Læsetid: 2 min.

Kim Leine

Nomineret til Montanas litteraturpris 2015 for romanen 'Afgrunden'
Kultur
6. november 2015
kim leine

Afgrunden er en historisk roman om den første halvdel af det 20. århundrede og dets krige, der også reflekterer over og undersøger genren historisk roman. Som forfatteren nævner bagerst i bogen i ’En eftertanke’ ligger der en hel del researcharbejde om Den Finske Borgerkrig i 1918 og modstandsmanden Peter de Hemmer Gudme inden det færdige værk, der er endt med at blive en samling af fingerede officielle dokumenter, breve, dagbøger, prosalyriske tekster og så en mere traditionel, handlingsbåret prosa.

Forbindelsen til periodens virkelige begivenheder er alle steder tydelig, men Kim Leine forholder sig helt frit til det historiske. F.eks. lader han allerede på side 33, hvor året er 1918, en Casablanca-replik fra 1942 falde: ”Jeg tror dette er begyndelsen på et smukt venskab.” 

Intet er smukt, men alt kan bruges, og alt er tilladt. For interessen ligger ikke i nøjagtigt at genskabe de historiske begivenheder, men i at gå ind i det historiske stof og bruge det til at rejse en række spørgsmål om, hvad krig gør ved mennesker – og hvad mennesker gør i krig. Hos Leine kan krigen se sådan her ud: ”Hitler kom med følfod, martsviol, guldstjerne og blå anemone.

Storken er også kommet, eller snarere forestillingen om storken, for der er ikke mange storkepar der har fundet vej til Danmark.” Hvem sagde dæmonisk fortæller? Brødremotivet er et velkendt motiv i en skildring af krig. I Afgrunden er de to bærende karakterer endda tvillingebrødre. For dem begge bliver krigen et sted at opholde sig.

Romanen indledes med de to brødres dødsattester, en Gestapo-rapport og en hospitalsjournal spejler sig i hinanden. Kaj og Ib Gottlieb, der som helt unge sætter sig i nattoget til Stockholm for at deltage som frivillige soldater på de hvides side i borgerkrigen i Finland, dør begge som 47-årige den 30. november 1944, som om deres liv var bestemt af skæbnen. Og som tvillinger ligner de hinanden til forveksling, ligesom fjenderne i en krig – måske endda endnu mere i en borgerkrig – ligner hinanden mere end de adskiller sig fra hinanden. Det er ikke et svar, Leine giver. Han lader i stedet for dæmonerne tale. Om krig og meget lidt om Danmark som storkeidyl.

Læs også portrættet af Kim Leine: Leines prosakværn

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her