Baggrund
Læsetid: 5 min.

Pærepunken lever!

Med pladen ’Pære Punk’ forsøgte man at indfange den spæde danske punkscene i slutningen af 70’erne. Resultatet var en sprudlende og særlig ’compilation’, som stadig slår naive gnister i den aktuelle vinyl-genudgivelse
Sods anno 1978. Året hvor Pære Punk-festivalen blev afholdt for første gang. Fra venstre: Peter Peter Schneidermann, Tomas Ortved, Steen Jørgensen og Knud Odde. Arkiv

Sods anno 1978. Året hvor Pære Punk-festivalen blev afholdt for første gang. Fra venstre: Peter Peter Schneidermann, Tomas Ortved, Steen Jørgensen og Knud Odde. Arkiv

Polfoto

Kultur
2. oktober 2015

Der er noget unikt over at tage et musikalsk, lydligt snapshot af en bevægelse og en musikscene. Noget unikt over, at nogen har blik for, at der her er noget, som er værd at forsøge at indfange og forevige. Og som forstår, at det skal gøres her og nu, hvis man overhovedet skal nå det. Men ikke mindst er der noget unikt over, at der overhovedet er noget, som er værd at tage et snapshot af.

Pære Punk, som blev udgivet i 1979, og som var et forsøg på at indfange den spæde, men indflydelsesrige danske punkscene, er et fint eksempel på et sådant sonisk snapshot af et musikmiljø, som var, og som satte sine spor i den danske musikhistorie. Og den aktuelle genudgivelse af Pære Punk står da også stærkt – ikke mindst fordi den trækker tråde helt frem til det verdensberømte, nutidige danske punkmiljø.

Oprindeligt var Pære Punk navnet på en punkfestival, der blev afholdt den 9. og 10. november 1978 i Huset i Aarhus, hvor blandt andet Sods – bandet der senere blev til Sort Sol – og Kliché spillede. Pladeselskabet Medley optog koncerterne, men de valgte ikke at udgive dem. Måske fordi optagelserne var for skramlede. Måske fordi pladeselskabet var usikre på, om man kunne udgive den slags i Danmark. I stedet kom pladen til at bestå af studieindspilninger, som de forskellige bands sendte ind til selskabet.

Pære Punk, der var den anden danske punkudgivelse overhovedet – kun Sods’ debutalbum Minutes to Go fra 1979 kom før den – var, på trods af, at den blev udgivet få måneder efter festivalen i Århus, nærmest et historisk dokument, inden den blev udgivet. Og musikjournalist Jan Sneums beskrivelse af pladen, som var printet på coveret til den originale compilation, og som også er med på nyoptrykket, lyder da også meget sigende som en tekst i et rockleksikon – selvom den altså er skrevet inden udgivelsen af pladen i april 1979:

»Pære Punk er et stykke historie. Et stykke musikhistorie, der på trods af titler, tekster, gruppenavne etc. er pære dansk,« skriver Jan Sneum, der allerede dengang havde blik for den danske punkscenes musikhistoriske placering: »Sådan lød fortroppen af den danske ’nybølge’ i slutningen af 1978. Det år, da punk’en herhjemme fik hovedet ovenvande, hvor rødderne bagud og over vandet til England og USA stadig var markante – men, hvor tegn og tendenser til en egen dansk lyd anedes.«

Gebrokkent engelsk

Selvom Pære Punk altså endte med at bestå af studieindspilninger, er liveenergien langt hen ad vejen bevaret på pladen. Der er således en gennemgående – og her kommer lige en lidt tung kliché – rå og vild lyd på Pære Punk. Men der er også en relativt stor musikalsk spredning på pladen, hvor Aarhus-bandet Kliché, der med Lars H.U.G. i front lavede catchy og egentlig ret poppet melodisk punk, udgør den ene ende af spektret, og hvor det nihilistisk/dadaistiske punkband No Knox fra Rødovre må siges at udgøre den anden ende af spektret med deres avantgardistisk kaotiske, improviserede støjmusik og nonsenslyrik.

Og musikken på Pære Punk lever sgu stadigvæk. Selvom der har flydt masser af grumset punk-vand under åen siden, føles pladen ikke bedaget – i hvert fald ikke på den måde, hvor det virker som en ligegyldig genudgivelse. Tværtimod, for en relativt ung lytter som mig, der er vokset op med postpunken og grungen for eksempel, altså genrer, som har været selvbevidst på en noget anden måde – for tag ikke fejl, de danske punkmusikere vidste godt, hvad de lavede, ikke mindst i forhold til rock’n’roll-forgængerne – er der noget befriende over de ofte gakkede eksperimenter og naive budskaber på Pære Punk. Eksperimenter, som kan tillade sig at være så naive, fordi de netop er fra den tid og den kontekst.

Lyrisk er pladen således også en slagkraftig, politisk engageret, polyfonblanding af poetiske danske tekster og naivt, gebrokkent engelsk fra en generation, der ikke voksede op med internet og amerikansk tv, men som altså havde hørt britiske og amerikanske punkbands som The Clash, Sex Pistols, Ramones og Television. Det er en lyrisk collage af sætninger, som måske nok i dag lyder som et noget klichéfyldt, men ikke desto mindre vigtigt, arkiv af kapitalismekritiske og autoritetsundergravende udsagn. Udsagn som i øvrigt nok lød hamrende sprøde og nye, da de blev indspillet, og som altså har den der naive charme over sig.

Elektrochok synger således i det snakkede vers på »Consume«, at »the only satisfaction you get is when you buy new things.« Slim, der både synger på dansk og engelsk, synger stærkt inspireret af Sex Pistols »Fuck the queen, fuck the king, fuck the pope, fuck with god.« Brats synger i en meget stiv rytmik: »we are going to play everyday/we are going to stay all the da/we are getting our kicks out of this/don’t you try to give us your shit.«

Tråde til nutiden

Miljøet, som er repræsenteret på Pære Punk, var med til at starte en udvikling i dansk musik, som både musikalsk lagde en grund for den senere udvikling af dansk punk. Dels kunne man nævne, som Jan Sneum jo blandt andet også foreslår, at punkmiljøet i slut-70’erne var i gang med at udvikle en særlig dansk punklyd. Men dels har nogle af de personer, som var med på pladen, i kraft af deres videre engagement i musikken helt konkret været med til at spinde tråde op til nutiden, hvor dansk punk måske endda er mere levende end nogensinde før.

For eksempel og ikke mindst i form af det tidligere medlem af Sods og senere Sort Sol Peter Peter, der finansierede og co-producerede den danske punksucces Iceages selvbetitlede debut-EP fra 2009 og masterede deres debutalbum New Brigade fra 2011, hvor jeg også bilder mig ind, at man kan høre noget inspirationer fra Sods – måske især i lyden, instrumenteringen og drivet mere end i måden at skrive sange på.

Og så er der også en anden helt grundlæggende tråd, som man bør trække fra Pære Punk og frem til nutiden, nemlig den, at der altså igen med det nye danske punkmiljø i København – særligt omkring det nye ungdomshus – er tale om et miljø, der er værd at forsøge at indfange, hvilket også er blevet gjort på livepladen Dokument #1 fra 2013, som helt eksplicit er et forsøg på at lave »et tidsbillede fra København i en musikalsk blomstringstid,« som der står på coveret. En plade, som på mange måder også er med til at markere væsentligheden af at huske på indflydelsen fra musikken og ånden.

’Pære Punk’ – diverse kunstnere. Warner Music. Er udkommet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her