Elsker, elsker ikke: Elisabeth Møller Jensen

På denne plads skriver en dansk forfatter lister over de ting, højt og lavt, som de særligt holder af og ikke holder af
Elisabeth Møller Jensen

Gudrun Marie Schmidt

Kultur
24. oktober 2015

Elsker

Tidlige morgener, den første kop kaffe, aviserne i postkassen, nye romaner, et enkelt sprog og en smuk sætning. Elsker en blød blyant, en ny notesbog, en stor læselig skrift og min iPhone 6 Plus. Elsker østers. Elsker Thøger Larsen, Tove Ditlevsen, Suzanne Brøgger, Kirsten Thorup, Elisa Kragelund, elsker Roald Als. Elsker, at jeg forelskede mig i en hund. Elsker duftgeranier, orkideer, ghislaine de feligonde. Elsker omsorg, hvide duge, graviditeter, korsang, en hånd på hoften og barnebarnets første SMS. Elsker kloge mænd, breve fra veninder, høje lixtal og en fladpandet joke. Elsker hverdag, velfærd og Venligboerne. Elsker Søndermarken, Klosterheden og Frederiksgade i Lemvig. Elsker Waterstone på Piccadilly, Käthe Kollwitz Plads i Berlin, Paradoren i Rhonda. Elsker Storebæltsbroen, vestenvinden, himlen over Limfjorden og Københavns Hovedbanegård. Elsker den skrædder, jeg havde i Stockholm, elsker min frisør og den nye dag.

Elsker ikke

Pølsevogne, søvnløshed, migræne, tåge, kolde vintre, Dansk Folkeparti, ørkesløse debatter og spild af tid. Elsker ikke fremmedangsten eller de fremtidsangste. Elsker ikke konkurrencestaten, salget af Dong, mænd der går i kollektiv koma, når en bror føler sig gået for nær. Elsker ikke dem, der har nok i sig selv.

Elsker, elsker ikke

På denne plads skriver en dansk forfatter lister over de ting, højt og lavt, som de særligt holder af og ikke holder af.

Seneste artikler

  • Elsker, elsker ikke: Dea Sofie Kudsk

    18. marts 2017
    Min familie. At lugte af bål og drømme om at bygge hus i bjergene. Kaffe, arepas og stilhed. Murmalerier, farver og træer i byer. At gå. At fortsætte, at vende om, at tage af sted, at komme hjem. Blå himmel og bare fødder. Vesterhavet. Moder jord
  • Elsker, elsker ikke: Peter Nielsen

    11. marts 2017
    Kyster, ordbøger, bananer, bregner, forårsdage, inden det bliver rigtig varmt, Pierre Alechinsky, ting, man ikke vidste, man havde grund til at glæde sig til
  • Elsker, elsker ikke: Nanna Storr-Hansen

    4. marts 2017
    Vand, nus, at ligge i ske, min familie, Bach, at svømme, lange telefonsamtaler, mit andet år på Forfatterskolen, at læse noget af nogen, jeg kender godt, orgasmer, vandmelon
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her