Læsetid: 5 min.

Knas i fortælleteknikken?

Man skal læse Ida Jessens nye roman to gange for at forstå den, skriver Villy M. Sørensen, der er født og opvokset i Thyregod, ligesom forfatteren. ’Jeg ved ikke, om Nexø har læst den to gange. Min mor havde en fordel der. Hun læste bøger bagfra.’

Man skal læse Ida Jessens nye roman to gange for at forstå den, skriver Villy M. Sørensen, der er født og opvokset i Thyregod, ligesom forfatteren. ’Jeg ved ikke, om Nexø har læst den to gange. Min mor havde en fordel der. Hun læste bøger bagfra.’

Ditte Valente

17. oktober 2015

Ida Jessen har skrevet romanen En ny tid, som finder sted 1904-29 i hendes barndomsby Thyregod 30 kilometer fra Vejle i Midtjylland. Den blev anmeldt den 26. september af Informations kritiker Tue Andersen Nexø. Anmeldelsen er positiv og fremstiller især Ida Jessens evne til at beskrive »stilfærdige og uafklarede forhold mellem mennesker«.

Først er det vigtigt at sige, at jeg så at sige er part i sagen, fordi Ida Jessen bad om og fik tilladelse til at benytte fortællingen om tuberkulose, som jeg vender tilbage til, og som jeg har lagt på internettet fra min bedstefars brors beretning. Dette angives bag i bogen. Desuden er jeg født og opvokset i Thyregod, hvor Ida også er opvokset, men vi kender ikke hinanden (hverandre) undtagen per mail.

I et normalt, decentraliseret land ville jeg have skrevet dette på jysk. Hverandre ovenfor er jysk, som ikke har ’hinanden’. Men Danmark er ikke et normalt, føderalt land som USA eller Tyskland, derimod et unormalt, usundt, overcentraliseret land som Frankrig, der har Paris som kontrollerende edderkop. Christiansborg skal gøres til et museum og regeringssædet flyttes til Danmarks geografiske midtpunkt Horsens. Hvis forskellige styrelser og institutioner som nu planlagt flyttes ud, (man må se, om det virkeligt sker), er det et godt skridt. Ellers skriv til dit folketingsmedlem, at han eller hun ikke bliver opstillet eller valgt til næste valg.

Unødigt kompliceret

Jysk er simpelthen et mere fremskridtsvenligt sprog end østdansk, som har et køn som intetkøn, hvilket ikke er noget køn, ingen verdens nytte til og gør østdansk unødigt kompliceret. Vestjysk har eet forenklet, let køn, og man kan simpelthen erstatte det engelske ’the’ med ’æ’, så er man klar, the worm, æ worm (orm). Det er helt klart, at jyder er bedre til engelsk end andre. Alle store og vigtige europæiske sprog har som vestjysk foranstillet artikel: æ kvind, the woman, la femme, die Frau. Bagved er udkantssprog.

Men af hensyn til Udkantsdanmark, her en strimmel langs Øresund næsten i Sverige, og forståelsen der, må jeg bide i det sure æble og smerteligt skrive østdansk. I romanen En ny tid gengives en del replikker på korrekt vestjysk, det er en velgørende glæde at læse.

Nexøs anmeldelse af bogen nævner knas i to tilfælde. Det første er fortællingen om tuberkulose på siderne 67–72. Fortællingen fylder således ganske meget, og Nexø har ret i at stille spørgsmålet »Hvad skal det nu til for?« Der er to svar på dette.

Det første svar i min læsning er, at fortælleren, den tidligere friskolelærerinde fru Bagge, har mistet sin kyniske, dominante mand, lægen Vigand, der ikke ville begraves med »skrål« i kirken og bestandig intervenerer i fru Bagges hoved også efter sin død. Altså at fortællingen er tro og mening med livet, hvor lægen ville sige, at der ikke er nogen mening med livet, lad bare være at forsøge. Fortællingen siger ja og amen til livet, lægen nej. Den næste dagbogsoptegnelse er »Det gør godt. Det gør også ondt«. At mening med livet gør godt, er klart, men hvorfor gør det ondt?

Velan, det andet svar er, at fortællingen er forfattet af Peter Carlsen, som første gang nævnes side 37 som gæst ved et foredrag. Da fortællingen kommer, ved man ikke mere end det, og Nexøs reaktion er til at forstå. Peter Carlsen nævnes derefter i forskellige sammenhænge – som på side 119, at han var den person, der bragte hende fra stationen i Give til Thyregod, da hun ankom som friskolelærerinde. Men det er først på side 156, at han betegnes som »min hemmelige ven«, og ganske sent, på side 171 og 174 at vi meddeles, at de var forelskede i hverandre, og at der stod en varme ud fra Peter Carlsen, som var forlovet og bundet og ikke fri. Derfor gør det ondt.

Og det vil sige, at man må læse romanen to gange for at forstå den. Jeg ved ikke, om Nexø har læst den to gange. Min mor havde en fordel der. Hun læste bøger bagfra. Først ville hun se, om de fik hverandre, og når hun havde set det, ville hun se, hvordan det gik til og læste kapitlet før. Og så videre til begyndelsen. Måske ville det være en idé generelt at læse bøger bagfra.

Når Nexø kalder fortællingen »årtigammel«, er det misledende. Den ligger tidsmæssigt, et par år efter, at friskolelærerinden kommer til Thyregod, for Peter Carlsen er da blevet gift og har et lille barn. Det ville fortællemæssigt have lunet, hvis det var nævnt i dagbogen, at fru Bagge havde hørt, at Peter havde fået tuberkulose.

Fru Bagges vej til Lilly

For en ordens skyld vil jeg nævne, at Ida Jessen har benyttet godt det halve af den originale fortælling, og at hun nænsomt har redigeret en del steder i den. Fortællingen er et citat, men kun næsten. Jeg er imponeret og særdeles tilfreds med hendes bearbejdning.

I anmeldelsen benævner Nexø i øvrigt vedvarende fru Bagge som Lilly. Men for læseren er hun først frøken Høy og derpå fru Bagge, da hun gifter sig. Først da hun har befriet sig selv fra Vigands dominans et par år efter hans død, og først da hun har fundet en mand, der kan være ægte partner og elsker, først da – lige før slutningen nævnes hendes fornavn, Lilly. Det er et fint træk i romanen, synes jeg. Hun har fundet hendes (korrekt jysk) personlighed.

Nexø spørger også: Hvorfor skulle friskolelærerinden skrive en fortælling om kartoflens ankomst i 1760 ned i sin dagbog, 20 år efter, at hun fortalte den til eleverne? Jeg kan heller ikke passe dette kapitel ind i romanen. Men når man nu fornemmer, at forfatteren er opvokset i den præstegård, der beskrives i 1760, og som blev solgt sidste år, 2014, i et voldsomt brud på en næsten 500-årig tradition (Thyregod præstegård i Thyregodlund nævnes første gang 1573), så er det et spørgsmål om, hvorvidt man vil lade nåde gå for ret. Det vil jeg ikke tage stilling til.

For Nexø er romanens slutning sær: » ... det er, som om, hele den ømhed for Thyregod og for landskabet og menneskene der, som Lilly og romanen har kæmpet for at etablere undervejs, kastes over bord som ligegyldig.« Jeg prøver at forstå, hvordan dette er ment. Skulle hun være blevet i Thyregod med en mand der? Det ville have været i forfatterens magt at skabe sådan en slutning. Jeg har ikke den fornemmelse, at hun har svigtet Thyregod. Jeg finder det betagende, at hun ender med i sidste linje for første gang i årevis at gå i seng med en mand – én, hun ikke vil miste. Livet kan ikke være skønnere end det – på jysk kunne man sige: »Det ku vær værre«.

Hovedpersonen i romanen, friskolelærerinden, den senere fru Bagge, snakker, synes jeg. Snakker med sig selv og læseren. Det ser let ud, men det er ikke let skrevet. Må en forfatter gemme vigtige ting til næsten lige før slut? Naturligvis må en forfatter det. Skal en forfatter forklare handlingen let forståeligt? Nej, Vorherre bevares.

Ellers god læsning og smid folketingsmedlemmer ud, der ikke stemmer rigtigt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen M. Mollerup

Jeg hæfter mig især ved følgende fine kommentar:
I et normalt, decentraliseret land ville jeg have skrevet dette på jysk. Hverandre ovenfor er jysk, som ikke har ’hinanden’. Men Danmark er ikke et normalt, føderalt land som USA eller Tyskland, derimod et unormalt, usundt, overcentraliseret land som Frankrig, der har Paris som kontrollerende edderkop. Christiansborg skal gøres til et museum og regeringssædet flyttes til Danmarks geografiske midtpunkt Horsens. Hvis forskellige styrelser og institutioner som nu planlagt flyttes ud, (man må se, om det virkeligt sker), er det et godt skridt. Ellers skriv til dit folketingsmedlem, at han eller hun ikke bliver opstillet eller valgt til næste valg.