Læsetid 8 min.

I lag med forfatteren

Der bliver skrevet forfatterbiografier som aldrig før, men udvider eller udvander de forfatterskabet? Vi har talt med to biografiforfattere om sammenhængen mellem virkeligheden og værkerne, hvor tæt på man skal gå
Jacob Ejersbo

Jacob Ejersbo

Morten Langkilde
10. oktober 2015

Sidste år ved juletid stod en bog med Suzanne Brøggers navn skrevet i store, pink bogstaver på forsiden på reolen hos mange danske boghandlere. Det var imidlertid ikke forfatterens seneste værk, der var tale om, men biografien Krukke af Louise Zeuthen; den er blot et af mange nylige eksempler på, at forfatteren ofte er emnet for bøger og ikke kun skribenten bag dem. Der er ikke umiddelbart udsigt til, at tendensen stilner af.

Jens Andersens Astrid Lindgren-biografien Denne dag, et liv er en af de mest solgte biografier i Danmark denne sommer, hvis du skriver ‘Hemingway’ i Amazon.com’s søgefelt, kommer der flere resultater i form af biografier end romaner frem, og når du skal købe julegaver, vil du kunne vælge mellem biografier, alle publiceret i år af danske forlag, om forfatterne Bent Haller, Dan Turell, Michael Strunge, Dorrit Willumsen, Thorkild Hansen og Karen Blixen.

Ifølge litteraturforskeren Svend Skriver skyldes forfatterbiografiernes store popularitet den nysgerrighed og lyst til at vide mere, der bliver vakt, når læseren bliver rørt af en tekst:

»Hvis du læser en roman, som griber dig, får du lyst til at vide mere og komme tæt på den person, der har skrevet den. Mennesket er et videbegærligt væsen, vi vil tæt på andre menneskers virkelighed, og den stærke biografi bringer ofte sin læser helt tæt på forfatteren,« siger Svend Skriver.

Udover at tilfredsstille trangen til at komme tæt på mener han, at forfatterbiografien kan bidrage til en bedre forståelse af forfatterens værker.

»Forfatterbiografier tilbyder en adgang til forfatterskabet ved at sætte det i kontekst. Den vellykkede biografi bruger forfatterens liv som forståelsesramme for forfatterskabet og åbner dermed for nye forståelsesmuligheder,« siger han.

Det er netop det, journalisten Peter Rewers har forsøgt at opnå med sin biografi om poeten Michael Strunge. Han mener, at et øget kendskab til Strunges tragisk korte liv vil føre til en bedre forståelse af hans digte.

»Biografien bidrager med noget til værket, fordi en forfatters værk og liv kan supplere hinanden, hvilket fører til en udvidet forståelse for begge dele. Når man kender livsforløbet, bliver værket sat i et nyt lys,« siger Peter Rewers.

Peter Rewers mener ikke, der er fare for, at det punkterer poesien at lade læseren komme tæt på forfatteren, men at det derimod får digtene til at fremstå stærkere, at man forstår deres forhistorie.

»Det beriger værket, når man ved, hvad forspillet har været, og når man forstår, at det sjældent bare er noget, der er fundet på. Det er virkelighed, de her digte handler om,« siger han. At kendskab til virkeligheden bag gør værket endnu stærkere, er journalisten Rune Skyum-Nielsen, der arbejder på en biografi om Jakob Ejersbo, enig i.

»Jeg synes på ingen måde, at en biografi udvander værkerne, tværtimod – det er utroligt at se, hvordan Jakob Ejersbo har været i stand til at bruge virkeligheden til at skrive store, stærke fortællinger. Han skrev på baggrund af sine egne erfaringer og oplevelser og nægtede enhver forbindelse til virkeligheden. Det er tilfredsstillende at forstå, hvorfor han ramte så rent, som han ofte gjorde. Men dermed ikke sagt, at biografilæseren får en manual foræret. Jeg er ikke ude på at forsimple eller indsnævre forfatterskabet, jeg er ude på at åbne det,« siger Rune Skyum-Nielsen.

’Jeg har læst bøgerne mindst tre gange’

Både Rune Skyum-Nielsen og Peter Rewers har fået et nært forhold til deres hovedpersoners værker, mens de har arbejdet på biografierne. Rune Skyum-Nielsen gik i gang med Ejersbo-biografien i efteråret 2010 og anslår, at han har læst bøgerne mindst tre gange undervejs.

»Da jeg til sidst så mig blind på siderne, begyndte jeg at høre forfatterskabet på lydbog, når jeg var ude at løbe, men det endte med, at jeg måtte holde pauser fem-seks-syv gange på hver løbetur for at stoppe op og skrive notater på min telefon. Det tilførte mig noget at lytte frem for at læse,« fortæller han.

I sit arbejde med at fortælle om Ejersbos liv og forfatterskab har han haft stor hjælp af, at dele af materialet er baseret på virkeligheden.

Michael Strunge

Polfoto

»Jeg kunne bruge bøgerne som pejlemærker og til at få styr på tidslinjer. Der er mange ting i værkerne, som jeg er gået på jagt efter og har fundet i virkeligheden. Og det modsatte,« siger Rune Skyum-Nielsen, der har talt med flere end 70 kilder i arbejdet med bogen. Han understreger dog, at Jakob Ejersbo langt fra gengiver virkeligheden én til én i sine bøger, men snarere bruger procenter af virkeligheden i beskrivelsen af personer og begivenheder og blander forskellige virkelige mennesker sammen til én fiktiv person.

»For dem, der har læst hans bøger, vil aha-oplevelserne formentlig stå i kø, når de læser biografien. De vil møde rigtig mange episoder og fortællere, som minder om noget fra Jakob Ejersbos bøger,« fortæller han.

Peter Rewers tog også udgangspunkt i Strunges værk i researchen til biografien.

»Jeg har læst værket biografisk snarere end litteraturhistorisk, sådan at jeg kunne bruge hver digtsamling til at sætte mig ind i hans tilstand og forstå, hvorfor den bog kommer nu i forhold til hans liv,« fortæller han.

Ifølge Birgitte Possing, der forsker i biografier og i år udgav bogen Ind i biografien, er det en generel tendens, at journalister læser en forfatters værker biografisk og dermed fokuserer mere på forfatteren, mens litterater og historikere fokuser mere på værket.

»Når litteraturfolk skriver om forfattere, dvæler de ved analyser af værkerne, mens journalister lægger mere vægt på personen bag. Der er mange journalister, der laver vældig fine biografier, men der er en tendens til, at de dvæler mere ved det personlige,« siger hun. Birgitte Possing har selv skrevet flere biografier og fortæller at tendensen også gælder biografier om politikere; her vurderer historikere en politikers indsats, mens journalister ofte går meget mere efter at forstå personen bag.

Af hensyn til familien

I sit arbejde med biografien har det flere gange slået Peter Rewers, at Michael Strunge skrev meget detaljeret om sit liv i sine digte.

»Særligt når man kender historien bag, står det klart, at Strunge var meget privat og personlig i sit værk,« fortæller Rewers.

Han har gjort sig mange overvejelser om, hvor tæt på forfatterens liv han ville gå og hvor meget privatliv, der skulle være med i biografien.

»Jeg vil meget gerne beskrive hans personlige liv, især fordi det er så relevant for hans værk, men der har også været et hensyn til familien og andre nære. Der er private ting, jeg ikke har taget med, fordi de kun var private. Men der er også elementer, jeg trods indvendinger har insisteret på skulle med, fordi de indeholdt betydende pointer eller forklarende aspekter i Michael Strunges liv. Mit forsvar er, at hensynet til den bedst mulige bog også er hensynet til de medvirkende,« fortæller Rewers.

For Rune Skyum-Nielsen har overvejelserne om, hvor meget han vil afsløre om en forfatter, der fortalte meget lidt til pressen om sit personlige liv, fyldt meget. Han har undgået den alvidende fortæller, fordi Ejersbo afskyede grebet, og fortæller, at det afgørende for ham har været, om det personlige stof har en funktion ved at forklare noget om Ejersbo og den forfatter, han blev til.

»Der er masser af ting i min research, der går tæt på, men som ikke har en pointe, og dem har jeg udeladt. Jeg vil ikke strippe ham bare for at gøre det. Selvfølgelig vil nogle synes, jeg går ham for nær, men jeg er dokumentarist og portrættør, jeg skal tæt på, det skal bare ikke ende i sensationalisme eller følelsesporno, det skal bidrage med noget relevant,« siger Rune Skyum-Nielsen.

Han fortæller, at Jakob Ejersbo i høj grad var privat, ikke fortalte om sit eget liv og nægtede at løfte sløret for sammenhængen mellem virkelighed og fiktion for at beskytte bøgerne mod spekulationer om, hvem der lå til grund for de forskellige mere eller mindre fiktive personer i bøgerne. Endelig følte Skyum-Nielsen, at han gjorde den afdøde forfatter retfærdighed ved at have samme tilgang til stoffet som Ejersbo havde.

»Der er flere af Jakob Ejersbos venner, der har sagt til mig, at det ikke virker at lave en bog fuld af kompromiser, når den handler om en mand, der var kompromisløs og ofrede alt på at skrive. De sagde, at jeg skulle være lige så kompromisløs, hvis jeg skulle skrive bogen i hans ånd, men der er jo også stor forskel på kompromisløshed og hensynsløshed,« siger han.

Ærefrygt og sproglig afsmitning

Både Rune Skyum-Nielsen og Peter Rewers fortæller, at det har været noget særligt at skrive om forfattere, de beundrer.

»Jeg har behandlet stoffet med større ærefrygt og omsorg, end jeg normalt gør,« fortæller Rune Skyum-Nielsen, der til tider har følt, at arbejdet med biografien var en videreuddannelse i at skrive.

»Det har været en lang efteruddannelse. Jeg har lært ekstremt meget af arbejdet med biografien, jeg har måttet tage mit skriveri op til revision flere gange undervejs. Jeg er blevet mere opmærksom på mine sproglige skavanker og fortællemæssige faldgruber, og jeg har fundet ud af, at der har været og er rum til masser af forbedring som skribent,« fortæller han.

Også Peter Rewers er blevet mere bevidst om sit sprog af at skrive om Strunge. »En af de forfattere, der kendte Strunge og har læst med, mens jeg skrev, sagde, at der er en billedrigdom i mit sprog, der minder om Strunges. Det er ikke noget, jeg bevidst har gjort, men Strunge påvirkede mig meget, da jeg som teenager selv begyndte at skrive, så måske er der en samhørighed,« siger Peter Rewers.

Begge biografiforfattere håber på, at deres biografier kan være med til at sikre forfatternes eftermæle. Litteraturforskeren Svend Skriver fortæller, at det stagnerede internationale salg af Blixens bøger eksploderede efter en bog om hendes liv blev filmatiseret. Rune Skyum-Nielsen fortæller, at han valgte at skrive biografien ud fra et ønske om, at den kan skabe fornyet interesse for Ejersbos forfatterskab:

»Jeg håber, biografien sætter yderligere tryk på forfatterskabet. De bøger er vigtige, og hvis det lykkes at lokke nye læsere til, ville Jakob forhåbentlig føle, at han havde fået noget igen,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu