Et kristent land

Kom i vores arme, alle I syge og forfulgte, nødstedte og på flugt fra krigens rædsler, kom, kom, vores favn er høj og bred som porten ved nytårstide. Danmark er et kristent land, nemlig
Kom i vores arme, alle I syge og forfulgte, nødstedte og på flugt fra krigens rædsler, kom, kom, vores favn er høj og bred som porten ved nytårstide. Danmark er et kristent land, nemlig
Ib Kjeldsmark
31. oktober 2015

Hvis arbejdet er vores nye religion, og det kan man bestemt godt hævde, må det være et udslag af religiøst vanvid, når man tvinger syge til at møde op på et job, som de måske kun kan bestride et lille kvarters tid, og kun hvis de har deres seng med, så de kan hvile sig, når smerterne bliver for voldsomme. Hvem i alverden har dog fundet på noget så grufuldt og grotesk? Svaret er, at det har syge mennesker. Ikke de fysisk syge, som man piner og ydmyger med de latterlige ’arbejdsprøvninger’, men folk der med et populært udtryk er syge i hovedet. Og man behøver ikke at lede med lys og lygte efter dem, man ved godt hvem de er.

Det er folkevalgte politikere, der nu, hvor uhyrlighederne for alvor er blevet genstand for offentlig opmærksomhed, sidder i tv og forklarer, at de naturligvis aldrig har haft til hensigt at ydmyge syge medborgere. Deres hensigter har været de bedste, de har udelukkende været besjælet af et ønske om at hjælpe de syge. Give dem en indholdsrig tilværelse frem for en førtidspension, som de efter sundhedsfaglige skøn ellers er berettiget til.

Man behøver heller ikke være nogen Sherlock Holmes for at opklare, hvad motivet til hjælpsomheden er. Det er naturligvis at spare på samfundets penge, men måske i lige så høj grad at give den endnu raske del af den lavuddannede befolkning et overbevisende indtryk af, at det absolut ikke er attraktivt at lægge sig syg og få lægen til at anbefale, at man tildeles førtidspension. En grum skæbne. Så hellere æde nogle flere panodiler og bide smerten i sig så længe man nu kan.

Umenneskelig behandling

Det skal være ubehageligt at være dels arbejdsløs, dels for syg til at arbejde. Det må de endnu raske lægge sig på sinde. For nylig kunne man se en socialdemokrat og en venstremand forsvare ’ordningen’ med delvis sengeliggende arbejdskraft i fjernsynet. Venstremanden vedkendte sig, at hans parti havde lagt stemmer til at få ’ordningen’ gennemført, men han havde ellers, op til flere gange, travlt med at understrege, at det var socialdemokraterne, der havde fundet på det. Derved afslørede han selvfølgelig, at han ikke rigtig var stolt af at have medvirket til den umenneskelige behandling af syge mennesker. Socialdemokraten så heller ikke hverken stolt eller glad ud.

Hold kæft et par skiderikker, sad Deres udsendte ved tv-skærmen og tænkte. Ingen af dem er særlig kendte politikere, måtte de heller aldrig blive det. De burde kyles ud af Folketinget ved næste valg. Og deres medskyldige i de respektive partier burde som et minimum sendes i psykologbehandling. Det kan godt være, at der er et ønske i visse dele af befolkningen om, at folk på overførselsindkomster ikke må gå rundt og have det for godt – og det er der unægtelig – men at give efter for et så uciviliseret ønske, burde folkevalgte holde sig for gode til.

Beskæftigelsesministeren, den tidligere direktør for Dansk Arbejdsgiverforening, Jørn Neergaard Larsen, er ikke en videre blødsøden mand. Det kan man roligt afvise. Han mener, det er alt, alt for tidligt at afgøre, om ’sengepraktikordningen’ er en god idé eller ej. Lad os se det an en fem års tid, udtaler han. Jeg kan godt forestille mig, hvad en hel del af de syge tænker i den anledning. Måtte den mands røv klø, tænker de. Og måtte hans arme være for korte. ’Vi skal have afprøvet restarbejdsevnen hos de syge’, har han også sagt engang. Restarbejdsevne! Det kan ikke være værdien af et kvarters arbejde om ugen, han tænker på. Med medbragt seng! Den må være meget lig nul.

Men minister Larsen er utvivlsomt enig med Gud Herren. I dit ansigts sved, skal du æde dit brød, det er Larsen og Gud enige om. Også selv om det gør ondt ad helvede til og ikke er nogen som helst nytte til. Jo, for ellers kommer folk bare rendende og siger: vi vil også være syge! Det kan ikke udelukkes, at på det punkt vil Gud måske være en smule mere menneskevenlig end minister Larsen. Gud anerkender trods alt, at mennesker ikke kun skal æde brød, men også har en sjæl.

Sort komik

Der er i det hele taget ikke meget at glæde sig til, når nutiden bliver beskrevet af fremtidens historikere. Når den nuværende regering ligefrem fastslår at, citat: ’Danmark er et kristent land’, er vi et pænt stykke inde i den allermest sorte komik. Jow. Kom i vores arme, alle I syge og forfulgte, nødstedte og på flugt fra krigens rædsler, kom, kom, vores favn er høj og bred som porten ved nytårstide. Danmark er et kristent land, nemlig. Inger Støjberg er en mild og kærlig kvinde, der nok skal forstå at pleje jeres vunder og mildne jeres sorg. Vær velkommen hid. Her har flere og flere for lidt, men Danmark er et kristent land, så det skal nok gå alt sammen. Hvis vi regner restarbejdsevnen med og måske afskaffer frokostpausen, skal de rige nok blive endnu rigere.

Den der er klog og ønsker sig fred og indre harmoni engang i fremtiden, bør nok helt afholde sig fra at læse i historiebøgerne. Eller i alt fald trøste sig med, at det jo kun er beretninger fra en fortid, der nu heldigvis er et overstået kapitel. Om dengang Danmark var et kristent land. Meget af det er vel overleverede ammestuehistorier af den slags, der florerer om enhver fortid og som ingen fornuftige mennesker kan tro på. Især den der med, at syge blev slæbt på arbejde medbringende seng og en restarbejdsevne på femten minutter om ugen. Det kan da kun være ren propaganda.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kommentarer

Brugerbillede for Steen Sohn

Jan så prøv dette

http://www.fagbladet3f.dk/temaer/fleksreformens_ofre/ee112b54b02f43d8be0...

- Forsker Iben Nørup fra Aalborg Universitet er ikke overrasket over tallene. Hendes forskning peger i samme retning. Hun mener, at det illustrerer, hvor helbredsmæssigt svag denne gruppe af borgere er.

- Jeg kan simpelthen ikke se, hvordan det skal kunne gavne hverken samfundet eller den enkelte, at man trækker døende mennesker igennem ressourceforløb, siger Iben Nørup.

Brugerbillede for Jan Weis

Så kommer tallene omsider frem - de har været efterlyst i mange år med baggrund i, at hele dette infame system nok havde sine menneskelige omkostninger – og det er mere end ’tragikomisk’ – det er en ’moderne’ V-udgave af tidligere tiders bortskaffelse af såkaldte ’dårlige liv’ – manden burde tiltales for indførelse af et menneskefjendsk og inhumant regimente …