Læsetid: 4 min.

’En 20-årig kan ikke skrive om et langt liv som sømand’

Hundredvis af ansøgere får hvert år afslag fra Forfatterskolen i København. Men udbuddet af alternative forfatteruddannelser vokser – en af dem er Gladiatorskolen
Hans Otto Jørgensens undervisning på Gladiatorskolen retter sig mod, at eleverne skal færdiggøre et helt manuskript.

Thomas Nielsen

21. november 2015

14 mennesker finder en efter en plads rundt om det hvide langbord hos Forlaget Gladiator, som har hjemme i en baggård på Amager. For enden sidder Hans Otto Jørgensen, forfatter og tidligere rektor på Forfatterskolen. Alle kigger på ham.

»Der er brug for et rum, hvor alle er fælles om litteraturen. Et professionelt rum, hvor man får kritik, man kan bruge til noget og ikke velvillige svar fra venner og familie,« siger han, da sidste person finder plads på en knirkende stol.

Denne torsdag eftermiddag er de 14 elevers første undervisningsgang på Gladiatorskolen, mere specifikt på linjen ’Hans Otto Jørgensens 1-årige forfatteruddannelse’, som Forlaget Gladiator står bag.

Antallet af ansøgere til Forfatterskolen er steget støt i løbet af årene, og siden 2013 er ansøgertallet til de 6-10 pladser nået helt op på omkring 450. 100 flere end de forrige år.

»De hundredvis af ansøgere, der ikke bliver optaget på Forfatterskolen, de søger andre steder hen, og det er klart min fornemmelse, at der er en vækst på området,« siger formand for Dansk Forfatterforening, Jakob Vedelsby.

Gladiatorskolen er et af buddene på et alternativ til Forfatterskolens få pladser.

På flere måder minder Gladiatorskolens undervisning om Forfatterskolens: Eleverne skal læse hinandens tekster og give kritik i plenum, de skal lære at blive bedre læsere, og sprogarbejdet spiller en stor rolle. Men forløbet, som koster 35.000 kr., finder sted over syv forlængede weekender.

Andre historier?

Selv insisterer Hans Otto Jørgensen på at kalde Gladiatorskolen et »supplement« frem for et »alternativ« til Forfatterskolen, som han var rektor for i 2002-2009:

»Skolen her er ikke et alternativ til Forfatterskolen. Det er nogle helt andre, vi henvender os til,« siger han.

Her tænker han især på aldersforskellen på eleverne:

»Optaget til Forfatterskolen er koncentreret om de unge i 20’erne, der har SU at gøre godt med. Her på min skole er gennemsnitsalderen over 30, og det er muligt at have børn og arbejde ved siden af, fordi undervisningen ligger i weekender.«

Som han selv påpeger, er en del af de 14 elever på hans hold i 20’erne, men der er også elever i 30’erne og helt op i 50’erne. Den højere gennemsnitsalder på Gladiatorskolen betyder, at eleverne har nogle erfaringer, som kan have betydning for de litterære tekster. Jørgensen nævner en tidligere elev, sømanden Hans Andersen, som eksempel. Han udkommer med Skibe gør fart på Forlaget Gladiator i 2016.

»De har stoffet til rådighed, men de mangler et værktøj til at formidle det, og det kan de få her,« siger Jørgensen.

– Kan du se en anden slags litteratur komme ud af det end den, der skrives på Forfatterskolen?

»Nu må vi se, hvad kritikerne og læserne siger til det. Men det tror jeg. Det er helt sikkert nogle andre historier, for man sidder ikke som 20-årig og skriver om et langt liv som sømand eller har haft sklerose i ti år og et opløst ægteskab på baggrund af det,« svarer han.

Han fortæller, at elevernes æstetik i forbavsende høj grad ligner den, forfatterskoleeleverne arbejder med. Men der synes at være en forskel:

»På Forfatterskolen går man i højere grad efter noget, man kunne kalde talent, som kan udvikle sig til et forfatterskab. På min uddannelse er det omvendt egentlig: Jeg tror, der er en fortælling, der kan bære igennem, og så må vi sørge for at få tilvejebragt et sprog, der kan gribe den,« siger han.

Det færdige værk

Gladiatorskole-eleverne læser her i starten hinandens tekster prima vista, dvs. fra bladet, men efter et halvt års tid vil det være 30-40 sider læst på forhånd. Et konstant fokus i undervisningen er, at elevernes værker udbygges løbende hen imod »den eksemplariske tekst«, som Jørgensen kalder den. Målet er, at eleverne hver især skal have et færdigt manuskript om et års tid.

»Så har eleverne en målestok for deres videre arbejde ved at have gjort sig en radikal erfaring og lavet noget, der er exceptionelt godt. I stedet for at have en masse halvgodt liggende,« siger han.

Han var glad for at være rektor på Forfatterskolen, men havde samtidig lyst til at lave en anden type skole, hvor man har det færdige værk for øje: »På Forfatterskolen er man mere fokuseret på detaljen frem for værket. Det er et resultat af, at man kun kan nå at gennemgå 3-5 siders tekst på sådan en mandag formiddag, og eleven kommer først på igen med sin tekst efter flere måneder. Man kunne godt være mere pragmatisk, tror jeg,« siger han.

– Tror du, det indvirker på den litterære tekst, at forfatteren i skriveprocessen har fokus på det færdige værk?

»Ja, det tror jeg. Der er måske en større gavmildhed. Jeg siger til mine elever, at det er vigtigt, at man har en åben gestus mod læserne i stedet for at være hermetisk lukket, som der tidligere har været en tendens til. En slags pædagogisk tilrettelæggelse af sit stof, så det umiddelbart er til at gribe for læseren.«

En af eleverne på Gladiatorskolen er 40-årige Vibe Kramhøft, der til daglig er gartnermedhjælp i en forskerskov og uddannet mindfulness-instruktør. Hun søgte ind på Gladiatorskolen, selvom hun egentlig hverken havde tid eller de 35.000 kr., som uddannelsen koster. Hun har tidligere været på flere kortere skrivekurser, men for hende er Gladiatorskolen ikke endnu et kursus, men et seriøst bud på en forfatteruddannelse, og netop derfor ansøgte hun:

»For mig er det ikke et kursus, men en uddannelse, fordi forløbet er langt og intensivt og retter sig mod et færdigt produkt,« forklarer hun.

Hun skriver lige nu på en roman.

»Jeg kunne måske godt have fundet på at søge ind på Forfatterskolen, hvis jeg var et andet sted i mit liv, men nu har jeg børn og andelslejlighed. Jeg ville ikke have valgt et sted, som var så krævende og omfattende, hvis ikke det var rettet mod et færdigt manuskript, for jeg vil gerne afprøve, om mit værk kan blive litterært interessant for andre og dermed udgivelsesklart,« fortæller hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

For 35.000 uden garanti.. Amerikanske tilstande. Skolen får næppe statsstøtte med den pris, de tager fra kursisterne. Jeg må anbefale fattige forfatterspirer at finde hinanden på nettet, da inspiration fra andre skribenter er den bedste skoling og helt gratis.

"man sidder ikke som 20-årig og skriver om et langt liv som sømand".
Det kan kun være en dansker der har fundet ud af det, sandsynligvis efter en undersøgelse fra et centerforskningsinstitut.