Interview
Læsetid: 8 min.

Sten Hegeler vil stadig flytte grænser

»Hvis man siger noget, som alle synes er vidunderligt, så er det vedtaget, og så er der jo ikke nogen grund til at have sagt det. Hvis man derimod siger noget, som folk er uenige i, så har man måske flyttet noget, og det vil jeg da fortsat gerne.« Seksualoplysningens grand old man Sten Hegeler er død, 98 år gammel. Vi talte med ham i 2015, da han i en alder af 92 udgav erindringsbogen ’Dobbeltbastarden’
Sten Hegelers kamp for frigørelse har gjort nogle så oprørte, at de har truet ham på livet. ’Fordi folk var ulykkelige, syntes de, det var taktløst, at vi kom og sagde, at det kunne være sjovt’, lyder hans egen fortolkning af vreden.

Sten Hegelers kamp for frigørelse har gjort nogle så oprørte, at de har truet ham på livet. ’Fordi folk var ulykkelige, syntes de, det var taktløst, at vi kom og sagde, at det kunne være sjovt’, lyder hans egen fortolkning af vreden.

Jakob Dall

Kultur
10. oktober 2015

Dette interview blev oprindeligt bragt i oktober 2015.

Sten Hegeler kan ikke stoppe. Vi står ellers i entréen og skulle lige til at tage afsked efter en utrolig rundvisning i psykologens herskabslejlighed på Frederiksberg. Men Hegeler rækker ud efter en gammel spadserestok mellem paraplyerne og viser først det blanke mørke træ frem, så fotografen og jeg må nikke anerkendende. Så kigger han drilsk på os, trækker skaftet op og afslører den lange, tynde kårde, som skjuler sig indeni. Stokken er et våben, og Hegeler har mere end én.

»Den er bare til pynt,« siger han og sætter den på plads igen.

Den berømte psykolog har haft gode grunde til at skjule våben i hjemmet. På en væg i entréen hænger en gammel spiseseddel fra BT:

»Sten Hegeler truet på livet.«

Forsiden er fra dengang, Hegeler og hans daværende kone Inge var seksualoplysningens absolutte superstjerner. Før sengekantsfilm og internetporno – og før Joan Ørting overhovedet var blevet kønsmoden – indviede ægteparret danskerne i seksuallivets glæder og sandheder. Med bogen Kærlighedens ABZ fra 1961 og en ugentlig brevkasse i Ekstra Bladet besvarede de læsernes spørgsmål på en sober og ligefrem måde.

»Vi forsøgte at være diskrete og brugte ikke ord som ’pik’ og ’fisse’, fordi vi ikke ville støde nogen. Men stødte blev de alligevel,« husker han.

I en periode var brevkassen så kontroversiel, at parret modtog mellem 60 og 80 anonyme opringninger om dagen fra rasende læsere.

»Folk ringede og sagde, at de ville tæve os, brænde os og spærre os inde i et bur på Rådhuspladsen, så folk kunne tisse på os. Det var meget fantasifuldt.«

En dag stod der en mand med et oversavet jagtgevær uden for lejligheden og råbte efter dem. Så gik Sten Hegeler derud og forsøgte at tale ham til ro. Manden skød ikke, men til gengæld begyndte han at græde.

»Fordi folk var ulykkelige, syntes de, det var taktløst, at vi kom og sagde, at det kunne være sjovt.«

At ryge som far

Da vi sætter os ind i det lille værelse, hvor den 92-årige Sten Hegeler til daglig tager imod klienter i sin psykologpraksis, tænder han en cigaret. Begge hans hænder artikulerer frit i luften, mens smøgen dingler trygt i den venstre mundvig. Hegeler er hærdet og behøver ingen hænder til at holde den. Den hænger altid i venstre, aldrig i højre side.

Jakob Dall

Sådan røg hans far også, fortæller han. Umiddelbart lyder det diskret, når han omtaler »sin far«, men kender man lidt til historien, ved man, at hans far var en ikke så ukendt mand ved navn Poul Henningsen – eller PH.

Når den erindringsbog, Hegeler udgiver den 27. oktober, har fået titlen Dobbeltbastarden, handler det netop om PH. Ligesom faderen havde Sten Hegeler en anden far, end han troede, og selv om han mødte Poul Henningsen på et tidligt tidspunkt i sit liv, var det først, da han var 28 år, at sandheden om deres relation blev tydelig for ham.

Faderen var der ikke i Sten Hegelers barndom, men der er ingen tvivl om, at hans ideer har præget ham. Hvor meget der er morens opdragelse, og hvor meget der er genetisk, er svært at vide, men Sten Hegeler slægter tydeligvis sin far på. I 1969, før det var offentligt kendt, at de var far og søn, modtog han og Inge for eksempel PH-prisen for deres arbejde.

Ikke så frie endnu

Ligesom PH afføder Sten Hegeler stærke reaktioner. Efterhånden er psykologen vant til, at folk har holdninger til hans person og ytringer, selv om han ikke længere modtager trusler. Da han udgav bogen Hvordan, mor? i 1948 blev den både hyldet og udskældt i pressen, som henholdsvis syntes, den var modbydelig, eller at det var på tide med en seksualoplysningsbog til børn. Sådan har det været med det meste, Hegeler har sat sit navn på, og sådan håber han, det bliver ved at være.

»Hvis man siger noget, som alle synes er vidunderligt, så er det vedtaget, og så er der jo ikke nogen grund til at have sagt det. Hvis man derimod siger noget, som folk er uenige i, så har man måske flyttet noget, og det vil jeg da fortsat gerne.«

Tabuer er der stadig masser af. Når psykologen spiller poker med sine tre venner, taler de gerne om piger, men aldrig om seksuelle vanskeligheder.

»Vi er langt fra at være der, hvor vi er så frie, som vi ville have godt af at være,« siger han.

Vores seksuelle liv er ikke kun blevet sværere at tale om: Blufærdigheden vinder frem igen, og mens kvinder i 1970’erne og 1980’erne ofte gik topløse på stranden, er det i dag et særsyn.

»Min far havde en teori om, at det hang lidt sammen med den økonomiske situation. Hvis den økonomiske situation var god, så var folk mere frie og tolerante. Hvis den var dårlig, var folk mindre frie.«

Myten om skedeorgasmen

Selv om Hegeler har været en stærk kraft bag det seksuelle oplysningsprojekt, så afviser han selv, at han har haft nogen særlig agenda. Han skrev blot sine bøger og brevkasseindlæg, fordi de manglede. Men i erindringsbogen fortæller han, at særligt kvinders seksualitet og ligestilling var vigtigt for ham, da de udgav Kærlighedens ABZ i 1961.

Når man taler med ham i dag, lader det ikke til at have ændret sig. Dengang blev kvinder ofte stemplet som frigide, når samværet med deres ægtemænd ikke fungerede. Hvis kvinderne gik til lægen, fordi de ikke kunne få orgasmer ved almindeligt samleje, fik de at vide, at det kun var umodne kvinder, som ikke kunne få skedeorgasmer. De fleste kvinder, som Hegeler selv havde mødt, fik udelukkende klitorisorgasmer, og empiriske undersøgelser lavet af den amerikanske sexolog Alfred Kinsey bekræftede, at flertallet af kvinder oftest får klitorisorgasmer.

I dag synes Hegeler alligevel ikke, at budskabet er slået igennem i den brede offentlighed. Der mangler fortsat mere og bedre oplysning, for ellers holder den ene myte liv i den anden: Hvis kvinden ikke kommer, så kan hun få den idé, at det er manden, den er gal med, mener han. Han henviser til forsøg udført i 1960’erne af de to amerikanske forskere Masters og Johnson, hvor dildoer i forskellige størrelser blev blindtestet på de frivillige kvindelige forsøgspersoner.

»At størrelse på ens tissemand ikke spiller nogen rolle andre steder end i fantasierne, det ved man stadig ikke.«

Det er dog ikke kun i det seksuelle liv, at kvinderne ikke tages alvorligt. Hegeler mener, at vi mangler meget, før vi kan bryste os af at have fuldstændig ligestilling i samfundet, og at det afspejler sig i vores relationer.

»Der er jo ikke ligeløn, og i det her samfund måler vi jo menneskers værdi på, hvad de tjener, så hvis en kvinde tjener 15 procent mindre for samme arbejde, så er hun 15 procent mindre værd og bliver set som andenrangsmenneske.«

At sætte hælen i

Svagt dagslys falder ind gennem vinduet fra alléen udenfor. Det lille værelse er mørkt og fyldt af alverdens småting. Hver en væg er fyldt af diplomer, spejle, ure og fotografier. Over klientstolen hænger et maleri af en kvinde med alvorlig ansigtsmine. Hun hed Ellen og var Sten Hegelers mor. Det var hende, der fra begyndelsen af drengens liv havde så stærkt et ønske om, at han en dag skulle uddanne sig til læge, at han fra en ganske ung alder drømte om at gøre netop det.

Jakob Dall

»Jeg brugte seks år af mit liv på det der rædselsfulde studium, som jeg ikke var interesseret i. Jeg kunne ikke sætte hælene i, for jeg vidste ikke, at jeg ikke ville være læge.«

Lige inden sine sidste eksaminer meldte Sten Hegeler sig ud af medicinstudiet og ind på psykologi – mod sin mors vilje, men med stor sikkerhed. Skuffelsen var svær at bære, og selv om han fortryder de seks spildte studieår, så går han alligevel og har en lille drøm om at blive doktor.

For en del år siden lavede han en stor undersøgelse, hvor han sendte spørgeskemaer ud til flere end 1.000 mænd mellem 50 og 95 om deres seksualliv. Materialet har han stadig, men han mangler midler til at afslutte arbejdet.

»Det sidder lidt i mig, at jeg gerne ville lave en doktordisputats om de ældre mænds seksualliv. På den måde ville jeg alligevel opfylde min afdøde mors ønske og blive doktor.«

Gode ideer og pragtfulde fødder

Sten Hegeler rækker igen ud efter lighteren og tænder en cigaret. Da interviewet er overstået, har han nået at ryge fire cigaretter, tre milde Havana-cigarer og babbet lidt på en pibe. Sådan har han altid gjort, og det ser han ingen grund til at holde op med. Medmindre han får KOL, tilføjer han, men det virker usandsynligt. Sten Hegeler er fyldt 92 og har et ansigt, der er glat som en sund 50-årigs.

»Jeg har været meget heldig. En god ven spurgte, om jeg bruger rynkecreme, og min frisør siger, at jeg er ved at blive gråhåret, men for få uger siden, var jeg mørkhåret, og mine tænder og fødder er også stadig pragtfulde.«

Han plejer altid at sige, at han regner med at blive 115, men for nylig indså han, at det bare handlede om, at han ville udskyde det så længe som muligt.

Døden gør ham bange, for han vil ikke holde op med at leve, men han vil »fandeme heller ikke blive grøntsag«.

»Det er ikke rart at tænke på, for jeg er bange for, hvordan jeg ender, så jeg går og er lidt bange for at falde af på den.«

Dødsannoncen til aviserne har han allerede skrevet selv. Der står: »Kære venner. Meget modvilligt er jeg gået i forvejen. Håber inderligt, at vi ses igen«.

Lejligheden på Frederiksberg tyder dog ikke på, at Sten Hegeler har tænkt sig at tage afsked foreløbig. I hvert eneste rum ligger bunker af papirer og bøger, og på en tørresnor i hans store arbejdsværelse hænger papirer med ideer på række. Der er bøger i hans hoved, som venter på at blive skrevet; en børnebog om ikke at have for travlt, en kronik om menneskets mangel på fornuft og en tekst om, at vi skal blive bedre til at leve sammen i verden, i byerne og – selvfølgelig – i kærligheden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Gert Selmer Jensen

Et hyggeligt og interessant menneske, man altid bliver lidt klogere af at lytte til. Og så er han så
dejligt veludstyret med sund fornuft.

David Zennaro og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

@ Redaktionen

Det må da vist være en fejl, at det pragtfulde s/h portræt af Sten Hegeler med lukkede øjne er krediteret 'Casper' og ikke 'Jakob' Dall?