Læsetid: 8 min.

’Medierne glorificerer mønsterbryderen’

Vi hylder den, der bryder med sin socialt belastede arv og følger et andet mønster end det, man kunne forvente. Men mediernes fortælling om mønsterbryderen er for snæver: Den glemmer dem, der ikke brød ud, og dem, der stadig kæmper, mener Khaterah Parwani
Khaterah Parwani, der har afghansk baggrund, er næstforkvinde i Exitcirklen, der arbejder med kvinder udsat for psykisk og fysisk vold.

Sigrid Nygaard

26. oktober 2015

Under overskriften »Muddasar er en mønsterbryder« bragte Frederiksborg Amts Avis tidligere på året fortællingen om Muddasar Rafiq. Han var, med avisens ord en del af »Birkerøds dårlige selskab«, en »knægt med krudt i«, der røg hash, tog narko og begik småkriminalitet. Det lå altså ikke i kortene, at han som 29-årig skulle »have fast job, kone, barn og egen bil« og være »en rigtig succeshistorie«.

Muddasar Rafiqs forvandling fra småkriminel gadedreng til »en betroet mekaniker hos Citroën Center Birkerød« er én af de fortællinger, medierne elsker at dyrke: Fortællingen om mønsterbryderen. Det er en prisværdig fortælling, men ikke en uproblematisk én af slagsen, mener Khaterah Parwani, næstforkvinde i Exitcirklen, der arbejder med kvinder udsat for psykisk og fysisk vold.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • jonas larsen
  • Anne Eriksen
  • Torben Skov
  • Lise Lotte Rahbek
jonas larsen, Anne Eriksen, Torben Skov og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Når man hylder "mønsterbryderne, opnår man samtidigt at sparke nedad til alle dem, der ikke er blevet en "succes" - helt i tråd med den almindelige tildens til at nedgøre almindelige mennesker, der ikke har deres "på det tørre" - formidabelt!

"Men mediernes fortælling om mønsterbryderen er for snæver: Den glemmer dem, der ikke brød ud, og dem, der stadig kæmper"

Og så er der vel dem, som har givet op? Væsentligt at få fokus på at mønsterbryderdiskursen dels forudsætter at der findes et punkt hvor mønstrene (der er typisk tale om mange, som på forskellig vis er reproduktive) ér definitivt brudt - og dels undlader at tage højde for at brud med basale mønstre er undtagelser, når det kommer til et menneske som helt fra barnsben har oplevet udtalt mangel og/eller betydelige overgreb.

Som du, Anne Eriksen, er inde på, har vi med mønsterbruddet som bærende notation i den gældende danske socialpolitik, hvor arbejdets universelle emancipation og juridisk regulering dominerer; et samfundsparadigme hvor troen på at én identificeret oase i ørkenen beviser at hele ørkenen kan blomstre råder - og så bliver det hele blot et, så at sige teknologisk-industrielt anliggende, hvor figurer som jobformidlere, botrænere, mentorer, testende konsulenter og evaluatorer m.fl. kan realisere et 'spændende' arbejdsliv og plukke lavthængende frugter (creaming and parkering) mens de strukturelle ubalancer i vort samfund sikrer en lind og stadig strøm af arbejdsobjekter.

Lise Lotte Rahbek

Så vidt jeg har forstået,
så er mønsterbryderne først for alvor at hædre, når de har brudt mønsteret for at gøre entre i det etablerede, herskende møndter i den bedre del af middelklassen og derover,
og dermed tilslutter sig den herskende ordens værdier.

Der er vist endnu ingen hellerupknajt, som er blevet tildelt megen mønsterbryderpris for at blive hippie i Frøstruplejren eller buschauffør på linie 10.

Helene Kristensen, Torben Skov, Lotte Torgersen og jonas larsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Selvfølgelig elsker medierne mønsterbrydere. Det er altid spændende når nogen gør noget andet, men det afgørende er i hvor høj grad medieforbrugerne, altså dig og mig, elsker mønsterbryderne og så kommer det jo ligesom an på hvad hver enkelt brud fører med sig. Brejvik var også mønsterbryder, for lige at nævne den anden side af medaljen. I øvrigt skal man lægge mærke til at positive mønsterbrydere udmærker sig over en kam ved at være heldige, forstået på den måde at de som regel har gode gener. Det meste af forklaringen ligger nemlig i generne, som er langt vigtigere end den sociale arv, hvilket også er årsagen til at vi efterhånden har opgivet at gøre noget ved den fx på uddannelsesområdet. I et (relativt) frit samfund arver man sine gener, ligesom man arver sine forældres sociale status, samt mulighederne for at bruge den til noget. På den baggrund er det klart at medierne elsker mønsterbrydere. Så har de noget at skrive om og vi har noget at læse om og kommentere på.

Helene Kristensen

Som mønsterbryder kan du godt bryde ud af f.eks. arbejderklassen og ende med at have tilkæmpet dig en akademisk uddannelse, men at komme ind på arbejdspladserne og blive accepteret der, er noget ganske andet. Man mangler nogle sociale teknikker og noget tillært arrogance, samt ikke ganske uvæsentlig et netværk de rigtige steder. Så det er ikke bare at komme op, men også komme ind og blive inde.