Når den første danske astronaut sætter sine fødder på jorden efter en vellykket rumrejse, når en folkekær tv-vært afslutter sin karriere, eller når en ny sports- eller musikstjerne etablerer sig, står medierne klumpet sammen med mikrofonerne og kameraerne rettet mod hovedpersonen. Historier om mennesker som du og jeg, der oplever eller bedriver noget ekstraordinært, trækker læsere, seere og lyttere til.
Med et mantra om, at gode historier skal læses i bogform, står forlæggere klar til at tage over, når mediehysteriet har lagt sig. Der er hård konkurrence om retten til en biografi med medvirken fra hovedpersonen, fortæller Kim Hundevadt, forlagschef for nonfiktion hos Politikens Forlag. »Det er begrænset hvor mange kendte og interessante mennesker, vi har i Danmark, så når der pludselig dukker en ny, kendt person op på scenen, eller når en folkekær personlighed forlader den, så vil han eller hun få henvendelser fra mange forskellige forlag,« fortæller Kim Hundevadt.
Den store efterspørgsel på personer at skrive bøger om er resultatet af et boom i salget af biografier. Biografierne har i mange år været en af de største genrer inden for faglitteraturen, og både litteraturanalytikere, forlagschefer og boghandlere melder om stor interesse for bøger, der handler om andre menneskers liv.
Tendensen er ikke ny, men har til gengæld vist sig at være langtidsholdbar, fortæller litteraturforsker Johnny Kondrup, professor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet.
»Det er en genre, som har været populær længe, og det bliver tilsyneladende ved. Journalister spørger mig hvert år, hvorfor biografien er så populær lige nu, men det har de gjort i 30 år,« siger litteraturforskeren.
Genren grundlagt i antikken
Biografiens seneste storhedstid har varet et par årtier, men dens historie går længere tilbage. Birgitte Possing, internationalt anerkendt ekspert i biografier og forfatteren bag bogen Ind i biografien fortæller, at de første biografier blev skrevet i antikken, hvor forfatteren Plutarch i århundredet efter Kristus skrev sammenligninger af de store græske og romerske statsmænd.
»Det var ham, der grundlagde den vestlige biografitradition. De fleste tidlige biografier er skrevet om statsmænd og politikere, og det har ikke ændret sig,« siger Birgitte Possing.
Siden antikken bredte biografi-genren sig, og biografier begyndte at have andre hovedpersoner. Der er kommet biografier til om intellektuelle, religiøse ledere, terrorister, samfundspionerer, hærførere, opdagelsesrejsende, forbrydere, dronninger, kejserinder og kulturpersonligheder, fortæller Birgitte Possing, der understreger, at biografien altid har været en populær genre, men at den oplevede et pludseligt popularitetsboom for omkring 25 år siden.
»Der var en bølge, der startede i slutningen af 1990’erne og rasede i 00’erne, men den er ved at klinge af nu, og det er kun glædeligt,« siger Birgitte Possing, der mener, der i løbet af de 25 år er blevet udgivet meget »tomt flødeskum« i form af samtalebøger og biografier om kendte, men uinteressante mennesker.
Indkøbschef i Arnold Busck, Line Bjørn Andersen, har også bemærket den voldsomme interesse for biografier. »Læserne interesserer sig stadigt mere for at komme bag facaden hos et andet menneske, og det er selvsagt, at forlagene gerne vil have del i den popularitet og derfor publicerer mange biografier,« siger hun.
Ifølge Kim Hundevadt er det dog kun ganske få biografier, der klarer sig lige så godt kommercielt som skønlitterære bestsellere.
»Man skal ikke have overdrevne forestillinger om markedet. Hvis der kommer 100 biografier, så vil de 90 sælge under et par tusinde. Så er der 10 biografier, som måske sælger over 10.000 om året, og højst tre, der bliver store salgssucceser på omkring 30.000,« siger han.
Kendisbiografier udvander genren
Da biografiboomet var på sit højeste blev kravene til, hvor meget man skulle have bedrevet for at gøre sig fortjent til at være hovedpersonen i en biografi, mindre. Litteraturforskeren Johnny Kondrup fortæller, at det stigende antal biografier om mennesker, der er kendt for deres offentlige personaer snarere end deres bedrifter, vidner om, at offentlighedens interesse er blevet udvidet:
»Tidligere var det en relativt snæver gruppe af mennesker, vi synes, det var værd at skrive biografier om, men i dag lever vi i en populærkultur, hvor der bliver skrevet biografier om en stadig bredere gruppe folk, eksempelvis sportsstjerner, skuespillere, kendte fra reality-tv, svindlere og tv-værter,« siger Johnny Kondrup.
Ifølge Kim Hundevadt fik biografifeberen flere danske forlag til at publicere bøger, der ikke skulle være skrevet.
»De sidste fem til 10 år har der været en tendens til, at antallet af biografier steg og steg, og jeg tror, det har været med til at udvande genren, fordi der er et begrænset antal kendte mennesker i Danmark, som også er interessante nok til at bære en biografi. På et tidspunkt troede mange, at hvis man var dommer i X Factor, kunne man bære en biografi, men det kan man ikke,« siger han.
På baggrund af en undersøgelse af biografimarkedet i de nordiske lande, Tyskland, Frankrig og USA har Birgitte Possing konkluderet, at der er to parametre for, hvordan man gør sig fortjent til at være hovedperson i en biografi, der stadig gælder:
»Billedet af, at det hovedsageligt er statsmænd og politikere, der bliver skrevet biografier om, holder stadig. De fleste biografier i dag bliver stadig skrevet om statsmænd,« siger Birgitte Possing med tryk på ‘mænd’:
»Hvis vi laver en kønsanalyse på det, kan vi se, at genren er stærkt mandsdomineret – det er stadig mandlige politikere, der er fokus på. Kvinderne er i løbet af de sidste 30-40 år kommet mere med, men det går med sneglefart,« siger Possing.
Hendes undersøgelse viser, at 92 procent af biografierne i 1990 handlede om mænd, og kun otte procent om kvinder. I 2011 var antallet af biografier om kvinder steget til 15 procent.
Røde tråde
Mens biografiernes hovedpersoner ikke har ændret sig meget siden antikken, så har fortælleformen udviklet sig. Tidligere byggede biograferne ofte biografierne kronologisk op og fulgte hovedpersonens liv fra vugge til grav, men i dag er der en tendens til at vinkle dem i stedet, fortæller Birgitte Possing:
»I dag ved vi, at de fleste personligheder har mange modsætninger, lever deres liv gennem mange identiteter og træffer valg, der ikke nødvendigvis er rationelle, og det sætter sig spor i biografierne. De bedste af dem bliver mere komplekse, og det er en generel tendens at arbejde med at lægge flere stemmer ind i biografien,« fortæller Birgitte Possing.
Samtidig fortsætter biograferne dog med at lede efter den røde tråd, der kan skabe en naturlig fortælling i bøger om en persons liv.
»Biografer vil gerne finde den røde tråd, fordi den kan fungere som et særligt drama at bygge biografien op om, men hele faren ved biografien er, at man reducerer et mangfoldigt, levet liv til en rød tråd. I dag gør mange biografer sig anstrengelser for at finde ikke én, men flere røde tråde,« siger Birgitte Possing.
Johnny Kondrup mener, at biografien især er populær, fordi den fortæller, hvordan livet kan formes af den enkelte person; hvordan den portrætterede i biografien såvel som læseren kan skabe sin egen røde tråd, så at sige.
»I modsætning til i skønlitteratur slutter forfatteren bag en biografi en realitetspagt med sin læser om, at det han fortæller er virkelighed, og at det er foregået på virkelige betingelser og i den verden, vi alle sammen færdes i – en verden fuld af afbrydelser, tilfældigheder, brudte forløb, digressioner og aldrig afsluttede begyndelser. En biografi beskriver, hvordan man alligevel på de betingelser kan skabe sig en sammenhæng, en skæbne, om man vil tage tonen højt,« siger Johnny Kondrup.
Han mener, biografien har særdeles stort potentiale for tiden på grund af den individualistiske tidsånd, der hersker i det 21. århundrede:
»Biografien næres af og forstærker den individualistiske forståelse af tilværelsen, det, at man er ansvarlig for at forme sit eget liv. Det er et implicit budskab i genren, at man er sin egen lykkes smed,« siger han.
Biografiforfattere får anerkendelse
I takt med at biografier er blevet mere komplekse, er deres og især biografernes – eller medforfatternes, hvis biografien skrives i samarbejde med hovedpersonen – anseelse steget. I dag er det ofte kendte skribenter, der skriver biografierne.
»Vi går ikke ud i sidegaderne og finder en billig skribent, men prøver at arbejde med nogle af de bedste skribenter og journalister i landet. Det er et professionelt håndværk at skrive en biografi, og det er de færreste eksempelvis skuespillere eller sportsstjerner, der kan skrive, så det bliver interessant,« fortæller Kim Hundevadt om forlagets biografier.
Biografiforskeren Birgitte Possing er fortrøstningsfuld, når det kommer til biografiernes fremtid.
»Jeg tror fortsat, der vil være en dobbeltbevægelse, hvor nogle forlag og forfattere vil svælge i kendisser, men der er også en anden tendens. Der er flere og flere, der går seriøst til værks og går ind og stiller nogle grundlæggende spørgsmål om, hvorfor mennesker er interessante. Det er ikke alle, der lykkes med det, men man forsøger.«
