Læsetid: 8 min.

Til kamp for bedstemødres seksualitet

Den amerikanske forfatter Erica Jong slår i sin nye bog, ’Fear of Dying’ – en opfølger til generationshittet om det gnidningsløse knald – til lyd for, at bedstemødre vil have sex, og hun mener, at ældre kvinders position i samfundet er blevet mere synlig. Information har spurgt en række danske debattører, hvorvidt de er enige i det
Ditte Lysgaard Erica Jong

’Jeg begyndte på romanen ’Fear of Dying’, hvortil min redaktør sagde til mig, at der aldrig var skrevet en bestseller til kvinder over 40. Well, så måtte jeg jo prøve,’ siger Erica Jong under et foredrag i Brooklyn om bogen, der tog hende ni år at skrive.

Ditte Lysgaard

22. oktober 2015

Hun kommer akkurat så meget for sent, at det stadig er klædeligt. 73-årige Erica Jong lader sig ikke påvirke af sit ventende publikum, en hel del kvinder, yngre og ældre samt ikke så få mænd.

Hun tager scenevant mikrofonen, mens hendes store ringe fanges af scenelyset og glimter om kap med similistenene i de sorte nylonstrømpebukser, hun bærer under silketunikaen.

Erica Jong, herostratisk berømt for bogen om det ansvarsfrie, flygtige og gnidningsløse knald, der solgte 27 millioner eksemplarer i de tidlige 70’ere, har ikke tænkt sig at gå alderdommen i møde iklædt sæk og aske, sådan som kulturen ellers har det med at foreskrive bedstemødre.

Det er netop de sociale og kulturelle forhindringer, som ældre kvinder møder, Jong tager op i sin nye roman, Fear of Dying, og som hun skal tale om denne aften i Brooklyn-kvarteret Dombo. Et forsøg på at gentage en revolution måske?

I 70’erne blev hun et feministisk ikon for vestlige kvinder ved at skrive om kvinders længsel efter uforpligtende sex snarere end økonomisk sikker tosomhed.

Spørgsmålet er om den frigørelse, Jong og hendes ligesindede, gik på barrikaderne for, følger med ind i alderdommen. Eller om verden hellere vil høre om saftig og ung Fifty Shades of Grey-S/M-sex end en bedstemor, der møder mænd på datingsitet Zipless (Jongs gnidningsløse knald gik under navnet the zipless fuck), som forlanger hun ifører sig gummidragt med lynlåse.

»Jeg har altid forsøgt at skrive bøger til kvinder, som ikke allerede stod på boghylden. Jeg håber, at Luft under vingerne (fra 1973, red.) var sådan en bog« siger Jong.

»Jeg begyndte på Fear of Dying, hvortil min redaktør sagde til mig, at der aldrig var skrevet en bestseller til kvinder over 40. Well, så måtte jeg jo prøve,« fortæller hun om bogen, der tog hende ni år at skrive.

Først skulle Jong igennem forsøg på at lade Isadora fra Luft under vingerne være den ældre og klogere hovedperson i sin nye roman.

I stedet opfandt Jong karakteren Vanessa, der er skuespiller, gift med en meget ældre mand, som hun har mindre og mindre sex med. Og i den jongske tradition deler Vanessa flere lighedstræk med virkelighedens Erica, der i perioden, hvor hun skrev bogen, oplevede de forandringer livet bærer med sig, når kvinder bliver ældre: Forældrene bliver skrøbeligere og dør til sidst, ens egne børn bliver forældre, mens venner, tidligere professorer og litterære konkurrenter »hober sig op i en bunke af lig«.

»Den magt, man har, når mænd vender sig om efter dig på gaden, går pludselig op for én, når den er væk – og er blevet erstattet af ægteskab, moderskab og erfaring. Jeg vidste, at jeg skulle forsvinde lige så stille, som en god gammel tøs og skåne min datter for at blive pinligt berørt over mine længsler og lidenskaber. Men det kan jeg ikke, lige så lidt som jeg kan dø belejligt,« siger Jong, mens Vanessa i bogen udtrykker det på denne måde:

»Vi skulle blive bedstemødre og trække os tilbage til den fredfyldte, sexløse tilværelse.«

Jong citerer den amerikanske komiker Amy Schumer, der i en komedieserie kredser om, hvornår kvinder bliver »unfuckable«, og hun afslører, at hovedpersonen Vanessa opdager, at det ikke bare handler »om det gode gamle ud og ind«.

– Du plæderer for en art seksuel revolution for bedstemødre. Men oplever du et kulturelt skift i forhold til samfundets accept af ældre kvinders perspektiver, der er med til at gøre dem mere synlige?

»Ja, det gør jeg. Der er selvfølgelig stadig idioter som Donald Trump (der ifølge meningsmålinger er den førende blandt republikanernes præsidentkandidater, red.), som kun ’ser’ kvinder, hvis de er modeller, og vil have at hans kone, døtre osv. skal være modeltyper, der aldrig ytrer et ord. Han har ikke fremtiden for sig.«

»Men jeg ser et kulturskift: For det første lever vi længere og længere. Hvis man besøger en af de gamle kirkegårde i New England, ser man den store ’far-gravsten’ i midten, mens konerne, der døde under børnefødsler, ligger omkring ham. Så selv om det ikke er tilfældet i underudviklede lande, så lever Vestens kvinder, til de bliver bedstemødre, og de finder mænd, de kan have en dialog med, og verden er ikke så afvisende over for at lytte til dem,« siger Erica Jong og kommer med måske det bedste eksempel på, at kulturen giver ældre kvinder flere muligheder, men at forhindringerne fortsat spænder ben:

Den 67-årige bedstemor Hillary Clinton, der stræber efter præsidentposten, men kæmper for at blive det amerikanerne kræver af personen med det højeste embede – de skal kunne lide hende, hun skal være »likeable«.

»Jeg mener, Hillary Clinton bliver en fantastisk præsident. Men det handler ikke kun om synlighed. Det handler om de ting, du mister omkring dig. De forandringer, det er dem, du skal håndtere,« siger Erica Jong.

Læs her, hvorvidt en række debattører er enige med Erica Jong:

Kvinder over 50 bliver gjort til freakshow

Mads Brügger,
Programchef, Radio24syv

Er kvinder blevet mere synlige i den offentlige debat?

»Der er klart et publikum i forhold til, hvad kvinder over 50 har at sige. Og ældre kvinder har ofte kynisme, vid og et overskud, som kan batte noget i debatten. Men når man ser sig om i medielandskabet, så er vi måske ikke på niveau med Silvio Berlusconis Italien, men kan man sagtens være ældre mand i tv-journalistik, mens det samme ikke gælder for kvinder i dag.

– Oplever du, at ældre kvinder bliver mindre interesserede i at deltage i den offentlige debat?

»Jeg synes i hvert fald, at der er en tendens til, at der bliver gjort et freakshow ud af kvinder over 50 i medierne. F.eks. Suzanne Bjerrehuus og Karen Thisted, der let bliver ufrivillige karikaturer på ’damen med de blå tænder’ – den mandhaftige postklimakterie-kvinde. Det kan måske få andre kvinder til at tænke, at den rolle vil de ikke havne i.«

– Når du synes, at ældre kvinder er fraværende i den offentlige debat i forhold til tidligere, hvad gør du så selv som mediechef for at rette op på den skævhed?

»Ældre kvinder er ikke synderlig godt repræsenteret på Radio24syv. Men vores målgruppe ligger mellem 25 og 45 år. Radio24syv er næsten et generationsprojekt, så det ville være besynderligt, hvis vi havde en mængde værter over 50 eller 60. Vi har mandlige værter, Knud Romer og Torben Steno f.eks., der er over 50, men ingen kvinder for øjeblikket. Men jeg er også altid gået mere op i programmernes indhold end køn og alder.«

Penge har bl.a. gjort ældre kvinder uafhængige

Pia Fris Laneth
Journalist og forfatter

»Der er en illustration i min bog, Lillys Danmarkshistorie, som forestiller de kvindelige folketingsmedlemmer anno 1960. Dengang var kvinder bundet op på deres børn, indtil afkommet fløj fra reden, hvorefter den politiske frigørelse kunne komme på tale. Derfor er samtlige kvinder på billedet oppe i alderen. Modsat i dag hvor man nærmest ikke kan sparke sig frem på Christiansborg for unge, næsten færdige scient. pol.’er med langt lyst hår – og ikke et ondt ord om dem – jeg var selv en af dem. Det er, fordi kvinder generelt er blevet mere synlige, og nu er det de unge kvinder, der dominerer, når det gælder politik.

– Når yngre kvinder dominerer i politik i dag, er det så, fordi vælgerne ikke stemmer på ældre kvinder, eller fordi de ældre kvinder ikke stiller op?

»Det kan man ikke vide, men jeg tror ikke, at de i så høj grad stiller op. Der er kommet en meget stærk generation af unge, kvindelige politikere. Det begyndte at skifte med generationen i 1971; Ritt Bjerregaard, Lone Dybkjær og Grethe Fenger Møller, som var med til at bane vejen for de yngre veluddannede kvinder, der boomede i 1990’erne, hvor man ser en ny kvindelig politikertype, der er gået vejen igennem ungdomsorganisationerne til toppolitik.

– Fortsætter frigørelsen ind i alderdommen?

»Det gør den af én bestemt grund: penge. Det begyndte faktisk allerede i 1956 med folkepensionen, der blev indrettet sådan, at selv om man aldrig havde haft lønarbejde, men i stedet arbejdede i hjemmet, var man berettiget til pension. Det var en økonomisk frigørelse for ældre kvinder, men bemærk lige, at det først var i begyndelsen af 1970’erne, at pengene begyndte at gå ind på kvindernes egen bankkonto. Det skabte til gengæld ballade.«

Kvinder er også fornuftsvæsener – ikke kun køn

Anna Libak
Udlandsredaktør på
Berlingske Tidende
og debattør

– Du har skrevet, at »Erica Jongs nye roman er mindst lige så nødvendig som debutromanen, fordi den i al sin grumme, slagfærdige tristesse udstiller det seksuelle frigørelsesprojekts aldersbegrænsning«. Mangler ældre kvinder synlighed og gennemslagskraft?

»Ældre kvinder er ikke særlig synlige i det offentlige rum; medierne fortrækker klart yngre kvinder. Dem elsker de. Personligt savner jeg ældre kvindelige og myndige studieværter på tv af den slags, man har i Tyskland; og jeg savner dem mere og mere, efterhånden som jeg selv bliver ældre og får større behov for nogen at spejle mig i.«

»Derfor er jeg også skeptisk over for de seksuelle frigørelsesprojekter, som unge kvinder lancerer i disse år og kalder for feminisme. Vi skal da for fanden ikke gå ind på præmissen om, at vi er vores krop. Forstå mig ret: Kvinder må pynte sig og gøre sig lige så lækre, de vil; det har mange af os en stor glæde ved, og det gør verden festlig. Men det har ikke et klap med feminisme at gøre. Tværtimod handler feminisme om at få vist, at kvinder ikke kun er kønsvæsener, de er så sandelig også fornuftsvæsener, som man godt kan betro magt og indflydelse.«

Ældre kvinder er langt større livsnydere i dag

Christian Groes
Antropolog og kønsforsker
ved Roskilde Universitet

– Er der en seksuel revoluttion på vej for ældre kvinder?

»Der er ikke mange ældre kvinder, der skriver om ældre og sex. Der er vel kun Maria Marcus. Til gengæld har der været en diskussion af, at flere og flere ældre kvinder benytter sig af de privilegier, som nogle ældre mænd har benyttet sig af i århundrede: Nemlig adgangen til de unge mænd og ungdommelighed, hvor man rejser ud i verden og afsøger nye eksotiske og erotiske eventyr i stedet for at søge roen og det faste, eller simpelthen bare får yngre kærester. De såkaldte cougars er måske nok celebre rollemodeller og symboler, men det er mere acceptabelt for ældre kvinder at nyde og udforske nye sider af sig selv.«

»Det går lige fra, at ældre kvinder tager på romanceturisme. De bevarer fokus på nydelse og æstetik. Hvor tendensen tidligere var, at man skulle afæstetiseres, aferotiseres og bevæge sig væk fra hedonismen, når man blev ældre, og helst se så grå ud som muligt. Men ud over de demografiske forandringer ser vi altså også et ryk i de moralske grænser.«

»Omvendt skal man ikke lade sig narre af, at der stadig er tabuer på spil. Ligesom der er et stigma omkring manden som en gammel gris, kan den ældre kvinde blive straffet, vis hun kaster al skam over bord. Hun kan blive set som vanvittig; som en der har mistet sin værdighed og selvkontrol.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Helle Walther
  • Maj-Britt Kent Hansen
Helle Walther og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg er helt enig med forfatteren.Læste hendes bog som ung, og må sige, at friheden følger med alderen.Har nu aldrig selv haft det problem, altid haft frihed under ansvar, men synes i allerhøjeste grad den bog har relevans.

Lennart Kampmann

Igen er det et babyboomerfænomen. Årgang 46-55 er stor og sætter en ny dagsorden. Det er egentligt meget befriende, for det betyder at de efterfølgende generationer har færre fordomme at slås med.
Det er som at leve i skyggen af et stort træ: Man brokker sig over at det skygger for solen, men glemmer at hylde det for at tage vinden.
Med venlig hilsen
Lennart