Interview
Læsetid: 9 min.

'Det er, som om indvandrerdebatten har fået karakter af en syndsforladelsesproces'

En del af de ’humanistiske’ debattører bruger deres ’gode’ holdninger i en slags moderne syndsforladelsesproces, siger sognepræst og forfatter Sørine Gotfredsen, der er aktuel med en bog om narcissisme
Kultur
16. oktober 2016
Sørine Gotfredsen tror i høj grad, at voksenlivet bør være ét langt forsøg på at blive herre over sin narcissisme.

Ulrik Hasemann

Det var i 1989, at Sørine Gotfredsen første gang mødte narcissismen. Den dengang 22-årige håndboldpige var lige flyttet til Aarhus, og selv om hun som barn altid havde syntes, at der var noget underligt selvfremstillende over andre mennesker, var det først her, at hun blev konfronteret med deres konkrete forfængelighed. Hun var blevet optaget på Journalisthøjskolen, og på Sørine Gotfredsens årgang var der et slæng, som altid hang ud i kantinen, og som med cowboystøvler, cigaretter og skægstubbe insisterede på at dyrke den journalistiske kliché. De var tydeligt for hende, at de her mennesker dyrkede sig selv for frydens skyld.

»Ligesom Narcissus fra myten,« siger Sørine Gotfredsen på sit velkendte østjyskkøbenhavnske, da Information møder hende på en café i København.

»Det var, som om de udstrålede: ’Jeg er for lækker til at være i den her kantine, og jeg bliver Watergate-journalist engang’. Da slog det mig for første gang, hvor latterlige vi kan fremstå, når vi gerne vil beundres og iagttages og have de andres accept.«

Den er et iboende træk i mennesket, narcissismen, på lige fod med jalousi, tvivl eller forelskelse. Vi stræber efter at fremstå på en særlig måde, så vi kan blive bekræftet som det, vi ønsker at være. Og det er det, sognepræsten har lagt mærke til, siden hun var barn. Det eskalerede på Journalisthøjskolen, og i dag, mener hun, er narcissismen vigtigere end nogensinde: Gud er væk, og i stedet har vi alle tænkelige muligheder for at fotografere os selv, betragte os selv, tale om os selv og reproducere os selv. Vi former os selv, som vi vil.

»Vores moderne verden rummer utallige anledninger til, at man stirrer indad frem for at tvinge sig til at holde blikket på noget andet,« siger hun.

Fordi fænomenet er så afgørende for tidsånden, og fordi det moderne menneske konstant er i fare for at gå til i selvforelskelse, har Sørine Gotfredsen skrevet bogen Løft blikket. Nåde i narcissismens tid. Den er en analyse af selvoptagethedens kraft og et tidsportræt.

I bogen nævnes Facebook én sølle gang, mens mobiltelefoner, internet og andre sociale medier slet ikke omtales. Og det skyldes først og fremmest, at Sørine Gotfredsen slet ikke bruger de mange nye teknologier.

»Jeg kan jo ikke skrive om noget, jeg ikke ved, hvad er. For det andet er de her ting bare et symptom på det, der præger vores tid: Narcissismen er et meget dybere begreb, som altid har eksisteret, og som vi let kan genkende i os selv uden at forbinde det med Facebook. Det handler om at være optaget af sit eget sindelag og sin egen fremtoning, og i sidste ende forbindes det naturligvis med ikke at forholde sig til det guddommelige.«

Det overfladiske

Narcissisterne i kantinen til trods gennemførte Sørine Gotfredsen journalistuddannelsen og arbejdede som journalist indtil 2001. I bogen peger hun på et modsætningsforhold mellem mediernes og kirkens verden, og på mange måder forlod hun den narcissistiske verden, da hun forlod journalistikken.

Dog ikke for at forlade journalistikken, men simpelthen fordi Aktuelt lukkede, og hun mistede sit arbejde. I forvejen havde hun længe overvejet at stoppe og var også begyndt at læse teologi.

»Jeg kunne mærke på mig selv, at jeg blev et …« hun holder en pause og leder efter ordet, »… dårligere menneske i medieverdenen. Selviagttagelsen er stor, og man risikerer at blive overfladisk, når man hele tiden har den lynhurtige dom over og analyse af alting. Det ligger i mig at være hurtig – og nogle gange for skråsikker og generaliserende – og de vaner kan blive værre, når man er i den der verden.«

Sørine Gotfredsen tog sig selv i at sige ting, hun syntes lød godt, men som hun inderst inde godt vidste burde have været tænkt igennem en gang mere. Det hurtige journalistsprog skabte en afhængighed i hende, og hun blev bevidst om sit ’image’, som hun forfaldt til at pleje.

»Er det sådan de ser mig? Så må jeg hellere sørge for, at de stadig ser mig sådan,« husker hun.

»Der kan være noget selvforstærkende ved at iagttage sig selv udefra, fordi man gerne vil fortsætte med at leve op til det, man formoder, de ser i en.«

– Men hvorfor er det så farligt?

»Fordi hvis vi alle taler, før vi tænker, så bliver det samlede resultat dummere. Hvis man ikke tænker tingene til bunds, forstår man ikke sin egen tilværelse godt nok, og så bliver man ikke bare fortvivlet og ked af det, men også dårligere til at lytte til andre mennesker og deres komplicerede liv. Vil man gerne være et nogenlunde nuanceret menneske og tage livet alvorligt, må man tage sig i agt for at give sig selv lov til at leve overfladisk,« siger hun.

Mærkater

I mange år har Sørine Gotfredsen registreret en tendens i debatten om flygtninge og indvandrere: Flere, der deltager i den, fremstiller bevidst sig selv som et bestemt slags menneske og lader sig i det hele taget styre af selvbilledet frem for sagen. I sin nye bog fylder det et helt kapitel, og hun skriver, at jo mere »optaget af synet af sig selv«, man er, desto sværere er det at fastholde »den nøgterne tanke om et overordnet problem«. Selvfremstillingen skygger for ud- og klarsyn, og kapitlets budskab er, at de såkaldte ’slappere’ i debatten om flygtninge og indvandrere i høj grad er bløde, fordi de ønsker at spejle sig selv i deres ’gode’ holdning.

»Sådan kan det være,« siger Sørine Gotfredsen og betoner ordet »kan«.

»Det kan jo også være fuldstændig oprigtigt, det, de siger, men der er altså den mulighed, at holdninger kan hjælpe en til med at fremstå på en bestemt måde.«

– Hvorfor skulle de gøre det?

»Jeg mistænker nogle af de meget humanistisk anlagte for at ville spejle sig i det at være et godt menneske. Det gør jeg, fordi jeg også selv er til fals for det. Hvis jeg har skrevet eller sagt noget, som i nogle menneskers øjne er kynisk eller barskt, kan jeg med det samme læse, at folk opfatter mig som et ’koldt’ menneske.«

En uge efter Anders Behring Breivik med sin terrorhandling i juli 2011 koldblodigt slog 69 ihjel på Utøya og otte i Oslos regeringskvarter, skrev Sørine Gotfredsen en kronik i Berlingske. Hendes budskab var her, at vi måtte bruge Breiviks ugerning til at forstå faren ved det multikulturelle samfund, og kronikken har i dag på Berlingskes hjemmeside genereret flere end 2.000 kommentarer.

»Jeg blev svinet til overalt. Simpelthen. Man kan tale om, at det var forkert timing og så videre, men jeg synes ikke, mit budskab var ondt. Da oplevede jeg mere end nogensinde følelsen af at blive opfattet som modbydelig og ubehagelig.«

Sørine Gotfredsen husker blandt andet at være blevet kaldt »kynisk«, »fremmedfjendsk« og »uempatisk«. Sådan oplever hun ikke sig selv, men når hun hører andre sige det, kan hun blive ramt af en snigende frygt for at blive et menneske, som ingen vil have noget med at gøre. Blandt andet derfor prøvede hun en nytårsaften for nogle år siden som eksperiment at køre »den humanistiske stil«. Det oplevede hun som overraskende fredfyldt: »Man bliver opfyldt af varme, for man siger kun det, der får de andre til at nikke, og det er skønt at sidde og nikke i en flok og bekræfte hinanden i, at vi er anstændige.«

– Hvad er dit belæg for, at mennesker, der har ’gode’ holdninger, har det af narcissistiske eller strategiske årsager – er det alene dine egne oplevelser af, at tilværelsen var lettere, når man repræsenterede de her holdninger?

»Jeg kan jo ikke bevise, at det er det, der er på færde i de mennesker, så det er mine egne oplevelser, ja. Min erfaring er, at der er en meget stor iver efter at være det menneske, der træder frem med gode holdninger. Og når man bliver kaldt de her ting, kan man få fornemmelsen af, at der åbenbart er dybere ting på spil. Det er, som om man på den humanistiske fløj gerne stiller sig frem som de moralsk overlegne,« siger hun.

»På venstrefløjen dømmer man strammerne som onde, og på højrefløjen dømmer man slapperne som naive.«

Den næstekærlige

Vi er ikke længere erklæret gode og værd at elske af Gud, siger Sørine Gotfredsen, og derfor må vi ty til noget andet.

»Og det er, som om indvandrerdebatten har fået karakter af en syndsforladelsesproces: Hvor man før fik syndsforladelse fra det høje, får man det nu i kraft af de holdninger man giver til kende.«

Men debatten har ændret sig. Dansk Folkeparti er blevet landets næststørste parti, og der er sket et holdningsskred i hele den politiske virkelighed:

»Nogle af de ting, der kunne vække stor forargelse for 10 år siden, gør det ikke i dag. Men selv om alle de politiske partier har flyttet sig til højre, er grundpositionerne i det debatunivers, jeg kender, de samme. Og trangen til at dømme hinanden er den samme.«

Da der i september i år pludselig strømmede flygtninge og migranter i hundredtal over de danske grænser, gav det anledning til civile initiativer. Venligboere ville sprede positivitet, almindelige danskere var pludselig desperate efter at donere sweatere, og debattøren Lisbeth Zornig Andersen fortalte i DR2’s Deadline-studie, at hun i sin bil havde samlet en håndfuld flygtninge op.

Hvis Sørine Gotfredsen havde været Lisbeth Zornig Andersen, ville hun – inden hun satte sig ind i tv og fortalte om sine gerninger – have stillet sig selv spørgsmålet: Hvornår stopper det egentlige, og hvornår begynder dyrkelsen af mig selv.

»Zornig har sikkert fået en masse reaktioner fra danskere, der har sagt: ’Hvor er du god’, og så har hun siddet og solet sig i det. Men hvis jeg var hende, ville jeg lige overveje: Hvor meget er egentlig drevet af trangen til at få endnu flere til at skrive til mig?«

– Men uanset hvilken effekt det har haft for hende selv, kan det vel også have inspireret seere til at hjælpe?

»Der kan da sikkert godt have haft en effekt. I det her eksempel var der så det element, at man faktisk brød loven – men derudover er det altså dybt ukristent, at hun sidder og kalder sig selv ’den næstekærlige’.«

– Men hvorfor er det vigtigt?

»Fordi hun på den måde sætter al ydmyghed, blufærdighed og selvkritik til side. Det er så selvpromoverende, at det er svært at rumme. Ja, måske kan hun have inspireret andre til at gøre noget, men det ændrer ikke ved, at hun står i en situation som enkelt menneske, hvor hun er nødt til at overveje, hvad der driver hende. Hun kan være drevet af en stor narcissistisk kraft, der gør, at hun ikke tager hensyn til, at hun faktisk ved for lidt om det, hun blander sig i.«

Selvkritik

Ud over narcissisme og selvoptagethed går Sørine Gotfredsen i sin nye bog i rette med begreber som ’selvstændighed’, ’selvrealisering’ og ’alenetid’. I vores moderne verden er vi næsten helt frigjorte fra autoriteter og institutioner, skriver hun, og vi kan blive så vant til vores eget ukrævende og uproblematiske selskab, at vi helt vælger andres selskab fra.

»Bogen er en advarsel om, at man kan blive så forvænt med at bestemme alt i sin hverdag, at man bliver mindre tilbøjelig til at gå på kompromis med sig selv for at bidrage med noget til andre.«

– Er det en kritik af dig selv?

»Ja, det er bestemt en selvkritik. Jeg er et typisk 48-årigt individ i Danmark, som ikke har sat børn i verden, og som gør, hvad der passer mig. Med årene er jeg begyndt at overveje, om ikke der kan være en pligt forbundet med at få børn. Både for at kunne bidrage med liv, men også for at tvinges til at gå på kompromis med meget af det, jeg måske hellere ville bruge min tid på.«

– Er du mere narcissistisk end de fleste?

»Jeg tror, jeg er meget gennemsnitlig,« svarer hun. »Men fordi jeg har taget skiftet fra den journalistiske mediehverdag til folkekirken, er jeg uhyre bevidst om det, tror jeg. Jeg har oplevet to meget forskellige miljøer. Selvfølgelig kan præsten være meget selvkredsende, men det er dog ikke en daglig slyngen rundt i medieselskabet.«

– Så du er blevet mindre narcissistisk med tiden?

»Ja, det vil jeg sige.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det er en meget mærkelig kritik, Sørine Gotfredsen - uden -d- i efternavnet - her fremfører af folk, der fremstår som forbilleder. Det er en mærkelig kommissærholdning til livet, som i hvert fald er min kristendom meget fremmed, fordi den reelt set gør det modsatte af det, man vel kan lære af evangeliet rundt omkring: altid at tilsidesætte det principielle for det konkrete - om det er så er at forvandle vand til vin ved et bryllup, hvor man er løbet tør, eller helbrede på en - Gys! - sabbat. For ikke at tale om at hjælpe den, man møder, der har brug for hjælp, hvadenten det er en tier til den hjemløse, et lift i bilen eller en ambulance til den døende.
Sørine Gotfredsen bekender sig til en farlig kurs, hvor man netop skal passe på med at gøre noget godt, fordi man på den måde kunne komme til at udstille sig selv. Men det er ende modsatte hoffærdighed, Biblen advarer imod, som jeg læser den: at man i arrogance og selvglæde sparker nedad og hykler opad.

Kurt Nielsen, Ida Vest Hebsgaard, Elisabeth Andersen, Troels Brøgger, Carsten Mortensen, Kristian Rikard, Dorthe Jørgensen, B Pedersen, Per Klüver, peter fonnesbech, Poul Sørensen, Anne Eriksen, Hanne Ribens, Keld Albrektsen, Sascha Olinsson, Jørn Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Karsten Aaen, John Andersen og Anne Henriksen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Ak ja, Sørine Gotfredsen, der er mange måde at komme skævt ind på livet.
En af måderne er din, men at vi andre også skal lide under dine vildfarelser er vel ikke nødvendigt?

Kurt Nielsen, Tino Rozzo, Kevin Vilhelmsen, Thomas Tanghus, Poul Sørensen, Hanne Ribens, Dana Hansen og John Andersen anbefalede denne kommentar

Hvor bittert...

Troels Brøgger, Kevin Vilhelmsen og John Andersen anbefalede denne kommentar

Lisbeth Zornig har begået en klokkeklar lovovertrædelse. Da der er god plads i fængslerne bør hun tildeles et lille værelse der til nærmere overvejelse og eftertænksomhed.

Preben Haagensen, Finn Thøgersen og Frede Andressen anbefalede denne kommentar
Anne Henriksen

Det er beskæmmende at en person, som Sørine Gotfredsen får så meget spalteplads i de medier hun har så meget modstand på. Lisbeth Zornig Andersen bliver beskyldt for at promovere sig selv! Hvad er meningen med denne artikel? Jeg spørger bare.
Jeg kunne godt tænke mig at få at vide, hvad der fik hende til at blive præst, set med mine øjne, virker det, som om at hun fik et ståsted, hvor hun kunne få mulighed for at revse andre, der ikke lever/opfatter sig selv, som hun mener, man skal. Og hendes slutbemærkning om at hun er blevet mindre narcissistisk, tror jeg ikke på.
Det kristne menneske, som jeg forstår det, har jeg meget svært ved at finde hos hende. Rummelighed, omsorg for andre, ydmyghed, osv.

Kurt Nielsen, Ida Vest Hebsgaard, Elisabeth Andersen, Michael Christiansen, Troels Brøgger, Jonas Pedersen, B Pedersen, Benny Jensen, Poul Sørensen, Hanne Ribens, Sascha Olinsson, Rasmus Knus, Arne Lund, lars abildgaard, Jørn Andersen, Margit Tang, Maria Iversen, Karsten Aaen, Dana Hansen, Jens Jørn Pedersen og John Andersen anbefalede denne kommentar

Tænker ofte tilbage på dine helt unike sportsreportager Sørine Gotfredsen, i særdeleshed fra boksningens verden, dengang du var ansat på Det Fri Aktuelt. Dengang mestrede du sproget. Du skrev boksereportager, der emmede af poesi og overraskende vinkler. Som var skøn læsning, der som sagt har sat sig i hukommelsen som gode stunder. Jeg husker dig som fair og som en jounalist, der formidlede det du så med dine egne øjne. Du var spontan - og for mange lidt af et positivt forbillede.
Hvor er din fairness blevet af?
Din karateristik af Lisbeth Zornig Andersen, læser jeg værende på niveau med Marie Krarups udfald imod LZA i Deadline den 11. september, hvor MK i debatten beskyldte LZA for at "flashe sin godhed på facebook" MK syntes ligefremt at det var "klamt at LZA flasher sin godhed".
Jeg fornemmer, måske urigtigt, at du er enig med Marie Krarup. Er du det?

Kurt Nielsen, Henrik Bjerre, Dorthe Jørgensen, Per Klüver, Jørn Andersen, Karsten Aaen, Dana Hansen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar

" I sin nye bog fylder det et helt kapitel, og hun skriver, at jo mere »optaget af synet af sig selv«, man er, desto sværere er det at fastholde »den nøgterne tanke om et overordnet problem«. Selvfremstillingen skygger for ud- og klarsyn, og kapitlets budskab er, at de såkaldte ’slappere’ i debatten om flygtninge og indvandrere i høj grad er bløde, fordi de ønsker at spejle sig selv i deres ’gode’ holdning."

Narcissisme er et problem. Næstekærlighed er et problem fordi det er narcissistisk. Men stramninger af flygtningepolitikken er ikke et problem, fordi ud- og klarsyn åbenbart er lig med en tro på at alle andre vil os det skidt. Hvem står for navlepilleriet?

Kurt Nielsen, Ida Vest Hebsgaard, Steffen Gliese, Dorthe Jørgensen, Per Klüver, Poul Sørensen, lars abildgaard, Dana Hansen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Kaj Spangenberg

Jeg kan følge Sørine Gotfredsen i mangt og meget, hvad angår narcissisme og selvoptagethed. En del af det må hun vel selv være ramt af.
Jeg forstår således ikke, hvorfor hun følte sig som "et dårlige menneske i medieverden", fordi hun arbejdede på dens præmisser. Et arbejde, som hun inden for sportsjournalistikken gjorde udmærket.
Er hun blevet et bedre menneske som præst og kommentator om dette og hint, hvor jeg personligt kan være uenig med hende i noget, men ganske enig med hende i debatten om folkevandringen og de selvgode danskere?
I den henseende er jeg enig med Marie Krarup og betydelig mindre med Lisbeth Zornig Andersen, selv om hun gør et godt arbejde for udsatte børn. Hun ser bare ikke den store skade, som den øgede indvandring gør for et land som Danmark og et kontinent som Europa.
Gud er altid med hos Sørine Gotfredsen, og det kan gøre debatten lidt vanskelig, når man selv opfatter bemeldte skaber som noget meget privat og udelukket fra den offentlige debat, hvis denne ikke er decideret teologisk.
Man skal - modsat Sørines tese - ikke være bange for at gøre noget godt. Men midt i det gode, man gør, skal man skæve til selvgodheden og sørge for, at godheden sker i dølgsmål. Det er nok et godt middel imod narcissisme og selvoptagethed. Omend metoden er svær!

Britt Kristensen, Preben Haagensen, Kirsten Nielsen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Der kan være et grundlæggende spørgsmål til Sørine Gotfredsen: Hvorfor skriver du til andre end dig selv?
»Zornig har sikkert fået en masse reaktioner fra danskere, der har sagt: ’Hvor er du god’, og så har hun siddet og solet sig i det. Men hvis jeg var hende, ville jeg lige overveje: Hvor meget er egentlig drevet af trangen til at få endnu flere til at skrive til mig?«
En klog inder gjorde opmærksomt på, når man peget på en med pegefingeren, så er der tre fingre der peger på en selv.
Jeg er bange for, at Sørine Gotfredsen er så optaget af sig selv, og hvor god hun er, at det måske er i hende, at vi skal finde narcissisten?

Troels Brøgger, Dorthe Jørgensen, B Pedersen, Per Klüver, peter fonnesbech, Kim Vildnis, Benny Jensen, Poul Sørensen, Anne Eriksen, Hanne Ribens, Rasmus Knus, Jørn Andersen, Maria Iversen, Karsten Aaen og Dana Hansen anbefalede denne kommentar

Hun får mig til-igen- at tænke at jantelovens bud om at du ikke skal tro du er noget måske ikke er så ueffen endda som målestok for danskens skepsis overfor de selvudråbte gode og kloge menneskers
hærgen som spejler sig i hinandens falske og påtagede sindelag. Vi tror sgu' ikke rigtigt på dem og bevarer dermed vor forstand, trods alt.

Bente Simonsen

Når jeg ser billedet af hende, ser jeg (et magtmenneske) en del hårdhed og skuffelse, måske skabt af en opvækst, som ikke var så god?

Arne Lund, Jørn Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Jens Colding, Du skriver at, ”Lisbeth Zorning har begået en klokkeklar lovovertrædelse”. Ja! det har hun sikkert. Modstandsfolkene i Danmark under krigen var også lovovertrædere. Efter krigen blev de helte. Fortiden er fyldt med historier om folk, som var betragtet som lovovertræder af datiden, men som senere blev betragtet som helte. Og det modsatte. Nazister som i Nürnberg retssagen forsvarede deres handlinger med, at de bare fulgte loven, blev underkendt og senere dømt, fordi de ikke fulgte deres samvittighed.

Kurt Nielsen, Troels Brøgger, Carsten Mortensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Steffen Gliese, Poul Sørensen, Hans Larsen, lars abildgaard, Maria Iversen, Jens Jørn Pedersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

God artikel Gotfredsen. Du bekræfter min tro, at det ikke kun er rabiate muslimer som misfortolker religionen.

Kurt Nielsen, Troels Brøgger, Steffen Gliese, Dorthe Jørgensen, Per Klüver, Bruger 158123, Martin Madsen, Poul Sørensen, Thomas Holm, Jens Jørn Pedersen, Karsten Aaen og Sune Keller anbefalede denne kommentar

John Andersen:

Hvornår er en muslim, eller en kristen, rabiat?

Curt Sørensen

Sørine Godtfredsen har solet sig i og blevet hyldet i hele højrefløjspressen, det vil stort set sige hele mediemaskinen. Hun har på narcissistisk vis nydt sin egen påklistrede betydningsfuldhed. En betydningsfuldhed som ikke afspejle nogen reel kompetence, men den rolle som hylende højrefløjskælling hun selv har påtaget sig. Hun kan her tage Marie Krarup ved hånden.

Kurt Nielsen, Michal Bagger, Troels Brøgger, michael parly pedersen, Line Nielsen, Dorthe Jørgensen, Stig Bøg, Per Klüver, Poul Sørensen, Karsten Aaen, Hans Larsen, Rasmus Knus, John Andersen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Jeg skal absolut læse Sørine Gotfredsens nye bog!
'At leve med Kierkegaard’ var god at blive lidt mere viis på mange ting i livet!

Det er trist at man skal beskyldes for at være narcissistisk og selvoptaget fordi man har set bagsiden af livets medalje og ret faktisk ønsket at hjælpe andre mennesker. At hun har brug for at skrive det får mig til at tænke at hun i virkeligheden er disse ting i meget højere grad end dem hun kritisere. Dem der peer fingere af andre er som regel dem med problemer og her taler jeg ikke i politik, som er bla det LZA har gjort - hun gør ikke tingene personlige. Der er den store forskel.

Kurt Nielsen, Elisabeth Andersen, Michael Christiansen, Karsten Aaen, Jørn Andersen, Margit Tang og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

»Det kan jo også være fuldstændig oprigtigt, det, de siger, men der er altså den mulighed (...)"

Ja, det kan være fuldstændig oprigtigt. Men lad os da endelig mistænkeliggøre de selvopofrende handlinger og gøre dem til noget narcissistisk funderet, samtidig med at vi dermed fremstiller os selv, som Sørine gør, som de virkelige narcissister, der mistror folk deres gode motiver på baggrund af en projicering af eget ego.

Kurt Nielsen, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Jonas Pedersen, Dorthe Jørgensen, B Pedersen, Per Klüver, Poul Sørensen, Anne Eriksen, Hanne Ribens, Keld Albrektsen, Sascha Olinsson, Rasmus Knus og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Hvorfor er det så interessant, hvordan folk opfatter sig selv, når de forsøger at hjælpe mennesker i stor nød?

Kun hvis man er mere optaget af eget forhold til Gud end af andres, smerte, nød og behov for hjælp, kan man vel finde lige den vinkel på flygtningekatastrofen mest interessant?

Kurt Nielsen, Elisabeth Andersen, Leif Høybye, Michael Christiansen, Steffen Gliese, John Andersen, Poul Sørensen, Anne Eriksen, Sascha Olinsson, Rasmus Knus og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Claus Madsen:

Mener du dermed, at de skal vige pladsen for flere mandlige?

Ingen tvivl om, at den kvinde ved hvad narcissisme drejer sig om...

Kurt Nielsen, Poul Sørensen, Hanne Ribens, Anne Eriksen, Rasmus Knus og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Meningsforstyrrende vildfarent komma i mit ovenstående kommentar rettes hermed:

"Kun hvis man er mere optaget af eget forhold til Gud end af andres smerte, nød og behov for hjælp, kan man vel finde lige den vinkel på flygtningekatastrofen mest interessant?"

Narcissisten som person frister en udpræget tragisk og rovdyragtig eksistens.

Han/hun besidder hverken viljen eller evnen til empati. Medmennesket er reduceret til et redskab, som giver narcis-sisten sin essentielle bekræftelse, uden hvilken han/hun ikke kan eksistere; så selvom narcissismen i udpræget grad handler om selvforelskelse/selvoptagethed, kan der ligeså vel være tale om selv-had, idet narcissisten er drevet frem af et behov for konstant anerkendelse, som rider personen i en sådan grad, at han/hun aldrig bliver tilfreds med det bestående.

Denne jagede tilstand opløser samtidig alle tilløb til solidaritet og evnen til at knytte varige bånd samt tvinger personen til konstant strategisk refleksion, mistro og paranoia. Under et meget tyndt lag fernis lurer hæmningsløsheden, selvhadet og raseriet, som kombineret med væmmelsen ved faste forhold og den ironiske selvdistance udstyrer narcissisten med en psykopats karaktertræk. Den moderne narcissist kan være svær at få øje på, da han/hun er eminent til at sløre sin adfærd.

David Zennaro, Bente Simonsen, Benjamin Lau Jensen, Kim Vildnis, Poul Sørensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Gotfredsen går som vanligt galt i byen, når hun mener, at de af os, der på forskellig vis engagerer os i flygtningespørgsmålet gør der fordi vil have synsforladelse.
Da jeg ikke anser mig for at være en synder i kristen forstand (eller nogen anden/s forstand), så kan jeg jo heller ikke være omfattet af jagten på at opnå syndsforladelse, vel?
Hvad så? Er det så fordi jeg er narcisist? Ja, er jeg ikke det ene, så er jeg iflg. Gotfredsen nok det andet, og således har hun et stempel til alle os, der indretter tilværelsen på en anden måde, end den af Tidehverv lov- og anbefalede.
Og en ting til: Krarup-klanen og Gotfredsen mener at de, der hjælper flygtninge flasher deres godhed: "Se, hvilket pragtfuldt og humant menneske jeg er".
Hvad er det så Krarup-klanen og Godtfredsen gør, når de ikke flasher deres godhed? Flasher deres ondskab? Udstiller hvor smålige velbjærgede mennesker kan synke. Praler af deres åndelige og materille fornærethed.
De fleste mennesker, der er i besiddelse af en smule pli, ville jo nok, lægge en dæmper på sig selv, hvis de var så fornærede som Godtfredsen, Krarup-klanen m.fl. Når det ikke sker, er det så forbi de er narcisistiske?

Kurt Nielsen, Elisabeth Andersen, Michael Christiansen, Dorthe Jørgensen, Hanne Ribens, Per Klüver, John Andersen, Jørn Andersen, Poul Sørensen, Karsten Aaen, Anne Eriksen, Rasmus Knus, Curt Sørensen, Jens Jørn Pedersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

"Fadervor, du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde.
Thi dit er riget og magten og æren i evighed!
Amen (lad det ske)."
Jeg er absolut ikke kristen, men ovenstående passer vanskeligt sammen med: Sørine Gotfredsen og Krarup-klanen!

Kurt Nielsen, Troels Brøgger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"Pas på falske profeter" er altid et godt udgangspunkt, når man vælger at stå frem og gøre en gerning eller sige sin mening - og specielt skal man være påpasselig med ikke selv at fremstå, som det man advarer imod (den falske profet).

Men med artiklens opbygning, så kan vælge enten at klappe i hænderne eller klappe i, for det er vel den faktiske konklusion af indholdet. Enten har forfatteren ret i sine antagelser eller også bekræfter man hendes udsagn ved at sige hende imod.

Det lader ikke mange frie valg til læseren og indgyder ikke til en debat om noget som helst. Min ringe mening er spild af spalteplads...

Kurt Nielsen, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Hanne Ribens, Anne Eriksen, Jens Jørn Pedersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Fru Godt- Fredsen har altid markante meninger. Og nedadhængende mundvige. .. Med fare for at dømme denne kvinde uberettiget, ved jeg ikke om hun, selv, blot soler sig i en kendis-faktor?

Fru Zornig Andersen er "de svages advokat" . Hun udtalte, i tv, på spørgsmålet om hun hjalp flygtningefamilien som et selvfremstillingsprojekt : " Nej, men det vil det være, næste gang jeg hjælper" !

Har vi ikke lov at udtrykke en indignation på andre menneskers vegne? Har vi ikke lov at være hjælpsomme den ene dag og fedterøve den næste?

Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Per Klüver og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Narcissos var forelsket i sit eget spejlbillede, som han ville tættere og tættere på, hvilket endte med, at druknede i vandet, som dannede spejlbilledet. Således var alt andet lige gyldigt.
Således er narcissismen egentlig en absolut størrelse!

Jens Jørn Pedersen

Zorning er egentlig ikke særlig interessant i nærværende sammenhæng, men derimod Sørine Gotfredsen. Jeg tror, at Sørine Gotfredsen er det narcissistiske problem!

Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Poul Sørensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Hvis Sørine Gotfredsen har tænkt tingene til bunds, så vil jeg gerne advare imod at tænke så dybt, da det åbenbart kan være farligt og destruktivt....

Jesper Frandsen

Der er mange rigtige vinkler i Sørine Gotfredsen's synspunkter. Problemet er bare at hun, åbenbart fuldkommen, har opgivet at gå efter bolden og derfor nu er henvist til at gå efter manden/kvinden i den politiske debat. Narcisismen er bortforklaringen/undskyldningen denne gang. Det er jo nok Marie Krarups angreb på Zornig der har inspireret. Narcisisterne "flasher" sig selv ved at beskrive deres handlinger og kæde disse sammen med et politisk humanitært budskab. Hvad fanden bilder de sig ind. Beskyldningen kan rettes mod alle politikere der agerer som politikere. Det største problem må dog være præster, der flascher sig selv i "Gud's hus" og under protektion af hans navn - som f.eks. familien Krarup.

Kurt Nielsen, Michael Christiansen, Steffen Gliese, Hanne Ribens, Karsten Aaen, Jens Jørn Pedersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Karl Aage Thomsen

Jeg synes, at Sørine skal gribe egen barm, hvis hun en sådan. For det du gør gang på gang er sgu da selvpromovering, der overgår Zornig flere kllometer.
Med førkristelig hilsen
Katho

Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Karsten Aaen og Per Klüver anbefalede denne kommentar

"Fordi hvis vi alle taler, før vi tænker, så bliver det samlede resultat dummere"!

Og - hvis alle handler før de...og her mener jeg dem, der kan komme afsted med det - mens resten er dømt til at prøve at få deres til at nå sammen.
Ja, det er igen politik, jeg skyder efter - men i dette føleri og religiøse holdninger mangler der realisme, som efterhånden synes at være en gammel øvelse, fra før selfiekulturen gjorde sit indtog.
Ja, tag bare TV og værterne - pressen og naturligvis hele Facebook scenariet med den evindelige brug af smartphones døgnet rundt - samfundet er helt klart mere narcisistisk og navlebeskuende - fred være med det, hvis man altså ikke også handlede på det.
Sammenhold med "næsten" kan man være heldig at finde stadig, heldigvis.
Der er lidt mening med hensyn til Zornig, altid brugende sin baggrundshistorie, selvom hun er akademiker, børnerådsformand og nu med egen virksomhed.
Prøv at google - hvor andre har et enkelt foto eller to - så er 90% her - Lisbeth!

Der er et stykke fra at have et sundt selvværd og så at agere narcisistisk - det ene sværere end det andet. Måske er en del af løsningen ikke at tænke på, hvordan vi virker i andres øjne og så prøve at sætte os i andres sted.

Hm, Lidt af det samme med Sørine Gotfredsen :)

Anne-Marie Krogsbøll

"Måske er en del af løsningen ikke at tænke på, hvordan vi virker i andres øjne og så prøve at sætte os i andres sted."

Netop! For flygtningene er det nok dybt ligegyldigt, om de, der hjælper dem, har det ene eller det andet selvbillede imens.

At flytte fokus fra flygtningeproblematikken til "Hvad sker der inde i Lisbeth Zornig" - er det ikke at bytte en meget påtrængende problematik ud med noget dybt ligegyldigt?

Kurt Nielsen, Olaf Tehrani, Leif Høybye, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Hanne Ribens, Per Klüver og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

"… og debattøren Lisbeth Zornig Andersen fortalte i DR2’s Deadline-studie, at hun i sin bil havde samlet en håndfuld flygtninge op."

I Deadline-studiet ja, og i stort set samtlige debatprogrammer på DR i den uge. I radioen såvel som på tv! Samt i udsendelser på Radio24syv – hvor hun ellers også har sit eget ugentlige program – hvor hun på en 'direkte telefon-forbindelse' blev fulgt dag efter dag og fortløbende fik lejlighed til at berette om sit forehavende. Om der var tale om narcissisme, vil jeg overlade til andre at dømme om, men der var da om noget tale om selvpromovering og medieliderlighed i en næsten tidligere uhørt grad.

Helt umiddelbart opfattede jeg det som ubegavet af Lisbeth Zornig Andersen, at takke ja til en 'debat' med Marie Krarup. Med den sammenstilling ønskede Deadlines redaktion/ værter jo helt åbenbart ikke at oplyse seerne eller flytte holdninger, (det gør de nu vist helt generelt efterhånden sjældent!), de håbede nok snarere på en underholdende(!) 'catfight'. Det fik de vist også? Tidligere var det søsteren, Katrine Winkel Holm, der succesfuldt blev brugt til det formål, men sjældent, om nogensinde, har det medvirket til yderligere oplysning for seerne.

Men uanset om jeg personligt syntes, at beslutningen om at deltage var begavet, har hun da åbenbart formået at tale sig ind i hjerterne på … menigheden. De allerede omvendte. Men flyttet mange holdninger har hun – lige så lidt som Marie Krarup – da vist ikke gjort med den optræden?

David Zennaro, Claus E. Petersen, Kim Houmøller, ellen nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Med skridtet fra journalistiken til teologien, kunne næste skridt være i retning af psykoanalysen.
Men så bliver det måske lige selvoptaget nok !

Ib Christensen

Troede ellers venstrefolk var imod smagsdommerer og jantelov.
Men lyder da til hun må befinde sig godt blandt folk der ikke bryder sig om, at andre ser dem, eller deres gerninger, i baglokalerne.
Stemmer fint med hendes besked på landsdækkende TV om at det ikke er hvad LLR laver der er problemet, men at det bliver afsløret hvad han laver, der er problemet.

Thomas Tanghus

Hold da kæft hvor er jeg dog træt af, at Sørine Gotfredsen er allestedsnærværende. Der er ikke det emne, hun ikke vil udtale sig om, men det er nok mest mediernes skyld.

Kurt Nielsen, Troels Brøgger, Hanne Ribens og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Sikke en gang jantelov, der kom frem der.

Tilværelsen er altid en tilværelse med ”de andre”. Her kan man så bl.a. vælge ”tage vare på de andre” eller putte dårlige motiver i ”de andre”. SG, MK og en del andre folk fra Tidehverv foretrækker det sidste.

Kurt Nielsen, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Narkissos kunne ikke se andre for sig selv - det forekommer mig ikke at være Zornigs problem.
Til gengæld er en farisæer den, der vælger lov over det nærværende behov for hjælp.

Kurt Nielsen, Elisabeth Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

"P.H"/"S.G." skriver:

"Sørine Gotfredsen bekender sig til en farlig kurs, hvor man netop skal passe på med at gøre noget godt, fordi man på den måde kunne komme til at udstille sig selv."

Tværtimod læser jeg det, Sørine Godtfredsen siger, som en advarsel om ikke at lade narcissismen, optagetheden af at udstille sig selv som et godt(gørende) menneske, stå i vejen for at gøre det gode. Med andre ord, at man skal passe på ikke kun at 'gøre noget godt', når der er vidner til det, og/eller det senere kan dokumenteres.

Og hun har selvindsigt nok til at indrømme, at

"»Jeg mistænker nogle af de meget humanistisk anlagte for at ville spejle sig i det at være et godt menneske. Det gør jeg, fordi jeg også selv er til fals for det."

Jeg forstår altså ikke helt hvad Sørine Gotfredsen taler om her og hvorfor hun taler om det på den måde som hun gør eller måske endog også hvad hun taler om? Jeg har langt mere respekt for Marie Krarup og Katrine Winkel Holm som kommer med en teologisk funderet kritik af mennesker som hjalp flygtningene i sommeren 2015. Og det gør det fordi de baserer deres udtalelser på Jesu ord om at hvis du vil bede, da 'skal du gå ind i dit lønkammer og være stille for Herren. Og ikke stille dig op om prale med hvor god du er.' (noget parafraseret, selvfølgelig). Forhistorien er den, at en lovkyndig stillede sig på torvet og offentligt kundgjorde, hvor god, han var, og hvor mange penge, han gav til dette og dette eller dette. Og det er dette skue(spil) som Jesus tager afstand, fordi denne person måske ikke er så hjælpsom overfor de fattige, når der ikke er folk, der ser på det. Eller ikke hjælper de fattige i dagligdagen og i hverdagen.

Sådan oplevede jeg det nu ikke i sommeren 2015 (fra juli til august til september 2015), at mange danskere var - og er. Mange af de danskere som tog bilen, cýklen eller bussen til Rødby Havn og hjalp de her flygtninge, var mennesker, oplever jeg, som har et stort hjerte. Og som gør det uden at betænke sig, og uden tanke på, altså uden noget motiv på og for, at komme i tv eller i radioen. Nogen af dem kom så i radioen eller i TV, men det er vel ikke deres skyld eller ansvar, at tv, radio og aviser fortæller om hvad der foregår. Og derfor også interviewer nogle af dem, som står bag den her hjælp til flygtningene i sommeren 20015.

Lisbets ZA (LZA)'s motiv for at hjælpe de her flygtninge fra f.eks. Syrien eller Eritrea tror jeg handler om at hun kan genkende smerten, nederlaget, afmagten og magtesløsheden fra sit eget liv, sin egen barndom. Og nu hvor hun er i en position til at hjælpe, ja så føler hun at måske har en særlig pligt til at hjælpe mennesker, uanset hvem de og hvor de kommer fra, til at få et godt liv. Eller i hvert fald et tåleligt liv. Jeg tror ikke hun tog de flygtninge op for at komme i tv, jeg ved ikke hvorfor hun fortalte om det på Facebook. Men jeg ved at Facebook i dag ofte er stedet hvor folk organiserer de her ting fra. Fordi det er bekvemt, nemt og hurtigt. Og man kan hurtigt få en hel masse mennesker samlet om en bestemt ting eller få dem til at være på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt.

Endelig er det at udstille sig selv ikke det samme som at være forelsket i sig selv, og i sit eget spejlbillede, som narcissisme handler om. Udstilling af ens selv, eller måske rettere ens ego, handler jo netop om, at alle, som i Jesus-historien, ovenfor, skal se, hvor god man er. Og hvor man retfærdig man er. Netop på det tidspunkt. Jeg kan så supplere med at netop på det tidspunkt hvor krisen var på sit allerhøjeste og flygtningene strømmede ind - og ud - af DK, ja der opholdt jeg mig, af uransagelige årsager på banegård. Og jeg så altså ingen af de mennesker der kom med mad og vand til flygtningene på banegården, tage selfies og andre lignende ting; de havde nemlig alt for travlt med at hjælpe de her flygtninge.

Kurt Nielsen, Olaf Tehrani, Elisabeth Andersen, Michael Christiansen, peter fonnesbech og Palle Skov anbefalede denne kommentar

En anden ting som man kunne reflektere lidt over: syndsforladelse for hvad? For at vi ikke er gode nok til hverdag eller? Igen ved jeg ikke helt hvad SG hentyder til her? Et luthersk kristent menneske behøver ikke at få syndsforladelse for noget som helst, fordi ifølge Luther har Jesus allerede sonet alle vore synder - en gang for alle. Gennem den stedfortrædende død på korset. Og hans opstandelse, altså ifølge Luther.

SG lyder, ligesom Søren Krarup og den nu afdøde Jesper Langballe, som en slags proto-katolik. Fordi hun mener at vi mennesker til stadighed skal have forladelse (tilgivelse) for vore synder.

Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Anne-Marie Krogsbøll og Palle Skov anbefalede denne kommentar
Jørgen Malmgren

Jeg er ven med Zornig både på hendes private og hendes professionelle FB profil, for begge gælder at fokus er på de svageste, det undrer ikke mig, at hun tog et skridt til siden for at løfte nogen. det gør hun hver dag. Men hun gør det med sikkerhed ikke for at profilere sig, tværtimod hun ansætter nogle af de svageste og giver dem chancen for at blomstre. Det er nemt at kritisere hende, uden at sætte sig ind i hvad hun rent faktisk laver ;-)

Kurt Nielsen, Elisabeth Andersen, Hanne Ribens, Keld Albrektsen, John Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Palle Skov og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Jeg har skrevet før, men vil gerne gentage, at det undrer mig, at ca. 1500 sjæle (præster) er undtagne fra reglen om, at offentligt ansatte bør afholde sig fra at skrive om deres levebrød!

Jeg savner, at Sørine Gotfredsen tager dialogens vej i stedet for at grave flere grøfter.

Der er brug for større forståelse mellem mennesker, ikke større fordømmelse. Vi bør ikke kalde hinanden grimme navne, men i stedet undersøge, hvilke grundfortællinger, der ligger bag hinandens handlinger, så vi kan bygge broer.

Balancen mellem at være hverdagsdansker med klippekort til fri og uforpligtende underholdning fra TV avisen modsat at være aktiv deltager i samfundet med holdning og handling - ja, den tippes, når grundfortællingen og de værdisæt man er opvokset med, herunder lignelsen om"den barmhjertige samaritan" akut trænger sig på ved erkendelse af, at "der er brug for ens handling", ligesom for Maud i Matador og utallige anonyme mennesker under 2. verdenskrig, der fandt et ekstra værelse, eller hjalp med tøj og penge, eller aktivt kastede sig i kamp.

At hjælpe et menneske i akut nød er noget, som rigtig mange mennesker uden større overvejelser kaster sig ud i, når de bliver mødt med næstekærlighedskravet.

Ser du et menneske, der er ved at drukne, ja, så kaster du vel en redningskrans ud, eller hopper selv i vandet for at hjælpe. Det er ikke en handling, som gør en person til narcissist. Ligeledes er der mennesker, der prøver at påvirke samfundet aktivt ved at stille sig i front og pege i en retning ved eget eksempels magt. Det gør ikke disse mennesker til narcisister.

Hvis man ikke er enig i hvilken vej, et samfund skal bevæge sig i, så bør man "gå efter bolden" og ikke "efter benene".

Så lad os gå dialogens vej, og lad os "ved bordet" kigge på problemerne, undersøge muligederne og snakke løsninger og fælles værdier, og bruge dette som ledestjerne i samfundet.

Jeg er i den forbindelse så ekstrem træt af den manglende dialog mellem partierne i folketinget, når der er akutte problemstillinger, som f.eks. flygtningekrisen. Vi har brug for at politikerne kommer op i helikopterperspektiv og samarbejder.

Kurt Nielsen, Elisabeth Andersen, Karsten Aaen, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll og Kim Vildnis anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Mon ikke SG's egentlige ærinde er, at hun ikke har lyst til at hjælpe flygtninge, og så må man jo prøve at få det til at fremstå som om, man i virkeligheden er et bedre menneske , hvis man lader være med at hjælpe?

Kurt Nielsen, Thomas Ehler, Elisabeth Andersen, Hanne Ribens, Troels Brøgger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Mere end det. I løndumpningen og folkefrontsplittelsens godt gemte navne har toppen af erhvervslivet og den ene procent der ejer de 50 effektivt siden Teardownthiswall' lobbyet en hattedame-racistisk 'indvandringspassion' som veritabel religion målrettet et mediebevidst, redebont, mangelfuldt akademisk og dermed ateistisk, segment over hele Vesteuropa.
Godt man ikke var rodløs og 'søgende' da den maskine buldrede løs :-) Men det var efterhånden hele beslutningstagende generationer ..

Sider