Baggrund
Læsetid: 4 min.

’Midten kan være det mest radikale perspektiv’

Det svenske band Borgerlig Skymning har givet den ellers dødsdømte protestsang nyt liv. Bandet skriver protestsange fra midten, hvorfra de skyder mod både politisk korrekthed, forbudsmani og sexisme. Selv ser de sig som en reaktion på ’lad os gøre verden til et bedre sted’-kulturen
Borgerlig Skymning

Karin Pihl og Filip Wästberg fra bandet Borgerlig Skymning var begge medlemmer af det liberale svenske parti Folkpartiets ungdomsafdelingen, da de mødte hinanden. Deres musik er dog ikke højreorienteret, siger de.

Therese Jahnson

Kultur
2. oktober 2015

25-årige Filip Wästberg klæder sig gerne i opknappede skjorter, rullekravebluser og brune sejlersko, mens 24-årige Karin Pihl sværger til røde læber, perlekæder og hipsterbriller. De to unge svenskere mødte hinanden for fem år siden, da de begge var aktive i det liberale svenske parti Folkpartiets ungdomsafdeling. I dag studerer Karin Pihl filosofi, mens Filip Wästberg arbejder i en brancheorganisation for embedsmænd a la DJØF.

Og så er de protestsangere. Sammen har de bandet Borgerlig Skymning, hvor de med elektronisk popmusik laver protestsange fra midten af det politiske spektrum. De insisterer nemlig på, at »midten kan være det mest radikale perspektiv«, og at det netop derfor giver mening at give protestsangen, som venstrefløjen ellers har haft patent på, nyt liv fra ’den magelige midte’.

De mener, det er misforstået at tro, man skal vælge side for at protestere.

»Mange forestiller sig, at man enten skal elske fagforeningerne eller virksomhederne blindt. Men hvis du protesterer fra midten, kan du adressere emner på en mere subtil måde, som er sværere bare at affeje som ekstremisme,« siger Karin Pihl og erklærer, at »vi er det mest radikale band i Sverige lige nu, fordi vi gør grin med nogle ting, som man ikke er vant til, at der bliver gjort grin med.«

Selvom Karin Pihl og Filip Wästberg mødte hinanden gennem partipolitisk arbejde for Folkpartiet, vil de ikke definere sig selv og deres musik som højreorienteret. I stedet siger de, at den er magtkritisk.

»Vi kritiserer magtmisbrug, men ikke kun politikernes, også de store firmaers. Vores borgerlige lyttere er enige, når vi kritiserer staten, men nok i mindre grad når det er firmaerne, vi går efter,« siger Filip Wästberg.

Frihedskamp

Størstedelen af bandets lyttere orienterer sig til højre i det politiske spektrum, men ikke udelukkende. For eksempel har Sveriges feministiske parti, FI, taget bandet til sig. Det skyldes ikke mindst Borgerlig Skymnings gennembrudssang, »Han röstar på FI (för att få ligga)«, som blev populær i tiden op til rigsdagsvalget sidste år. Sangen handler om en fyr, som stemmer på FI alene for at score de lækre piger.

»Han er intellektuel/på gymnasieniveau/han smider med ord/som intersektionalitet (men hvad fanden betyder det?)/han har tatoveret/kvindemærket på sin arm,« lyder første vers af sangen, som er tænkt som en kritik af mænd, der kalder sig selv feminister uden at være det.

»Mange mænd slipper på den måde af sted med sexisme. De fleste har mødt den figur, vi skildrer i sangen,« siger Filip Wästberg og understreger, at de startede bandet, da de trak sig ud af det partipolitiske arbejde for ca. to år siden. Det gjorde de »som en reaktion mod alle de folk, der er i politik alene for deres egen karrieres skyld«.

»Vi var vildt trætte af politik. Hvis du repræsenterede dem (Folkpartiet, red.), skulle du abonnere på alle deres synspunkter. Det var kedeligt. Vi vidste fra starten, at de ikke var så liberale, som vi håbede, men det viste sig, at de troede, at de vidste, hvad der var bedst for folk,« siger Karin Pihl, som mener, at deres oprør kan ses som et oprør mod politisk korrekthed – afhængigt af hvilken betydning man lægger i begrebet.

»Politisk korrekthed i Danmark og Sverige er to forskellige ting. De folk, som reagerer mod politisk korrekthed i Sverige, er typisk racister, og dem er vi jo dybt uenige med, ligesom vi kæmper for lige rettigheder for begge køn, hvilket jo også er et politisk korrekt synspunkt. Men vi opponerer mod, at folk er så alvorlige og bange for at komme til at sige noget forkert,« siger Karin Pihl og tilføjer, at de ikke nødvendigvis tager de emner op, som de finder mest relevante. Emnerne skal også være sjove. »Vi gør ikke det her for at gøre verden til et bedre sted,« siger hun.

»Nej, faktisk er vi en reaktion mod hele ’lad os gøre verden til et bedre sted’-kulturen,« tilføjer Filip Wästberg. »På den måde er vores protest måske mere kulturel end politisk. Folk tager sig selv alt for alvorligt,« siger han.

Selvom de to musikere ikke vil definere sig selv og deres musik som højreorienteret, anerkender de, at der et gennemgående frihedstema i deres tekster. Det kommer blandt andet til udtryk i deres nyeste sang »Välviljans Fascism«, hvor de kritiserer den svenske »forbudsmani«.

»Det svenske folk har brug for flere forbud/Mod pimperi, rygning og dans/For danser man, ja, så pimper man,« lyder det ironisk i sangen. Den aktuelle anledning til den er, at de svenske politikere planlægger at gøre det forbudt at ryge i cafeers udendørsområder.

»Det er et utopisk samfundssyn, som vi er stærke modstandere af. Jeg bliver vred, når politikerne tror, at de ved, hvad der bedst for mig,« siger Karin Pihl og suppleres af Filip Wästberg: »Alle ved, at rygning er skadeligt. Ingen kan lide røg, men mange kan lide at ryge, og folk skal have lov til at bestemme over deres eget liv,« siger han.

Bandets frihedsdrømme er dog ikke ubegrænsede – eller ultraliberale, om man vil – fordi deres kritik kommer fra midten.

»Vi er ikke enige med de liberale tænkere, som har en utopisk ambition om, at samfundet skal være fri for alle reguleringer. Det er et ret mærkeligt synspunkt efter vores mening,« siger Filip Wästberg og erklærer, at han »elsker Danmark«.

»Folk er gladere i Danmark, og det virker ikke, som om danskerne er lige så bange for konflikter som svenskerne. Og det, at man lettere kan købe alkohol i Danmark, betyder jo ikke, at halvdelen af befolkningen er alkoholikere.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Sørensen

Der er ikke overraskende at de er rædselslagende for politiks korrekthed og orientere sig imod højre... er det ikke temmelig meget definitionen på højre, at de går ind for takt, tone, konge og fædreland, men på den anden side er bange for at være politisk korrekte....

Claus E. Petersen

Hvis de svenske "gammel medier" bakker op om bandet er der al god grund til at løbe skrigende bort.
Lad mig gætte.. bandet hylder ikke svenskheden men er dog "imod" systemet på samme måde som børnebandet "parkering forbudt" i 70'ernes Danmark.