Læsetid: 9 min.

’Tyskland er Europas største horehus’

Stadig flere østeuropæiske kvinder går på gaden for at sælge sex i det centrale Berlin, men også i resten af Tyskland, der har Europas mest liberale prostitutionslovgivning. Landet er blevet en magnet for både købere og sælgere af seksuelle ydelser. Nu vil regeringen stramme op
Christian, 23, speditionsagent, forklarer om Paradise i Stuttgart: ’Jeg betaler for sex, fordi kvinder tit går mig på nerverne. De brokker sig, når man ikke bruger tid nok på dem. Derfor går jeg her hen, når jeg har lyst til at kneppe. Længere er den ikke. Det at betale for en kvinde gør, at man kan gøre, hvad man vil – det giver også en form for magt.

Christian, 23, speditionsagent, forklarer om Paradise i Stuttgart: ’Jeg betaler for sex, fordi kvinder tit går mig på nerverne. De brokker sig, når man ikke bruger tid nok på dem. Derfor går jeg her hen, når jeg har lyst til at kneppe. Længere er den ikke. Det at betale for en kvinde gør, at man kan gøre, hvad man vil – det giver også en form for magt.

Bettine Flitner

10. september 2015

Den midaldrende, affarvede kvinde har tætsiddende pink leggings, en kortsiddende sort jakke og høje hæle. Hun står på et gadehjørne på Kurfürstenstrasse i det centrale Berlin, mens solen varmer.

Det er mandag lidt over frokost, og kvinden fra Østeuropa fordriver ventetiden ved at tygge tyggegummi og kaste blikke efter de biler, der kører langsomt forbi. En ung mand i en mørkeblå VW Polo stopper. De to taler sammen om ydelser og priser.

Efter 20 sekunder ruller manden vinduet op igen og kører videre. Business as usual i det centrale Berlin. For omkring Kurfürstenstrasse og Potsdamer Strasse i Schöneberg-kvarteret har tysk politi siden 2002 ikke grebet ind over for hverken kunder eller de prostituerede, for i det år blev prostitution fuldt ud lovligt. Det er højst, når der er mistanke om, at mindreårige trækker på gaden, at politiet kommer. Men det sker sjældent.

Det var den daværende regering af SPD og De Grønne, der i 2002 ville legalisere prostitution, og hensigten var at sikre de prostituerede. Tanken var, at salg af sex skulle afkriminaliseres og på sigt skulle staten inddrive skatter, mens de prostituerede skulle underlægges hyppige sundhedstjek for at sætte ind mod kønssygdomme.

Samtidig skulle sexsælgerne have adgang til sociale goder, men også sikre, at der var pension til de prostituerede. Ideen var, at det skulle være et job med goder som alle andre, mens prostitutionens mørke bagsider, kriminalitet som rufferi og tvangsprostitution på den måde ville forsvinde, fordi arbejdsgiverne, bordelejerne, ville arbejde lovligt. Staten ville så få del i indtægterne på dengang seks milliarder euro, som prostitutionen angiveligt omsatte for i 2002. I dag omsætter Tysklands anslået op mod 400.000 prostituerede for omkring 15 milliarder euro, med op mod 1,1 million daglige kunder.

Trods bedste intentioner

»De her meget liberale regler kom dog aldrig til at virke. Der findes efter sigende i alt 44 personer, der nyder godt af loven, der arbejder på bordeller og som har søgt om de sociale goder. Alle andre arbejder i princippet som selvstændige og er ikke omfattet af loven,« fortæller Günther Schönborn, der over en årrække har hjulpet de gadeprostituerede, og siden 2012 har arbejdet i Café Neustart, en rådgivningscafé på Kurfürstenstrasse, hvor kvinderne dagligt kan få sig en pause i cafeens tre-fire sofagrupper, der er indrettet i en høj stueforretning, hvor Günther Schönborn tager imod Informations udsendte.

»Alt det man ville med loven, nemlig at kvinderne skulle have ordnede forhold, er aldrig sket. Intentionerne har sikkert være gode nok, men forudsætningerne ændrede sig.«

Kai, 49, bankansat, forklarer: ’Jeg kommer her, fordi jeg kan få kvinder, jeg ellers aldrig ville kunne få fat i. Og jeg kan prøve grænser af f.eks. analsex, selv om det koster 100 euro ekstra. Men det kan jeg jo ikke bare spørge en almindelig kvinde om.

Bettine Flitner

For siden de østeuropæiske lande i 2004 kom ind i EU, har de østeuropæiske kvinder overtaget gadeprostitutionen.

»Man tænkte, at nu gør man det hele legalt, så bliver der mindre af det illegale, fordi alt i princippet bliver synligt. Men sådan er det ikke i praksis. På bordellerne kan de gøre, hvad de vil, for politiet har ikke adgang. Der er således ikke rigtigt noget at kontrollere. De kan kun få adgang, hvis de har begrundet mistanke om, at der er mindreårige på bordellerne. Eller hvis der foregår organiseret menneskehandel. Her på gaden kan politiet også kun kontrollere alderen, ellers har alle jo ret til at være her, hvis de er EU-borgere.«

Det var tænkt sådan, at bordelejerne skulle tilbyde de sociale goder og de prostituerede skulle efterspørge dem. Sådan er virkeligheden ikke«.

Siden arbejdskraften frit har kunnet flytte inden for EU, har Kurfürstenstrasse-kvarteret ændret karakter, når man ser på, hvem der står på gaden, fortæller den 52-årige Günther Schönborn.

»Oprindeligt var her næsten udelukkende narkoafhængige kvinder, men med udvidelsen af EU er det nu langt overvejende kvinder fra Ungarn, Rumænien og Bulgarien her. Jeg vil sige omkring 80 procent.«

Tendensen her på Kurfürstenstrasse er den samme som i de øvrige tyske storbyer. Der er en relativt mindre del af de prostituerede, der er tyske kvinder.

»I kvarteret arbejder i dag 300 kvinder, lidt flere når der er store arrangementer i byen, færre når vejret er dårligt«, fortæller Günther Schönborn, der kender langt de fleste af de prostituerede i området, der bruger Café Neustart til en pause med en kop kaffe, lidt mad, en snak og flere kondomer, fortæller Günther Schönborn, der følger med i de gadeprostitueredes hverdag.

»Det er hårde vilkår at arbejde på gaden. Det meste foregår i bilerne eller i buskadser i den nærliggende park, fordi mændene gerne vil spare pengene til en rigtig seng. Der findes timehoteller, og er det for koldt, så går nogle i videokabinerne i den lokale sexshop.«

Det er især fattigdommen, der har fået kvinderne til at rejse til Tyskland.

»Mange er også analfabeter. De kommer oftest fra meget fattige egne i Østeuropa, mange er romaer og er sendt af sted af familien. Nogle har børn og har nu fået opgaven med at forsørge både deres barn, men også en større familie. Det er denne type kvinder, vi langt overvejende har nu. De fleste gør det ikke frivilligt, men gør det for at slippe for fattigdommen.«

Ifølge Günther Schönborn er hverken tvangsprostitution eller rufferi forsvundet. Her 13 år efter, at den liberale lov trådte i kraft, er den tyske regering af konservative CDU og socialdemokrater SPD kommet i tvivl, om reglerne holder. Det seneste år har regeringen arbejdet med at opdatere loven, der fortsat skal sikre Tyskland relativt frie rammer for prostitutionen, men dog underlagt opstramninger.

En whistleblowerordning for handlede kvinder er der enighed om, mens det at hæve lavalderen fra 18 til 21 år er sværere for regeringen at få igennem. Pligten til at lade sig registrere vil øjensynligt blive en ny hjørnesten, fortæller Günther Schönborn:

»Der er stadig en del uafklarede dele af opstramningen, men det vi ved, er, at kvinderne skal melde sig til myndighederne. Men hvad sker der, hvis de ikke gør det? Bliver de så straffede? Når man ved, at langt de fleste ikke gør det af lyst, men af nød, skal kvinderne så kunne overdænges med bøder, hvis de ikke giver sig til kende? Der mener jeg, at den svenske model med at gøre mændene ansvarlige, er mere retfærdig. Hvorfor skal det være kvinderne, der skal kriminaliseres? Det er denne grundfilosofi, jeg ikke bryder mig om i de varslede lovændringer, der jo ikke for alvor vil ændre kvindernes vilkår.«

Det samme mener Nadja, der er rådgiver hos Hydra, Foreningen af prostituerede i Berlin.

»Vi ønsker ikke at lade os registrere. Vi ønsker ikke at blive kriminaliserede, blive underlagt strengere kontrol og gå rundt med et ’luderbevis’ i lommen, som vi skal vise til politiet. Vi ønsker at blive afkriminaliserede og væk fra den moralske fordømmelse, der ligger som dagsorden under denne nye lov. Det er kun ved at sikre bedre vilkår for de fattigste, at man giver kvinderne valgmuligheder, og dermed reelt giver kvinder mulighed for at vælge et andet job.«

Hydra har nu indkaldt til en underskriftindsamling, en opfordring der også er kommet ud på både bulgarsk, rumænsk, spansk og engelsk.

Günter Schönborn siger, loven sikkert er mislykket, fordi lovgiverne troede, at bordelejerne havde lige så gode hensigter som dem selv. »Det var naivt.« I den modsatte ende af skalaen, langt væk fra gadens prostitution og de små provinsbordeller, finder man de største bordeller i Europa.

Sexcenter i 11 etager

I Köln finder man det største 11-etagers bordel Pascha, med hotel, natklub samt egen frisørsalon og lægeklinik. De op mod 800 daglige gæster kan få oralsex fra 30 euro, og kæden har nu fem bordeller i Tyskland og Østrig.

I Berlin finder man King George, et såkaldt ’flatrate-bordel’, hvor mænd for 99 euro frit kan drikke whiskycola og have sex med alle de kvinder, der er til rådighed. Samme pakke fås for 49 euro, men kun for én time.

Der er rabatpriser til taxachauffører og arbejdsløse, og dørmanden sætter en streg, hver gang en af kvinderne tager en gæst med på et værelse. Jo flere mænd, des højere løn.

I den mere noble by Stuttgart finder man et fireetagers såkaldt wellness-bordel, Paradise, der ligger i udkanten af Stuttgart, tæt på motorvejen, lufthavn og messeområdet. På Paradise-bordellet tilbyder man alt fra hotel, dampbad, massage, restaurant og limousineservice. Omgivelserne er holdt i orientalsk-marokkansk stil med dæmpet lys, bløde sofaer og rig ornamentik.

Når marketingsmand Michael Beretin, der med cerut i munden og et ulvesmil a la Jack Nicholson i BBC-dokumentarfilmen The Mega Brothel fortæller om Paradise, taler han om sikkerhed for kvinderne og om at gøre alt lovligt, og at prostitutionen aldrig vil forsvinde. Så hvorfor ikke gøre det så godt for kvinderne som muligt? lyder argumentet. Han er som medejer del af en gylden forretningsmodel. For kunderne betaler 79 euro i entré, og for det kan de gå i saunaen og spise i buffeten. Mens drinks og sex med kvinderne koster ekstra.

Kvinderne går ind ad bagindgangen og betaler også entré. Den er bare dobbelt så høj: med 160 euro har de sikret sig adgang til et af de orientalske værelser, hvorfra de kan sælge deres ydelser.

Trafficking og fængelsdomme

Det betyder, at Michael Beretin og hans kompagnoner ser sig selv som leverandører af tjenesteydelser, der giver penge uanset hvad, mens kvinderne arbejder selvstændigt, og dermed skal bordellet ikke underlægge sig lovgivningen om at betale sociale ydelser og pension. Kvinderne skal dog løbende have tjekket deres helbredstilstand.

Ikke alt er dog lovligt i bordelkæden, idet Michael Beretin og de øvrige ejere har været varetægtsfængslet for medvirken til menneskehandel, men siden løsladt igen. De skyldige var del af den såkaldte Loverboy-sag om en trio bestående af en ung mand og to prostituerede, hvor manden på 21 år – loverboy – foregav at have været forelsket i to unge kvinder på 18 og 19 år. Han udnyttede dem ved at foregive at have økonomiske problemer, hvilket med tiden drev de to unge kvinder ud i prostitution, der blev forstærket af hans trusler mod dem. Det skete i samarbejde med to erfarne prostituerede fra Paradise-bordellet, der for nylig fik fængselsdomme på op til to år og fire måneder.

Paradise-konceptet er blevet så succesfuldt, at nye bordeller i samme stil er skudt op i en række andre tyske og østrigske byer.

I Berlin valfarter turisterne også til byens største bordel, saunaklubben Artemis, der konstant er på top-10-listen over destinationer fra lufthavnen Tegel, når de berlinske taxaselskaber ser på, hvor kunderne egentlig kører hen. Her demonstrerede fem topløse Femen-aktivister i november 2013 mod, hvad de mener er udnyttelse.

»Prostitution er ikke en forretning for kvinder, den er kontrolleret af mænd,« havde Femen-pigerne skrevet på deres nøgne bryster, inden politi og sikkerhedsfolk førte dem væk.

Den samme holdning som Femen-aktivisterne har den tidligere irske prostituerede, Rachel Moran, der tidligere i år udgiv sin bog i Tyskland, Paid for, der på tysk har titlen ‘Was vom Menschen übrig bleibt’ (Hvad der står tilbage af et menneske). Hun har grundlagt en organisation af eksprostituerede, Space, og tog til Berlin for at præsentere bogen og for at påvirke den tyske debat, der primært har været drevet frem af kvindebladet Emma, der på lederplads stræber efter den svenske model om at kriminalisere sexkunderne.

Rachel Morans originale irske bog har angiveligt har været med til at ændre prostitutionslovgivningen i Irland, der i slutningen af 2014 blev strammet op efter svensk mønster.

Rachel Moran, der er journalist, har researchet i Stockholm, og mener, at den svenske model, der kriminaliserer sexkøberne, er det eneste rigtige: »Hvis der ikke er købere, så er der heller ingen prostitution.«

Rachel Moran mener, at Tysklands liberale lovgivning har gjort Tyskland til en hoveddestination for sexturisme på kvindernes bekostning.

»Tyskland er Europas største horehus,« siger hun opgivende.

»Tænk sig, at Tyskland ønsker at tillade, at der dagligt sker så mange overgreb mod kvinder. Jeg forstår det ikke.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Rehhoff
  • Palle Yndal-Olsen
Søren Rehhoff og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helene Kristensen

Hvis Margrethe Vestager gør noget, bliver det at ensrette inden for EU, så det bliver det samme i Danmark. Vi er jo allerede godt på vej, skiftende regeringer har gjort alt for at få flere fattige, som er afhængige af alternative indtægtsmuligheder - eller arbejde for østlønninger for at berige overklassen endnu mere.

Lasse Soll Sunde. Tallene i din artikel holder ikke. Det behøver man ikke at være ekspert for at kunne gennemskue. Du skriver f.eks. at branchen i Tyskland har 1,1 millioner kunder dagligt. En mand som køber sex går ikke på bordel hver dag. De faste kunder køber i gennemsnit sex hver tredie uge. Dvs. at 1,1 millinoner daglige besøg bliver til 23 millioner faste kunder. I et land, som har 25-30 millioner mænd i den sexaktive alder. Næsten alle tyske mænd går på bordel???
Når jeg ser sådan noget, så begynder jeg at tvivle på, om resten af artiklen er til at stole på.

mvh. Bo Jensen
forfatter til Sexarbejdets omfang i Danmark

Robert Ørsted-Jensen, Jens Thaarup Nyberg, Flemming Berger, Soren Andersen og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar

Søren Rehhoff. Sexturisme er en dråbe i havet i forhold til de fastboende kunders køb. Med de kendte tal for hvor mange mænd der benytter sig af købesex, så svarer 1,1 million daglige besøg til hele forbruget i et område med 2 milliarder indbyggere. Hvis Tyskland alene skulle servicere hele dette område, så skulle de lokale bordeller - i resten af Europa, Rusland, Mellemøsten og det meste af Afrika - stå tilbage med nul kunder. Sikke en trafik!

mvh. Bo Jensen

Artiklen beskriver det velkendte fænomen at fattigdom, afmagt og socialnød er centralt for prostitution, men den vikarierende legaliseringsdiskussion (hverken forbud eller legalisering er nogen betydelig kur til prostituerede med hjælp behov) sikrer at vi ikke retter blikket og handlekraften mod de omfattende, transnationale fattigdomsproblemer som danner fødekæde til navnlig tvangs- og nødprostituerede i bl.a. de europæiske metropoler.

Lise Lotte Rahbek, Majbritt Nielsen og David Zennaro anbefalede denne kommentar

@ Bo Jensen

"Søren Rehhoff. Sexturisme er en dråbe i havet i forhold til de fastboende kunders køb. "

Det aner du intet om. Både indenlandsk efterspørgsel og sexturisme er steget voldsomt i Tyskland efter liberaliseringen af prostitutionslovene.

http://www.theguardian.com/world/shortcuts/2013/jun/12/germany-now-europ...

At du ikke tager højde for det, gør det lidt svært tage dit lille hjemmelavede regnestykke særlig alvorligt.

I grænseområderne har sexturismen absolut betydning. Jeg bor i nærheden af Trier og arbejder i Luxembourg og følger derfor med i den løbende debat om gadeprostitution i Trierområdet og Saarland.
I Frankrig er bordeller og gadeprostitution blevet forbudt og det har øget prostitutionen i Saarbrücken-området, der grænser op til Frankrig og de to større franske byer Metz og Thionville. For nyligt er åbnet et bordel i Saarbrücken med ca. 50 kvinder og alligevel er der de seneste par måneder kommet en del gadeprostituerede til.

Af uransagelige årsager er der tiltagende problemer med gadeprostitution på Triers nordøstside, altså væk fra grænsen til Luxembourg. Luxembourg forbyder bordeller, men accepterer i nogen udstrækning i praksis gadeprostitution i banegårdskvarteret, hvor et mindre antal piger/kvinder (mindst 30, men sikkert flere) starter arbejdet ud på eftermiddagen. En stor del af dem er stofmisbrugere og lidet attraktive, så mange mænd (og der er rigtigt mange enlige mænd med høj indkomst i Luxembourg) tager turen til Tyskland, når deres sexuelle behov skal stilles. Det kan jeg se på nummerpladerne på bilerne uden for et af Triers store bordeller, når jeg passerer for at handle i et nærliggende supermarked. At gå på bordel et par gange om ugen vil slet ikke belaste disse enlige mænds økonomi.
Mellem 160 og 200 kvinder arbejder i følge sundhedsmyndighederne i denne branche i Trier-området (Trier har ca. 100.000 indbyggere), men der er de senere år kommet en hel del uregistrerede gadeprostituerede til. En simpel forklaring på, at det er på østsiden af Trier, at gadeprostitutionen er i vækst, er nok at der ikke er mange egnede steder for gadeprostitution på vestsiden, hvor dagligt 15-20.000 biler kører af den smalle passage langs med Mosel for at hente benzin og diesel i Luxembourg.
I vores nabolandsby, Trierweiler (1700 indbyggere), godt 15 km fra grænsen til Luxembourg, er der de seneste 3-4 år åbnet to mindre bordeller i et nyt industrikvarter, og selv om de forsøger at køre en mere eksklusiv stil end bordellerne i Trier, gætter jeg på at mange af kunderne er fra Luxembourg – eller fra Frankrig (ca. 75 km væk). Også i en af de helt små landsbyer på Mosels højre bred, tæt ved Luxembourg, er der åbnet et lille diskret bordel for 4-5 år siden.

Emnet bliver jævnligt behandlet i de lokale aviser www.volksfreund.de og www.saarbruecker-zeitung.de

Ovennævnte, ældre bordel i Trier efterlyser på deres hjemmeside prostituerede med følgende reklametekst (frit oversat):
»I landehjørnet Tyskland-Luxembourg-Frankrig-Belgien tjenes der stadigt gode penge.
Arbejd med flair ved den skønne Moselflod. Kom og nyd en smule feriestemning.
Vi tilbyder:
• Indkomstmuligheder over gennemsnittet
• Familiær ledelse
• Altid tilstedeværelsen af personale og dermed sikkerhed for dig
• Gratis brug af fitnesscentre
• Indenhus cafeteria med gratis kaffe.
• Værtshus umiddelbart tæt ved
• Parkeringskælder
• Små hunde er tilladt
• Alt efter ønske kan du benytte et nyrenoveret og smagfuldt indrettet værelse inkl. gratis WLAN, sengetøj og valgfri dekorationsartikler eller du kan helt selv indrette dit værelse.«

Düsseldorfs største bordel (240 km fra Luxembourg centrum) har netop sat et kæmpe reklamebanner op langs med landevejen mellem Luxembourg og Trier, hvor de lokker med 100 piger.
Så selvfølgelig spiller sextourisme en rolle, men primært i grænseområderne.

"Rachel Moran, der er journalist, har researchet i Stockholm, og mener, at den svenske model, der kriminaliserer sexkøberne, er det eneste rigtige: »Hvis der ikke er købere, så er der heller ingen prostitution.«" Det må da være den rigtige løsning på problmet, bare se, hvordan det går med narkotika. hvis der ingen købere er, er der heller ikke noget misbrug. Eller tyveri. You just can't fix stupid!

Jacob Rørdam Holm-Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Bo Jensen: Antallet af sexkøbende mænd i den tyske sexindustri er beregnet ud fra omsætningen og statens årlige indtægt. Så den kan meget vel være endnu højere, hvad den sikkert også er, da der er en stor gråzoneprostitution, så som saunaclubs, privat og salg af sex via internettet. Det sidste bliver mere og mere populært, da man ikke skal betale til en bordelejer, men kun for websiden.

Men det er faktisk ret sigende, at ikke engang den tyske stat har kunne magte at få noget overblik over deres sexindustri.

Tak til Information for en artikel, der endelig skraber lidt i de glitrende facader på den tyske sexindustri.

Tak til Information for endnu en artikel, som viser at vi har med et omfangsrigt uligheds- og fattigdomsproblem at gøre, som blot ignoreres og tildækkes af (små)borgerskabets polemiske folkedomstols-juristeri.

Egentligt er det fuldkommen ligegyldigt hvad Amnesty og co mener, for de har ikke på noget tidspunkt interesseret sig for det menneskesyn personer som de mænd, vi bliver præsenteret for i artiklen, fremviser. Nemlig at prostituerede personer er noget man køber, bruger og bagefter smider ud, for det er nemlig dejligt nemt i forhold til at skulle forholde sig til et rigtigt menneske.

Ernst Enevoldsen, Hanne Ribens, Vibeke Rasmussen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Lars Højsted Nielsen og Tina Sommer anbefalede denne kommentar

Den her artikel fik mig næsten til at kaste en lille smule op i munden.
Jeg kan ikke begribe, hvordan de mænd, der benytter sig af prostituerede fra sådanne miljøer kan se sig selv i spejlet bagefter. Jeg kan heller ikke forstå, hvordan de kan benytte sig af en branche, som så mange kvinder er blevet manipuleret, truet og med fysisk og psykisk vold tvunget til at være en del af. Der er ingen, der skal prøve at bilde mig ind, at disse mænd ikke udmærket er klar over, at langt størstedelen af kvinderne er i det miljø mod deres vilje. Men hva' - når trangen kommer over de herrer, så går forstand og empati sig nok en tur hånd i hånd. Ham Christian i artiklen er i øvrigt SÅ ynkelig at høre på, og med det kvindesyn, som han ligger inde med - så kan jeg godt forstå, at han er nødt til at købe sig til sex.

Ernst Enevoldsen, Gert Selmer Jensen og Anne Rasmussen anbefalede denne kommentar

@Anne Eriksen
- benytter mænd og kvinder sig ikke af one-night-stands, hvor man heller ikke gider forholde sig til personen, men bare vil have sex ? Og hvad fanden skulle der i øvrigt så være galt med det?
Hver gang der er en debat om prostitution ser man, at Dronning Victoria , Barbara Cartland og adskillige religioner via præsternes forsøg på at kontrollere folks seksualitet sandeligt ikke har levet forgæves.
Folk har siden urtiden givet efter for deres seksuelle lyster uden nødvendigvis altid at blande følelser ind i det. Sex har altid p.g.a. tabuer og krav om følelsesmæssig og eller økonomisk forsikring fra de pæne piger, før de lagde sig ned , været en vare, man kan sælge. Nogle fik og får ægteskab/partnerskab ud af det - andre går mere konkret til værks.
Prøv lige at tænke på hvordan vores formødre blev opfordret til at bruge adgangen til regelmæssigt sex i ægtesengen som lokke- og afpressingsmiddel. Damebrevkaserne er fulde af eksempler på det, litteraturen ligeså. Og tænk så lige på det snævre normalitetsbegreb, der tidligere eksisterede - og såmænd stadigt eksisterer - i nogle parforhold.
Prostitution er i det mindste ærlig.
Det er faktisk mere moralsk end at sidde i jobs, hvor du udsætter borgere for et regelrytteri, der forpester deres liv, overvåger folk nidkært for at sikre sig de ikke får 500 kr. for meget.

@Herdis Weins
Ganske morsomt - men prostitution - og i særdeleshed tysk prostitution rører mig langsomt.
At kvinder skulle prostituere sig i ægteskabet førhen og nu må være begreber, der berører begge køn og mangel på ærlighed. Jeg mener absolut ikke, at man kan sammenligne noget der.

Fortidens patriarkalske dominans har måske nødvendiggjort en underkastelse, der på ingen måde er noget individ værdigt, eller et reelt valg. Det er sørgeligt for mennesker med et behov for mere end fysisk tilfredsstillelse ( er det ikke ret ungdommeligt?)
Hver sin lyst!

Gert Selmer Jensen, Anne Rasmussen, Tina Sommer og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Man kalder det sex, men følelsesløs porno er vel mere korrekt? En ringe erstatning for kærlighed!

Gert Selmer Jensen, Tina Sommer og Anne Rasmussen anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Pudsigt at kvindelige sexkøbere aldrig bliver fremstillet negativt. F.eks. i Ulrich Seidls film 'Kærlighed', (vandt pris i Cannes) der handler om tyske kvinders sexkøb i Afrika. Kvinderne i filmen bliver tværdigmod fremstillet som ofre. Seidl: "Det er en smertefuld oplevelse at erkende, at man selv er en af grundene til, at kvinderne rejser andre steder hen for at udleve deres seksualitet og opleve ømhed. Hun lever jo ikke op til skønhedsidealerne i den vestlige verden. Hun har svært ved at finde en mand. Hun er oppe i årene, hun er overvægtig. Det spiller ingen rolle for de unge mænd i Kenya. Hvor tyk hun er, hvor gammel hun er – det er lige meget, siger Seidl og tilføjer en sidste motivationsfaktor bag vestlige kvinders sexturisme. Hun får jo nogle meget smukke, unge mænd. Det skal også siges."
http://www.information.dk/460563

Ville man mon have sagt det samme om en halvgammel mand, der køber sex i Thailand?
Læs også: http://www.dr.dk/nyheder/udland/danske-kvinder-paa-sexferie-i-u-lande

Lise Lotte Rahbek

Ulrik Mortensen
Nu er jeg ikke 'man', men ja - den udnyttelse af fattige mennesker til seksuel tilfredsstillelse,
som udøves af mænd og kvinder, er lige sølle, begrædelig og grum.
Den reelle lyst for at prostituere sig (for både mænd og kvinder) vil vi først kunne konstatere, når menneskene har et fair økonomisk alternativ til at lade sig kneppe for betaling.

Gert Selmer Jensen

Herdis Weins-23:19-
Hej.! Du har åbenbart et meget stort "Behov", intet ondt i det.! Men måske skulle vi ikke lægge det
ud som en generel habitat, til alle levende væsener. Og jeg kan desværre ikke hjælpe dig.