Læsetid: 4 min.

Kejserindens, kommunismens og kunstelskernes by

Bratislava er lille og har længe stået i skyggen af byer som Wien, Prag og Budapest. Men den slovakiske hovedstad er som en charmerende efternøler i den centraleuropæiske søskendeflok – fuld af kulturelle finurligheder
Hviezdoslavovo-pladsen er et grønt åndehul i et bycentrum præget af bombastiske bygningsværker i barok- og rokokostil opført af datidens adelsfamilier.

Elan Fleisher

Kultur
25. september 2015

Mit første møde med Bratislava var en skuffelse. Jeg havde ikke store forventninger, men jeg blev alligevel noget nedslået, da jeg den første morgen efter min ankomst vågnede op i et kommunistisk betonhelvede af de helt store. Jeg var på besøg hos en kollega, og hun boede på det tidspunkt hos sine forældre i forstaden Petržalka, hvor hun var vokset op. Her boede over 100.000 slovakker i trøstesløse boligblokke opført af de kommunistiske magthavere i 1970’erne og 80’erne. Man jævnede uden videre en malerisk landsby med jorden og forvandlede den til en betonørken, som med årene – på grund af temmelig høj kriminalitet – fik tilnavnet Bratislava Bronx.

Det var kort efter år 2000, at jeg havde min første date med Bratislava. Af høflighed mere end af lyst gav jeg byen en chance, og det var godt. For allerede samme dag, som jeg ankom, opdagede jeg, at Bratislava havde noget af den provinsielle selvtillid og kreative charme, som jeg kendte fra min egen hjemby Aarhus. Da Petržalka blev bygget, blev der samtidig anlagt en stor vej med en hængebro over, og i den proces blev store dele af den gamle jødiske bydel revet ned. Men der er stadig mange gamle bygningsværker tilbage i bykernen Staré Město på den nordlige bred af Donau.

Her ligger palæer og kirker fra især 1700-tallet, da den østrigske kejserinde Maria Theresia holdt hof her. Maria Theresia blev kronet i Bratislavas gotiske Skt. Martin-katedral den 25. juni 1741 og sad på tronen frem til 1780. Hun boede fast i Wien, men tabte i så høj grad sit hjerte til Pressburg, som var Bratislavas daværende navn, at hun beærede byen med besøg og iværksatte byggeprojekter gennem hele sin regeringstid.

Dansende musikstuderende

Da osmannerne i 1500-tallet indtog Budapest, blev Pressburg i praksis hovedstad i det ungarske rige, og Skt. Martin-katedralen blev brugt som kroningskirke for ungarske overhoveder. 11 kejsere og otte kejserinder blev kronet her fra 1563-1830, og byens særstilling i perioden afspejler sig i Bratislavas arkitektoniske rigdom. Især i 1700-tallet byggede adelsfamilier palæer i barok- og rokokostil og inviterede de største kunstnere til at komme og underholde. Wien er berømt som Mozarts by, men Bratislava kan også prale af en plads i den klassiske musikhistorie: Bysbarnet Johann Nepomuk Hummel, der skrev ni klaverkoncerter, fik sine første enetimer hos Mozart som syvårig. Hummel var elev hos Mozart i to år, og siden fik han blandt andre Joseph Haydn som læremester. Bratislava er stolt af sin mest kendte komponist og hans ni klaverkoncerter, og hvert år – som regel i november – afholdes en Hummel-klaverkonkurrence for unge talenter.

Hummels fødehus i fin renæssancestil er indrettet som museum for byens musikhistorie og Hummelis liv og værk, og selv for mig, der ikke er nogen stor kender af klassisk musik, blev byen pludselig levende. Det var, som bevægede de unge studerende sig med ét legende let gennem gaderne til Hummels toner, og jeg dansede nærmest efter dem.

På gadehjørner og torve stod musikstuderende og spillede, som var de nye Mozart-elever – i skarp konkurrence med romamusikere. Undervejs kom jeg forbi det ene galleri efter det andet med glaskunst, fotokunst og samtidskunst med både kant og kulør. Nogle var indrettet i de smukt restaurerede palæer, andre i huse opført i den særlige ungarske variant af jugendstil og atter andre i bygninger, der var eksempler på den særlige kommunistiske funktionalisme. Der var kun gået få timer siden mit møde med Petržalkas beton, og jeg var allerede forelsket i den lille by, som afslørede sin charme fuldstændig uden koketteri eller falske forbehold.

Centraleuropæisk kulturliv

Mit første møde blev til mange flere og noget, der lignede et fast forhold. Jeg erkendte, at Bratislava hverken var den største eller i sædvanlig forstand smukkeste by, jeg havde besøgt. Vel knap nok den mest avantgardistiske. Men kombinationen af kommunistisk beton, orientalsk inspireret jugendstil, barokpalæer og moderne kunst – samt klassiske koncerter til en billetpris, der er en brøkdel af, hvad den slags koster i Wien, men med samme høje kvalitet – var nok til at charmere mig. Her er der mulighed for at høre en opera i Nationalteatrets historiske bygning, tegnet af arkitekterne bag lignende teatre i Budapest, Berlin og Sofia, eller se en ballet i den nye teaterbygning fra 2007, der ligger smukt ved Donaus bred. Det er centraleuropæisk kultur af høj karat.

Selv om Bratislava er en lilleput, gør jeg nye opdagelser ved hvert besøg. En cafe opkaldt efter den tyske 1700-talsbilledhugger F.X. Messerschmidt blev jeg først opmærksom på ved tredje eller fjerde besøg, og jeg blev straks begejstret for kombinationen af galleri, minimuseum med udstilling om den kommunistiske periode og kaffehus med en aldeles udmærket variant af den centraleuropæiske kagespecialitet, strudel. Hver gang finder jeg nye steder at smage den lokalt producerede hvidvin, og viden om den fik jeg på Bratislavas vinmuseum i det gamle paladskompleks, som også rummer rådhuset.

De lange aftener i byen bliver sluttet af med et glas af den hvide gløgg, som er særligt god på en råkold dag – eventuelt efterfulgt af et lille glas slivovits, blommebrændevin. I det hele taget er Bratislava en oplagt efterårsdestination. For det er om efteråret, når blomsterne er visnet, at kulturlivet blomstrer op. Her er filmfestival, jazzdage, kunstfestival, børnekunst og børneteater, og fra slutningen af november også et julemarked, hvor samtidskunsten får kamp til stregen af traditionelt trælegetøj, honningkager, flettede kurve og alt det andet, der ellers forsvandt, da bulldozerne ryddede landsbyhusene for at gøre plads til Petržalka.

Og betonforstaden Bratislava Bronx? Den er jeg også kommet til at holde af, og siden årtusindskiftet har den fået en ordentlig omgang botox. Så nu er Centraleuropas tættest befolkede bydel blevet lidt af et insted med indkøbscentre, fodboldklub, balletskole – og fem broer, der fører over floden til palæerne fra kejserindens epoke.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her