Læsetid: 4 min.

Tobias Lindholm: ’Jeg vil nuancere det onde’

Manden bag ’Krigen’, Tobias Lindholm, ville lave et værk, som kan få selv hans humanistiske mor til at holde med en krigsforbryder, fortalte han til et arrangement i København
Foto fra filmen ’Krigen’: Per Arnesen
11. september 2015

Med rullekufferterne fulde af hædersbevisninger kom René Ezra, Pilou Asbæk og Tobias Lindholm for nylig hjem fra filmfestivalen i Venedig. Så bifaldet er ekstra stort, da rulleteksterne løber ud, og trioen sætter sig til rette foran publikum i Grand Teatret i København. Deres nye film, Krigen, er blevet smugvist, og foran lærredet interviewer Informations filmredaktør, Christian Monggaard, nu de tre herrer. Produceren, skuespilleren og instruktøren.

Krigen kommer efter fængselsfilmen R (2010) og gidseldramaet Kapringen (2012), som de tre også stod bag, og den er et krigsdrama om kompagnichefen og familiefaren Claus, der er udstationeret i en afghansk provins. Ideen til filmen opstod allerede i 2002, da Danmark valgte at udsende soldater, fortæller 38-årige Tobias Lindholm.

Læs også: To danske film er Oscar-nominerede

»Der er ikke noget, der er mere afgørende for min generation, end at Danmark er en krigsførende nation. Pludselig er mænd og kvinder på min alder blevet professionelle soldater i en eller anden meget abstrakt krig,« siger instruktøren.

»Er det en politisk film?« vil Christian Monggaard vide.

»Ja, for den kan bruges politisk,« svarer Tobias Lindholm. »Men jeg har ikke noget politisk budskab. Det, der mangler i samfundet, er en samtale om krigen. Vi taler om ’for eller imod’ – i stedet for at forstå, hvad der skete for de danske soldater og pårørende, og hvad det har gjort ved os som nation.«

 

Man har en trang til at forsimple, mener han; noget skal være godt, andet skal være dårligt. Med Twitter og Facebook er det kun blevet værre, fordi man nu skal kunne formulere alting på få linjer, og risikoen for, at nuancerne forsvinder, er større end nogensinde før, mener instruktøren:.

»I fiktionen er der en tradition for at ville gøre ting simple, men verden er nuanceret og fuld af kærlighed, kaos, krig og ødelæggelse. Der findes få ting, der er så umenneskelige, som de krigsbilleder vi bombarderes med, men jeg har forsøgt at gøre billederne menneskelige, for jeg tror ikke på, der findes noget, der er rent ondt. Jeg vil undersøge det onde for at nuancere det,« siger han. »Og jeg har et klart mål om at få min søde, humanistiske, begavede mor i Næstved til at holde med en krigsforbryder.«

Udfordrer vanetænkning

Det bedste, der er sket for Pilou Asbæks karriere, er – ifølge Pilou Asbæk – at han mødte Tobias Lindholm. Men det er også et samarbejde med visse udfordringer, fortæller han.

»Da Tobias sendte mig manuskriptet, nogle måneder før vi skulle optage, fik jeg det hele – undtagen de sidste fem sider. Det var først på sidste optagedag, jeg fik meldingen om, hvordan det hele slutter, men det er, fordi han vil have det ægte og ærlige. Så i filmen reagerer jeg, som jeg gør, fordi jeg ikke anede, hvad der skulle ske med mig,« fortæller Pilou Asbæk.

Det er Tobias Lindholms higen efter realisme, Pilou Asbæk taler om. Hver gang Asbæk begyndte at spille skuespil, blev der råbt »Cut!«, fordi han ikke måtte fingere, agere eller postulere. Han skulle forme en karakter, der var så tæt på virkeligheden som muligt. Derfor er de fleste soldater i filmen heller ikke skuespillere, men ægte soldater, der har været udsendt, og som Pilou Asbæk har tilbragt lang tid sammen med i danske skove.

»Det er jo fiktion, men til sidst tror jeg selv på, at det er virkeligt,« siger han og bliver suppleret af producer René Ezra, der – før han mødte Tobias Lindholm – havde lavet en række komediefilm: »Da vi gik i gang med R, kom en manuskriptforfatter og en dokumentarist, der stillede åbne spørgsmål til verden. Det var fedt, fordi det var spørgsmål om, hvordan vi udfordrer vanetænkningen, og alle tre projekter (R, Kapringen og Krigen, red.) er blevet en afsøgning af virkeligheden.«

Krig forandrer folk

Filmen er sørgeligt aktuel, påpeger Christian Monggaard og henviser til, at Enhedslisten i sidste uge krævede forsvarsministeren i samråd om drab på civile i Irak. Hvilket ansvar føler Tobias Lindholm, at han har som filmskaber – skal han være forsigtig?

»Jeg skal være meget forsigtig,« svarer han og fortæller om, hvordan han i forbindelse med castingen til R opdagede, hvilke traumer mange indsatte har.

»I Krigen følte jeg et særligt stort ansvar. Vi har ikke præciseret, hvilken base de er på, eller hvornår de er af sted, og de kommer fra en fiktiv kaserne. Det valgte vi, fordi der er mennesker, der har ar på sjælen eller kroppen. Ingen af dem skulle være bekymret for, om deres liv blev skildret rigtigt. Så i stedet for at tage udgangspunkt i ægte begivenheder har jeg taget udgangspunkt i ægte logikker.«

Da der er spørgsmål fra salen, får en mand, Benjamin, ordet. Han har været udsendt flere gange og beretter om at komme hjem til et samfund, der har sendt ham af sted, men som ikke forstår soldaterne og krigen. Han vil høre Pilou Asbæk, om der er noget, der har overrasket ham i mødet med soldaterne.

»Ja,« svarer skuespilleren, »det, der overraskede mig, var, at de her mænd er nogle, jeg har set på som fremmede mennesker, der repræsenterer alt det, der ikke var mig. De gik i krig og sloges – for hvad? For et demokrati eller hvad? Jeg har ikke forstået det, men når jeg snakkede med dem, fandt jeg ud af, at det er meget komplekst – men jeg fandt også ud af, at de gør det mest ædle, man overhovedet kan: De kæmper i demokratiets navn. Og det bør man have den dybeste respekt for,« siger han til salens applaus. »Men den eneste konklusion, jeg kom frem til, er, at krig forandrer folk.«

Læs anmeldelsen af ’Krigen’ her

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu