Læsetid: 7 min.

’Han har virkelig også taget røven på os’

Medierne har kaldt Uffe Elbæk en gøgler og har ikke taget den politiske bevægelse så alvorligt, som valgresultatet indikerer, at man burde. Det mener instruktørerne bag den nye dokumentar ‘Uffes Alternativ’. De erkender dog samtidig, at de selv flere gange har dømt ham ude
’Uffe Elbæk er pissegod til at motivere og aktivere folk og give dem en aktie i projektet, men han er ikke noget geni. Han har svært ved at formulere en hel sætning, og vi er også selv virkelig blevet drevet rundt i manegen og har tænkt på, om han bare var en naiv tosse,’ siger Christian Holten Bonke, der er en ene af instruktørerne på dokumentaren om Alternativets stifter. 
 Foto fra filmen
25. september 2015

Med regnjakkens hætte snøret godt sammen om sit hoved kæmper Uffe Elbæk – sammen med en kerne af unge medarbejdere – sig igennem Københavns gader på cykel i øsende regnvejr. Han er på vej til valgkampens sidste partilederrunde i TV 2’s studie på Hovedbanegården, og med sin kluntede entre står han i kontrast til de polerede partiledere fra de andre partier, der er mødt op i deres stiveste puds.

»Det er total klodshans, der kommer der,« siger Christian Holten Bonke, den ene af de to instruktører bag den nye dokumentarfilm Uffes Alternativ, om scenen på cyklen.

»Han er en slags antihelt, som ender med at få, hvis ikke det halve kongerige, så i hvert fald ni mandater,« siger filmens anden instruktør Jeppe Søgaard Nielsen.

Og Elbæks bumpede vej til magt og succes har ikke kun været en gennemgående præmis for det narrativ, som de to instruktører præsenterer i dokumentaren. Den har også været definerende for deres egne arbejdsvilkår.

»Vi har nogle gange delt skæbne med Uffe, i den forstand at ligesom der ikke var så mange, der tog ham seriøst, så har vi også i lang tid lidt under, at der egentlig ikke var nogen, der gad at se en film om ham,« siger Jeppe Søgaard Nielsen.

Det første lange stykke tid måtte de to instruktører således selv finansiere projektet. Det var først, da Alternativet fik vælgererklæringer nok til at komme på stemmesedlen, at de fik investorer og lavede en aftale med DR, som de næste to mandage viser dokumentaren i to afsnit.

»Så blev historien en anden,« som Jeppe Søgaard Nielsen siger.

Fra menneske til politisk dyr

De to instruktører påstår ikke, at de, da de begyndte projektet for fem år siden, vidste, at de skulle komme til at bevidne et stykke Danmarkshistorie i form af et nyt politisk partis opståen. Deres oprindelige projekt handlede om at følge tre folketingskandidaters vej ind på Borgen. Den idé udsprang af en undren over, »hvornår mennesket begynder at blive et politisk dyr«, men også af de to instruktørers personlige politikerlede.

»Vi ville undersøge, hvornår den glatte politikerfacon, hvor man affærdiger spørgsmålene og har uld i munden, sætter ind. Altså hvornår er det, man bliver en rigtig ’djøffer’? Hvordan ville mødet mellem Uffe – kaospiloten, iværksætteren og den her anderledes og mere sprælske type – og det fastlåste system være?« siger Christian Holten Bonke og tilføjer, at de var sikre på, at der kun var to mulige udfald: Enten ville Uffe blive som de andre på Borgen, eller også ville han blive spist af maskineriet.

»Hvis filmen så var stoppet, da Uffe gik af som kulturminister, var tesen egentlig blevet bevist. Vi havde aldrig regnet med, at han ville rejse sig igen efter det,« siger Jeppe Søgaard Nielsen og tilføjer, at Uffe Elbæks skiller sig ud fra andre politikere »ved at insistere på både at være menneske og politiker«.

»Det er næsten utænkeligt, at man som menneske kan gå ind på Borgen med den tilgang, og det er også derfor, at han i første omgang ryger ud på røv og albuer,« tilføjer Christian Holten Bonke med henvisning til sagen om AFUK, som fældede Uffe Elbæk som kulturminister.

I dokumentaren kan man se, hvordan en embedsmand skælder Elbæk ud for ikke at have holdt sig til en forklaring om, at han ikke var blevet advaret af embedsværket mod at afholde et arrangement på sin mands arbejdsplads, AFUK. Den scene har embedsmændene ifølge instruktørerne kæmpet for at få fjernet fra dokumentaren.

»Der sker det, når man render med et kamera over en længere periode, at folk begynder at vænne sig til det, og jeg tror, de ærgrer sig over, at de lod os filme,« siger Christian Holten Bonke.

Siden Uffes Alternativ havde forpremiere i mandags, har det imidlertid været en anden scene, som er løbet med opmærksomheden. Nemlig den, hvor folketingskandidat for Alternativet Uzma Ahmed under valgkampen får taleforbud og frataget sine ordførerskaber efter en kontroversiel udtalelse i Politiken.

»Det er ret interessant, fordi Uffe gik ud af Radikale Venstre, fordi de var for topstyrede, og så er han lige pludselig blevet den, der topstyrer Alternativet,« siger Christian Holten Bonke, som dog, på baggrund af de mange timer som han og Jeppe Søgaard Nielsen har tilbragt som fluen på væggen til diverse partimøder, ikke vil konkludere, at Uzma-sagen er udtryk for, at Alternativet generelt har givet køb på alle sine principper om åbenhed.

»Jeg vil sige, at de har deres idealisme intakt. Men de er blevet testet, og deres uskyld er blevet taget,« siger han.

Læs også: Alternativet gav ordfører mundkurv på

Stigmatiseret som klovn

Det gik hurtigt op for ham og Jeppe Søgaard Nielsen, »at Uffes største modstander var pressen og medierne«, fordi han havde svært ved at indgå i den symbiose, der er mellem politikere og journalister, og insisterede på at være ikkekonfrontatorisk.

»Det er svært for journalister at håndtere, fordi deres historier er bundet op på overskrifter og konflikt,« siger Christian Holten Bonke og tilføjer, at den udeblivende interesse også skyldes, at Uffe Elbæk har ligget under for en presse, som ikke har været åben for at dække en ny politisk bevægelse seriøst.

»Man burde jo synes, at det er ret interessant, at der sker noget nyt, men medierne bliver provokeret af det og latterliggør det per automatik,« siger Jeppe Søgaard Nielsen, som mener at Uffe Elbæk er blevet »stigmatiseret som en klovn og en gøgler« i medierne, selvom det er deres oplevelse, at partiet rummer et bredt spektrum af mennesker.

»Der er selvfølgelig dem, der laver morgenmeditation på valgdagen, og som har fjer i håret, men der sidder også nogen inde på Borgen omkring Uffe, som er megadygtige og kompetente,« siger han.

Et dødsdømt projekt

På trods af deres kritik af mediernes automatreaktion med at erklære Alternativet for et dødsdømt projekt, er de to instruktører ikke blege for at indrømme, at de flere gange selv har dømt Uffe Elbæk ude. Blandt andet har de nogle gange kigget hovedrystende på hinanden, når Uffe Elbæk har aktiveret nye kræfter. For eksempel da de en dag var vidner til, at en specialestuderende spurgte, om han måtte kigge partiet over skulderen. Samme dag blev han opgraderet til personlig rådgiver.

»Uffe er pissegod til at motivere og aktivere folk og give dem en aktie i projektet, men han er ikke noget geni. Han har svært ved at formulere en hel sætning, og vi har også selv virkelig været i tvivl om, hvorvidt han bare var en naiv tosse,« siger Christian Holten Bonke og bakkes op af Jeppe Søgaard Nielsen: »I lang tid tænkte vi, at vi fulgte en mand på vej hen til skafottet,« siger han og tilføjer, at de stadig ikke er sikre på, om Elbæk er gal eller genial.

»Den konsensus om, at der er én bestemt måde at bedrive politik på, har vi også selv ligget under for. Og vi har flere gange troet, at det blev en græsk tragedie, og at vi ville komme til at vise den her mand, der trodsede guderne og så blev kanøflet til sidst. Så han har altså virkelig også taget røven på os flere gange,« siger Jeppe Søgaard Nielsen som kalder Uffe Elbæk »en korkprop, der flyder ovenpå«, fordi han alligevel »er blevet ved med at være leveringsdygtig« i materiale til dokumentaren.

Christian Holten Bonke vil først og fremmest betegne Uffe Elbæk som ukuelig.

»Jeg forstår faktisk ikke, hvordan han bare er blevet ved med at tro på sit projekt, når han bliver latterliggjort så massivt,« siger Christian Holten Bonke.

Demokratisk problem

Jeppe Søgaard Nielsen og Christian Holten Bonke mener, at det er »et demokratisk problem«, at medierne ikke giver plads til, at der kan bedrives politik på en ny måde.

»Når det er hver 20. dansker, som stemmer på Alternativet, så er det da en fejl, at der ikke er nogen, der har taget det mere seriøst,« siger Christian Holten Bonke og henviser til, at der på verdensplan er mange lignende strømninger i øjeblikket. Han nævner det spanske parti Podemos og den amerikanske senator Bernie Sanders som eksempler.

»Der sker en masse ting rundtomkring i verden, og på den måde synes jeg, det er helt vildt, at journalisterne i et demokratisk meget gennemsigtigt land som Danmark ikke vil prøve at gå ind i det og se det som det nybrud, det rent faktisk er,« siger han og peger på, at udenlandske journalister har dækket Alternativet seriøst, ligesom danske medier eksempelvis har dækket Podemos indgående, og at det i det lys er »sjovt, at man ikke vil rette øjnene ind mod andedammen«, selvom han medgiver, at der i udgangspunktet ikke er noget nyt i, at medierne kan være forfladigende og tale i sensationelle overskrifter.

»Men når man følger et menneske så tæt, som vi har gjort, er det alligevel kommet bag på os, hvor mange tiltag Alternativet præsenterede, uden at der kom et kvalitativt blik på det,« siger Christian Holten Bonke og tilføjer, at det faktum, at det fik meget lidt dækning i medierne, da Rigsrevisionen flere måneder efter Elbæks ministerafgang rensede ham, »meget tydeligt illustrerer mediernes logik«.

»De interesserer sig ikke for det, fordi det er en skidekedelig historie,« siger Jeppe Søgaard Nielsen.

De to instruktører håber, at Alternativet har banet vejen for, at det politiske system og pressen i fremtiden vil være mere imødekommende over for nye politiske initiativer.

»Jeg håber, at filmen kan motivere, for det er jo trods alt ret betryggende for vores demokrati, at der er nogen, der er kommet igennem. Jeg har selv været ret overrasket over, at adgangen til højborgen faktisk er så relativt åben. På trods af det enormt rigide system må man jo sige, at det kan lykkes alligevel,« siger Christian Holten Bonke.

Det første afsnit af dokumentaren ’Uffes Alternativ’ sendes mandag den 28. september kl. 20.45 på DR2, mens andet afsnit kan ses den 5. oktober kl. 20.00 på samme kanal.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvor er denne enorme gammeldags borgerlige stivhed dog kommet fra? Vi var sluppet af med den, men ligesom velfærdssamfundet har været udsat for at blive forringet fra det øjeblik, bistandsloven var vedtaget, således har det mindre autoritetstro samfund, der udviklede sig i løbet af slut-70erne og det meste af 80erne, været udsat for et betydeligt angreb i kraft af borgerliggørelsen af journaliststanden og den offentlige sektors ledere og mellemledere.

Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, lars abildgaard, Holger Madsen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Lidt uden for emnet, og skrevet som hverken LA- eller Å-'supporter', men det er da bemærkelsesværdigt, hvor sjældent man hører eller ser repræsentanter fra de to partiers folketingsgrupper, sammenlignet med hvor ofte man, især på DR, radio såvel som tv, til gengæld ser og/eller hører en Radikal. Ikke en dag uden Martin Lidegaard, synes præmissen i DR at være; i debatter, nyhedsudsendelser, Deadline … Med Morten Østergaard og Sofie Carsten Nielsen som ekstra, hyppigt brugt, krydderi.

Public Service? Det tror jeg så ikke lige.

Anne Eriksen, Hans Larsen, Helene Kristensen, Herdis Weins og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Kære Louise Grønjkær, har du læst H C Andersen: Den Grimme Ælling?
Jeg synes, at du/I forsøger at skore nogle billige point.
Er du/I bestil af Venstre?

Jens Jørn Pedersen

Jeg skal gøre opmærksomt på, at journalisters første opgave ikke er at drive politik, men at skrive journal. Det betyder at skrive om det, der foregår uden værdikommentarer. Det er heller ikke i orden at skrive værdiladet gennem hele artiklen.
En leder i avisen eller andet kan være politisk og er det vel oftest?

Uffe Elbæk er en af landets politisk mest innovative "tænke ud af boksen" personer, motiverende, visionær og ja, alternativ. Uffe Elbæk er ikke Alternativet, Alternativet er Uffe Elbæk. Men et parti tilhører hverken dets stifter eller dets politikere. Det tilhører, om nogen, dets vælgere... Læs lige det Mette Frederiksen.

Da jeg første gang læste om Alternativet var det som om jeg endelig havde fundet min politiske hylde. Den eneste grund til jeg ikke har stemt på Alternativet siden jeg fik stemmeret er, at de ikke var der :-) Jeg er overbevist om mange andre af partiets vælgere har lige sådan. Så Glem alt om gøgleri.

Uffe Elbæk er min mentor. Uofficielt altså. Kender ham jo ikke personligt :-)

Benta Victoria Gunnlögsson og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvis Uffe Elbæk havde foreslået en uddannelse som kaospiloterne i dag, havde han ikke fået et ben til jorden. Så galt ser det ud med et politisk system, der burde understøtte det folkelige initiativ, men gør det modsatte.

Helene Kristensen

Vibeke Rasmussen, et rundspørge blandt journalister (godt nok i 2012, men det har næppe ændret sig siden) viser at hver tredje danske journalist ville stemme radikalt - så man kan vel sige temmelig mange medier nok er mikrofonholdere for de radikale. Kan måske også forklare det manglende kritiske blik på politikken.
http://journalisten.dk/hver-tredje-danske-journalist-ville-stemme-radikalt

Grethe Preisler

Strengt taget kan man vel ikke beskylde Uffe Elbæk for at have "taget røven" på andre end de vælgere, der satte deres kryds ved liste Å ved folketingsvalget i juni 2015. I tillid til, at han kunne stable "et bedre team af RV-parlamentarikere" på benene end det, Margrethe Vestager stillede op til valg med i 2011.

Og så måske de 'politiske eksperter og mediefolk', der havde undervurderet Uffe Elbæks evner som fundraiser og teambuilder og tabte underkæberne på gulvet af forbløffelse, da det lykkedes for"kaospiloten fra Aarhus" at skrabe stemmer nok sammen til 8 pladser mere i landets lovgivende forsamling. Efter at selv at være blevet "røvrendt" på det grusomste af sin tidligere partichef og hendes "hvalpekuld" i RV's folketingsgruppe.

Grethe Preisler - jeg forstår ikke rigtigt hvorfor, du mener, vi der stemte på Å skulle føle, Å har "taget røven" på os. Såvel jeg som de andre Å-vælgere , jeg kender, er godt tilfredse med, at vi satte vores kryds netop der. Det har vi ikke haft grund til at fortryde.

Benta Victoria Gunnlögsson, Steffen Gliese og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Herdis Weins - Jamen fint nok med mig, hvis du er tilfreds med valgresultatet. Jeg har ikke stemt på liste Å, så mig kommer det ikke til at skuffe, hvis de ikke lever op til mine forventninger, når jeg har set, hvad de kan gøre bedre end dem, de overtrumfede i tredje runde af De Radikales interne hundeslagsmål om pladsen som "centrum i midten af dansk politik" ;-)
(no pun intended)

Grethe Preisler - liste Ås indtog i folketinget er så sandeligt det eneste, jeg er tilfreds med ved valgresultatet. Nå jo, Vs tilbagegang var også godt - men alligevel sider de nu i maskinrummet :-(((((

Benta Victoria Gunnlögsson og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar