Læsetid: 5 min.

Livet efter et mord

Dokumentarfilmen ’Det han gjorde’ om Jens Michael Schaus’ drab på partneren Christian Kampmann i 1988 stiller spørgsmålet: Hvordan lader et samfund, der tror på rehabilitering, en drabsmand få en fremtid?
Det, der gør ’Det han gjorde’ virkelig interessant, er, at den ikke bare handler om, hvordan Jens Michael Schau lever med sin forbrydelse, men også om, hvordan omverdenen lever med den.

’Det han gjorde’

7. november 2015

Drabet på forfatteren Christian Kampmann var chokerende, da det skete, og i mange år har det været én af den slags spektakulære historier, der dukker op i samtaler i litterære miljøer en gang imellem. »Kampmann var det ikke ham?« »Jo,« bekræfter man hinanden. Et drab er en uciviliseret og bestialsk handling, ligegyldigt hvilket miljø det sker i, og det litterære miljø er ikke finere end andre. Man synes måske også, det er mere interessant at tale om, at Christian Kampmann blev myrdet af sin kæreste og forfatterkollega Jens Michael Schau i en blodrus, end at tale om Kampmanns bidrag til den danske litteraturhistorie – for eksempel med romanerne om familien Gregersen. Det, der er udfordringen for enhver, der vil fortælle historien om Christian Kampmann og Jens Michael Schau, er at undgå sensationen. At undgå, at det bliver ren nyfigenhed forklædt som en lødig dokumentar med håndholdt kamera og det hele.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu