Læsetid: 5 min.

Andre skoler, anden litteratur?

Forfatterskolen fremmer den korte, minimalistiske litteratur på grund af undervisningsformen, lyder kritik. Nytiltrådt rektor, Jeppe Brixvold, er uenig i det billede, der bliver tegnet af skolen
21. november 2015

Forfatterskolen i København har haft monopol på forfatteruddannelsen i snart 30 år. Samtidig har forfatteraspiranter i stadigt højere grad mulighed for at tage på andre forfatteruddannelser, også i de øvrige nordiske lande. Spørgsmålet er, om de anderledes undervisningsforløb befordrer end anden litteratur end Forfatterskolen, som får kritik for, at undervisningsformen fremmer en kort og sprogorienteret litteratur.

Forfatter Liv Sejrbo Lidegaard, der debuterede med Fælleden tidligere i år, søgte ind på Forfatterskolen og Litterär Gestaltning i Göteborg samtidig. Hun begyndte på sidstnævnte i 2012, og når hun tænker tilbage, er hun glad for, at hun kom ind på Litterär Gestaltning, som er den nordiske skole med flest elever fra de øvrige lande.

»Jeg fik meget ud af at opleve de forskellige litterære traditioner, der er i Danmark, Sverige og Norge. Det gjorde, at mine forestillinger om, hvad og hvordan jeg kunne skrive, smuldrede ret meget,« siger hun og påpeger samtidig, at hendes oplevelse ikke skal forstås i sammenligning med Forfatterskolen.

»Den svenske lyrik er ret uforfærdet over for patos. Den er stadig meget formbevidst og nyskabende, men der er en måde at være alvorlig på, som jeg kan godt kan lide. Samtidig er der en svensk tradition for en slags intellektuel, tænkende skrift,« siger hun og fortæller, at der er en del elever på Litterär Gestaltning, der skriver essays og reportager.

Fortælling vs. sprog

På Litterär Gestaltning veksles der mellem intensiv undervisning i to uger med forberedt læsning af elevernes tekster og skriveperioder på fire uger.

Forfatter og underviser på Testrup Højskole Christian Dorph besøgte de nordiske skoler i 2011.

»Den tydeligste forskel fra Forfatterskolen er, at man i højere grad forbereder sin læsning. For eksempel har man på Litterär Gestaltning i Göteborg flere uger til at læse hinandens tekster. Jeg ved ikke, om der kommer noget andet litteratur ud af det, men man kan måske sige, at undervisningsformen på Forfatterskolen gør, at de korte genrer er privilegerede,« siger han og påpeger, at alle de nordiske skoler dyrker den smalle litteratur.

Forfatter Merete Pryds Helle underviste på Forfatterskolen i 2006-10 og underviser nu på Forfatterstudiet i Tromsø, Norge. Her oplever hun, at undervisningen står i stærk modsætning til Forfatterskolens. I Tromsø finder undervisningen sted i weekender, og de tekster, eleverne præsenterer for hinanden, er minimum 15 sider.

»Det er absurd, at eleverne på Forfatterskolen sidder med så korte tekster, især for prosaister, som skal lære at skrive langt. Der er elever, der skriver længere, men der er også mange, der ikke gør,« siger Pryds Helle, som her i efteråret søgte rektorstillingen på Forfatterskolen med et ønske om at ændre undervisningsforløbet. Hun efterlyser, at prosaen dyrkes som kunst og fortælling.

»Når en elev har en længere tekst, og det forventes, at eleven arbejder videre på den samme tekst henover et år, kommer det også til at handle om tekstens indhold. På Forfatterskolen lægges der vægt på den korte, minimalistiske og meget sprogorienterede prosa. Det er en konsekvens af et fokus på sproget frem for at se på, om teksten hænger sammen som fortællemæssig helhed,« siger hun.

Der er plads til prosa

Nytiltrådt rektor på Forfatterskolen, Jeppe Brixvold, mener ikke, at det billede, der tegnes af Forfatterskolens undervisning, er korrekt, eller at skolen underprioriterer den længere fortællende prosa.

»Vi har i mange år haft to former for tekstlæsning. Dels er der en tekstlæsning i plenum med tekster på op til 10 sider, dels er der læsningen i skrivegrupperne,« siger han.

Den uforberedte tekstlæsning er ikke en formorienteret læsning, siger han videre, for den inkluderer også en diskussion af, hvordan indholdet genereres:

»Den er især en diskussion af, hvordan stof og form hænger sammen, dvs. hvordan tekstens indhold opstår. Når vi læser uden forberedelse, er det for at få de umiddelbare reaktioner på dette indhold.«

Han mener, at de elever, der skriver fortællende romaner, især bliver tilgodeset i skrivegrupperne, hvor eleverne mødes med en lærer regelmæssigt i halve eller hele år, og hvor der ofte læses manuskripter på hundredvis af sider. Han nævner tidligere elever som Ursula Scavenius og Jonas Eika Rasmussen, som i år debuterede med Lageret Huset Marie, og som har været i skrivegruppe under underviser Christina Hesselholdt:

»Det er et eksempel på fortællende prosa, som er kunstnerisk nyskabende,« siger Brixvold.

Han fortæller, at ca. 40 procent af ansøgerne på skolen ansøger med fortællende prosa, og at lidt under halvdelen af de nuværende elever skriver fortællende prosatekster. Han mener, at vægtningen også er et spørgsmål om, hvor den nuværende litteratur befinder sig:

»Der er nogle andre udtryksformer på spil for tiden, så hvorfor skulle man prøve at ensrette eleverne hen imod den længere fortællende prosa?«

Han siger dog, at skolen måske i højere grad end andre skoler tiltrækker lyrikere, selvbiografister og forfattere, der skriver mere eksperimenterende.

»Det kan godt hænge sammen med skolens historie, hvor der har været mange digtere og dermed måske et ret åbent tekstbegreb. Men det kan også være, at de andre tekstformer findes overalt, og at det er de andre skrivekurser, der er for begrænsede i deres forventninger.«

En af de danske skoler, forfatteraspiranter søger til, er Gladiatorskolen. Her er der et konstant fokus i undervisningen på at skrive et manuskript færdigt, hvilket ikke er tilfældet på Forfatterskolen ifølge underviser Hans Otto Jørgensen.

Brixvold siger, at mange af eleverne på Forfatterskolen efterstræber det færdige værk på egen hånd, men at det ikke er skolens mål at guide eleverne imod udgivelsesklare manuskripter:

»Det ville kræve en høj grad af topstyring. Man kunne måske godt punke visse elever til at opnå hurtige resultater, men hvad skulle vi med dem? Forfatterskolen skal gerne være et sted, hvor folk kan udvikle sig som selvstændige kunstnere, og hvor der er plads til helt uforudsete måder at skrive på. Parameteret for skolen er ikke kvantitet, men kvalitet.«

’Forfatterskolelitteratur’

Men hvordan ser det egentlig ud, når man kigger på Forfatterskolelitteraturen?

»Hvis man kun kigger på elevernes debuter, så kan mange af dem minde om fordommen om Forfatterskolelitteratur, hvor de kigger indad, nørkler med sætninger og stemninger. Men det viser sig tit, at de i deres næste bøger folder sig ud i større fortællinger,« siger Tue Andersen Nexø, lektor i Litteraturvidenskab på Københavns Universitet og anmelder på Information.

Han nævner Kristian Bang Foss som eksempel, der debuterede med Fiskens Vindue, og som siden hen har skrevet Stormen 99 og Døden kører Audi: Romaner man, ifølge Andersen Nexø, kan definere som brede, handlingsmættede romaner.

»En anden er Dennis Gade Kofod, der debuterede med Anskudte dyr, en lavmælt fortælling, men som i sin nyeste bog skriver en apokalyptisk, magisk realisme. På formplan er det stadig enormt kontrolleret og minimalt, men på handlingsplan slår han virkelig nogle herresving,« siger han.

Til gengæld kan det være et problem, hvis forfatteren ikke har lært at have en bevidsthed om sit sprog, påpeger Andersen Nexø:

»Der er en del af de forfattere, som ikke har gået på Forfatterskolen, og som skriver plotorienterede romaner, hvis bøger er skæmmede af uoriginale og upræcise formuleringer og greb. Det forstyrrer altså mig som læser,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu