Læsetid: 5 min.

Monogami er ikke realistisk

Amy Schumer og Judd Apatow tager de traditionelle forestillinger om kønsroller ved vingebenet i deres nye film, komediedramaet ’Trainwreck’
Amy (Amy Schumer) er inkarneret single og går kun i seng med mænd for at blive tilfredsstillet, og bagefter sniger hun sig ud eller får mændene til at gå. Men Aaron (Bill Hader) vil bare gerne se hende igen. Og han finder sig også i alle hendes mærkelige regler om at holde afstand og trække vejret lydløst, da de første gang skal sove i den samme seng.

Universal Pictures

11. september 2015

Jeg kan gode lide Amy Schumer. Hun er sjov og uforfærdet. I sit komedieshow, Inside Amy Shumer, udstiller og latterliggør hun ikke mindst de værste klicheer og fordomme om mænd og kvinder, og hun gør det med en bemærkelsesværdig mangel på blufærdighed.

Hun er en af frontløberne i den bølge af kvindelige komikere og skuespillere – den tæller også Melissa McCarthy, Rebel Wilson, Lena Dunham, Amy Poehler og Katherine Heigl – der på film og tv kan finde ud af at opføre sig lige så dårligt og grænseoverskridende som deres mandlige kolleger. Ikke at dårlig og grænseoverskridende opførsel er en kvalitet i sig selv, men når det på én gang er sjovt, fordomsnedbrydende og satirisk, er det mere end ok.

Derfor var det også kun et spørgsmål om tid, før Schumer fandt sammen med instruktøren, manuskriptforfatteren og produceren Judd Apatow (40 Year Old Virgin, Funny People, Knocked Up og This Is 40), som om nogen har været med til at vende vrangen ud på den romantiske komedie og måden, mænd, kvinder og parforhold skildres på i film og tv-serier.

I hans film er der sjældent nogen – hverken mænd eller kvinder – der kan finde ud af ret meget, når det gælder livet, karrieren og kærligheden.

Det er således Judd Apatow, der har instrueret, og 34-årige Amy Schumer, der har skrevet og spiller hovedrollen i Trainwreck, et komediedrama om Amy – ja, filmen rummer selvbiografiske elementer – en nogle-og-30-årig journalist på et ’smart’ og ’provokerende’ hipstermagasin i New York.

Ikke fra fremmede

Hun er inkarneret single og går kun i seng med mænd – det gør hun til gengæld ofte – for at blive tilfredsstillet, og lige bagefter sniger hun sig ud eller får mændene til at gå, så hun ikke behøver at blive følelsesmæssigt involveret. Amy både drikker for meget og ryger for meget pot, og i det hele taget har hun svært ved at tage ret meget alvorligt. Hun har et semifast forhold til bodybuilderen Steven (John Cena), der ikke selv har opdaget, at han er homoseksuel, og hun ser med foragt på sin søster, Kims (Brie Larson), lykkelige ægteskab og graviditet.

Amy har det dog ikke fra fremmede. Trainwreck begynder med en situation fra Amy og Kims barndom, hvor deres far (Colin Quinn) fortæller dem, at han og deres mor skal skilles, fordi han har været hende utro. Et ægteskab er ligesom at få at vide, at man kun må lege med en dukke hele sit liv, forklarer han de to piger og får dem så til flere gange at gentage sit eget motto: »Monogami er ikke realistisk.«

Det er intet under, at Amy er så uvillig til at binde sig.

Da Dianna (Tilda Swinton), Amys uforskammede og helt igennem overfladiske chef, sætter den sportshadende Amy til at skrive et portræt af en berømt sportslæge, Aaron (Bill Hader), og han falder for hende – og hun såmænd også for ham – venter man bare på, at det skal gå galt. Amy går i seng med Aaron, som hun går i seng med de fleste mænd, hun møder, men Aaron vil gerne se hende igen, og han finder sig i alle hendes underlige regler om at holde afstand og trække vejret lydløst, da hun første gang skal sove i samme seng som ham.

Snart er de et par, men spørgsmålet er, om Amy kan lægge sin udsvævende og promiskuøse livsstil på hylden og overgive sig til Aaron og tosomheden. Hun har svært ved det og er parat til at stikke af, da parret har sit første skænderi. Og sådan får Amy Schumer og Judd Apatow vendt de vante forestillinger om mænd som de aggressive og kvinder som de passive på hovedet på en underholdende facon. Amy går som regel udfordrende klædt og opfører sig som en kussetyv af værste skuffe, og det er indimellem så chokerende at være vidne til – vi er jo ikke ligefrem vant til det – at meget af Trainwrecks underholdningsværdi stammer herfra.

Som når en skidefuld Amy går med arbejdspladsens purunge praktikant hjem for at have sex med ham, og hans mor kommer ind midt i det hele. Han er nemlig kun 16. Eller når Amy til et babyshower – efter en anden kvindes uskyldige anekdote om at spise en anelse for meget – fortæller om dengang, hun blev knaldet så hårdt, at kondomet satte sig fast oppe i hende, så hun ikke kunne finde det bagefter.

Skud for boven

Det er morsom situationskomik, og det er umuligt at holde masken, når Amy igen og igen udfordrer vores billede af, hvordan en ung kvinde bør opføre sig. Desværre er det også et af Trainwrecks problemer. Jeg forestiller mig, at Schumers manuskript i høj grad har været en perlerække af underholdende situationer med Amy i centrum, som hun så – måske i samarbejde med Judd Apatow – har bygget en historie op omkring.

Udgangspunktet fejler ikke noget, men de følelser og den smerte, som i glimt dukker op og faktisk føles ægte i Trainwreck – Amy gemmer sig bag al sin uterlighed – undermineres ofte af de sjove, akavede øjeblikke, og filmen er lidt en skizofren størrelse, der ikke helt ved, hvilket ben den skal stå på. Det ene øjeblik er den løssluppen, tosset og satirisk – ligesom Inside Amy Schumer – det næste er den meget mere følsom og afdæmpet.

Apatow formår ikke at hægte det hele sammen til en psykologisk eller følelsesmæssig tilfredsstillende helhed, hvilket er ærgerligt, når man har med så stort og skarpt et talent som Amy Schumer at gøre. Omvendt beviser Schumer med Trainwreck, at hun trods alt godt kan skrive film – hun skal bare have lidt bedre styr på sine tonearter og virkemidler – og at hun som skuespiller kan bære en film. Amy er på én gang for meget og knuselskelig. Man ved godt, hvorfor hun gør, som hun gør, og indimellem kan man endda se skammen snige sig ind i hendes bevidsthed, i øjeblikket efter at hun har gjort et eller andet ganske utilstedeligt.

Selv om Trainwreck ikke er nogen perfekt film, lover den godt for Schumers videre virke. Jeg glæder mig til at se, hvad hun finder på af gale streger næste gang – hvordan hun igen giver stereotyp kønskultur et skud for boven.

’Trainwreck’. Instruktion: Judd Apatow. Manuskript: Amy Schumer. Amerikansk (Biografer landet over)

En ny sæson af ’Inside Amy Schumer’ kan lige nu ses på dansk Comedy Central

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu