Baggrund
Læsetid: 6 min.

Agamben er faglitteraturens Armani

Der er høj status i at fylde bogreolen med værker om filosofi og idéhistorie, og den tendens kan blive en udmærket forretning for de små forlag. Fagbøgerne taler ikke bare til læserne, men siger også noget om dem. Derfor er de ’kloge’ bøgers grafiske udtryk vigtigere end nogensinde før
Der er høj status i at fylde bogreolen med værker om filosofi og idéhistorie, og den tendens kan blive en udmærket forretning for de små forlag. Fagbøgerne taler ikke bare til læserne, men siger også noget om dem. Derfor er de ’kloge’ bøgers grafiske udtryk vigtigere end nogensinde før

Pernille Bækholm Sloth/iBureauet

Kultur
10. oktober 2015

Mode er ikke bare noget, der eksisterer i kjoler. Mode er i skyerne, på gaden – mode har at gøre med ideer, måden vi lever på, hvad der foregår,« sagde designeren Coco Chanel engang. Mode kan i dag også findes på et bogomslag og i navnet på en italiensk filosof. I flere aktuelle fagudgivelser er der ingen modsætning mellem stil og indhold. Videnskab smelter sammen med lækkert designede bogomslag, der appellerer til SoMe-kulturens (Sociale Medier, red.) selvpromoveringsideal, fortæller Camilla Rohde Søndergaard, redaktør på forlaget KLIM:

»Den kloge bog er blevet en social markør over for omverdenen – der er værdi i at flashe noget intellektuelt på sin boghylde, lige som man flasher et par nye lækre støvler. Det står i skarp kontrast til faglitteraturen fra f.eks. 1970’erne, hvor indholdets kvalitet tilsyneladende ikke blev signaleret med et lækkert ydre. Det hang nok sammen med tidens æstetik og antimaterialisme, men læsernes forbrugsmønstre har ændret sig i dag.«

Det er ikke en negligering af bøgernes indhold, men ifølge KLIM-redaktøren udtryk for en merværdi, som den snævre faglitteratur skal kunne levere for at blive en kommerciel succes på et presset bogmarked. Alternativet er at stirre blindt mod universiteterne og bede til Gud eller Marx om, at den nye fagbog optages på pensumlisterne.

»Uden for auditorierne er der en intellektuel læserskare, som søger svar på tidens store spørgsmål ved at fordybe sig i filosofien eller idéhistorien. Det er et nysgerrigt publikum, som også stiller krav til bogens æstetik. Videnskabslitteraturen skal være lækker, tilgængelig og ‘delevenlig’ på de sociale medier – også selv om indholdet kan være det stik modsatte,« siger Camilla Rohde Søndergaard og griner.

En af de forventede sællerter i KLIM’s efterårskollektion er en dansk oversættelse af den italienske filosof Giorgio Agambens hovedværk Homo Sacer. Ifølge KLIM-redaktøren er det et eksempel på en bog, som både taler til og om læseren i en konfliktfyldt samtid.

»Agamben evner at kombinere sine universelle analyser med nedslag i det konkrete. Han skriver om fangerne i KZ-lejren som udtryk for mennesker, der lever uden lovbeskyttelse, fordi de er fanget i grænselandet mellem stater. Senere har han trukket paralleller til Guantanamo-fangerne. Han er optaget af det statsløse menneske som fænomen, og det falder jo sammen med flygtningedebatten lige nu i Europa. Dermed er han højaktuel og appellerer bredt, selv om han er svært tilgængelig,« siger hun.

Formidlingens kunst

»Ann og Bo mødte en dag hinanden i en sadomasochistisk swingerklub.« Faglitterære filosofiske værker starter sjældent i en sexkælder, men det er netop tilfældet i lektor Rasmus Ugilt Holten Jensens Nydelse, hvor menneskets forhold til nydelsen som et socialt og mentalt fænomen afsøges gennem historier om pornolege og chokoladekagetyveri. Udgivelsen er den seneste i serien Tænkepauser – viden til hverdagen, som er en af frontløberne for den visuelt og sprogligt tiltalende videnskabsformidling i Danmark.

Aarhus Universitetsforlag står for de månedlige hæfter på omkring 60 sider, som skrives af universitetsforskere og underlægges peer-reviews, altså fagfællebedømmelse. Serien har den tommelfingerregel, at de abstrakte videnskabelige emner skal forklares gennem konkrete eksempler fra dagligdagen. Men det er ikke altid nemt, erkender redaktør Søren Mogensen Larsen:

»Det kan sagtens tage et helt år at få gennemskrevet manuskriptet, så både forskeren og vi selv er tilfredse. Men så er begejstringen også stor. Mange oplever for første gang, at deres venner og familie rent faktisk læser noget, de har skrevet. De bliver inviteret til foredrag på biblioteker i hele landet og oplever måske for første gang en slags berømmelse, som det ikke er mange forskere forundt.«

Hver ny udgave af Tænkepauser har et førsteoplag på omkring 15.000 eksemplarer, men de tidligste hæfter er allerede blevet genoptrykt 3-4 gange, forklarer Søren Mogensen Larsen. God videnskab har nemlig ‘en lang hale’ – efter læseren har gennemtygget hæfte nr. 30, bestiller de måske hæfte tre, fire eller 12 bagefter, hvis emnet er interessant.

»Vi har brudt boghandlernes forbandelse om, at almindelige udgivelser ikke sælger tre-seks måneder efter udgivelsesdatoen. De gamle hæfter bliver ved med at sælge godt, fordi der er en god synergi med de nye hæfter, som reklamerer for hele serien,« lyder det fra Søren Mogensen Larsen.

Lige som forlagsredaktøren fra KLIM mener han også, at videnskaben er nødt til at være æstetisk for at appellere til læserne.

»Det er fremtiden for faglitteraturen. Bogen er en meget stærk identitetsmarkør; det siger noget om dig som menneske, hvis du har Marcel Proust stående på bogreolen i stedet for en kriminalroman. Det samme gælder med Tænkepauser; det er små lækre pamfletter, som viser, at du er interesseret i omverdenen og i at få nye perspektiver på tilværelsen,« siger han.

Derfor bruger forlaget også store summer på trykkepapir og grafisk design – i en sådan grad, at Tænkepauser i sin jagt på god stil paradoksalt nok er mere oplysningsprojekt end overskudsforretning.

»Vi trykker på flot og meget dyrt papir, for det signalerer, at læseren også er et æstetisk interesseret menneske. Vores designer er grundig og har vundet flere priser. Men det er helt klart drevet af lysten til at formidle videnskab bredt ud til danskerne. Projektet kan kun lade sig gøre via den støtte, vi får fra Aarhus Universitet,« forklarer Søren Mogensen Larsen.

Camilla Rohde Søndergaard forventer, at Giorgio Agambens Homo Sacer kan sælge 5-600 eksemplarer det første år, efterfulgt af et par hundrede eksemplarer om året derefter. Det er nok til at være en overskudsforretning, men det er pebernødder i forhold til de glade 1960’ere og 1970’ere, hvor ungdomsoprør, kvindebevægelse og politiske debatter udmøntede sig i en glubende interesse for politiske og filosofiske værker.

De gode gamle dage

Claus Clausen, direktør for forlaget Tiderne Skifter, udgav i 1968-1973 60 fagbøger i serien Bibliotek Rhodos på Forlaget Rhodos:

»Vi opfyldte et skrigende behov for at følge med i den europæiske intellektuelle debat i de år, som både var venstrefløjspolitisk og filosofisk. Vi udgav alt fra Frantz Fanons Fordømte her på Jorden, som var et opgør med imperialismen, til R.D. Laings bøger om antipsykiatri eller tidlige feminister som Germaine Greer. Bøgerne var en del af en bred bevidstgørelsesproces, og det sås på oplagene. Vi solgte jo uden at blinke 10.000 eksemplarer af hver af de bøger – og aldrig under 2.000 i et førsteoplag. Aldrig.«

Dengang var de grafiske omslag på bøgerne ikke vigtige, men de intellektuelle værker var også dengang penisforlængere, indrømmer Clausen med tør latter:

Pernille Bækholm Sloth/iBureauet

»Jeg solgte omkring 10.000 eksemplarer af Das Kapital, men hvor mange af køberne har rent faktisk læst alle 11 bind fra start til slut? Det må jeg tro er meget få. Men sådan er det – nogle bøger vil du gerne have til at læse eller bladre i, men du får det ikke altid gjort. Jeg ved heller ikke, hvor mange, der har læst Thomas Piketty, når det kommer til stykket, selv om det er en slags bestseller,« siger han.

Når de ’kloge’ værker i dag har trange kår skyldes det til dels, at de lige så godt kunne udkomme som e-bøger, mener Claus Clausen. Men mere grundlæggende har ‘dannelsesprojektet’ forandret sig sammen med samfundet: »Der er satme ingen plads til svinkeærinder mere for de unge, for os dengang var fjumreårene på universitetet jo en del af dannelsesprocessen for at kunne leve i et solidarisk samfund. I dag er dannelsen rettet mod at kunne klare sig i konkurrencestaten og erhvervslivet, og det kommer til udtryk i det læsestof, som sælger,« siger han.

Videnssamfundets kollaps

For Søren Mogensen Larsen stiller konkurrencesamfundet og informationsalderen benhårde krav til at skarpvinkle og præsentere fagviden på nye måder:

»Det ligger i tiden at alt skal være skarpt skåret til, det må ikke tage tid. I 1960’erne kunne du bedre sætte dig ned og studere de svære værker. Målgruppen for faglitteratur var måske også større. I dag er der så mange medier og formater, der kæmper om opmærksomheden, at du virkelig er nødt til at brænde igennem,« siger han. Både han og KLIM-redaktør Camilla Rohde Søndergaard tror dog på, at der både er penge og læsere i de ‘ultrakloge’ værker, mens Claus Clausen er mere skeptisk med hensyn til fremtiden:

»Informationssamfundet gør mærkeligt nok det modsatte af, hvad navnet indikerer. Der er så mange informationer, at folk nærmest bliver analfabeter, fordi de ikke kan følge med i mængden. Der er stadig plads til de brede fagbøger om tidens store samfundsemner, men den smalle faglitteratur får det svært. Desværre.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her