Læsetid: 1 min.

At læse

14. november 2015

Så rundede e-bøgerne en million – omkring den 6. november – lige i rette tid til Bogmessen.

Debatten for og imod raser stadig, og buddene på p-bogens overlevelse (det hedder en bog af papir med bind om så nu!) lyder på en fremtid som statussymbol i reolen, oase-ged med guldsnit og coffee table-pragt, mens billigbøger og paperbacks vil blive erstattet af e-bøgerne.

Jeg er ikke modstander af e-bøger, men man kunne måske bruge deres succes til at overveje, hvad det vil sige at læse. Og jeg tror ikke på blærerøvs-teorien. Den er for udvendigt tænkt og materialistisk fikseret på alt det, bøger ikke er. Skal man tilegne sig en bog, er det ikke omslaget, der tæller. Det gør derimod sammenhængen mellem læserytmen og ens viden om, hvor langt man er kommet. Den har man ikke som en selvfølge med sig undervejs med en e-bog. Den enhed, der helt af sig selv opstår mellem ens viden om, hvor i bogen man befinder sig, og den betydning, man tillægger personer, scenerier, temaer, konflikter og vendepunkter får man bedst med en papirbog. Man læser slet og ret forskelligt, om noget introduceres på side 14 eller på side 140.

Man kan vel vænne sig til det? Sikkert. Når man finder andre og lige så klare pejlemærker på, hvor man befinder sig i et forløb. For man kommer ikke uden om gamle Aristoteles’ definition af mythos: at en fortælling har en begyndelse, en midte og en slutning. Tilsyneladende indlysende, men prøv at bryde med den. Prøv at begynde midt i en bog og læse ud til begge sider, så møder du brat tvangen til at følge bogens rytme. Eller du bliver udsat for en unødigt forvirrende oplevelse. Men med en e-bog kan det naturligvis lade sig gøre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lidt svært at se hvad kritikken af e-bøger egentlig består i. Den med at man ikke ved hvor langt man er kommet gælder i hvert fald ikke alle e-bogslæsere. På en Kindle vises forneden på hver side hvor mange procent man har læst,hvilket da er lige så oplysende om sidetal. Ganske som man altid kan 'blade' frem og tilbage. Det ser ud som om du gerne vil give din afsky for e-bøger lidt kulturel indpakning, men glem nu ikke at disse på ingen måde udelukker p-bøger. Fredelig sameksistens er faktisk en nærliggende mulighed.

Maj-Britt Kent Hansen

E-bøger er en vældig god ting, når de alene består af tekst. Og man mister på ingen måde følingen med, hvor man er. Som NS ovenfor skriver, kan det angives i procent. Andre er med sidetal. Der er mulighed for at placere bogmærker. Nogle gange også noter.

Min erfaring med e-bøger er ret ny, men jeg er udelukkende positivt overrasket. Bare det, at man kan ændre skriftstørrelse, farve på papiret og baggrundsbelysning er en stor fordel.

Det er en hel del år siden, at jeg næsten helt ophørte med at købe p-bøger. Reolerne i hjemmet var overfyldte - og hvor tit kiggede jeg egentlig i de læste bøger igen? Typisk skulle man også to gange til boghandleren. Først forgæves efter bogen. Dernæst af sted igen for at afhente det bestilte eksemplar og bære det hjem. Her kunne biblioteket, som jeg forvejen benyttede, ofte konkurrere på udlånsmulighed.

eReolen er endnu begrænset, og forlag og biblioteker har svært ved at nå til enighed om de "gratis" udlån. Jeg begyndte dog der med e-bøgerne. Og med Knausgård. Sjældent har jeg læst noget hurtigere og mere bekvemt og det bare på en helt almindelig pc.