Læsetid: 4 min.

Manden, der digtede Wallander

Folk kom for at høre krimiforfatteren Henning Mankell fortælle om sin detektiv, men i stedet fik de en belæring om tilstandene i verden. Kurt Wallander skulle åbenbart blive i bøgerne, tv-serierne og filmene. Ham ville Mankell, der døde i går, helst ikke snakke om
Henning Mankell var mest kendt for Wallander-krimierne, men han skrev også andre slags skønlitterære romaner samt børnebøger og dramatik.

Lisa Thanner

6. oktober 2015

Engang var Henning Mankell taget ud på en ø i Det Indiske Ocean, hvor en fest netop var i gang med dans og trommerytmer. Han tænkte, at han ville fortælle lidt om, hvem han var, og hvorfor han var kommet, men en ældgammel og rynket indfødt kvinde bremsede ham:

»Du skal hellere danse for os. Det vil fortælle os alt om, hvem du er!«

Mankell overvejede at danse som Michael Jackson, men i stedet blev det til nogle mærkelige trin. Bagefter var der helt stille, indtil kvinden udbrød:

»Efter dette kan vi i vores vildeste fantasi ikke forestille os, hvem du er, og hvorfor du er kommet!«

Nu danser den svenske kriminalforfatter ikke mere, men talrige læsere af 40 millioner solgte eksemplarer ved udmærket, hvem han er, nemlig skaberen af den fiktive kriminalkommissær Kurt Wallander fra Ystad, som på tv blev spillet af tre forskellige skuespillere, Rolf Lassgård, Krister Henriksson og Kenneth Branagh, den første voldsomt og frembrusende, de to andre mere stilfærdigt, men ikke mindre overbevisende. Alle tre med detektivens professionelle intuition og undren over, hvad politiarbejde i Norden har udviklet sig til under indtryk af internationale konflikter.

For to år siden fik Henning Mankell konstateret lungekræft, og efter at det første chok over diagnosen havde lagt sig, skrev han endnu et par bøger og en tv-serie mere, ligesom han i avisartikler, ofte en hyldest til læger og forskere, beskrev sygdomsforløbet og de følelser, det rejste. Ironisk nok døde han i en optimistisk periode, hvor han i et halvt år ikke havde fået kemo- og strålebehandling, og efter at der så sent som i sidste uge udkom en bog af ham med titlen En alvorlig historie om glæden ved livet.

Bro til Afrika

Havde man været så uforsigtig at læse en af hans halve snes Wallander-krimier, var der ingen vej udenom: Man måtte læse resten. Selv havde jeg den fornøjelse to gange at høre ham holde foredrag i København, først på den svenske ambassade, senere på Nationalmuseet. Det foregik efter samme koncept og havde nogenlunde enslydende indhold. Han indledte med at sætte overskrift på seks-syv delemner. Foredraget ville vare en halv time til tre kvarter, hvorefter ordet var frit. Folk var vel kommet for at høre mere om Wallander, men sådan skulle det ikke være. Detektiven blev knap nok nævnt. I stedet fortalte han om centrale oplevelser i sit liv.

Mankell brugte sin berømmelse til at udbrede sine politiske anskuelser. Han mente – yderst aktuelt – at Lampedusa i Middelhavet er det vigtigste sted i Europa, øen, som i flere år har været mål for afrikanske bådflygtninge. Faktisk mente han, at nogen burde bygge en bro mellem Gibraltar og Nordafrikas kyst. Han mente også, at analfabetismens problem i verden kan løses for de penge, europæere bruger på kattemad. Men bevares, katte skal jo også leve, medgav han – og fortalte om den afrikanske dreng, han havde set male sko på sine fødder, fordi der ikke var råd til at købe.

Han delte sit liv ligeligt mellem Sverige og Afrika, hvor han oprettede et teater i Mozambique. Her fik han indfødte skuespillere til blandt andet at spille Holbergs Jeppe på Bjerget, let omskrevet, så Jeppe er en sort nattevagt for et hus, som han i flere år ikke havde været inde i. En enkelt gang vågnede den afrikanske Jeppe i den hvide ejers seng …

Rundtur i Ystad

Byen Ystad har oplevet et turist-boom af læsere, der vil opleve de steder, hvor den whisky-drikkende, diabetes-ramte og nogle gange depressive Kurt Wallander bekæmper kriminaliteten. Som Informations udsendte blev jeg for nogle år siden guidet rundt af en kvindelig betjent, som var sat af til at være Wallander-ekspert. Hun, der var personlig ven af forfatteren, tog mig blandt andet med til hans foretrukne restaurant, Continental, hvor kommissæren i romanerne plejer at spise med sin datter Linda, samt Fridolfs Konditori, som fik Mankell på nakken, da det lancerede en Wallander-kage. Det var for useriøst for forfatteren, der for det meste var alvorsmand. På taget af det gamle rådhus var et webkamera sat op, så fans rundt om i verden kunne følge med i diverse optagelser til film og tv. Turen sluttede i Yellow Bird-studierne i udkanten af byen, hvor alt det indendørs blev optaget.

Henning Mankell havde sin interesse for kriminaliteten med hjemmefra, idet faderen var jurist. Han havde sommerhus i nærheden af Ystad og besøgte flere gange Ystad Politi, hvad der gjorde betjentene stolte. Han var desuden konsulent på filmene og serierne og ville have fuld kontrol over, hvad der solgtes i hans eller Wallanders navn. Andres kommercielle interesser måtte ikke involveres. (Jeg sender uvægerligt en tanke til en anden stor, svensk krimiforfatter, Stieg Larsson, hvis enke har ført en indædt, men forgæves kamp mod netop dette. Larsson døde midt i sit virke, uden at en sådan klausul var nedfældet).

Bergmans svigersøn

Filminstruktøren Ingmar Bergman var Henning Mankells svigerfar. To mere forskellige mænd kan man dårligt forestille sig, men de kom fint ud af det med hinanden, fik jeg at vide. Bergman var den følsomme kunstner, der interesserede sig for psykologi, Mankell en politisk hardliner og aktivist, der løbende brugte penge fra sin formue på ulands-projekter. Ud over krimierne har han skrevet andre slags skønlitterære romaner samt børnebøger og dramatik. Han blev 67 år.

Jeg kan endnu høre ekkoet af hans stemme fra for ti år siden, nu pludselig med fornyet aktualitet:

»Mange døde fra Afrika flyder i land på Lampedusa hele tiden. Det handler om, hvordan vi skal forholde os til immigrationsprojektet. Vi bør ikke acceptere, at der findes mennesker, kvalt til døde i en container i Rotterdam. Næste gang kan det være København. Europas fremtid afgøres af vores forhold til Lampedusa.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristian Rikard

Jeg synes at Krister Henriksson ER Wallander, og at Kenneth Branagh er direkte
fejlcastet i den rolle (uanset hvor dygtig en skuespiller han i øvrigt er).
Og så vil gerrne nævne en bog som "dyb", som jeg synes er et lille mesterværk.