Læsetid: 5 min.

Olsen Banden kørt ind med penis

Velkommen til en verden, hvor drenge og piger kun kommunikerer, når de skal knalde eller skændes. En verden, hvor fisse er den eneste flugtrute væk fra voksenliv og intethed. Velkommen til ’Klovn Forever’
Tidligere handlede folkekomedier om at fuske sig til et økonomisk bedre liv. I dag handler de bare om fisse

Tidligere handlede folkekomedier om at fuske sig til et økonomisk bedre liv. I dag handler de bare om fisse

Per Arnesen

25. september 2015

For fem år siden var der to mænd, der troede, at verden var opdelt i piger og drenge, at det handlede om at leve i en ansvarsfri drengerøvsverden og kun lege med pigerne, når man skulle stikke noget ind i dem. For nogle dage siden var jeg til pressevisning på Klovn Forever, og, voila, alle var vi tilbage i selvsamme verden. Klovns verden. Drengene mod pigerne.

For længe siden var Casper Christensen en anarkistisk komiker. I afslutningsafsnittet af Casper & Mandrilaftalen på DR læste han op af komikertruppens manifest: »Den tid, du bruger foran skærmen, den bør du i det mindste få tilbagebetalt med lidenskab. Hvis lidenskaben mangler, hvis du har det lidt for rart og lidt for hyggeligt, hvis fjolserne på skærmen ikke anstrenger sig for dig, og hvis ikke du skal anstrenge dig bare en lillebitte smule selv, så fuck dem.«

Læs også: Hvordan synes I selv, det er gået?

Det var i 1999. Fem år tidligere havde han et standupshow, hvor han undervejs spurgte, hvem der havde set Nattevagten, der dengang netop havde haft biografpremiere. Nogle rakte hånden op. Så spurgte han, hvem der havde tænkt sig at se den. En del rakte hånden op. Og så afslørede han, at det er Ulf Pilgaard, der er morderen. Altså ødelagde den unge Christensen hele Nattevagtens suspense med en gigantisk spoiler. Sikke et tarveligt røvhul. Sikke en fantastisk anarkist.

I mellemtiden er Casper Christensen blevet forretningsrejsende i et lavkomisk, men ekstremt succesfuldt brand i selskab med Frank Hvam. Det malkes så desværre »lidt for rart og lidt for hyggeligt«, hvis man spørger denne anmelder, i Klovn Forever. Men de tager da heldigvis filmen højtideligt, faktisk så højtideligt, at de havde fået ansatte fra PR-bureauet til at vente på os anmeldere efter pressevisningen og stikke os et papir i hånden, hvori de beder os om ikke at nævne tre scener i filmen »af hensynet til at give publikum den optimale filmoplevelse«. Altså lidt ligesom hvis man fra begyndelsen af Nattevagten ikke vidste, at Ulf Pilgaard var morderen.

Og så alligevel slet ikke. For Klovn Forever er – i modsætning til Nattevagten – så forudsigelig i sine grænseoverskridelser, at den første scene, som ønskes hemmeligholdt, er lige så forventelig som amen i kirken. Den anden scene, der ønskes hemmeligholdt, følger som en drengerøvs-logisk konsekvens af den første, og den tredje er hamrende ligegyldig i forhold til suspense. For ganske vist får det omgående konsekvenser, at Frank bliver slikket i røven af en hund. Men det har meget lidt med det videre forløb at gøre – og ligefrem overrumplende er det vel heller ikke, at den slags narrestreger udfolder sig i Klovn-universet? Så betragt det i stedet som en hyldest til Frank Hvam og Casper Christensen de yngres anarki frem for som en ødelæggende spoiler, at jeg nu har afsløret en af scenerne i Frank Hvam og Casper Christensen de lidt ældres seneste film.

Klovn Forever er et hermetisk lukket eksperimentarium for to mænd, der nægter at udvikle sig. Den vanligt jovial-pessimistiske konklusion er, at boys will be boys, for evigt på jagt efter omgående behovstilfredsstillelse. Så lad os dunke hinanden lidt på ryggen, skal vi ikke? For hold kæft, hvor de dillere bare gør alt for at dunke for vildt løs i et eller andet. Skal vi ikke bare klaske os på lårene? Tjoh, hvis det var morsomt, kunne vi da godt.

Noget må revne

Der er gået fem år siden den sidste – den første – Klovn-film, både i virkeligheden og i fiktionen. Fiktionens Casper er blevet skilt fra Iben (Hjejle), Frank er blevet far med sin hustru Mia (Lyhne). Førstnævnte er i permanent løbetid, en småkomisk, lavtragisk Don Juan. Sidstnævnte praktiserer sit vanlige, passive, tyste forræderi – både mod egne lyster og sin hustru – en ambivalent resignation ind i ingenting.

Noget må revne, og det gør det. Casper flytter til L.A., Frank følger efter for at redde venskabet. Herfra træder vi – som det er sædvane i Klovn – ind i pinlighedens og ydmygelsernes evangelium, hvor Frank ikke bare jokker i spinaten, men falder i med hele sit kødfulde korpus. Og dén rolle spiller Hvam formidabelt, alt imens Christensen aldrig rigtig testes som skuespiller – for han er altid i stand til at sno sig uden om ubehageligheder i livet, altså i hvert fald i fiktionens verden.

I Klovns univers er kvinder enten forhindringer for mændenes selvrealisering eller brug-og-smid-væk-hjælpere i kampen for selvsamme selvrealisering. Mia og Iben er selvsagt i førstnævnte kategori, for dem har hovedpersonerne jo allerede kneppet rigeligt. Og især Mia karikeres helt op i et hjørne i Klovn Forever. Hver gang Frank og hun ankommer til et sted, siger hun »Arj, hvor er her fint!« eller lignende. Og hun omtaler konsekvent sin krop i aseksuelle, nærmest kommunale termer såsom »skede/numseregionen«. Altså er hun en smalltalkende party pooper for enhver rask dreng med ild i jernet.

Intethed og fisse

I filmens første scene sidder Frank og Casper bænket i en tom Frederiksberg Have i dybt gråvejr. Frank nyder, at der er fred fra mennesker, Casper beklager den kvindelige halvdels fravær. Den ene søger tomheden, den anden vil fylde den med monomani. Den ene vil egentlig bare gerne tilbage i livmoren, altså som foster, (illustreret af flere swimmingpool-scener, hvor Frank gemmer sig under vandet), den anden vil kun have pik dunket op i den retning. De er yin og yang, som det understreges på filmplakaten.

Klovn Forever handler, når den er bedst, om voksenlivets pres på gamle venskaber. Ansvarets trussel mod de symbioser, der ikke er kernefamiliens. Dét uskyldstab beklages ganske inderligt i begyndelsen, og her er filmen glimrende. Men snart kammer den over i en slags Olsen Banden kørt ind med penis. Mia (og Iben) over for Casper og Frank er Yvonne over for Egon & Co. Altid i gang med at dirigere dem tilbage til normaliteten og voksenlivet. Ja, som en slags ekko af Egons evige retur til Villa Gitterly i slutningen af Olsen Banden-filmene så kører duoen til sidst i Klovn Forever i deres rullestole ned ad hospitalsgangen for at stikke sig selv ind i nogle nye piger, denne gang sygeplejersker.

Engang handlede folkekomedier om at fuske sig til et mere økonomisk komfortabelt liv. I dag handler de bare om fisse. Eller måske rettere: om intethedens stadig mere destruktive tilstedeværelse i den ironiske generations voksenliv.

’Klovn Forever’. Instruktion: Mikkel Nørgaard. Manuskript: Casper Christensen og Frank Hvam. Dansk. Biografer landet over

Podcast

Lyt til de tre mænd bag Klovn Forever: Frank Hvam, Casper Christensen og Mikkel Nørgaard. Som taler med Informations stadig rystede filmredaktør, Christian Monggaard, umiddelbart efter forpremieren i Grandteatret.

Klovn Forever er en på én gang skør og rørende film om venskab, midtlivskrise, sex og en USA-rejse, som kun Casper Christensen og Frank Hvam kan udtænke det.

I den første, meget succesfulde Klovn-film gjorde de Gudenåen usikker, nu tager de blandt andet til Los Angeles, der formentlig aldrig bliver sig selv igen efter at have været udsat for de to grænseoverskridende danskere.

Advarsel: Interviewet er optaget umiddelbart efter visning af filmen. Hvis du ikke har set filmen endnu, så vær forberedt på at der snakkes om hele filmens forløb - også slutningen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kan nogen fortælle mig, hvor det morsomme i Klovn og I Casper C er? Er han ikke bare en selvfed pubertær standupper, der er god til at sælge sig selv til nøjsomme folk ,der ikke aner hvad humor og satire er.
PS: Jeg har fulgt manden siden "Husk lige tandbørsten".

Jeg synes,
at en del af de korte TV-serie-afsnit KLOVN var specifikke og sjove.
Filmen Klovn var generelt ikke sjov, set med mine øjne, og Klovn Forever har jeg intet ønske om at bruge tid på!

Lise Lotte Rahbek

Jeg kender mennesker, som synes at "Klovn " er evig morskab.
Det vil "klovn forever" så i sagens natur også være .
For dem

Jeg selv mangler at kunne se det morsomme i konceptet.

Jesper Jorgensen

Det kan i alle tilfælde ikke måle sig med humoren i ugeprogrammerne fra TVs barndom: hov-hov, ups ect., hvor satiren var intelligent og fangede aktuelle situationer på en måde der fik nogle af os til at ligge på stuegulvet og vride os af grin. Hverken Erhard Jacobsen eller Glistrup blev helt de samme efter en tur i satiren. Hvad kunne det satirehold ikke have fået ud af LLR, Støjberg, DF og flygtningesituationen!
Stand-up kulturen har afpolitiseret dansk satire og derfor er der vel ikke andet end variationen over lummer pubertær humor fra drengeværelset, hvor verden kun består af lummer sex.
- men Klovn skal nok få masser af efterfølgere , dansk massefilmindustri har næse for den dårlige smags kommercielle effekt.
Casper C. er en af arkitekterne bag afpolitiseringen og kommercialiseringen af satiren, men ikke med megen fornyelse af genren, der jo skal skabe humor ud af et materiale som ikke må støde nogen. Derfor er dansk McHumor blevet et tand- og smagløst produkt. Nej der er ikke noget Charlie i Danmark. - men vi er blevet gode til at spytte på de svage.

Karsten Aaen, Hanne Ribens, Curt Sørensen, Arne Lund og Holger Madsen anbefalede denne kommentar

Jesper J - Præcis - tuden råber på satire, jvfr. Kurt Tucholsky. Hvor er den "Scherfig", men også Hov-Hov-redaktionen, eller Den gode, den onde og den virkelig morsomme der greb tidens dårskaber og opblæste politikere i farten, og skabte ubetalelig satire. Hængte dem til tørre osv.
Er vi virkelig blevet så fattige her til lands, at scenen helt overlades til drengerøvene, og der kun er Niels Hausgård til at passe butikken.

Lorteland (til benefice for dem, der kan huske Buster Larsen.)

Klasse underholdning af Frank Hvam og Casper Christensen. vi, pøblen, elsker den platte humor hvor vi kan slå hjernen fra. Så kan I andre holde fast i den perverterede Woody Allen.
Serien og begge film, samt deres inspirationskilde Curb your enthusiasm er fantastisk morsomme. Lavkomik som vi kan forstå.

Lorteland... ja Buster Larsen var enormt sov når han udbrød hans berømte sætning lige op i kameraet, lige så sjov som Peter Schrøder og " det er fame uhyggeligt du!" plagierede Buster Larsen i en,dengang, mere tidssvarende komik/ satire. vil det egentlig sige at komik og satire udvikler og ændrer sig? det tror jeg.
godnat og sov godt, og lad ikke Ditte Gråbøls tørre hoste holde jer vågen.