aspekt, så mener jeg ikke, det er al finkultur, der er godt og al popkultur, der er dårligt – man er nødt til at analysere produktet på kryds og på tværs – også gerne i et mere sociologisk perspektiv.

Jeg medgiver, at interviewet ikke er mindeværdigt, men er det CC og FH skyld alene?

Under alle omstændigheder, ville det vel være på sin plads at argumentere for sine synspunkter.

Anders Jensen, Kim Øverup, Per Torbensen, Dennis Berg, Anders Hede og Dan Johannesson anbefalede denne kommentar
Kasper Saugmann

Anker Nielsen. Hvis du nu ikke havde klikket dig ind på artiklen, var der nok mindre chance for, at Information ville beskæftige sig med emnet en anden gang.

Jeg klikker ikke ind og læser artikler fra Information om et nyt teaterstykke på Nørrebro.

Jeg skriver i hvert fald ikke en kommentar til det teaterstykke, jeg ikke skal ind og se, og som jeg ved jeg ikke er målgruppe for.

Og jeg skriver da slet ikke en sviner til deltagerne i teaterstykket, jeg ikke forstår og som jeg ikke skal se.

Hvorfor er det at der findes så mange mennesker som har et så indebrændt behov for at fortælle at de i hvert fald ikke "skal se det lort". Så lad dog være for pokker. Og lad dog være at læse artiklen. Og lad være at skriv en mavesur kommentar om hvor dumme de er. Det burde være selvindlysende hvor tåbeligt det er, men man ved næsten på forhånd at den slags kommentarer ligger i forlængelse af sådan en artikel som denne.

Jeg så adskillige udsendelser af "klovn", ligesom jeg så adskillige udsendelser af "Langt fra Las Vegas", fordi det faktisk er mit fag at følge med den slags.
Jeg måtte hver gang hurtigt konstatere at jeg enten er blevet for gammel til personligt at finde det morsomt - eller også er det bare, fordi jeg ikke er en mand. For jeg har stadigt til gode at høre en kvinde over 40 synes, det er morsomt.

Gert Selmer Jensen

Se porno i jeres private " rum". Hvis det er sagen. Men skån os andre, fra porno i det offentlige
rum. ! Tak. ..... Det er ikke en åbenbaring. Det er noget vi har fravalgt, helt bevidst.
Sølle medie-krejlere. Og Klovne, af den ringe slags.

Serien Klovn er det bedste komedie, der er lavet på TV på dansk jord. Uden sammenligning. Det kan endda måle sig med det allerbedste fra udlandet, såsom Seinfeld og The Office, som det på nogle måder overgår. Serien går bare tættere på privatlivet, gør det endnu mere pinligt, end amerikanere kan (må?).

Den første film var dog for plat for min smag, og lå langt fra serien i kvalitet.
Men som en stor del af kommentarkorpset her at helt dømme Frank og Casper helt ude, er helt ude i hampen. Det må være en enten være generationsforskel eller mangel på humor, for jeg kan ingen anden forklaring finde.

Anders Hed e- det her handler ikke om et tilfældigt teaterstykke på Nørrebro. det handler om, at danske medier nærmest i gået i selvsving, fordi de herrer Christensen og Hvam har begået en film, Klovn 2. Man kan til tider få indtrykket af, at der i dansk kulturhistorie i fremtiden nærmest bør være en præ- og anteklovnperiode. Det er vi så lige nogle, der synes er en anelse overdreven - for nu at udtrykke det på godt jysk.

Henrik Brøndum

@Dennis Berg

Jeg prøver at forklare hvorfor vi grumpy old men og vores kvinder ikke finder Casper og Frank særlig morsomme.

Indledningsvis - helt elendige er de jo ikke - men bestemt heller ikke rigtig gode, og så til de tre fænomener der er på spil.

1. Min imponerende lærer i filmdramaturgi (ja det er ingen spøg) Jan Kragh Jacobsen - forklarede som en kommentar til vores håbløse studenterproduktioner: Det letteste man kan gøre, er at lave noget pjat. Derefter kan man så prøve at lave noget alvorligt - og endelig det allersværeste - noget morsomt.

2. Og så til Kirkegård (for Gud ved hvilken gang): Forskellen på det pjattede (ironiske) og det humoristiske - er at humoristen gør grin med sig selv - og ironikeren gør grin med andre.

3. Vi præsenteres her for 2 ironiske figurer. Taberen Frank og Karl Smart Casper. Delvis modelleret over hvordan de fremstår i ugebladsmedierne. Der kokketeres hele tiden med at "de giver noget af sig selv - af deres privatsfære" - både i selve filmen - men også i presseomtalen. Min påstand er nej - figurerne er meget upersonlige udgaver af Frank og Claus - om vi så (hvad der sikkert kommer i 3' eren) ser dem gå på toilettet fotograferet nedefra - så siger det egentlig ikke særlig meget. Vi går allesammen på toilettet, og langt de fleste mænd har nydt en stående 69'er med en skøn kvinde.

Så beskeden til de to velbegavede herrer fra det kritiske publikum er klar: Læg noget personlighed for dagen, så jeres figurer bliver til karakterer - så skal vi nok grine med.

Kære Herdis Weins

Jeg kan ikke helt forstå, at kriteriet for, at man synes Klovn er morsom, skal gøres kønsspecifikt. Jeg er kvinde – over 40 – og jeg synes, Klovn er hylende morsom. Jeg tror, man skal passe på med at forstå verden ud fra en generalisering af ens egne synspunkter.

Og så helt generelt – hvorfor er der så mange, der bruger tid og kræfter på at påpege, at de ikke kan lide Klovn, CC & FH eller begge dele uden at tilføje noget brugbart til debatten? Det svarer til, at man peger på en person og siger, "dig kan jeg ikke li'" og som svar på spørgsmålet "hvorfor?" siger, "det kan jeg bare ikke". Skal vi ikke prøve at hæve barren bare en anelse?

Maria Busch - fint, det er altid godt når ens fordomme gennemhulles.
Som jeg skrev til Anders Hede, så er det hele mediehypet omkring filmen, jeg opponerer imod.
På engelsk har man et godt udtryk for, når man synes det går for vidt :
"You would think, it was the second coming of Christ."

Kære Herdis

Du har fuldstændig ret med hensyn til mediehysteriet omkring filmen, men det er jo bare succesfuld kapitalistisk markedsføring.

Kære Maria:
tak for lige at minde mig om, at jeg og min omgangskreds ikke er hele verden. det kan man godt glemme en gang imellem:-)

Mads Kjærgård

Jeg må være den eneste i Danmark, der aldrig har set nogle af filmene eller serien. Gad vide om det ville være tiden værd? Eller skulle man læse en bog? Hmm...

Anders Sørensen

@Mads Kjærgård, det kan du jo fundere over en tyve minutters tid - eller du kan se et afsnit af Klovn i stedet og komme tættere på en afklaring af spørgsmålet.