Med Lisbeth Knudsen får Det Kongelige Teaters chef, Morten Hesseldahl, kam til sit hår. Hun stiller benhårde krav til sig selv og sine omgivelser. Det har hun gjort i alle sine chefjob. Fra mellemlederjobbet på Berlingske Tidende, årtier før hun som topchef afskaffede ’Tidende’ i titlen – over posterne som direktør og chefredaktør på A-pressens nu afdøde Aktuelt, otte år som Nyhedsdirektør i DR – til hendes mangeårige virke som topchef for Berlingske Media indtil fyringen for få måneder siden. Hun vil gøre det samme som nyudnævnt direktør for mediehuset Mandag Morgen. Samstemmende fra talrige kilder igennem årene lyder karakteristikken: Overdreven flittig, grænsende til det uhyggelige. Omhyggelig i detaljen og altid med tydelige forventninger til sine omgivelser: Kom ikke uforberedt og vær loyal!
Hendes generalieblad som mediechef er velkendt og kontroversielt. Den nye belgiske ejer af Berlingske Media, dePeersgroep, har afsagt sin dom. Næsten alt, hvad hun stod for gennem årene – undtagen rationaliseringer, store nedskæringer og de publicistiske og journalistiske idealer – er udraderet inklusive stort set hele den direktion, hun udnævnte. Alle jyske besiddelser er solgt. Berlingske Nyhedsbureau afhændet. Den digitale strategi under radikal forandring. Hendes eftermæle er her, for at sige det mildt, broget.
Lisbeth Knudsen blev engang – helt uretfærdigt – anklaget for at være ’rød’. Det er sådan en letkøbt etiket, man pr. automatik i visse kredse sætter på DR-chefer og hendes fortid i A-pressen var medvirkende til lidt maveuro i borgerlige kredse. Lisbeth Knudsen er hverken rød eller blå. Hun har aldrig været politisk-ideologisk, selv om Berlingske under hendes ledelse lænede sig lidt mere til højre, ikke mindst i debat, klummer og blogs.
Grundlæggende er karakteristikken af den 62-årige Lisbeth Knudsen, at hun opererer dygtigt politisk, men ikke er partipolitisk eller ideologisk. Hendes erfaring som bestyrelsesformand uden for egne rækker, har primært været hendes mangeårige ledelse af bestyrelsen i Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX, hvor hun netop er blevet forlænget for en ny fireårig periode. Det Kongelige Teater er naturligvis en langt større mundfuld end Journalisthøjskolen, men udfordringerne i Aarhus har været store. Ikke mindst en vanskelig fusion med Grafisk Højskole.
Torsdag var der skiftedag i DMJX-bestyrelsen og hendes afgående næstformand, Jesper Jungersen, der repræsenterer den grafiske branche, takkede hende for en vellykket fusion og samarbejdet i sin afskedstale. Han lagde ikke skjul på, at han i starten omfattede hende med en vis nervøs ærefrygt, men endte med at få fuld respekt for hendes dygtighed og loyalitet. Flere af hendes bestyrelseskolleger siger samstemmende, at hun er rummelig og knivskarp i sin formandsstol og god til at opsummere ofte svære og modsætningsfyldte debatter, respektfuld og konsensussøgende.
Er hun kommet på udebane?
I betragtning af, at mediemiljøet elsker at fokusere på mangler og fejltrin, er vurderingen af Lisbeth Knudsen som bestyrelsesformand usædvanlig positiv uden knubbede ord. Det kan love godt for nationalscenen. Lisbeth Knudsens viden, erfaring og brændende interesse for journalistik og medier er uden sidestykke. Hun er ikke en flittig teatergænger og hun har ikke offentligt udvist den store viden eller lidenskab for teatret og scenekunsten.
Det store spørgsmål er, om hun for alvor er kommet på udebane. Hendes operative lederegenskaber som mediechef har altid været genstand for intens debat, og der har været tydelige uoverensstemmelser mellem hendes uangribelige publicistiske udmeldinger og de angribelige, konkrete resultater af hendes redaktionelle og økonomiske medieledelse.
Andre må bedømme, om den samlede nye bestyrelse for Det Kongelige Teater er et bastant udtryk for Venstre-regeringens værdipolitik. Med Lisbeth Knudsen som bestyrelsesformand, får regeringen ikke en værdipolitisk indpisker, måske tværtimod.
Hun er utvivlsomt en benhård forkæmper for armslængdeprincippet. Men den øvrige bestyrelse og teaterchefen kan forvente både direkte og indirekte at blive stillet over for et krav om ubetinget loyalitet samt en permanent melding om, at de skal arbejde hårdt og læse på lektierne.
