Læsetid: 5 min.

Nu kommer den første kønsneutrale børnebog

Den kønsneutrale børnebog ’Universet er det største i hele verden’ skal åbne for, at børn får flere end to måder at være børn på. Og den har historien i fokus
Imile, Kaft og Menid er tre kammerater, som bor sammen i et hus. En dag hvor de leger i husets kælder, finder de tre mærkelige ting i en kasse. Tingene tager dem med ud på et spændende eventyr, hvor de møder en lysekrone, som er ked af det, en feinschmeckerhest og en rumraket.Illustration: Mio Mahl

Imile, Kaft og Menid er tre kammerater, som bor sammen i et hus. En dag hvor de leger i husets kælder, finder de tre mærkelige ting i en kasse. Tingene tager dem med ud på et spændende eventyr, hvor de møder en lysekrone, som er ked af det, en feinschmeckerhest og en rumraket.
Illustration: Mio Mahl

19. september 2015

Imile, Kaft og Menid er hverken venner eller veninder, de bruger ikke han og hun, når de henvender sig til hinanden, for det er underordnet, om de er piger eller drenge. Først og fremmest er de bare børn, og så er de hovedkarakterer i børnebogen Universet er det største i hele verden.

For forfatter og illustrator Mio Mahl skal køn nemlig ikke være en grundpræmis, der allerede er fastlagt på forhånd. Det skal mere være på niveau med andre ting som forskellige hårfarver, hudfarver og interesser. Så ud over at bogen beskriver tre børns fantasiverden, er den også kønsneutral.

Der bruges ikke han eller hun, men heller ikke hen. Brugen af ordet hen skaber nemlig opmærksomhed omkring det, at bogen er kønsneutral. Og Mio Mahls ønske er, at kønsneutraliteten opfattes som naturlig og at fokus bliver på historien.

»Bogen skal spejle børns åbne univers. Køn findes i deres forestillingsverden, men det er ikke det vigtigste, og denne bog skal give plads til egne tanker om køn,« siger Mio Mahl.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der bruges ikke han eller hun, men heller ikke hen. Brugen af ordet hen skaber nemlig opmærksomhed omkring det, at bogen er kønsneutral. Og Mio Mahls ønske er, at kønsneutraliteten opfattes som naturlig og at fokus bliver på historien.

Den svenske kønsforskrækkelse er ved at tage nærmest neurotisk karakter.
Nævn ikke kønnet.
Brug ikke ord, der vidner om, at vi bevidst ikke nævner kønnet.
Undlad ord, der kan skabe mistanke om, at vi bevidst har udeladt ord, der vidner om, at vi bevidst ikke nævner kønnet.
Rens bogen for enhver mulighed for at kunne dekonstruere forfatterens tanker bag bogen.

Jeg får næsten lyst til at læse den.

/O

Gustav Alexander

Bogen lyder harmløs nok men den generelle antipati for køn er bekymrende. Jeg voksede selv op i et kulturradikalt hjem, hvor jeg i retrospekt savnede en køns normativitet. Det kan virke identitets frarøvende, hvis børn i en ung alder får at vide at deres køn er noget, som de selv skal konstruere. I min egen erfaring har det ihvertfald dannet et maskulint afsavn. Selvom bidragerne til bogen har forsøgt at undgå netop det må jeg spørge hvor går grænsen?

Som udgangspunkt vil de fleste børn statistisk ønske en nogenlunde heteronormativ opvækst (ja, undskyld men vi er unægteligt i overtal) Det kan således komme til at skade mere end det gavner.