’Vores sundhedsmani er blevet livskvalitetens fjende’

Vores ureflekterede sundhedsdyrkelse fører til øget ulighed, social uretfærdighed, permanent bekymringstilstand, overdreven kropsfokusering og spiseforstyrrelser, siger Morten Ebbe Juul Nielsen – forfatter til den polemisk-filosofiske bog ’Forbandede sunddom’
’I dag er vi derude, hvor man praktisk taget er slapsvans, hvis man ikke kan gennemføre et maraton,’ mener filosof Morten Ebbe Juul Nielsen, der er aktuel med bogen ’Forbandet sunddom’.

’I dag er vi derude, hvor man praktisk taget er slapsvans, hvis man ikke kan gennemføre et maraton,’ mener filosof Morten Ebbe Juul Nielsen, der er aktuel med bogen ’Forbandet sunddom’.

Miriam Dalsgaard
24. september 2015
Delt 12 gange

Ærindet er indfoldet i bogens finurlige titel: Forbandede sunddom. ’Sunddom’ lyder næsten som ’guddom’. Men den sundhedsgud, vi dyrker, er ikke værd at samle på, insisterer forfatteren, der vil rive gudebilledet ned – et ambitiøst og vanskeligt sigte. For det er med ordet ’sundhed’ som med ordet ’demokrati’: Semantikken er entydig positiv. Hvem kan være imod?

Morten Ebbe Juul Nielsen, lektor i anvendt filosofi på Københavns Universitet, skynder sig da også at præcisere, at han »ikke er imod sundhed«. Det, han vender sig imod, er et bestemt sundhedsbegreb og dets ’undertrykkelsesregime’: Vi underlægger os eller selvpålægger os et ræs efter sundhed ’for sundhedens egen skyld’, og så ryger eftertanken, hævder han. Det går galt, når vi ophøjer ’sundhed’ til intrinsisk gode – et selvstændigt mål, der lukker sig om sig selv i stedet for at tjene andre mål, der måske var mere værdifulde. Det går galt, når sundhedsdyrkelse mindsker vores samlede livskvalitet i stedet for at forøge den.

Den 47-årige analytiske filosof slår sig ned i de bløde hynder i Informations tv-stue og pudser sine tilduggede briller. Først må han forholde sig til en succeshistorie: Folkesundheden i Danmark har været jævnt stigende i årtier. Er det påståede sundhedshysteri alligevel godt for noget?

»Jo, statistisk får folkesundheden det bedre. Men at vi lægger uger til vores middellevetid for hvert år, skyldes næppe fitness eller biodynamisk kogekunst – det er snarere ting som f.eks. faldende børnedødelighed og bedre fødevaresikkerhed, der ligger bag. Isoleret set er det godt, når vores helbredstilstand forbedrer sig. Problemet er, at vi har vænnet os af med at se bort fra de omkostninger, det også kan have at forbedre folkesundheden.«

– Hvordan kan det være andet end en nettogevinst at blive sundere?

»Bruger vi 10 timer om ugen i træningscentret, bliver der de 10 færre timer til kæresten, børnene, digtsamlingen, til den gode sex, til rødvinen. Bruger vi 8 milliarder i sundhedsvæsenet, bliver der de 8 milliarder mindre til infrastruktur, kultur, uddannelse osv. Læg hertil de personlige omkostninger, f.eks. hos de stadig flere, der pådrager sig spiseforstyrrelser som anoreksi og ortoreksi.«

Konstant bekymring

Ortoreksi ligner en lidelse, Morten Ebbe Juul Nielsen ville kalde typisk for vor tid. Diagnosen blev først anerkendt i 1997 og beskrives sådan: Ortorektikere er mennesker, der i deres besættelse af tanken om den perfekte krop er sygeligt optagede af sundhed og af at spise sundt. Det hindrer dem i at føre en normal hverdag, f.eks. føler de sig tvunget at medbringe egen mad til sociale sammenkomster, da de ikke tør spise måltider tilberedt af andre. For fællesskabet er der flere omkostninger:

»Generelt har vi den enorme bekymringsskabelse, sundhedshysteriet fører med sig. Rigtig mange går konstant rundt og bekymrer sig for, om de nu er sunde nok, og bliver lille Birgers helbred nu undergravet, fordi han spiser nutellamader.«

Spørgsmålet er, hvordan vi havnede her. Hvornår blev sundhed ideologi og ikke praktisk omtanke?

»Sundhedsmanier kommer i bølgebevægelser. Vi så i de totalitære ideologiers 1930’ere en besættelse af folkesundhedsidealer. I vores egen tid ser jeg det skride fra 1990’erne og frem. Jeg husker, at for 20 år siden var man ’sundhedsflipper’, hvis man løb hver søndag, holdt et par alkoholfrie uger efter nytår og sparede på fløden i sovsen. Siden har vi fået mere ekstreme, stadig mere forfinede krav til, hvad man skal leve op til for at være sund. Der er fysiske præstationer, der skal leveres, og kostregimer, der skal følges. Rygerne skal sendes på gaden, og bajerne ud af kantinerne«.

– Du beskriver i din bog sundhedsideologiens herredømme ud fra noget, du kalder den somatiske etik, som opererer gennem imperativer; dem, der kommer ovenfra, og dem, vi internaliserer.

»Jeg har begrebet fra sociologen Nikolas Rose. Han tænker primært den somatiske etik deskriptivt. For ham at se er hele vores værdiorientering blevet kropslig. Vi værdisætter ting ud fra de relationer, de har til vores kropslige eksistens. At dyrke kropslighed kan også da være et udmærket bud på det gode liv på lige fod med at være filatelist eller gummifetichist. Problemet kommer, når den somatiske etik bliver præskriptiv, dvs. når vi får at vide: Du skal være sund! Du skal være optaget af din krop!«

Det perfekte liv

Rigtig mange går konstant rundt og bekymrer sig for, om de nu er sunde nok, og bliver lille Birger nu undergravet, fordi han spiser nutellamader

Morten Ebbe Juul Nielsen, Filosof og forfatter

Sigrid Nygaard

Morten Ebbe Juul Nielsen er en af flere filosoffer, der kritiserer sundhedsdiskursens ’totalitarisme’ – f.eks. forsøger franske tænkere som Robert Redeker og Pascal Bruckner at rehabilitere et ældre sundhedsbegreb. De taler i den forbindelse om ’organernes fred’: Engang var man sund, når man var rask. Sundhed var blot fravær af sygdom. Sund var man, når legemets funktioner forløb uforstyrret. Så var de tilstrækkelige betingelser for trivsel opfyldt.

– I dag vi skal vi aktivt producere vores sundhed? Hvorfor blev organfredens logik erstattet af en produktionslogik?

»Det hænger sammen med to ting. For det første en perfektionstrang, som indskriver sig i flere andre diskurser: ’Vi skal være den perfekte karrieremager’, ’vi skal være den perfekte partner’, osv. Det er ikke nok at ’være med’. Vi skal positivt være sundere end de fleste. Og det skal vi for at være en del af det gode selskab. Her bliver den somatiske etiks imperativ for det andet til distinktionsmaskine. Den bliver kriterium for at skelne vinderborgere fra taberborgere – de gode og rigtige fra Afgrundsdanmarks andenrangsborgere. Vi sender tydelige signaler til omgivelserne, når vi er fitnesslanke, og igennem det, vi lægger i indkøbskurven, osv. Demonstrativ sundhed bliver klasse- og statusmarkør. Og som altid i statushierarkier får vi et race to the top. Du skal hele tiden præstere mere og mere for at være på toppen. I dag er vi derude, hvor man praktisk taget er slapsvans, hvis man ikke kan gennemføre et maraton, ikke?«

– Er ekstremsport ikke et grænsetilfælde trods alt?

»Utvivlsomt er der også afhængighed på færde. Nogle presser sig til det yderste for at mærke, at de lever. Løbejunkien er ikke så forskellig fra heroinjunkien. Jeg tror dog ikke, at det er de kick, der driver værket for de fleste. Det viser sig, at halvdelen af alle fitnessmedlemskaber stort set aldrig bruges. Det er interessant, at folk betaler for at sværge troskab over for sundhedsidealet og føle sig som del af det gode selskab. Og på den anden side orker de så ikke alligevel.«

Ny over- og underklasse

– Har du skrevet dette opgør med sundhedens hellige ko, fordi du begræder tabet eller nedskrivningen af de andre værdier, som ofres på sundhedsræsets alter?

»Jeg synes, vi er kommet til at skubbe værdifulde ting til side i vores besættelse af sundhed. Det kan godt være ’åndelige sysler’ – hvornår har vi sidst hørt en dansk minister beklage sig over, at alt for få læser ny dansk litteratur? Politisk brok over danskernes sundhedstilstand hører vi derimod hver uge. Andre værdier kunne være hedonisme, uden at jeg dog vil gøre mig til fortaler for, at vi skal dyrke forfaldsæstetik ved at hærge os selv. Jeg tilslutter mig, hvad en klog, nu afdød læge engang sagde: ’Lad os erstatte vores excessive moderation med moderate excesser’.

– Hvilke omkostninger har det ikke at hænge på i sundhedsræset?

»Der er dels de personlige skadevirkninger gennem stigmatisering, for stigmatisering har en tendens til at blive internaliseret. Hvis man hele tiden får at vide, at man er et dovent svin, risikerer man at blive det. Vi får samtidig en enorm ulighed i form af en somatisk over- og underklasse. For dem, der føler, at de alligevel er dømt til at tabe i det her spil, kan det blive dyrt at hoppe af. Så får vi et race to the bottom, hvor tre elefantøl om dagen bliver til flere og flere.«

– Stammer sundhedsfikseringen ikke dybest set fra den neoliberale konkurrencestats krav til stadig optimering af ens performance? De trimmede mennesker i hamsterhjulet bliver vedhæng til vækstmaskinen?

»Det er nærliggende at se den perfektionstrang, jeg talte om før, i den sammenhæng, du trækker frem her. Men vi bør også se på den velfærdsstatslige tankegang med alt, hvad den er kommet til at indebære af sundhedspolitiske prioriteringer. Jeg synes, vi har slappe politikere. Så at sige ingen af dem ville i valgkampen diskutere sundhedsprioriteringer. I et velfærdspolitisk perspektiv er det oplagt at diskutere den ekstremt dyre medicin, der måske giver os et par levedage mere, men som koster lige så meget som årslønninger for sygeplejersker. Politikerne tør ikke kritisere de prioriteringer, fordi de ser det som en tabersag. De frygter, at det kunne lyde, som om de var imod sundhed. Tag også fedtafgiften, som blev indført uden kompensation under VK-regeringen under et erklæret skatte- og afgiftstop. Men oppositionen turde ikke kritisere løftebruddet. Det fortæller alt om, hvor dominerende en værdi sundhed er blevet.«

– Hvor ender sundhedstvangen? Går vi mod større formynderi?

»Der er en øvre grænser for, hvor meget vi kan investere i sundhed individuelt som politisk. Men det er ikke utænkeligt, at politikerne på et tidspunkt bliver trætte af at nøjes med henstillinger og opfordringer. Så vil de måske prøve helt at forbyde rygning eller tredoble alkoholafgiften. Vi ser tegn på overgang fra soft power til hard power, f.eks. i den erklærede intention i den nye folkeskolelov, at der skal være indlagt en times daglig bevægelse. Som Camilla Hersom, engang radikal sundhedsordfører, sagde: ’Grænsen for forbud går, hvor vi kan sætte den’«.

– Hvilken modoffensiv kan vi sætte ind imod sundhedstyranniet?

»Lad os begynde med at slappe lidt af. Besinde os og tænke som individer over, hvad vi egentlig ofrer i den her jagt. Og derefter gå ind i en dialog, samfundsmæssigt, politisk, socialt om sundhedsregimets skyggesider. Det ville også være fint at huske på, at vi jo skal dø alle sammen. Vi kan lige så godt nyde den tid, vi har. Livskvalitet og lykke har andre og oversete aspekter end sundhed. Bare fordi disse andre kvaliteter ikke kan påvises i et regneark, betyder det ikke, at de ikke findes.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kommentarer

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen

På en gang på min arbejdsplads hænger overfor hinanden to skilte under loftet. Det ene peger til højre mod motionsrummet; det andet til venstre mod sygestuen.

Det har jeg i mit stille sind altid fundet en anelse absurd.

Der er naturligvis også massage og frugtordning, men selvfølgelig ikke skyggen af en eneste læsegruppe.

Brugerbillede for Liliane Murray

Livet skal først og fremmest leves og nydes.

Det er meget godt at en ½ times løb vil forlænge dit liv med en ½ time, hagen ved det er bare, at man allerede har brugt den ekstra halve time på at løbe, i stedet for at have brugt den på noget berigende, som at læse en bog, lege med børnene, samværd med gode venner, stimulerende og opbyggende konversationer, omsorg for andre, osv.

Kan nogen svare mig på, hvad er de danske værdier i dagens Danmark?

Brugerbillede for Kenneth Nielsen

Det er en aldeles ligegyldig, intetsigende artikel!
Morten Ebbe Juul Nielsen siger kun noget ingen kan være uenige i; lad vær med at dyrke så meget motion, at du bliver syg! No shit.
Han skriver en spændende overskrift, der får det til at lyde som om han er imod motion generelt, hvilket i øvrigt er decideret dumt, men ikke destå mindre for folk til at klikke - for så efterfølgende at "præcisere" (læs: tage fuldkommen afstand fra) overskriften, i aller første citat i artiklen, hvilket jo blot beviser at han intet nyt har på hjerte - og at hans mod er ikke eksisterende. Det virker som om hans anvendte filosofi kunne bruges bedre end til at bekræfte det åbenlyse. Så meget ståhej - i guder...

Brugerbillede for Kasper Milius Brandt

Kenneth Nielsen, du formår fuldstændig at afmontere hele artiklens pointe, men kun fordi du simplificere budskabet til ukendelighed.
Her er jo tale om, ikke blot den enkeltes dyrkelse af motion, men en systematisk idealisering af et kropsideal, der opdeler befolkningen i gode og dårlige mennesker, stjæler tiden fra andre handlinger, som i sidste ende har som konsekvens, at vi glider længere og længere fra hinanden i bestræbelsen på at opnå idealtypen for vore eget væsen. Til sidst er der også det faktum, at raten for sportsskader, samt psykiske lidelser grundet ovenstående idealsøgen er kraftigt stigende.

Når vi begynder at indføre sundhed som mål i sig selv (wellness-syndromet) i diverse institutioner, ændrer en masse forhold sig iblandt menneskers omgang med hinanden og med sig selv, for ikke nok med at der lægges et massivt pres på den enkelte ansatte eller elev, så fjerner vi ligeledes fokus fra handlinger, som er intellektuelt stimulerende eller som foregår i samvær med andre mennesker.

Brugerbillede for Herman Hansen

Sundhedsregnestykket ser efterhånden helt absurd ud. I øvrigt som så mange andre regnestykker.

Daglig motion og du lever 7 år længere, sunder spisevaner og du lever 7 år længere, undgå rygning og du lever 7 år længere, undgå alkohol og du lever 7 år længer.

Få stress og dø 7 år før, få angst og dø 7 år før, få depressioner og dø 7 år før, få bekymringer og dø 7 år før.

Regnestykket ender så således (7+7+7+7)-(7+7+7+7)=0 år ekstra.

Brugerbillede for Egon Maltzon

Jeg bliver snart nødt til at skrive en bog om hvor farligt at de at bekymre sig over alle de ting som 'vi' gør, eller forventes at gøre.
Det må være den tiende artikel i denne måned som er bekymret over at 'vi' gør dette og hint.
Op til starten på eftersæsonen på de højere læreranstalter har det mest handlet om den stress 'vi' påfører nogle som letsindigt nok tager det 'vi' mener alvorligt, og gud hjælpe mig får ondt i maven over ikke at leve op til de forventninger som 'vi' formodes at have på deres vegne.
En slags metaforventinger som folk åbebart dyrker i deres eget paranoide indre.
Opskriften på et sundt liv er først og fremmest ikke at bekymre sig om hvad 'samfundet', politikerne og klummeskriverne på Information mener.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

For Finansministerens regnestykke kunne det fordelagtigt se således ud.

Alle velfungerende i arbejde dyrker motion, spiser sundt, er ikke ryger og drikker ikke alkohol. De kan arbejde til de går på pension som 90 årige.

Alle overflødige, som ikke kan få et arbejde ligger på sofaen dagen lang, spiser chips og cola, ryger dagligt 40 grøn Cecil uden filter, og drikker sig stiv dagligt. De dør før de bliver 40 år og kan således ikke tilkendes førtidspension. Og SKATTE udgifter til folkepension og sygehus ophold kan spares og gives til SKATTE lettelser i topskatten.

...Spændende ikke.

Brugerbillede for Mikael Nørregaard Nielsen

Synes artiklen er for så vidt relevant, men der simplificeres måske lige rigeligt. Hvem siger folk motionerer for at leve længere? Måske giver motionen øget livskvalitet - noget flere herinde sætter lig læse en bog. Rigtig mange dyrker jo motion for at få energi og overskud eller forebygge/pleje skavanker. Og med en 37 timers uge på et kontor, hvilket er tilfældet for rigtig mange, ja så kan man da ikke fortænke dem i det. @ Liliane - rigtig mange vil påstå at det er berigende at dyrke motion og bruge sin krop. Flere siger jo også, at motion netop giver dem overskud i en travl hverdag til netop at bruge mere/bedre tid med børnene osv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Liliane Murray

Mikael, der er helt sikkert flere modeller, og flere meninger om hvad der giver livet indhold. Men jeg er sikker på, at den dag vi ligger og skal sige farvel, så tænker vi ikke, "Bare jeg dog havde løbet noget mere", nærmere, "Bare jeg dog havde været der mere for børnene, manden, familien, vennerne".
Jeg motionerer selv hver dag, jeg går 2 x 1 time om dagen med hunden, ud i naturen, hvor jeg kan høre fuglene synge, lytte til bækken, dufte græsset, se op på himmelen, og undres over menneskets folly.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Christensen

Til en jobsamtale engang sagde jeg,- at hvis jeg havde et job hvor jeg var nødt til at bruge min fritid på at betale mig til adgang på et motionscenter, så havde jeg det forkerte job.
De to herrer, med hver deres chefløn, som brugte 30 min pr. ansøger gik helt i stå. Og jeg fik da heller ikke jobbet. Men nok mest fordi jeg nævnte jeg ikke var ukvalificeret, så vi kunne ikke tillade os at få løntilskud :)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

Liliane Murray - Der er jo efterhånden så mange absurditeter og selvmodsigelser til at trangen til at trække det sorte humor kort er stigende. Fornuft hjælper jo ikke rigtig nogen steder i tider som disse.

PS. Kommaer må du selv sætte. Jeg fatter ikke en brik af hvor de skal være sig. Her et par stykker til fordeling ,,,,,,,,

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Karlsen

"Bruger vi 8 milliarder i sundhedsvæsenet, bliver der de 8 milliarder mindre til infrastruktur, kultur, uddannelse osv."

Men ved at holde sig sund, kan samfundet måske spare de 8 milliarder, som så bliver til rådighed for infrastruktur, kultur, uddannelse osv.

Herman,
dit regnestykke fra kl. 15:24 får det til at se ud, som om løb m.m. giver stress og depressioner. Løb og anden fysisk træning kan tværtimod ofte overflødiggøre et hav af medicin, der alligevel ikke virker efter hensigten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Menneskene bør lære af dyrene, der har en naturlig balance mellem aktivitet og hvile, anstrengelse og afslappelse. Dyrene kunne aldrig drømme om at aktivere sig selv på kommando, sådan burde vi også indrette os. Fysisk aktivitet skal være nødvendig, tjene et formål i hverdagen, ellers er det konstrueret og maskinelt. Så tag cyklen til arbejde, eller gå-benene til indkøb, spændingerne til havearbejde eller roen til spadseretur - nyd det fremfor alt, når det er muligt.

Brugerbillede for arne lund

Bogen er længe tiltrængt, den vil jeg læse. Ligger i forlængelse af Juli Zehs Corpus delicti. I alt for mange år har fitness-fetichister tyranniseret deres omgivelser med deres hel- og halvmaraton, Ironmand og hvad ellers. Kan I bare udfolde jer hjemme i haven?
Fitness er blevet ét af vor tids dogmer, passer som fod i hose til tidligere tiders Kraft durch Freude, og velegnet til at få kulierne til at producere mere, gladere og uden at brokke sig.

Brugerbillede for Per Hansen

Jeg hørte ham sige det samme i radio 24/7. I mine ører lyder han som en, der ikke forstår motion. Når halvdelen af medlemmerne i fitnesscentrene ikke bruger deres medlemsskab er det for de flestes vedkommende ikke fordi medlemsskabet får dem i den rigtige gruppe, men fordi de gerne vil - og ikke kan tage sig sammen. Jeg løber med stor glæde - hvorfor skulle det for eksempel være dårligere at løbe ind i en solopgang i skoven end at læse et digt? Hvori ligger sundhedstyranniet i at køre mountainbike med vennerne fra cykelklubben?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Liliane Murray

Sundhedstyranniet ligger deri, at man når man er 'sund' ser ned på alle andre der ikke er 'sunde' i den forstand som i mener man bør være det, og at det der blevet 'pushet' værre end noget narko, og virker nogenlunde ligesådan, hvis man ikke forstår at begrænse sig.

Selvfølgelig skal man have lov at løbe, men behold jeres hellighed for jer selv, jeg har min religion i har jeres. Fitness er også til dels et fedt markedsføringstrick.

Brugerbillede for Lilli Wendt

Ingen tvivl om at det er sundt at motionere og kroppen har godt at at leve sundt ... Men problemet opstår, når du skal løbe marathon for at få et job eller en forfremmelse på jobbet, og når lægen ikke gider undersøge dig, fordi du har et par kilo for meget på sidebenene....

Så er det, at længslen efter en stille tur i skoven uden mountainbike og blot med fokus på at høre fuglene synge bliver en luksus, som aldrig kan nås, hvis du skal være med i ræset, og hvilke småbørnsforældre har overskud til både at lære ungerne at cykle og samtidig dyrke ekstremsport.

Alt med måde, som de gamle grækere sagde... Og måske skal vi lige tjekke sundhedsomkostningerne for staten på sigt i forhold til idrætsskader og anden slidtage.

Brugerbillede for Lilli Wendt

Kom i øvrigt til at tænke på min gamle farfar, som ikke røg, levede sundt uden stress, havde akademikerjob, altid motionerede dagligt i 1 time med hurtig gang i skoven. Han fik en hjerneblødning og lå 10 i sengen år på plejehjem og døde som 80 årig. Min morfar røg 60 cigaretter om dagen, havde et stresset liv som sælger og restauratør, og døde som 57 årig. Han nåede aldrig at få folkepension. Hvem havde staten mon flest omkostninger ved, når regnskabet gøres op..?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lilli Wendt

@ Michael Kongstad Nielsen,
Alt jeg siger er blot, at det ikke altid er let at sige, hvilke mennesker der er mest omkostningstunge for samfundet. Ofte får mennesker, som ikke følger alle sundhedsreglerne at vide, at de er en omkostning for samfundet og de ikke burde modtage behandling for deres sygdomme, fordi de selv er skyld i deres sygdomme. Det gælder både overvægtige og mennesker, der f.eks. har været rygere i mange år. Der er ikke længere forståelse for en solidarisk tilgang i samfundet. Det synes jeg er trist. Ingen kender sin fremtid, og vi har alle behov for at være fuldgyldige medlemmer i samfundet.

Brugerbillede for Søren Kristensen

Er vi blevet for sygdomsfikserede, i medierne, i det offentlige rum? Fx har man sat en udstilling op med store foto af børn i DGI-byen, den handler om børnekræft. Burde DGI-byen ikke være et sted for rekreation, hvor man kan nyde fravær af sygdom eller i det mindste fravær af fokus på sygdom? For mig er det at gå i svømmehallen et helle eller et pusterum om du vil. Det var i hvert fald hvad jeg havde tænkt mig og hvad gavner det mig dér, at blive præsenteret for problemet børnekræft i stor skala (hvor vigtigt og aktuelt emnet end må være i andre sammenhænge)? Når jeg går på restaurant ønsker jeg jo heller ikke at blive præsenteret for en udstilling om omkring fødevaresikkerhed, hvor præsent dét problem ellers måtte være.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Problemet er nemlig, Lilli Wendt, at vi i stedet for at se på, hvad vi kan, ser på, hvad noget koster. Men ting koster jo ikke noget, hvis man ikke sætter et prismærke på dem, så er de bare aktivitet med et formål, som prioriteres over andre aktiviteter med andre formål.
Dér sker kortslutningen i økonomismen: at man altid kan forestille sig noget, der ville være mere givtigt eller billigere i stedet for. Sådan kan man hverken leve eller drive samfund. Det har heller ikke noget med realisme eller dynamik at gøre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Aniss

Ifoelge myten loeb Pheidippides den foerste marathon (dvs. distances fra Marathon til Athen) for at advare athenerne om et forestaaende angreb... Hvorefter han DOEDE af overanstrengelse!

Moralen i den historie burde vel vaere: Det er fysisk muligt for et menneske at loebe denne distance, men hvis det ikke er strengt noedvendigt SAA LAD VAERE!

Det gaar over min forstand hvordan det i en moderne mentalitet er blevet til: Nu skal vi allesammen goere det FOR SJOV!

Personligt kan jeg sagtens finde paa langt mere underholdende maader at goere skade paa min krop paa :D

Brugerbillede for Marianne Bjerg

Jeg har aldrig rigtig forstået det her med motion og er overbevist om, at fortællingen om at motion skulle være sundt er en løgn vi bliver bildt ind - hvordan kan noget der gør så ondt være sundt? :-)

Mere alvorligt ... ”who gives a shit?” - lad dog folk piske op og ned ad Valby Langgade hvis de finder livskvalitet i, at definerer sig selv ud fra mængden af motion ....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Som andre har fremhævet, er det ikke motionen, som er problemet. Hverken gårturene, marathonløbet, Ironmanden eller stafet-spinning

Problemet er disse hypermennesker, som mener at de selv i kraft af deres fysiske udfoldelse har ret til at bestemme, hvem der er 'sund' og hvem der er underlegen og bør tage sig sammen,
for ellers er de b-kategori med begrænsede rettigheder.

Jeg HADER tanken om al den energi som går til spilde, ved at mennesker går ud og løfter på noget jern, som de så stiller på plads igen bagefter,
og derefter RÆSER de rundt i byer og på stier, og kyser livet af fredeligt spadserende medborgere med deres prusten og stressende kropsudfoldelse.
Tænk på, hvad al den energi kunne have været brugt til af fornuftige ting. De kunne sgu da have pløjet en hel mark..

Nå men det må de selv om. Det er jo sådan, at vi er forskellige og jeg tænker på, at nogen skal have lov at ræææse rundt, hvor andre kan klare sig med lidt mindre fart og prusten.
Bare ikke vi sådan går og kigger skævt til hinanden og hvæser om "u-sund".
Det er så usportsligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikael Nørregaard Nielsen

@ Liliane
"Selvfølgelig skal man have lov at løbe, men behold jeres hellighed for jer selv, jeg har min religion i har jeres." Dette synes jeg ikke helt stemmer overens med dit tidlegere postulat "... man allerede har brugt den ekstra halve time på at løbe, i stedet for at have brugt den på noget berigende..."
Kan slet ikke se problemet i folk dyrker motion, da dette kan give overskud og energi i en travl hverdag. Det er jo også bare en fed fornemmelse at bruge sin krop. Ikke nok med det, giver det også en masse socialt, hvis man er en del af en gruppe eller forbund. Problemet er nærmere, som mange fremhæver, at flere (især unge) bruger tid i et fitnesscenter og ikke i idrætsklubberne - dvs. ikke bruger styrketræning som et supplement til deres sport, men udelukkende fokuserer på styrketræning. Det er jo synd, da der er så meget at hente i forbundene.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maria Busch

Jeg tænker, at forfatteren forsøger at vise os, hvordan "alliancen mellem 'det psykologiske selv' og 'nyliberalismen'" (Nikolas Rose i nedenfor nævnte artikel) via internaliserede diskurser har skabt en ekstrem kropsdyrkelse, der har til formål, at mennesket stiller sin "sunde" krop til rådighed for marked. Læs fx. Roses artikel fra Information: http://www.information.dk/138539

Der opstår et klassificeringssystem, der kan skille fårene fra bukkene: Lever du op til samfundets forventninger om dyrkning og stadig perfektionering af din krop, får du adgang til det gode selskabs klub og tildeles mobbe-ret over for mennesker, der er for dovne eller dumme til at leve op til reglerne, hvilket er med til yderligere at stigmatisere disse mennesker – til skræk og advarsel for de mennesker, der endnu ikke har overgivet sig til den ultimative kropsdyrkelse.

Omkostningerne er selvfølgelig kolossale – både for det enkelte individ og samfundet som helhed.

Større social ulighed er bare en af disse. Meningen med livet bliver at have en sund krop, hvorfor identitet i stadig større målestok bliver defineret kropsligt (Nikolas Rose: Biopolitics in the Twenty First Century).

Set i dette lys, bliver det måske en anelse mere indlysende, hvorfor denne sundhedsreligion er problematisk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Birger Bartholomæussen

"og bliver lille Birgers helbred nu undergravet, fordi han spiser nutellamader."
Nu er jeg ikke længere lille Birger, og jeg har aldrig spist nutellamadder.
Jeg er 63 år, har røget siden jeg var 12 år, var en overgang oppe på 60 smøger om dagen, men nu er det kun pibe (den mest kultiverede form for rygning, men jeg vil dog ikke påstå det er sundt).
De seneste 15 - 20 år har jeg drukket mindst 5 og tit flere genstande om dagen. Mest øl og vin.
For 2 år siden var jeg hos lægen for første gang i 10 år (seneste besøg for 10 år siden gjaldt en fibersprængning og ellers kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har været hos lægen).
Han foreslog et 60-års helbredstjek. Kun een anmærkning: Lidt nedsat lungefunktion - som han frækt ville påstå nok skyldtes min rygning. No way!
Ellers så var lever, nyrer, hjerte, blodtryk, kolesterol og hvad de ellers måler bare helt ok. Hemmeligheden? Jeg har haft et godt liv. Og det er nok det de såkaldte "livsstilssygdomme" mest handler om. Jeg har bare været heldig. Haft gode, interessante jobs (uden stress), været forskånet for store personlige kriser (kun en enkelt skilsmisse) og depressioner og ellers valgt mine nederlag med omhu.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Marie Busch, du har nok ret, men stigmatiseringen går begge veje, og min erfaring er, at de der virkelig sidder med kreativiteten, ideerne og kan leve af deres talenter uanset deres uddannelses art, de klæder sig og gør iøvrigt som de vil.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Liliane Murray

@Mikael Nørregaard Nielsen,

"@ Liliane
"Selvfølgelig skal man have lov at løbe, men behold jeres hellighed for jer selv, jeg har min religion i har jeres." Dette synes jeg ikke helt stemmer overens med dit tidlegere postulat "... man allerede har brugt den ekstra halve time på at løbe, i stedet for at have brugt den på noget berigende...""

Hvad har de to ting med hinanden at gøre, det første handler om 'asketisk' religiøsitet, det andet er videnskabeligt belagt. Religiøsitet og videnskab er næsten diamentrale modsætninger. Og det er ikke bare en sundhedsdille danskerne har fået, det er blevet en form for religiøsitet, næsten sekt-agtigt. Og som med al den slags, så begynder medlemmerne af gruppen, at se sig selv som hævet op over alle andre, som de kan se ned på, for at retfærdiggøre deres vildledning, væk fra reealiteternes verden.

Vi er det eneste dyr på kloden, der 'arbejder' for sjov, i håbet om det evige liv. Alligevel ser man ikke overvægt og livsstilssygdomme blandt vilde dyr. De er kraftfulde, elegante, stærke, smukke, smidige, og tilpasset deres omgivelser.

Den sundeste form for motion er at gøre tingene fysisk i stedet for mekanisk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikael Nørregaard Nielsen

@ Liliane
vad de ting har med hinanden at gøre? Jeg synes du frabeder dig motionfolkets hellighed (og bevares den er da træls), mens du selv er hellig (din mening om hvad der er berigende eller ej). Jeg ser intet videnskabeligt i det du siger må jeg indrømme (udover at det videnskabeligt bevist, at motion er godt) . Du ser jo tydeligvis ned på motionisterne, men hvorfor ikke lade dem om det, mens du læser dine bøger?
Jeg kan stadig ikke se hvordan medlemmerne af sundhedsgruppen er hævet over den gruppe, der mener at motion ikke er så berigende som at læse en bog osv. Jeg kan da godt forstå studerende og generelt folk, der har et ikke-aktivt arbejde, gerne vil ofre en time eller to om dagen på at rense hovedet, øget energi og mentale overskud.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Liliane Murray

Jeg vil aldeles ikke foreskrive nogen noget, ja, motion er godt, jeg motionerer selv, men jeg snobber ikke dem der ikke gør det. Hvad livskvalitet er der, som hamstre, i at løbe på et løbebånd, eller i silende regn og slud en vintermorgen, klokken 6, for bagefter at sætte sig i bilen og køre på arbejde. Gør man det hver eneste morgen, om hagler eller sner eller stormer, så er det ikke længere sundt, så er det sygt, en afhængighed, og man må spørge sig, hvad driver et menneske så langt ud?

Men det det handler om er jo egentligt at vi nu glorificerer den 'perfekte' krop, og i bestræbelserne på at opnå dette, overfladiske ideal, for det er måske slet ikke det 'sunde' der driver nogen frem, men netop den overfladiske, idealiserede, kropsgud, som springer os i møde fra hver en reklamesøjle, reklamerne på tv, catwalken, det er kropsguden der dyrkes, og da det er noget overfladisk, så kan det aldrig være sundt.

Det er noget usundt og overfladisk der fremstilles som det eneste rigtige, hvordan kan det nogensinde blive til noget der minder om livskvalitet?

anbefalede denne kommentar

Sider