Hvor partisanaktiviteten var stærkest, var repressalievirksomheden mod civile grusomst,« konstaterer historiker Mona Jensen. Sammen med historiker Palle Andersen har hun skrevet bogen Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 – og den danske illegale presse, der udkommer 6. november. Det historiske vidnesbyrd tager afsæt i Sydvestjyske Museers omfattende arkiv i Esbjerg over illegale blade fra krigen. Modstandsbladene er ifølge Mona Jensen et underbelyst fænomen i den ellers righoldige litteratur om besættelsen.
»Der er og har været meget fokus på sabotage og modstand, men selve legitimeringen af modstanden skal jo findes i den illegale presse, der tjente til at skabe en holdningsændring hos danskerne.«
Inspiration til modstand
Bogen rejser bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt modstandsbladene er agitation eller oplysning. Ifølge Mona Jensen er det vigtigt at forstå, at der ganske vist er tale om tendentiøse skrifter, men at bladene samtidig har haft interesse i at fremstå saglige. »Der har været en løbende afvejning af, hvorvidt beskrivelser af massakrer ude i Europa ville afskrække læserne. De nazistiske drab på civile var tænkt som modstandsbekæmpelse, og den illegale presse forsøgte jo at inspirere til modstand. Derfor har bladenes fokus ligget på modstandshandlingerne, især dem i Norge, der stod som forbillede for modstandsbevægelsen.«
Selvom den illegale presse stod i opposition til de etablerede medier, kunne de enes om ét spørgsmål: holdningen til den halve million tyske flygtninge, der i krigens sidste måneder søgte over grænsen til Danmark.
»Her var argumentationen i den illegale presse helt på linje med de andre avisers: Hvis man sympatiserede med de tyske flygtninge, var man landsforræder,« siger Mona Jensen.
Mens der tidligere har været fokus på danske lægers modvilje mod at behandle tyske flygtninge, er der fortsat behov for at forstå de illegale blades betydning for krigens efterspil, mener hun. Bogen beskriver blandt andet, hvordan modstandsbladene spillede en afgørende rolle i hetzen mod de tyske flygtninge og det tyske folk generelt ved at sætte lighedstegn mellem den menige tysker og det nazistiske styre. Den harske tone kommer tydeligt til udtryk i de udvalgte citater fra lokale modstandsblade, som her fra Den tredie Front: »Vi maa heller ikke føle Medlidenhed, vi maa erstatte den med Had og Foragt, ikke alene de voksne Tyskere, men ogsaa Børnene bør mærke det.«
Graver man lidt, er der dog enkelte stemmer, der taler imod smædekampagnen mod de tyske flygtninge, forklarer Mona Jensen, der i den forbindelse blandt andet nævner PH og det kristeligt orienterede Folk og Frihed.
»Det er derfor, det er dejligt at beskæftige sig med Anden Verdenskrig som historiker. Det er en periode, der er så mange spændende kilder fra. Og så er der ikke mindst interesse blandt læserne – det er noget anderledes end at skrive om oldtiden!«
ibureauet@information.dk
’Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 – og den danske illegale presse’. Mona Jensen og Palle Andersen. Syddansk Universitetsforlag, 6. november
