Læsetid: 3 min.

Manden, der taler med træer

Træer kan føle, passe på de små ude i skoven og advare hinanden om farerne fra fjenderne. Ligesom mennesker vokser de ganske langsomt og får rynker. En tysk skoventusiast har oversat træernes sprog og er landet i toppen af nabolandets bestsellerlister
En ny økobibel bekræfter, at skoven ikke alene er både frisk og stor, men også dybt forankret i den tyske identitet.

En ny økobibel bekræfter, at skoven ikke alene er både frisk og stor, men også dybt forankret i den tyske identitet.

RICHARD DREW

10. oktober 2015

Det kan lyde som det rene Brødrene Grimm: at træer kan føle, tænke, fornemme, kæle og tale sammen, er eventyrligt, og lyder som så langt ude i skoven, at der må stå en skønlitterær forfatter bag.

Men nej. Das geheime Leben der Bäume, træernes hemmelige liv, er et seriøst faglitterært værk skrevet af skovløber og forstspecialist Peter Wohlleben, der har sat sig for at afkode træernes indre liv og med en blanding af videnskabelighed og ægte passion oversætter, hvad de mægtige planter fortæller.

Den nye økobibel bekræfter, at skoven ikke alene er både frisk og stor, men også dybt forankret i den tyske identitet. Egeløvet prydede i mange år mønterne som nationalsymbol, og en tredjedel af landet er dækket af skov.

Det meste overlevede heldigvis 1980’ernes skovdødsepidemi, som også var med til at katapultere partiet De Grønne ind på den politiske scene i den første politiske fase af omstillingen henimod bæredygtighed.

I alt fald er det forbløffende, at mennesket er fløjet til månen uden at vide, hvordan træer leder vandet fra dybderne i jorden og ud til de yderste blade, eller uden at komme til bunds i, hvordan træerne taler med os og hinanden, mener kritikeren Wieland Freund fra avisen Die Welt, der lader sig suge ind i forklaringerne om, hvordan duftstoffer spiller en afgørende rolle for, hvordan træer advarer andre træer om, at der er fjender i nærheden.

Og hvordan de frigivne advarselsstoffer skal gøre et træ mindre attraktivt for dyr, der kan finde på at spise af bladene. Hvem havde lige på sin indre radar, at der udveksles vigtige informationer gennem skovbundens lyslederagtige svampetråde, der spændes ud mellem træerne, som var det skovens internet: et ægte Wood Wide Web, skriver forfatteren.

For træet har trods dets gevaldige størrelse alligevel formået at holde dette godt skjult for os mennesker. Wohlleben beskriver også, at træerne skriger, når de er tørstige, at de ligesom på socialkontoret tager sig af de syge og svage medskabninger, at de plejer venskaber.

Selv om det med partnervalget begrænser sig til artsfællerne lige i nærheden, kan træerne dog alligevel kaste kærligheden på andre træsorter end deres egen.

Forfatteren Peter Wohlleben er en kendt figur i det tyske: Han er både skovenes rebel og selverklærede ambassadør. En rigtig træhvisker, bemærker en anmelder.

Han arbejdede i en årrække for den sydtyske skovmyndighed Landesforstverwaltung Rheinland-Pfalz, men ville noget større, bedre og dybere. Han sagde op og skabte sin egen skov i de sydtyske Eifelbjerge på træernes præmisser.

En del af Wohllebens 1200 hektar store skov skal over de kommende 50 år være uberørt af menneskehånd eller kædesave. Her har forfatteren råbt i skoven og fået sine svar. Midt i alvoren er der også leget med sproget, hvor kapitlerne bærer titler som trælotteri, mystisk vandtransport, træ eller ikke træ.

Esoterisk skovudflugt

Das geheime Leben der Bäume er blevet den nye økologiske bibel, hvor forfatteren også er kommet under beskydning for at svælge lidt for meget i overskudsfloskler.

Er han en kitschresistent esoteriker? spørger anmelderen i Die Welt, hvis tanker ledes hen på J.R.R. Tolkiens univers og enterne, trævæsnerne, der har personlighed, karakter og egen vilje, og som passer på hver deres træsorter.

Wohlleben rammer tidsånden, hvor han forbinder ønsket om forbundethed med naturen, længslen efter en bedre verden og det gode i mennesket til ét hele.

Men – har vi ikke siden skolens biologiundervisning været klar over, at skovens biodiversitet i sig selv er et perfekt afbalanceret system af liv? Det lader næsten til, at forfatteren tilskriver skoven en større spirituel mening, der minder om husdyrejerens trang til at projicere alskens idealiserede følelser over på sit begærsobjekt, lyder det syrligt fra Die Welt-skribenten.

Der skrues for heftigt op for følelsesbegreberne, og det er en skam, for meget af det, som forfatteren skriver, er både interessant og spændende. Det ville have været rigeligt bare at beskrive, hvad der sker i skoven.

Forfatteren forsvarer sig: »Videnskabeligt sprog degraderer følelserne – jeg vil gerne have, at læserne forstår, hvad jeg skriver om,« sagde han i debatprogrammet NDR Talkshow, hvor han også gav en opsang til europæernes store fokus på regnskovenes ve og vel, mens man i Europa selv saver løvskov ned for at plante fyrretræer, der slet ikke passer ind i det mellemeuropæiske klima.

Forfatteren har en mission om at vise, at vi mennesker let mister blikket for, hvad der i virkeligheden er gammelt, skriver en anden anmelder. Det kan træerne minde os om. Bogen handler ikke om at gøre træerne menneskelige, men om at knytte menneskene tættere til træerne.

Das geheime Leben der Bäume. Peter Wohlleben. Verlag Ludwig/Random House. 224 sider.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Britta Hansen
Britta Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Hvorfor får jeg den mistanke, at anmelderen slet ikke har læst bogen, men blot referer hvad andre anmeldere er nået frem til?