Læsetid: 5 min.

I Hollywood spilles manderoller nu af kvinder

Kvindelige stjerner påtager sig i stigende grad roller, der oprindeligt var skrevet til mænd, og markedet tager vel imod ’kønsskifteoperationen’, men hvordan kan der være tale om et ægte skridt mod større kønslighed, når næsten alle instruktører og manuskriptforfattere fortsat er hvide mænd?
I 1984 spillede Grace Jones sammen med Arnold Schwarzenegger i filmen ’Conan the Destroyer’. Rollen var oprindeligt skrevet til en mand, men blev omskrevet, og den form for ’kønsskifte’ ser ud til at være blevet en tendens i Hollywood.

I 1984 spillede Grace Jones sammen med Arnold Schwarzenegger i filmen ’Conan the Destroyer’. Rollen var oprindeligt skrevet til en mand, men blev omskrevet, og den form for ’kønsskifte’ ser ud til at være blevet en tendens i Hollywood.

Allstar picture library

27. november 2015

I sidste uge tweetede manuskriptforfatter Christopher McQuarrie, der er manden bag succeser som Usual Suspects og Mission: Impossible, dette velmenende råd: »Screenwritingtip: Udskift en velskrevet mand med en kvinde eller en dårligt skrevet kvinde med et talende æsel.«

Ud over at fremkalde mareridtsagtige forestillinger om bizarre sexscener er hans bemærkning et vidnesbyrd om en branche, der stadig giver mandlige fortællinger forrang. Også selv om vi ser ud til at være midt i en trend, der opgraderer kvindelige filmroller væsentligt (f.eks. Suffragette, Sicario, alt med Jennifer Lawrence)

Alligevel er det stadig snarere undtagelsen end reglen, at film har kvindelige heltefigurer. Nyere forskning fra University of Southern California viser, at kun 30 procent af rollerne i de 100 bedst indtjenende film fra 2007 til 2014 blev spillet af kvinder.

Filmsæsonen i 2015 viste dog, at publikum i højere grad efterspørger film, hvor kvindelige helteroller er i fokus. Askepot, Pitch Perfect 2, Fifty Shades of Grey, Spy og Trainwreck overgik således alle forventninger og indspillede tilsammen over 1,7 mia. dollar. Disse film havde noget afgørende til fælles: De kvindelige hovedroller var defineret gennem deres køn. Disse roller kunne, uanset hvor inkluderende de end måtte være, kun spilles af kvinder.

Men også en mere flydende tilgang til kønsspørgsmålet synes at sætte sig igennem med stadig større styrke. I løbet af de kommende måneder vil vi således se både Sandra Bullock og Julia Roberts påtage sig roller, der oprindeligt var beregnet til mænd (i henholdsvis den politiske satire Our Brand og thrillergenindspilningen The Secret in Their Eyes), og i sidste måned kom det frem, at Charlize Theron vil spille en rolle, der oprindeligt var tiltænkt en mand, i filmatiseringen af spionthrilleren The Gray Man (hvilket velsagtens nødvendiggør en titelændring).

Tendensen har også ramt blockbuster-segmentet med Tilda Swinton, der har skrevet kontrakt om at spille en rolle i Marvels Doctor Strange, der ellers i tegneserieuniverset er en mand, og med meldingen om, at Universals nye Mumien-gyserserie fremover også vil kunne prale af et kvindeligt monster, hvilket er en betydelig afvigelse fra de tidligere udgaver.

Gamle film med nye kvinder

Det er ikke, fordi der ikke er fortilfælde. Man kan bare tænke på Angelina Jolie i Salt, Jane Lynch i The 40 Year Old Virgin, Grace Jones i Conan the Destroyer, Jodie Foster i Elysium, ja selv Sigourney Weaver i Alien – alle er det roller, der oprindeligt var skrevet til mænd. Alligevel har vi aldrig set tendensen så stærk som nu. Kan vi være på vej ind i en æra med kønsblind casting?

»Når vi ser, hvor mange overskrifter disse nye rollebesætninger skaber, tror jeg godt, vi kan indstille os på at få flere af dem,« siger Katey Rich, Hollywoodredaktør ved VanityFair.com. »Og hvor gennemskuelig den tendens uundgåeligt måtte blive, vil den sandsynligvis også føles forfriskende.«

På tilsvarende måde antyder den helt igennem kvindelige Ghostbusters-genkomst med Melissa McCarthy og Kristen Wiig og genindspilningen af Road House, hvor Patrick Swayze er udskiftet med karatestjerneskuespilleren Ronda Rousey en friskere tilgang til gammelt materiale.

»Den positive presse omkring Ghostbusters vil filmstudierne opfatte som et tegn på, at de kan genbruge gamle historier så meget de vil, så længe de caster kvinder i hovedrollerne denne gang,« siger Rich.

Selv om rækken af eksempler bliver længere, beviser den dog langtfra en total holdningsændring. I et nyligt hit med en kvinde i hovedrollen, den grumme narkokartelthriller Sicario, stod Emily Blunt i spidsen for en næsten udelukkende mandlig rollebesætning som viljestærk FBI agent, men det er en rolle, der næsten blev taget fra hende.

»Manuskriptet blev skrevet for nogle år siden,« sagde instruktør Denis Villeneuve på dette års Cannes filmfestival, »og det vakte bekymring, at hovedrollen var kvindelig. Jeg ved, at manuskriptforfatteren Taylor Sheridan flere gange blev opfordret til at omskrive rollen.«

Instruktør Alfonso Cuarón har modstået et lignende pres for at ændre Sandra Bullocks figur til en mand i Gravity.

Mændene sidder ved tasterne

Filmstudiernes modvilje mod at investere i en hovedrolleaktør, der ikke er hvid og mand, er stadig meget synlig. Men det hænger også sammen med manglende mangfoldighed bag tasterne.

»Man ved bare, at alle de hvide, mandlige manuskriptforfattere i branchen begynder at skrive manuskripter ud fra deres eget hvide, mandlige synspunkt, og det kræver en eller anden udefrakommende kraft at få dem til at forstå, at ’Hey, måske ville det give en bedre eller mere original historie, hvis vi ændrede heltens køn’,« siger Katey Rich.

Manuskriptforfatter Billy Ray er ikke fremmed for dette koncept. Han er medforfatter på 2005-thrilleren Fligth Plan, hvor Jodie Foster overtog den mandlige hovedrolle, og han har også ændret hovedrollens køn i den kommende thriller The Secret in Their Eyes (baseret på en Oscar-vindende argentinsk film) til en kvinde spillet af Julia Roberts. »Jeg tror, det er, fordi der er så få gode roller i filmverdenen for kvinder at vælge imellem«, siger han.

I Julia Roberts’ nye film, hævder Ray, var den bedste mand til jobbet en kvinde. »Vi havde store vanskeligheder ved at finde den rigtige skuespiller, da vi hørte, at Julia var på udkig efter en rolle, hun kunne forsvinde ind i,« siger han.

»Jeg spurgte hendes agent, om han ville støtte min idé om at ændre figuren til en kvinde, som hun kunne spille. Han sagde ja. Julia læste manuskriptet, da figuren stadig var mandlig, og vi aftalte at mødes. Heldigvis for mig gik det godt. Jeg lavede kun mindre ændringer i min figur – det var vigtigt for Julia. Adfærdsmæssigt forblev figuren den samme.«

Når der kun foretages minimale scriptmodifikationer for at forvandle en mandlig hovedrolle til en kvindelig, bliver det også muligt at undgå en del klicheer. I den kommende komedie, Our Brand is Crisis, bliver Sandra Bullocks manglende partner eller barn aldrig et problem, hvilket stadig hører til sjældenhederne for en film bygget op om en kvindelig karakter. Bullock selv siger, at figuren »forblev stort set den samme, bortset fra kønnet«.

Det handler om markedet

Men spørgsmålet er, om den nye trend kan gøre op med det egentlige problem bag den manglende mangfoldighed.

»Har du nogensinde hørt om en mandlig skuespiller, der påtog sig en rolle, som oprindeligt var skrevet til en kvinde?« spørger Billy Ray. »Jeg tror ikke, at Hollywood for alvor bekymrer sig om lighed. Jeg tror, Hollywood bekymrer sig om markedet. Og jeg tror, skuespillerinder bekymrer sig for kvaliteten af de roller, de kan spille.«

Mens vi bevæger os ind i endnu en blockbustersæson, hvor Jennifer Lawrence påtager sig hovedrollen i endnu en Hunger Games-film, og Daisy Ridley bliver den nye heltinde i næste Star Wars-film, burde det i det mindste være bevist i teorien, at kvindelige filmheltinder kan tiltrække et blockbusterpublikum. Men filmene bliver stadig i altovervejende grad lavet af mandlige filmhold.

Katey Rich mener, at branchen må finde andre veje.

»Jeg vil mene, at det virkelige problem nok stadig ligger bag kameraet, hvor kønsulighed er meget mere chokerende skønt usynlig for biografgængerne,« siger hun.

Manglen på kvindelige instruktører er så himmelråbende, at der er iværksat en officiel undersøgelse, der skal have til formål at sikre, at filmindustrien overholder Civil Rights-loven fra 1964, som forbyder forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

»At ændre kulturen i Hollywood er som at forsøge at vende et hangarskib midt ud på et ocean,« siger Ray. »Det tager lang tid.«

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer