Skål og tillykke

Jamen, for helvede da, så står Anders Samuelsen og skåler med sit parti, fordi det er blevet billigere at købe biler! Og han sidder i fjernsynet og forklarer, at hans parti dermed har været med til at sikre, at danske familier har noget godt at køre i, de kan købe en ordentlig bil ligesom de svenske familier.

Ved nærmere undersøgelse viser det sig desværre, at f.eks. den næstbilligste Peugeot kun bliver 180 kr. billigere. Mens en Porsche bliver knap 400.000 kr. billigere. Og hvad har det så at gøre med, at det skal være lettere for danske familier med almindelige indkomster at få råd til en bedre bil?

Ingenting, selvfølgelig. Samuelsen er fuld af lort. Det er irriterende, at biler skal være så dyre i Danmark, men kan man ligefrem sige, at det er det mest påtrængende politiske problem for øjeblikket? Flygtningesituationen og klimaet er åbenbart noget abstrakt noget, som andre må tage sig af – engang i fremtiden. Her og nu gælder det de nære ting: et markant nedslag i prisen på luksusbiler! Jubii! Jamen, så skål og tillykke da, Anders Samuelsen. Dit skvadderhoved!

Tillykke også til de konservatives Søren Pape, der med øjne tindrende af lykke kunne meddele den ventende presse uden for Finansministeriet, at nu lysner det i lille Danmark. Den såkaldte grundskyld stilles i bero hele næste år, så rige mennesker kan blive boende i deres dyre huse lidt endnu.

Ellers truede den rene armod dem vel – eller hvad? Fattigdommens svøbe undgik de altså – i sidste øjeblik? – takket være de konservative. Og så bliver der endda råd til ny bil. Eneste minus er selvfølgelig, at den luksusøse, man købte sidste år, nu er faldet i værdi. Men man kan jo nu engang ikke få alt her i tilværelsen. Ikke engang på Strandvejen.

Vigtigst for partiet

Egentlig må man også sige tillykke til Dansk Folkeparti. Ganske vist røg deres ry som de fattiges og fortryktes værnere, men det er der jo alligevel aldrig nogen intelligente mennesker, der har troet på. Dem, der har troet på det, og som lige nu står med håret ned ad nakken, får såmænd nok fornyet troen, når næste valg nærmer sig.

Kristian Thulesen Dahl er jo nu engang det mest tillidsvækkende, de har forstand til at forestille sig. Pæn i tøjet, nydelig frisure, sobert sprog. Og så kan han og partiet jo glæde sig over, at den nye finanslov sikrer, at det bliver endnu vanskeligere at være flygtning i Danmark.

Og det er nu engang det allervigtigste for partiet. Faktisk er det så vigtigt for dem, at man kunne forveksle det med religiøs fanatisme af samme type, som den der hærger de lande flygtningene kommer fra.

Men selvfølgelig først og fremmest stort tillykke til partiet Venstre. Nu har de endelig fået lejlighed til at tryne fattigfolk, noget de vist altid har drømt om. I de gode gamle dage, der i den henseende ikke var helt så gode endda, kunne de kun indgå i borgerlige regeringer med hjælp fra Radikale Venstre, der var meget mere besværlige at have med at gøre end Dansk Folkeparti, der er med på hvad som helst af nedskæringer og forringelser, hvis bare de får deres skålpund kød i form af stramninger på udlændingeområdet.

Og i den aktuelle situation også er parate til, på jævnt dansk, at skide hul i alle valgløfterne om at kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse ikke ville få forringet deres levevilkår. I samme folkelige tone: Hold kæft, hvor er de egentlig ulækre i det parti.

Det, giver hjertensgerne husly til både hel- og halvnazister, fedterøven Bent Bøgsted, lallehoveder, der var elskerinder i et tidligere liv og kan tale med geder, skvaddernakker, der synes, det må være bruttonationalproduktets tur til at mærke sparekniven, Martin Henriksen, der gerne ser, at muslimer bliver sendt tilbage til deres hjemlande, så de kan blive underkastet tortur.

Der er nærmest ingen grænser for ulækkerhederne. Men gud bevares: Deres forhenværende formand er nu den nuværende formand for Folketinget. Næsten lige så fin som Dronningen. Og Morten Messerschmidt er blevet en rigtig, voksen politiker. Nu hører han også hjemme i kredsen af professionelle, der ikke vil lade pressen se sine bilag. Hvis han fortsætter i det spor, ser vi ham måske som statsminister en dag.

Henførte skåltaler

Et ganske særligt tillykke må man vel rette til Jørn Neergaard Larsen. En erhvervsmand i regeringen ser man ikke så tit, men når det så endelig sker, viser resultaterne sig også. Hvis klassesamfundet nogensinde har været afskaffet, som nogle påstår, så har Neergaard Larsen, regeringens beskæftigelsesminister, gjort, hvad der er menneskeligt muligt for at genindføre det.

Nu er der igen forskel på høj og lav. Direktøren for det hele kan fræse afsted i sin Porsche, til klapsalver og henførte skåltaler af Anders Samuelsen, Henrik Dahl og Ole Birk Olesen, mens arbejdsmanden og den arbejdsløse må tage til takke med en Up eller en knallert 45.

For Neergaard Larsens sjælefreds skyld må man sateme da håbe, at det store Socialdemokrati ikke en skønne dag vågner op af dvalen og pludselig kommer i tanke om, at det jo egentlig er et arbejderparti. Men gudbevares, det er der jo foreløbig ikke noget, der tyder på.

Og jo, også tillykke til Bent Bøgsted, selvfølgelig da. Det er trods alt ikke hver dag en ganske almindelig arbejdsmand fra Vendsyssel trækker på samme hammel som en tidligere administrerende direktør for Dansk Arbejdsgiverforening og nuværende minister i en Venstre-regering.