Læsetid: 5 min.

Nu kommer den første kønsneutrale børnebog

Den kønsneutrale børnebog ’Universet er det største i hele verden’ skal åbne for, at børn får flere end to måder at være børn på. Og den har historien i fokus
Imile, Kaft og Menid er tre kammerater, som bor sammen i et hus. En dag hvor de leger i husets kælder, finder de tre mærkelige ting i en kasse. Tingene tager dem med ud på et spændende eventyr, hvor de møder en lysekrone, som er ked af det, en feinschmeckerhest og en rumraket.Illustration: Mio Mahl

Imile, Kaft og Menid er tre kammerater, som bor sammen i et hus. En dag hvor de leger i husets kælder, finder de tre mærkelige ting i en kasse. Tingene tager dem med ud på et spændende eventyr, hvor de møder en lysekrone, som er ked af det, en feinschmeckerhest og en rumraket.
Illustration: Mio Mahl

19. september 2015

Imile, Kaft og Menid er hverken venner eller veninder, de bruger ikke han og hun, når de henvender sig til hinanden, for det er underordnet, om de er piger eller drenge. Først og fremmest er de bare børn, og så er de hovedkarakterer i børnebogen Universet er det største i hele verden.

For forfatter og illustrator Mio Mahl skal køn nemlig ikke være en grundpræmis, der allerede er fastlagt på forhånd. Det skal mere være på niveau med andre ting som forskellige hårfarver, hudfarver og interesser. Så ud over at bogen beskriver tre børns fantasiverden, er den også kønsneutral.

Der bruges ikke han eller hun, men heller ikke hen. Brugen af ordet hen skaber nemlig opmærksomhed omkring det, at bogen er kønsneutral. Og Mio Mahls ønske er, at kønsneutraliteten opfattes som naturlig og at fokus bliver på historien.

»Bogen skal spejle børns åbne univers. Køn findes i deres forestillingsverden, men det er ikke det vigtigste, og denne bog skal give plads til egne tanker om køn,« siger Mio Mahl.

Det handler ikke om at fjerne køn fra børn, men om at blive opmærksom på, hvad det betyder at sige han eller hun, dreng eller pige. At der findes kønsstereotype kasser, som voksne propper ned over hovedet på børn, hvor piger er lyserøde prinsesser og drenge har græspletter på knæene. »Det er ikke fordi et pigebarn ikke må have lyserød som yndlingsfarve, man skal bare ikke antage, at barnet så også gerne vil være prinsesse og aldrig klatre i træer, så afgrænser man børns muligheder,« uddyber Mio Mahl.

Identitet skal udvikles

Ofte ved forældre, hvilket køn deres barn får, før det fødes, og kønnet bliver styrende, for den måde barnet opdrages på – drengebarnet får blå sutter og biler at lege med og pigebarnet blonder og dukker. Derfor får børn ikke lov til selv at udforske deres identitet.

»Kønsidentiteten er først fuldt udviklet, når man er voksen. Men det er vigtigt, at børn selv kan mærke, hvor de er i det her spekter af køn. Uden at få det at vide af voksne fra starten,« siger Mio Mahl.

En pointe lektor ved institut for psykologi og uddannelsesforskning på RUC, Jo Krøjer, er enig i. Jo Krøjer vil gerne slå fast, at vi ikke allerede fra fødslen har en fastlagt identitet inden i os, men at vores identitet udvikler sig hele tiden i samspil med omverdenen. På samme måde som voksne har brug for musik, litteratur og film til at skabe en identitet, har børn det også, og en bog som denne er derfor vigtig for børns identitetsdannelse. Ifølge Jo Krøjer er der kommet mere opmærksomhed på, at der findes børn, der er mere fleksible i deres oplevelse af egen kønnethed, hvilket ikke tidligere har været repræsenteret i litteraturen.

»Identitetsdannelse handler om genkendelse, og det er det, denne bog kan give børn. Det er væsentligt, at de også kan høre historier, hvor det ikke er fastlagt, at der er to og kun to køn,« siger Jo Krøjer.

Kønsneutral ideologi

Universet er det største i hele verden er oversat fra svensk, og selv om den kønspolitiske debat er mere nærværende i Sverige end i Danmark, begynder den kønsneutrale ideologi nu også at vinde frem her.

Jo Krøjer fortæller, at det er begyndt at ændre sig i praksis gennem de seneste to år, og at en bog som denne kan skubbe udviklingen endnu længere.

»Forandringen hænger sammen med en stigende forståelse for, at stereotype kønsidentiteter ikke er det naturlige. Det er blevet mere tydeligt, at der er nogle nye måder at tænke om det her på, hvor en bog som denne kan have væsentlig betydning», forklarer Jo Krøjer.

Kønssociolog Cecilie Nørgaard, mener dog, at kønsnormerne i Danmark stadig er meget stærke, fordi vi ikke udfordrer dem nok. »Børn har en skjult viden om, hvordan de skal gøre deres køn ’rigtigt’. Det er ikke legitimt at være dreng og pige på forskelige måder i Danmark,« siger Cecilie Nørgaard.

Ligesom Jo Krøjer er Nørgaard dog også enig i, at det har ændret sig de seneste år: »Udgivelsen af denne bog åbner for alternative spejlinger, der ikke har noget med køn at gøre. Her er der for første gang en fortælling, alle kan spejle sig i, og det bliver helt sikkert ikke den sidste,« siger Cecilie Lind.

Litteratur i stedet for projekt

Men er det egentlig børnelitteraturens job at præsentere børn for den slags, eller bliver det en sammenblanding af litteratur og et kønspolitisk projekt?

Ifølge lektor i børnelitteratur Anna Karlskov Skyggebjerg var der i 1970’erne en meget eksplicit kønskamp i litteraturen, hvor mange bøger lavede omvendte kønsroller, så pigerne var drengepiger og drengene følsomme. I 00’erne var billedet anderledes. Her så man meget kønnet børnelitteratur, hvor fortællingerne enten henvendte sig til pige-piger eller drenge-drenge.

Derfor mener Anna Karlskov Skyggebjerg, at en bog som denne er både interessant og vigtig, men samtidig frygter Skyggebjerg, at det bliver for konstrueret og fjollet.

»Jeg ser den her udgivelse ind i en tradition, hvor man vil alt muligt med fortællinger for børn, men af og til, kan det pædagogiske sigte stå i vejen for, at der kan blive fortalt en god historie« siger Skyggebjerg og understreger, at man ikke kan anmelde en bog, man endnu ikke har læst.

Skyggebjerg fortæller, at man tidligere har set eksempler på, at et budskab kan stå i vejen for, at der kan etableres en fortælling.

»Jeg kan være skeptisk overfor om projektet vil skygge for den gode historie, og derfor er en skønlitterærfortælling måske ikke det rigtige medie, måske egner det sig bedre til en oplysningsbog,« siger Anne Karlskov Skyggebjerg.

Mio Mahl er ikke enig. Mahl vil ikke undervise i kønsneutralitet, men blot sørge for at der er et alternativ til de stereotype kønskasser. Dog uden at fokus i bogen er på netop kønskasserne.

»Man kan læse bogen uden at opdage, at den er kønsneutral, det er ikke det, der er i fokus. Det er bare underliggende« forklarer Mio Mahl.

Mio Mahl mener netop ikke, at kønsneutrale bøger skal være oplysningsbøger frem for skønlitteratur.

»Hvis alle fordomme skal bekæmpes, så skal der netop være masser af den her slags bøger. Kønsneutralitet skal være synligt, almindeligt og nærværende. Jeg har ingen interesse i at uddanne folk, jeg vil bare have at børnene skal tage del i en fantasiverden, der rækker ud over binære kønsroller,« siger Mio Mahl.

Kønssociolog Cecilie Nørgaard er begejstret for den måde at lave kønsneutral litteratur på.

»Problemet ved den meget direkte formidling er, at mange bliver skræmt, og tænker det er komisk, akavet og langt fra virkeligheden, men i denne bog, gør den ukønnede fortælling det bare til en åben fortælling, der handler om andet end køn. Det er en langt mindre provokerende fortælling og på den måde strategisk klogt.«

’Universet er det største i hele verden’ kan bestilles ved at sende en mail til bog(a)forallgenders.org. Og den 3. oktober kl. 11 er der udgivelsesarrangement i Folkets Hus på Stengade i København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der bruges ikke han eller hun, men heller ikke hen. Brugen af ordet hen skaber nemlig opmærksomhed omkring det, at bogen er kønsneutral. Og Mio Mahls ønske er, at kønsneutraliteten opfattes som naturlig og at fokus bliver på historien.

Den svenske kønsforskrækkelse er ved at tage nærmest neurotisk karakter.
Nævn ikke kønnet.
Brug ikke ord, der vidner om, at vi bevidst ikke nævner kønnet.
Undlad ord, der kan skabe mistanke om, at vi bevidst har udeladt ord, der vidner om, at vi bevidst ikke nævner kønnet.
Rens bogen for enhver mulighed for at kunne dekonstruere forfatterens tanker bag bogen.

Jeg får næsten lyst til at læse den.

/O

Gustav Alexander

Bogen lyder harmløs nok men den generelle antipati for køn er bekymrende. Jeg voksede selv op i et kulturradikalt hjem, hvor jeg i retrospekt savnede en køns normativitet. Det kan virke identitets frarøvende, hvis børn i en ung alder får at vide at deres køn er noget, som de selv skal konstruere. I min egen erfaring har det ihvertfald dannet et maskulint afsavn. Selvom bidragerne til bogen har forsøgt at undgå netop det må jeg spørge hvor går grænsen?

Som udgangspunkt vil de fleste børn statistisk ønske en nogenlunde heteronormativ opvækst (ja, undskyld men vi er unægteligt i overtal) Det kan således komme til at skade mere end det gavner.