Kampen om kødet

En hed junidag i 1908 vågnede københavnerne op til en usædvanlig sportsbegivenhed: en konkurrence arrangeret af Dagbladet Politiken mellem intet mindre end to forskellige livsanskuelser. Under sommerens bagende sol skulle to mænd – som i folkemunde snart blev kendt som ’Bøffen’ og ’Bananen’ – duellere på hurtighed og udholdenhed i et løb, der nåede to gange rundt om Sjælland og strakte sig over 800 kilometer. Formål? At få endeligt afklaret, om korn eller kød producerer de bedste forudsætninger for en sund sjæl i et sundt legeme. Eller som avisen selv formulerede det:

»Var det en vegetar, eller var det mon en kødspiser, der var bedst egnet til at udholde den hedebølge, der på det tidspunkt lå over landet?«

Godt 100 år senere er kampen mellem kødspisere og vegetarer stadig i gang, og konkurrencen spidser til: Et øget fokus på sundhed, dyrevelfærd, miljøpolitik og klimaforandringer har givet vegetarismen ny luft, og i denne uge fik bevægelsen endnu en håndsrækning. Det skete, da verdenssundhedsorganisationen (WHO) i en ny rapport slog fast, at forarbejdet kød som skinke, bacon og spegepølse er kræftfremkaldende og bør placeres i samme kategori som alkohol, asbest og cigaretter.

»Brunch-bombe,« skrev Ekstra Bladet dagen efter. »Dødens pølse,« var overskriften i Berlingske. Og BT fulgte op med en guide til de grønne alternativer under overskriften: »Undgå det farlige kød: Her er de sunde proteiner.« Opdagelsen af den øgede kræftrisiko ved kød kan vise sig at blive for vegetarismen, hvad passiv rygning var for antirygerbevægelsen: Et videnskabeligt trumfkort, en potentiel gamechanger, der lægger sig oven i alle de mange andre argumenter for at droppe eller skære ned på animalske produkter. Hvor det engang var indlysende, selvfølgeligt og normalt at spise kød, er det i dag blevet en adfærd, man skal forsvare. Vi spiser fortsat masser af kød, men vores kødspisning er ikke længere forbundet med noget ubetinget positivt. I debatbogen Kød fra 2012 redegør en række fagfolk for kødets aktuelle status og konkluderer, at de simrende kødgryder er gået fra at være et uproblematisk samlingspunkt til at være et udgangspunkt for konflikter. En slagmark for modstridende ideologier. Eller, om man vil, en kampplads for bøffer og bananer.

Giver Æblet Styrke?

Baggrunden for den spektakulære sportsbegivenhed i 1908 var en nysgerrighed i forhold til madens usynlige egenskaber. I tidsskriftet Forum for Idræt (2000) gennemgår PerJørgensen historien: Midt i sommerens agurketid havde en af Politikens journalister spurgt læserne om deres forhold til den vegetariske livsstil, og blandt de mange henvendelser, som strømmede ind, var en forespørgsel fra en herre ved navn S.M. Breckvoldt, der selvbevidst foreslog avisen at afholde en konkurrence, så han personligt og én gang for alle kunne »dokumentere Vegetarismens Overlegenhed«. Kort efter meldte en modkandidat sig på banen, den 21-årige kommis Carl Hector, som efter eget udsagn havde fem års løbeerfaring og satte »Pris paa en Bøf med Løg, en Kotelet eller forloren Skildpadde«. Selv var den 42-årige S.M. Breckvoldt atletikudøver og »streng Vegetar«. Spørgsmålet var nu, hvilken af disse to sportsudøvere, der var bedst rustet til at forcere den strabadserende sjællandske geografi: Hvilken livsstil ville sejre i en direkte duel? Den 25. juni lød startskuddet. Fra AB’s stadion i Gladsaxe satte løberne kursen mod Rådhuspladsen i København og fortsatte herfra »... ud i Landet, ud i det Ubekendte, ud mod Uvisheden og Spændingen ...«

Kød som magtsymbol

Historisk har kødspisning været forbundet med høj social status. Lige fra Middelalderen og frem til i dag har det at sætte tænderne i en rød bøf været »en måde at signalere, at man tilhører – eller ønsker at tilhøre – de velhavende samfundslag«. Men den kulturelle højstatus er under forandring. Den engelske antropolog Nick Fiddes fortolker protesterne mod det moderne landbrugs påvirkning af miljø, klima og dyrevelfærd som begyndelsen til en ny moralsk æra, der vil ændre på forholdet mellem dyr og mennesker. Vestens antropocentriske natursyn, der betragter naturen som instrument til at opfylde menneskelige behov, er i skred, mener han – og i en artikel på Etisk Råds hjemmeside forklarer professor på Institut for Human Ernæring Lotte Holm hvorfor.

»Forandringerne hænger sammen med et nyt moralsk klima, hvor etik får en stigende betydning i forhold til teknologisk rationalitet, hvor kvindebevægelserne kritisk anfægter mænds ret til at indtage en herskerposition, og hvor miljøbevægelserne stiller spørgsmålstegn ved det ufarlige i menneskets fortsatte herredømme over naturen,« skriver Lotte Holm og fortsætter: »Disse forhold peger på, at det i dag ikke længere nødvendigvis anses for et ubetinget gode at demonstrere sin magt over naturen – ved for eksempel at spise kød.«

I den vestlige kultur er kød i århundreder blevet associeret med særlige egenskaber, som menes at smitte af på dem, der spiser det. Styrke, aggression, passion, seksualitet – alt det, som vi måske normalt tilskriver og genkender som ’maskuline’ kvaliteter.

Det er da også især blandt mandlige forbrugere, at man i dag finder den største skepsis over for det kødløse køkken, mens kvinder generelt er mere åbne over for vegetariske alternativer. Måske fordi de ikke, som Lotte Holm udtrykker det, skal forholde sig til »de betydninger, kød traditionelt har haft for mandlig kønsidentitet.«

Ubehag og skyld

Det første par dage skiftedes ’Bananen’ og ’Bøffen’ til at tage føringer. Den første løb kun om dagen, mens den anden hovedsageligt løb om natten. Men efter bare 225 km. var det hele pludselig forbi. Om formiddagen den 28. juni, blot fire dage efter starten i Gladsaxe, humpede Breckvoldt ind i Kalundborg på opsvulmede, vaselineindsmurte fødder, ude af stand til at fortsætte, og få dage senere kunne Bøffen derfor lade sig hylde i hovedstaden med et sølvbæger som pokal. Bægeret bar inskriptionen: »Fra Slagtere og Kreaturhandlere til Bøffen«.

Hundrede år efter spiser vi stadig masser af kød. Men vi er holdt op med at hylde kødspiserne, og vores forhold til animalske produkter er i det hele taget blevet mere tvetydigt. Som Lotte Holm formulerer det: »På den ene side værdsættes kød, men der er også en underliggende strøm af ubehag og modvilje – endda skyld.«

Samtidig viser undersøgelser en interessant forandring i vores madkultur, som betyder, at kød ikke længere udgør et naturligt centrum i vores måltider, men er blevet en ingrediens på linje med alt muligt andet. Med andre ord: Bøffen ligger stadig i front, men Bananen haler gradvist ind på den.